Hvem var Katrine Hansdatter Owidt?

Startet af Annette Damgaard Hansen, 15 Dec 2012 - 00:25

Forrige emne - Næste emne

Annette Damgaard Hansen

Min 6 x tipoldemor hed Katrine Hansdatter Owidt (Owitz, Ovitz, Ovidt). Men hvem var hendes forældre og hvor mon hun stammer fra? efternavnet er jo lidt specielt?

Hun blev født i Tønder i 1650 og døde i 1724 i Ødum, Galten. Katrine Hansdatter Owidt var gift med Niels Nielsen Hjersing (f. 1650 i Kbh. – d 1713 i Faurskov). Han var forvalter, foged og forpagter over Grevskabet Frijsenborg.

Der findes et epitafium over dem i Lyngå Kirke - Sabro Herred

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_1767-1786.pdf

Mvh.

Annette Damgaard

Hans Poulsen



Hej Annette

- kun lige den bemærkning,  at hun er nævnt i Nygårds Sedler:

http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=291487&sort=e

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag



Annette Damgaard Hansen

Tak til Hans og Jane. Jeg kendte ikke tråden og kan se at der er andre, der søger Katrine Hansdatter Owidts rødder. Hun er jo født i Tønder, så måske der er en Tysk eller Polsk forbindelse? Jeg har søgt på nettet for at finde ud af hvor navnet stammer fra.

Søger jeg på Ovitz finder jeg jødiske familier fra USA og Transylvanien

Søger jeg på Owitz ender jeg i USA, hvor flere forsker i navnet og dets herkomst.
http://surnames.meaning-of-names.com/genealogy/owitz/
http://www.ancientfaces.com/surname/owitz-family-history/560989#owitz-family-history
http://www.amazon.com/The-Owitz-Name-History-ebook/dp/B003XVZUZI

Og søger jeg på Owidt, så finder jeg kun Katrine Hansdatter Owidt

Søren Agersnap

Landsbyen Oved i Øse sogn ved Varde omtales i samtidige kilder (fx Skast herreds tingbøger) som Ovidt.

Venlig hilsen.

Søren Agersnap

Annette Damgaard Hansen

Det var spændende. Det har jeg ikke hørt før. Tak!

Svend Jacobsen

Hej Annette.

Owidt/Ovith/Ouitt m. fl. blev i Sønderjylland brugt som en halvtysk version af stednavnet Åved i Løgumkloster Sogn. Det var betegnelsen på en helgård, der periodevis var delt i to halvgårde.

Hvor ved du fra, at Katrine Hansdatter Owidt var født i Tønder ? Der er hverken i Tønder bys kirkebøger eller kirkeregnskaber spor af nogen, der har haft dette navn. Derimod er der i Løgumkloster en Hans Owitt, der nævnes i Løgumkloster Birks tingbøger i 1638 og 1647.

Med venlig hilsen
Svend Jacobsen, Frederiksberg.

Annette Damgaard Hansen

#8
Av, det var interessant. Tak for det.

Oplysningen om Tønder har jeg fra Nygårds Sedler:

http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=147456&sort=e

Måske er det den Hans Owitt, som du nævner, der er Katrine Hansdatter Owidts far? Man kan jo godt forestille sig at Hans Owitt fra Løgumkloster har opholdt sig i Tønder på et tidspunkt.

Annette

Jane Valkær

Hej
En anden af Nygårds sedler:

http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=147457&sort=e

Her er henvisning til en side i en kirkebog:

KB Århus, Sabro, Hadsten sogn, 1696-1766, opslag 253, Dom. 15. Trinit

Her er Niels Nielsen og hans hustru nævnt.

Det er svært at tolke, hvilke kilder, der henvises til på de andre af Nygårds sedler.

