-1850- Hvad med familien på Citadellet når soldaten drog i krig?

[Lene Riebau]

Min top tip oldefar boede i følge folketællingen i Generalstokken på Citadellet København i 1850.
Den 23.5.1850 drager Johan og hans bataljon til Flensburg.

Hvad med koner og børn? Blev de tilbage på citadellet når mændende drog afsted?

[Hans Poulsen]

Hej Lene

I dag holder jeg fri; men min sekretær, P. Faber, som jeg altid kan stole på, har lovet at svare på din forespørgsel.

Dengang jeg drog af sted,
dengang jeg drog af sted,
min pige ville med,
ja, min pige ville med.
Det kan du ej, min ven,
jeg går i krigen hen,
og hvis jeg ikke falder, kommer jeg nok hjem igen.
Ja, var der ingen fare, så blev jeg her hos dig,
men alle Danmarks piger, de stole nu på mig.
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!

Ærbødigst, Eders hengivne
P. Faber

[Jakob Ramlau]

Som du ikke skriver, var Riebau jo Secondlieutenant. Ikke højt i Graderne, men dog Officer. Det kan lønne sig at google lidt paa "Citadellet" og danne sig et Indtryk af Bebyggelsen. Som Navnet antyder var "Generalstok" Indquartering for Officerer i smaa Lejligheder, et Antal af de andre Stokke var for Underofficerer / Menige. Disse sidstes Indquartering var ret spartansk, men mange af dem havde faktisk Kone og Børn boende hos sig, paa hvad der nærmest var Belægningsstuer. Privatliv er en god Éen, naar man har Raad.
Den sydamerikanske Diplomat Miranda (? -- efter Hukommelsen)var paa Besøg, vistnok omkring 1830 (?)og skrev en meget aabenhjertig Dagbog om sine Oplevelser. Han udtrykker sin himmelhøje Undren over at endog kønne, unge Døtre sov paa disse Vilkaar. Hans Undren er forstaaelig -- han søgte, op opnaaede, Affairer med Hjertens Lyst.
Naah, Lieutenanten har sandsynligvis efterladt Kone og Børn i Citadellet og han har nok været privat indquarteret nær Krigsskuepladsen. Det var ikke ukendt at Officershustruer flyttede ud til deres Mænd i deres Quarter hos lokale Landmænd i Sommerperioden.
Iøvrigt var Citadellet jo paa ingen Maade truet af Krigshandlinger -- saa hun har ikke gaaet Vagt paa Volden.

[Jakob Ramlau]

Han hed Francisco Miranda, men Besøget var 1788. Men han undrede sig alligevel!

[Jakob Ramlau]

Man kan belyse Sagen ret simpelt. Gaa ind paa ddd.dda.dk og vælg: København, 1850, Stednavn: Citadel og indtast %%% som Navn. Jeg fangede 388 Personer. Sætter man saa Kvinde som Køn faar
184 -- men der er saa ogsaa Døtre. Vælger man Kone som Profession faar man lidt over 60. Det er overkommeligt at gaa ind i "Se Husstand" og bemærke sig det Antal, hvis Mænd er fraværende i Krigstjeneste paa Folketællingsdagen.
Saa de blev hjemme.
Man finder kun en "Hustru" -- men der var Manden ogsaa Conduiteur.
Og der var ingen Elephanter i Elephantstok, ingen Svaner i Svanestok og sjældent nogle Stjerner i Stjernestok. Navnene skyldtes tidligere Beværtninger / Marketenderier med disse Navne.

[Ole Holst Petersen]

Hej Lene.

Der findes en god hjemmeside http://kastelletsvenner.dk/index.php?page=artikler-om-kastellet, som fortæller en hel del om livet på Kastellet før og nu.

Med venlig hilsen
Ole Holst
Alrø.

Ps. Soldat i Kastellet, Svanestok i 1965/1966.

[Lene Riebau]

Kære alle,

Tak for de mange gode tips til inspiration.

Min tip tip oldefar Johan Heinrich Martin Riebau var en velbeskrevet personlighed og jeg har efterhånden fået skabt en temmelig detaljeret tidslinje på ham. Det er hans hustru og børn jeg ikke kan finde i perioden 1851 - 1866.

Johan blev gift med Dorothea Frederikke Caroline i 1848 og i 1850 figurerer de som omtalt i folketællingerne fra Citadellet med børnene Augusta Pauline Frederikke på 4 år og Harald Carl Alfred på 1 år.

Jeg har kigget den følgende folketælling fra Citadellet fra 1855 igennem og ser at en ny familie er flyttet ind. I og med at Citadellet tilsyneladende fungerede lidt som en transit for soldaterne, tænker jeg at hun måske er flyttet ud i byen i mens Johan var i krig. (?)
De kom begge to fra Slesvig men jeg kan ikke forestille mig at Dorothea flyttede ned til urolighederne med to små børn.

