Mejerske = Mejeripige ?

[Egon Hansen]

Min far har altid fortalt at hans mor havde været Mejerske på Hallebygården i Sæby sogn,Holbæk amt før hun blev gift med min farfar. og at hun, da de selv fik en ejendom med køer,kærnede fløden til smør.
Nu ser jeg imidlertid i Folketælling 1880 at hun ,sammen med tre andre svenske piger anføres som "Mejeripige".
Der er ikke ansat nogen mejerske, men en "Mejeribødker". Hvem stod for arbejdet i dette herregårdsmejeri? Var det "Mejeripigerne" eller var de bare malkepiger som nogen hævder?
Mvh Egon Hansen

[Leif Sommerdal]

Ifølge Ordbog over Det Dansk Sprog:
I. Mejerske, en. (til I. Mejer; nu næppe br.) kvinde, der binder korn op (efter en mejer). Moth.​M107. VSO.("nu ganske usædvanlig").

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=mejerske

og i http://mulighedernesland.natmus.dk/tekstversion/leksikon.htm står

Mejerielev
Unge kvinder havde siden 1836 kunnet få en toårig uddannelse til mejerske gennem Landhusholdningsselskabet. En mejerske kunne blive ansat på de lidt større gårde, og var uddannet i at fremstille forskellige mælkeprodukter. Det var meget eftertragtet, da en mejerske tjente mere end de andre piger på gårdene. Man kunne være heldig at få en gratis uddannelse, men kun med de rette anbefalinger. Arbejdet med mælken var i mange år et traditionelt kvindearbejde. Drenge og mænd blev ligefrem latterliggjort, hvis de blev set med en malkespand. Men med andelsmejerierne blev det på få år til et respekteret mandearbejde. Landhusholdningsselskabet var så sikkert på mændenes evner, at det mente, at mændenes oplæring som mejerist kun behøvede at vare 2 ½ måned. Hvor kvindernes tilsvarende uddannelse varede 2 år!)

[Leif Sommerdal]

Så lige at ODS havde en anden udlægning:
http://ordnet.dk/ods/ordbog?aselect=Mejerske,2&query=Mejerikonsulent

II. Mejerske, en. [ˈmai'ərsgə] flt. -r. (ænyd. d. s.; fra (m)nt. meiersche; til II. Mejer) faguddannet kvinde, der beskæftiger sig med fremstilling af smør, ost olgn.; dels (foræld.) om de (opr. fra Holsten indkaldte) kvinder, der forestod mejeriet paa en (herre)gaard; dels om kvindelig mejerist (nu de fleste steder afløst af mandlige mejerister). den, som selv har Hollænderiet, maa i det ringeste holde en Meyerske. OeconJourn.1757.669. Olufs. NyOec.​I.225. Naar Mælken er centrifugeret, er det Mejerskens Arbejde at kærne Smørret. VortHj.​IV4.30. Den faguddannede Mejerske er en af det nittende Aarhundredes Fremtoninger, der kom og svandt med dette. CReimer.​NB.214. Feilb.

[Egon Hansen]

Hej.
Det var netop fordi  jeg for et par år siden hørte et foredrag om mejersker, kvinder med en høj uddannelse, indrejst fra spec. Holsten, at jeg blev i tvivl om betegnelsen mejerske for min farmor var berettiget.
Det er nu mere end 40 år siden at far døde, så jeg kan ikke spørge, og dengang var folketællingen 1880 ikke frigivet, så jeg havde ikke engang set at der på Hallebygården var fire svenske piger som der blev kaldr for "mejeripiger", og farmor kom fra et fattigt husmandshjem i det sydlige Skåne, så medmindre hun arbejdet på gårde med mejeri, og der lært arbejdet, har hun næppe haft nogen egentlig uddannelse.
Det overraskede mig bare at et så stort mejeri som Hallebygården har villet undvære en uddannet til at forestå mælkebehandlingen. Men som du skriver var lønnen til en uddannet mejerske væsentligt højere, så man har måske ville "spare" ved at lade pigerne lære hinanden op,
Mvh Egon Hansen

[Leif Sommerdal]

Hej igen,

Jeg så lige , at uddannelsen foregik hos Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab.
De eksisterer jo stadig http://www.1769.dk/Kontakt.aspx - og kan måske hjælpe dig videre.

Jeg har også set, at de har afleveret en hel del arkiver, som kan findes via Daisy.
Måske kunne det være muligt at finde din farmor der.
Det var trods alt en 2 årig uddannelse, så der må forligge en eller anden form for eksamen.