Mvh
Jane


Annette Damgaard Hansen

Tak Jane, nu har jeg bestilt bogen  :D

Jane Valkær

Hej igen

Bare for at letter søgning for andre. Her er Catharinas begravelse d. 25. feb. 1724, 73 år:

KB Randers, Galten. Ødem sogn, 1715-1794, opslag 231

Har du fundet skifte efter hende?

Mvh
Jane

Jane Valkær

Hej

Fundet på nettet:
Amdrup nævnes 1578 som Hovedgaard. Senere var den en Bondeby paa 5 Gaarde,
som paany samledes af Oberstlieutn. Jørgen Vind, † ved Gadebusch 1712. Den ejedes
siden af Cathrine Hansdatter Ovit, sl. Niels Nielsen Hjersings, † 1724, hvis Arvinger
1725 solgte ,,A. By eller Gaard" (18, ialt 97 Td. H.) for 5250 Rd. til Kongen, som
1766 solgte A. (21 Td. H.) for 4767 Rd. til Jacob Rosborg til Haraldslund, hvis
Enke Christine Marie Sveistrup ejede den 1791. — Ifl. kgl. Gavebrev af 11/3 1633
var Ødum Sognekald benaadet med et enligt Sted, ,,Hare-, Harild- eller
Haraldsmark", dog imod Afgift og Landgilde til Kronen; men under Fr. III fik Baron C.
Marselis kgl. Skøde paa Herligheden; en flg. Ejer Hans Rosborg byggede her
Haraldslund, i det tilgrænsende Grundfør Sogn, V.-Lisbjærg Hrd. (s. d.). Fra denne
er senere Haraldsmark udskilt som en selvstændig Gaard; nuv. Ejer er S. C. Brask.
Hovedbygningen er opf. 1857.


Mvh
Jane

Annette Damgaard Hansen

Hej Jane.

Sikke mange gode oplysninger du finder, det er rigtigt spændende.

Jeg er ikke særlig prof., så jeg ved faktisk ikke, hvordan og hvor man finder oplysninger om dåb, vielse, begravelse og skifte. Det jeg har fundet, har været ved at søge på personers navne, og så er jeg røget ind i DDD/Nygaards sedler, brej.dk, Kurt Kermit, DIS- og Hammerum Herred- foraer.

Jeg begyndte først at slægtsforske for et år siden, hvor jeg oprettede en geni.com, den var jeg ikke begejstret for, så derfor oprettede jeg en myherritage. Myherritage har smartmatches, som jeg så efterkontrollerer, så godt jeg kan.

I løbet af det år jeg har forsket i min slægt er jeg kommet meget langt tilbage. Men mit grundlag er også ret godt, da dele af min slægt er godt dokumenteret - bl.a. Slægten Lundsgaard, slægten Nyboe, slægten Bang fra Vends -  Min oldemor Anna Margrethe Kristine Bang var Katrine Hansdatter Owidts tip-tip-tip-oldebarn.

Men jeg må hellere melde mig på et slægtsforskningskursus, så jeg kan få styr på det sidste  ;)

mvh.

Annette

Jane Valkær

Hej Annette
Din slægtforskningshistorie ligner min til forveksling. Jeg har kun forsket i et par år, faktisk kun lavet to hele anetavler, dog langt tilbage i tiden. Jeg er dog startet næsten på bar bund (en veninde satte mig i gang) og aldrig været på kursus, så der er også mange huller i min viden. Men jeg kan lide at leder efter de gamle gutter og deres koner - at være en slags detektiv. Al min forskning foregår kun via internettet, da jeg har lidt langt til et landsarkiv. Og det går hurtigere - man kan altid lige få en til at tyde eller give gode råd.
De fora, som du nævner, bruger også jeg ofte. På google kan man ofte finde andre slægtsforskeres indlæg (bliver tjekket). Og så prøver jeg at hjælpe med efterlysning af aner, hvilket har givet mig en del erfaring og en masse gode internethjemmesider (ligger som farvoritter). Ellers er det kirkebøger, side op og side ned.