Jeg har brugt mange timer på at kigge kirkebøger over døde kvinder fra København igennem. Både Citadellet, Holmen, Trinitatis, Vor frue, Vor frelser og Garnisonskirken. Uden held.
Jeg har søgt under årstallene 1850 - 1860érne.  Jeg ved at Johan gifter sig igen i 1866 med en ung kvinde fra Odense. Og børnene fra ægteskabet med Dorothea dukker pludselig op igen i folketællingerne efter denne tid.

Lige med hensyn til Dorothea er jeg faktisk ret lost. 

[Lis B. Jensen]

Hej

Jeg ved ikke om du evt kan være heldig at finde familien via Kraks vejvisere - på dette link ligger vejvisere for hvert 5. år: http://bibliotek.kk.dk/node/6184

[Jakob Ramlau]

Efter Treaarskrigen gik det, noget vel sent, op for de højere Instanser at man ikke kunde lade Rendsborg være Garnison for potentielt oprørske Elementer. I 1852 sløjfede man Fæstningen, men opretholdt dog en Garnison i Byen, men vistnok med Soldater fra nordligere Egne. Deres Loyalitet troede man mere paa. Jeg vilde ingenlunde anse det for umuligt at Riebau kan have være overført hertil for som loyal Slesvig-Holstener, med Lokalkendskab og med Sproget i sin Magt, at udøve Kommando, maaske med en passende Befordring i Rang. Har du hans Stamblad?
Det har jo alle Dage været kendt Trick ikke at at lade lokale Rekrutter tjenstgøre alt for tæt paa Hjemmet. De har for let ved at stikke af. Næh, lad Vendelboer aftjene deres Pligt i Næstved --- de aner knapt hvor de er. Og omvendt.

[Lene Riebau]

@ LIS:  Tusind tak for linket. Det var et godt værktøj.

@ Jakob: Jeg laver ikke sjov!   1.   Bataljon (Danske livregiment) var garnisoneret i Rendsburg v. Ejderen fra 1852 til 1864. Johan var der under Max Müller. Jeg har fået det bekræftet via bøger om regimentet, breve sendt til ham i de år, og hvad jeg desuden har kunnet google mig frem til på internettet.
Johan var MEGET dansksindet.

Men ideen om at kigge på hans Stamblad er go´! Har du nogle forslag til hvor jeg kan finde det?

[Jakob Ramlau]

Jeg vilde ikke vædde hele Familieformuen paa at han og Dorothea er flyttet til Rendsborg med Børnene --- men det er da overvejende sandsynligt. Efter Treaarskrigen skulde der jo være Fred og ingen Fare.
Rendsborg var en af de faa Kaserner i Landet. Men om den have Officersbeboelser eller om de boede privat til Leje i Garnisonsbyen tør jeg ikke sige.Dette Flytteri har alle Dage være et af Officershustruers Kors.
Jeg ved intet om Kirkebogs- og Folketællingsarkivalier fra Rendsborg -- spørg f. Eks. Inger Buchard.
Nu bor jeg langt norden for Lands Lov og Ret (og godt det) ---- jeg kan derfor ikke raadgive dig af personlig Erfaring fra Rigsarkivet. Der findes en Kopi af en Hirsch´s haandskrevne Lexikon over Danske og Norske Officerer.
Saa skal du i kast med Daisy. Man opfatter 1. Bataillon som "Arkivskaber" -- saa ved blot at skrive den i Feltet faar du straks næsten 40 Arkivserier. Naar du trykker paa den første af dem faar du saa ogsaa et lidt uoverskueligt Sammendrag af hvad 1. Bataillon ellers har heddet gennem Tiderne. Det gør Livet mere spændende.
Trykker du saa igen paa den første Posts "Vis Arkivserie" er du maaske straks paa Sporet. Der optræder ret hurtigt "Stambøger". Trykker du paa dem finder du hurtigt Stambøger for Officerer.
Men: jeg har aldrig staaet ved Skranken selv --- men det ser fristende ud.

[Lene Riebau]

Hej igen Jakob,

Nu har jeg været en tur på "Daisy" og har fundet frem til Stambladene for regimentet og bataljonen. 
Super mange tak for tippet.

[Jakob Ramlau]

Hvis du ikke allerede har Billeder af Riebau og Frue (Nummer 2) er de at finde paa
www.kb.dk/da/nb/materialer/billeder/portraetregistrant/ --du maa selv taste "Riebau".
De er desværre udaterede. Hans Gradstegn paa Skulderstropperne unddrager sig Tydning.
Photograph Rye havde en meget omskiftelig Karriere  --- i Perioden 1872 -- 1887 holdt han til paa Østergade 52 i København.
Hans Dannebrogskors er jo nok tildelt før 1884. Man skulde jo indsende en Levnedsbeskrivelse (som kunde have været interessant). Men Ordenskapitlets Samlinger gik til ved Christiansborgs Brand i 1884.

[Regelsen]

Hej

(1872) Fodfolket, Livg.1.bataillon (Kbh.) captain & compagnichef Riebau - R

[Lene Riebau]

NEEEEJ hvor er det bare STORT!