[Egon Hansen]

Det vil jeg prøve!
Jeg slog lige op igen på AO 1880, opslag 100. i håb om at der stod noget om hvornår eller hvorfra farmor kom, men det havde man nok ikke begyndt på dengang.Det er min farmor der er nævnt sidst i rækken.Hun hed egentligt Ingar Persdotter, men navnet er forvansket til Inger Person!
Jeg prøvede så Hallebygården i 1870, men selvfølgelig var hun ikke der allerede dengang, men gården havde mejeri og en mandlig mejebestyrer og en ,ligeledes mandlig mejerilærling! AO 66
Ved du om der findes noget om hvornår disse svenske piger kom her til Vestsjælland. Jeg har tidligere forsøgt Imigrantdatabasen i Farum, men de dækker kun København og Nordsjælland?
Mvh Egon

[Leif Sommerdal]

Jeg har desværre ikke yderligere jeg kan bidrage med, men jeg skal holde mig det for øje i min fremtidige søgning

[Egon Hansen]

Mon det kan lade si gøre at trække denne gamle tråd frem igen?
Kan det lade sigg gøre at finde hvor når Ingar Persdotter kom til Hallebygaard (før 1880), om det var hendes første plads i Danmark? Hvorfra (sted, ikke bare "Sverige")?  Ingar var født i Henge i Løvestad, Malmøhus Len i 1852, dattter af husmanden Pehr Hansson.
Hum havde en ældre broder, Hans Snogge, som vat Skrædder i København, men var rejst tilbage til Frendinge før 1880
Ingars forslægt i Sverige er oplyst så langt tilbage som kirkebøger m.m. tillader, jeg mangler "kun" hendes "levned" før 1880.
Mvh Egon Hansen

[Svend Aage Mikkelsen]

Hej

I Danske Mejerier fra 1915 står følgende om Hallebygaard Mejeri:
HALLEBYGAARD MEJERI
Mejeriet, der oprindelig var Bøttemejeri, oprettedes samtidig med Gaarden. Den nuværende Ejer, der overtog Mejeriet i 1911, har foretaget flere Forbedringer med Assistance af Statskonsulenten. — Der er 6 Leverandører med 750 Køer. — Der anvendes dels Kildevand, dels Aavand, der pumpes op til Mejeriet ved Motor. — De 4 Medhjælpere (Mejerske) Lønnes med 2160 Kr. — Flora danica. — Ostelagret køles med Kølemaskine.. — Firkantet 19 m høj Skorsten. - I 1914—15 behandledes 1,68 Mill. kg Mælk; der produceredes 63,871 kg Smør med et Forbrug af 25,4. — Der produceredes 44,132 kg Skummetmælksost og 21,322 kg Blandingsost af tilsammen 783,100 kg Mælk.

Ejer: Proprietær H. St. Buhl, født 13. December 1868 ved Kolding. Lærte Mejeriet paa Vestervang i 1888—89. Kom senere til Vesterlykke og aftjente saa sin Værnepligt. Kom derefter til Hesselager og var paa Ladelund Mælkeriskole 1892-93. Kom derfra til Allershøj, og blev kort Tid derefter Bestyrer paa Hjarnø og senere paa Skovlund og Tudse Næs. Forpagtede Nørre Jernløse Fællesmejeri, det nuværende Virkelyst, og havde det en Tid sammen med Tudse Næs. Købte Hulhøjgaard og havde det i 1 1/4 Aar. Var 9 Aar Bestyrer paa Fælleshaab og købte Hallebygaard med tilhørende Mejeri i 1911.
Bismer, Decimal- og Smørbalancevægt. — Forvarmer, Pasteur og Ringkøler. — Titan (T. A. 60) Centrifuge. — Dansk Tøndekærne. — Kedel og Maskine fra Alliance. – Kulsyre-Kølemaskine (50,000 V. E.) fra Atlas. - Et firkantet Træostekar og 2 amerikanske. — Fløden syrnes i Tønder. — Aluminiumssyrespande. — Elektricitet. — Olieseparator. — Vandvarmer. — Kul (Tørv og Tjære forsøgsvis).