Held og lykke
Mvh
Jane

Annette Damgaard Hansen

Jeps Jane, det må siges at være samme model ;D

Jane Valkær


Jane Valkær

Hej igen
Efter at have kigget lidt på diverse sider på google, så skal du vist have fat i det der hedder amtsarkiverne for Randers amt, for at finde et skifte efter Cathrina.
Hun var jo selvejer.
Og fra tidligere tekst:Den ejedes siden af Cathrine Hansdatter Ovit, sl. Niels Nielsen Hjersings, † 1724, hvis Arvinger 1725 solgte ,,A. By eller Gaard" (18, ialt 97 Td. H.) for 5250 Rd. til Kongen, så ved vi, at der findes et eller andet på skrift, der fortæller om salget - og det er formodentligt ifbm skifte.
Måske skulle du spørge i forummet Hjælp til opslag på arkiver m.m. - der er nok en venlig sjæl, der vil tage turen til Viborg.

Mvh
Jane

Annette Damgaard Hansen

Tak Jane, jeg søger videre  :D

mvh. Annette

Jan Hyllested

Hej.

Så vil jeg efter lang tids overvejelse også blande mig i denne tråd. Jeg nedstammer også fra Cathrine Hansdatter Ovidt/Owidt, så derfor har tråden også min interesse.

Det er rigtigt, som der er blevet skrevet længere oppe i tråden, at der står, at hun er fra Tønder, men en eftersøgning i Tønders kirkebog ikke gav noget resultat. Eftersom der kun er 'et sogn mellem Tønder og Løgumkloster, er det jo besnærende at tro, at hun er fra dette sogn. Desværre begynder kirkebøgerne for Løgumkloster først ind i 1700-tallet, så hér finder vi ikke svaret. Derimod skal vi nok ind og se efter nogle skifter og andre dokumenter.

I Lyngå findes der ganske rigtigt et epitafium over ægteparret, hvor det nævnes, at hun er født i Tønder. Men måske er hun så opvokset i byen? Men det med Løgumkloster lyder absolut spændende. Bestilte den ovenfor nævnte bog, og fandt også de 2 opslag.

Mvh.
Jan Hyllested

Annette Damgaard Hansen

Hej Jan.

Ja jeg tror også at hun må være fra Løgumkloster.

Mvh.
Annettte Damgaard

Annette Damgaard Hansen

#22
Hej Jan

Et nærmere kig på Løgumkloster Birkstingbøger 1631 - 73 viser jo også, at der ikke kun bor en Hans Owitt men også en Jacob og Laurids Qwitt i Kloster (Løgum/Kloster)

mvh.
Annette

Jan Hyllested

Hej Anette.

Tak for henvisningen til de 2 andre Owitt'er. Skal have nærlæst bogen. Det kan godt være, at det ender med, at vi har fundet familiens hjemsogn. Det lyder jo besnærende. Tak for tippet.

Mvh.
Jan

Annette Damgaard Hansen

Ja, det ser ud til at være et godt skridt nærmere. Godt der er nogen, der kender den lokale omskrivning af diverse stednavne  ;D

mvh. Annette

Svend Jacobsen

Hej Annette og Jan.

Som forfatter af den bog "Løgumkloster Birks tingbøger 1631-73", som I i øjeblikket sidder med, vil jeg lige give jer nogle supplerende oplysninger. For det første vil jeg lige henlede jeres opmærksomhed på Personregister B, hvor I kan se, hvilke personer med tilnavnet Owit, der kan findes i hovedregistret - og der mangler iøvrigt en Peder i dette register (bogen er langtfra fejlfri!).

Som jeg skrivet et sted, bliver tingbøgerne på glimrende vis suppleret af Løgumkloster Amtsregnskaber, der findes stort set ubrudt fra 1633 + en fuldstændig jordebog fra 1607 (henvisning AR i min bog). Heri kan man få oplyst alle navne på personer, der har ejet/fæstet en ejendom, et jordstykke e.l. i amtet. Jeg vil derfor lige meddele jer, hvem der har boet i/på Åved i den relevante periode, da det jo godt have en vis interesse.