Jeg har ikke set de billeder før. Engang tilbage i 70'erne smed min far en kasse med gamle fotografier ud fordi han, som han sagde; ikke anede hvem det var der var på dem. Det er rigtig ærgerligt men derfor også en dobbelt så stor glæde når enkelte af dem pludselig dukker op fra andre kanter.
Tusind tak, Jakob.

Jeg kan forøvrigt fortælle dig at jeg har været så heldig at få lavet en aftale med Tøjhus-museet om at komme ind og få lov til at holde hans æressabel som er i deres varetægt. Jeg har været forbi og set den da jeg var ung men dengang var det bare en sabel med et navn indgraveret. Nu bliver det en helt anden og ganske særlig oplevelse.

[Jakob Ramlau]

Jo, selv tak. Nu ved jeg ikke hvor minutiøst du har set paa 1. Bataillons´s Gerninger efter de mere blodige Slag i det Sønderjydske.
Riebau er uhyggeligt tæt paa den meget lidt glorværdige Affaire i Lundby Krat, hvor Oberstlieutenant Beck´s mindre heldige Dispositioner faar ganske alvorlige Konsekvenser. Generalstaben udgav et større Værk om 1864. Ikke helt saa detailleret som deres magnum opus om 1848-51, men det er jo heller ikke sjovt at beskrive et Nederlag. Men hvis Riebau var avanceret til Kompagnichef (??) i 1864 maa det være muligt at følge hans Karriere ret tæt. Og mange Steder naar Værket ned til Delingsniveau --- altsaa omkring 30 Mand, ført af en Lieutenant. Kompagniet, omkring 200 Mand, skulde ideelt ledes af en Kaptain/Major, men Tab af Officerer medførte at man saa Premierlieutenanter som Kompagnichefer.
Hvis du ikke har læst Værket skal jeg gerne komme med den korrekte Reference.

[Lene Riebau]

Hej Jakob,

Jeg er nået ret langt i at afdække hans militære karriereforløb. Der kommer dog hele tiden nye små detaljer til som jeg så fylder ind i den "timeline" jeg har lavet på ham. I de bøger jeg på nuværende tidspunkt har læst nævnes han i både små og store sammenhænge. Derfor har det været muligt at lægge nogle af de sjove, barske, eller beskrivende detaljer ind i denne "timeline".
Særligt bogen af Valdemar Stilling gav et meget indgående portræt af manden.

Her er titlerne på de bøger jeg allerede har været igennem:

Danske livregiment til fods, 1 Bataillon 1763 – 1913 af Valdemar stilling, Nordisk forlag 1913
Danske Livregiments historie 1763 – 1973 af Infanteriets Første regiment
Mit ungdomsliv og erindringer af Peter Abrahams
Niels Elsborg bog Krigen 1864
Erindringer fra 1.ste regiment 1864 af Carl Th. Sørensen
Erindringer fra vejle i krigsåret 1864 af Højskoleforstander H. Rosendal
Gardehusarregimentets historie af F.R. Engelbrecht

Desuden et utal af links her på internettet, ture til Rigsarkivet osv. Jeg har købt bøgerne hos forskellige antikvariater rundt omkring i landet.

[Jakob Ramlau]

Jeg har ogsaa læst talrige "Regimentshistorier". De er ofte skrevet med megen Loyalitet, men undertiden fornemmer man ogsaa en Tilbøjelighed til at skøjte let hen over mindre heldige Episoder.
Men det gjorde Generalstaben nu ogsaa.
Men det Værk jeg hentyder til, kan findes paa www.bibliotek.dk naar man som Forfatter bruger "Generalstaben" og "dansk-tydske" i Fritekst. Tre Bind og vistnok et separat Kortbind. Andre Udgaver har Kortene med undervejs. Kortene er meget instruktive.
Samme Søgeprofil finder ogsaa det meget større (15 Bind?) Værk om 1848-51.
Saavidt jeg husker har Værket ogsaa et velfungerende Stikordsregister -- og Riebau er jo et sjældent Navn.

[Lene Riebau]

Irriterende at man ikke kan få fat på sit eget eksemplar af "Generalstaben". Altså købe det, mener jeg. Jeg er ikke den store biblioteksgænger. 
Det er rigtig pænt af dig at byde ind med gode ideer. Men jeg har stadigvæk ikke opgivet håbet om at finde hustru nummer 1. Dorothea Frederikke Caroline. Hun kan da ikke bare sådan "forsvinde" ud i den blå luft?
Jeg håber at jeg kan finde noget inde på Rigsarkivet efter jul.

[Jakob Ramlau]

Jeg har lige kontrolleret 1ste Bataillons Garnisonering gennem Tiden hos den ikke altid helt paalidelige Vaupell.
Han nævner at Bataillonen fra 13nde December 1864 til 1868 laa i Helsingør. Jeg ved ikke om det harmonerer med dine Regimentshistorier. Men det er jo et relevant Tidsrum.

[Lene Riebau]

Hej igen Jakob,

Den er god nok. Jeg har Johan og familien registreret som boende og fødende i Helsingør 1864 og flyttende til København 1868. Men Johan var gift engang tidligere og det er dette ægteskab jeg og den nærmeste familie stammer fra.
Ps! Har sendt dig en e-mail.