Svend Aage
6200

[Eva Morfiadakis]

Ingar fick utflyttningsattest 21/5 1881. Antagligen hade hon varit i Danmark först med arbetsattest. Hon bodde på Heinge 1 i Lövestad. Eva M

[Egon Hansen]

Tak for mailene. Det ser ud til at Ingar først har fået den udflytningsattest da hun skulle gifte. Mappn med farfar og farmor er pakket væk i øjeblikket, såjeg kan ikke se vielsesdagen, men min ældste faster er født ifebruar 1882.
Når hun angivet atopholde sig i Henge ne 1 i 1881, selc om hun var på Hallebygaard ved folketællinge 1882 bliver det måske vanskeligt at finde noget om hendes opholdssteder op til flytnigen til Hallebygard. - - ÆV

Tak for den fine redegørelse for Hallebygaard Mejeri. Min far var forkarl på gården i 1916 . Han har fortalt at de om vinteren skar Is på Tis sø tilbrug på mejeriet. Når det i Ishuset blev dækket med tørvesmuld kunne det opbevaret til brug om someren.
Mvh Egon Hansen

[grethe jensen]

om opbevaring af is: https://de.wikipedia.org/wiki/Eiskeller
Mvh GJ

[Egon Hansen]

Hej igen.
Farmor og farfar blev gift i Jordløse kirke, Holbæk amt 25 juli 1881. opholdssted for begge angives som Jordløse Sand.
Eva skriver at Ingar fik udflytningsattest fra Henge i Løvestad 21 maj 1881, og at hendes arbejde på Hallebygaard i 1882 " må være på arbejdsattest"
Er en sådan attest svensk eller et dansk papir?
Hvor kan jeg finde mere om det?
Kan Ingar følges tilbage fra Henge i F eks husforhørslister eller andet materiale, hunhar da formentligt opholdt sig andre steder end på hjemegnen?
Jeg fandt farfar og farmors vielse i hovedbogen for Jordløse AO 69. Undet bemærkninger står der bl.a. "Attest fra Svallerup sogneråd" ! hvad hae Svallerup med det at gøre! Hallebygaard hvor bådefarfar og farmor arbejdede ligger i Sæby sogn og farfar e4 født i noget som hedder Præsteskov i Sæby sogn, kot for forældrene flyttede til Jordløse sand i Jordløse sogn, og ved at følge farfar i læfdsrullerne kan jeg ikke se at han skulle have haft ophold i Svallerup.
Mvh Egon

[Eva Morfiadakis]

Arbetsattest är ett svenskt papper. Det var utfärdat innan utflyttningsattesten. Utflyttningsattesten behövde hon för att kunna gifta sig. Den är som en "dåpsattest".

Ingar har väl fått en dansk skudmålsbog.

Det är inte alltid prästen antecknade uppgifter i husförhöret om arbetsattest.

Man kan inte alltid vara säker på att folk bor där de är skrivna.

Eva M

[Gustav Jørgensen]

Hej
Jeg googlede naivt: Attest fra Svallerup sogneråd og i forslagene var nedenstående, i læsningen er der måske en forklaring på side 4.
Mvh. Gustav

https://www.genealogi.dk/images/pht/1983_2/1983_2.pdf

[Egon Hansen]

 
Jeg havde håbet på noget om hvorfor Svallerup bliver blandet ind i Sæby og Jordløses sager!
Når svenskerne ikke fører registre over hvor deres borgere opholder sig eller arbejder i udlandet kunne farmor evt værre rejst fra Hallebygaarden til et sted i Svallerup inden hun tog hjem for att ordne papirer til brølupet ?   Men Hvor?
mvh Egon

[Eva Morfiadakis]

https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0067410_00281#?c=&m=&s=&cv=280&xywh=1307%2C-157%2C6948%2C3967

1869-1875 s. 268

https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0067410_00294#?c=&m=&s=&cv=293&xywh=1184%2C2299%2C5789%2C3305

1869-1875 s. 279

https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0067410_00281#?c=&m=&s=&cv=280&xywh=1307%2C-157%2C6948%2C3967

1875-1881 s. 231




Alla turer i en persons liv redovisas inte alltid i böckerna men prästen hade nog ändå ganska bra koll på personerna i församlingen. Han träffade dem på husförhören.

Om man tittar på sidorna 279 och 268 i hfl 1869-1875 ser man att Ingar kom 1873 från Andrarum. Det står inget om hennes kristendomskunskaper. 1874 flyttar hon tillbaka till föräldrarna. 1875 tar hon nattvarden. Sen är det tomt. Ingar kan mycket väl ha varit frånvarande sen 1875.

Det bör finnas mantalslängder för Lövestad den aktuella tiden,  om man kan läsa ut något där om Ingar. Mantalslängderna är inte scannade på Riksarkivet.

Eva M