I 1607 er Åved delt i to halvgårde. På den ene bor Mathias Tygesen, som senere bliver birkefoged og flytter til Fårgård (og så kalder sig Tychsen, det er lidt finere!), og Jacob Andersen overtager så gården (fmtl. engang i 1620'erne). Hans søn Søren Jacobsen fæster den i 1651, og i 1676 nævnes han på hele gården. Derefter deles den igen, så i 1683 har hans enke den ene halvdel og hans søn Jacob den anden halvdel.

Den anden halvgård er i 1607 beboet af Peder Sørensen og i 1633 af dennes formodede søn Hans Pedersen, som så sælger gården i 1637. Det kan ikke udelukkes, at det er ham, der i 1638 og 1647 omtales som Hans Owitt i (Løgum)Kloster. Det kan heller ikke udelukkes, at han i en periode kan have boet i Tønder. Det fremgår både af Løgumkloster Birks tingbøger og Tønder bys retsprotokoller, at der var meget samkvem mellem de to byer og folk i Løgumkloster godt kunne have et hus i Tønder og omvendt.

Man kan jo undre sig over, hvordan en pige fra Løgumkloster/Tønder bliver gift en mand fra Århus-egnen, og i den sammenhæng er det jo ikke uinteressant, at Peder Sørensen i Åved tilsyneladende har en bror Hans Sørensen i Viborg, så måske har Katrine haft slægtninge i det nørrejyske, som har sørget for et passende ægteskab for hende ?

I kan jo selv læse om alle de her nævnte personer i mine tingbogsuddrag og se, hvad I kan få ud af det. Det er spændende sager, så - god fornøjelse!

Med venlig hilsen
Svend







   

Jan Hyllested

Hej Svend Jacobsen.

Det var dog en helt igennem spændende udredning, du kom med. Det lyder rigtigt, det du skriver, og hvis der så også er forbindelse til Viborg-egnen.

Cathrine Hansdatter Owidts mand var Niels Nielsen Hjersing, der er født i København. Det er svært at sige, hvor parret har mødt hinanden, men det er en spændende historie.

Men med hensyn til Åvad m. m. ser det ud til, at der kan hentes mange flere oplysninger på arkivet i Åbenrå. Det må udforskes engang ved lejlighed.

Tak for hjælpen og udredning af forholdene.

Mvh.
Jan

Annette Damgaard Hansen

#27
Hej Svend.

Tusind tak! Det bliver mere og mere interessant.

Du skrev i et tidligere indlæg at Owidt/Ovith/Ouitt blev brugt som en halvtysk version af stednavnet Åved i Løgumkloster Sogn. men også at det var betegnelsen for en helgård, der periodevis var delt i to halvgårde. Jeg ser to oplysninger her: Åved og hel/halvgård.

Betyder det at Owitt kun blev brugt om hel/halvgårde i Åved, eller hvordan hænger det sammen?

Som jeg læser dine nye oplysninger, behøver man ikke at være i familie, fordi man hedder Owitt, Fællesnævneren er, at man ejer en hel/halvgård og bor i Åved? Hvis jeg tolker rigtigt behøver Jacob, Laurids og Hans Owitt, der alle nævnes i Tingbøgerne ikke at være i familie??

Kathrine Hansdatter Owitt bliver født i 1650. Hans Owitt sælger gården i 1637 og omtales i Løgumkloster i 1638 og 1647 - det ser jo ikke helt forkert ud, at han kunne være far til Kathrine.

Der nævnes åbenbart ingen Owitt'er i Tønder Kirkebøg, men måske skal man lede efter en Kathrine Hansdatter, datter af Hans Pedersen, søn af Peder Sørensen??

