"Gamle" gravsten.

Startet af Hans Peter Christiansen, 20 Jan 2013 - 15:37

Forrige emne - Næste emne

Hans Peter Christiansen

Hej.

Jeg har på forskellige kirkegårde - bl.a. Århus Nordre - bemærket at "gamle" gravsten står stillet op
på række, i udkanten af kirkegården. Er det noget de efterladte ønsker, eller er det særlig udvalgte
personer?
Mvh HP

Hanne Fachmann

Kære Hans Peter.
Wikipedia skriver følgende:

Et lapidarium er et område, oftest i forbindelse med en kirkegård, hvor særligt bevaringsværdige minde- og gravsten opstilles.

Lapis betyder sten og et lapidarium er en udstilling eller samling af sten. I Danmark kendes ordet fra kirkegårdenes samlinger af gravsten, men andre steder bruges udtrykket om andre stensamlinger. På kirkegårdene ses tit udvalgte bevaringsværdige sten samlet i en slags udendørs museum, men mange steder er det blot alle gravsten fra nedlagte grave samlet eet sted på kirkegården, hvilket så også er et lapidarium omend mere uformelt.

Der er ikke bestemte regler for hvilke sten eller hvordan de sættes i et lapidarium, men der er regler i kirke- og museumslov, for hvordan menighedsrådet skal sortere, når de skal rydde ud i gravsten, der ikke er afhentet af ejerne efter fredningstiden.

Hans Peter Christiansen

Hej Hanne.

Mange tak for svaret.
Mvh HP