Du skriver at man kan undre sig over, hvordan en pige fra Løgumkloster/Tønder bliver gift med en mand fra Århus-egnen. Kathrines mand Niels Nielsen Hjersing var ikke fra Aarhus-egnen. Han skulle være født i København 5. Juni 1650, så vidt jeg har fået oplyst. Han var forvalter, foged og forpagter over Grevskabet Frijsenborg med hovedvægt på Faurskov Hovedgaard. Frisjenborg ligger i  Hammel Sogn - og så nærmer vi os jo Viborg lige så stille ;). Så det kan da godt være, at den mulige bedstefar Peder Sørensen i Åved og hans bror Hans Sørensen i Viborg har haft en finger med i spillet. Så er det bare spørgsmålet, hvad Hans Sørensens rolle var i Viborg? ;D

Mvh.
Annette Damgaard

Annette Damgaard Hansen

#28
Hej Jane.

Længere oppe i tråden gav du mig en oplysning, der måske kan føre til løsningen af et andet problem, jeg har, nemlig: hvem er Dines Pedersen Winds forældre?

Du sendte dette:

Amdrup nævnes 1578 som Hovedgaard. Senere var den en Bondeby paa 5 Gaarde,
som paany samledes af Oberstlieutn. Jørgen Vind, † ved Gadebusch 1712. Den ejedes
siden af Cathrine Hansdatter Ovit, sl. Niels Nielsen Hjersings, † 1724, hvis Arvinger
1725 solgte ,,A. By eller Gaard" ...........................................

Kathrine Hansdatter Owidt og Niels Nielsen Hjersing havde en søn ved navn Jens Nielsen Hjersing, der blev gift med Dines Pedersen Winds datter Anne Dinesdatter Wind.

Så mon ikke Diens Pedersen Wind på en eller anden måde var i familie med Jørgen Vind til Amdrup.
Hvad der så er endnu mere slående er, at der boede en Møller ved navn Peter Eriksen Wind i Løgumkloster (1577  - 1626).

Jeg har stadigvæk ikke fundet Dines forældre, men jeg tror dette må være vejen videre.


mvh
Annette Damgaard

Jane Valkær

hej
Jeg fandt teksten på denne hjemmeside:
http://runeberg.org/trap/3-4/0958.html

Desuden har jeg fundet dette på http://www.brejl.dk/arhus.htm:
882 Poul Jensen Møller, ugift i Århus. 15.11.1723, fol.261B.
A:
1) bror Niels Jensen i Skjød på Madame Rantzaus gods [Bidstrup]
2) bror Jens Jensen i Bægårde på Madam Rantzaus gods [Bidstrup]
3) bror Niels Jensen, møller i Bjødstrup Mølle på greve Friis gods
4) søster Mette Jensdatter i Tåstrup [Ødum sogn] på Madame Cathrine Hansdatter til Amdrupgård's gods
5) bror Peder Jensen Møller i Århus, død. 3B: Maren, Anne, Ellen. FM: morbror Jens Andersen Møller, købmand sst.

1428 Carl Gustav von Devitz, major i Århus. 6.4.1748, fol.372B.
Enkemand efter Margrethe Marie Arenfeldt. Testamente af 14.2.1711. Første ægteskab med Regitze Margrethe Vind. A:
1) Første hustrus bror Jørgen Vind til Amdrup [i Ødum sogn], død. 2B:
a Anne Marie Christiane Wind g.m. Ulrik Scharfenberg, kaptajn i Frederiksstad i Norge
b Regitze Margrethe Vind i Søllinge ved Odense. FM: amtmand Adeler.
Desuden nævnes afdødes søsterdatter Amalie Vilhelmine Eberling von Rommelhoff og dennes kusine Dorthe Friis Vind.

Jørgen Vind til Amdrup:
http://www.geni.com/people/J%C3%B8rgen-Vind/6000000009706120700
http://skeel.info/getperson.php?personID=I10481&tree=ks
http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I40808&tree=2

Vind:
http://www.geni.com/surnames/people/vind

Held og lykke
Jane