Hans Svanning og Svane-slægten - hvem var de?

[Lise Østerberg Bahr]

Hej.

Se endvidere de indgifte do slægter i Norge.

Med venlig hilsen
Lise Østerberg Bahr

forsker i mange slægtens navne og med aner i slægten Bahr/von Stemann/von Krogh, Munthe af Morgenstjerne slægten via og nogle andre uradelsslægter i Tyskland.

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Lise

Tak for tippet. Der er vist en del.

Venlig hilsen
lis

[Christian Konstmann Autzen]

hej Lis

Jeg ved ikke, om du har set denne; men her kommer den så alligevel:

Fra hjemmesiden: http://www.androkles.dk/Koch/Bog%203%20pdf.pdf

PS: Jeg beklager de forkerte æ'er m.v., som skyldes at jeg fik installeret min pc'er i Spanien, og her ligger så et spansk kopi-program på pc'eren. Du kan i givet fald selv hente det kopierede på nævnte hjemmeside.

Hilsen
Christian


Biografier til stamtavle nr.52.
52-1. HANS SVANING.
FÅdt 1503 i landsbyen Svanninge pÑ Fyen som sÅn af fattige
bÅnderfolk. DÅd 20/9 1584 i Ribe. Begravet i domkirken.
Han blev hjulpet til skolegang og studeringer af en slÉgtning,
magister Jens Andersen, der var kansler hos Odense bispen. Worm
meddeler:
"Han var i Barndommen halt og skjÉvbenet. Hen ved et uformodentligt
Fald fra et hÅit Sted bleve Senerne lÅsnede og Benene
efterhaanden komne i Lave. Han deponerede fra KjÅbenhavns Skole,
hvor han havde hjulpet sig frem med Armod. Men da han kom til
Akademiet og havde ingen Kjol paa Kroppen, fik han endelig saa
mange Skillinger samlede, at han kjÅbte sig en gammel Kjol paa
Axel-Torvet. Han gav sig derpaa selv til at sprÉkke den op for at
passe den til Kroppen og saaledes at spare SkrÉdder-LÅnnen. Men
blev meget forbauset, da han skar den nederste SÅm op, som var
saa tyk som en PÅlse efter de Tiders Mode, og fandt en stor Del
myntet Guld derudi. Som han nu gjorde sig en Samvittighed over at
beholde det, gik han dermed hen til Byfogeden, for at deponere
det hos ham, sigende at han ikke ville vÉre Tyv for andres Penge,
men skille sig af med det, som hannem ved en HÉndelse var falden
i HÉnderne. Byfogeden bad ham beholde Pengene, og anvende dem til
sine Studeringer, efterdi de ved Guds Forsyn saaledes vare ham
tilfaldne, hvilket han da og gjorde, og det med saadan en
Fremgang, at han baade ved KjÅbenhavns og udenlands Universiteter
levede deraf, og saaledes tiltog i LÉrdom, at han derefter
fremfor andre blev anseet vÉrdig til at vÉre Informator for den
Kongelige Printz".
Han gik i Vor Frue Skole i KÅbenhavn, studerede en tid ved
KÅbenhavns Universitet, men drog derpÑ udenlands. 1529 blev han
immatrikuleret i Wittenberg, hvor han 1533 tog magistergraden, og
han var vistnok her de nÉste 6 Ñr. Efter sin hjemkomst 1539 blev
han professor i retorik og 1541 informator (Tugtemester) for den
unge prins Frederik (II), en stilling han havde til 1552. LÅn fik
han fra prÉbender i Roskilde, Lund og Ribe, og da hans
tugtemester-hverv var endt, overtog han dekan-embedet i Ribe,
bosatte sig der og giftede sig ind i en af byens mest velhavende
og indflydelsesrige borgerslÉgter.39
Da HS ledsagede prins Frederik pÑ dennes hyldningsrejse til
Norge i 1548 overtalte han lagmand Laurents Hansen til at
oversÉtte Heimskringla til dansk. Allerede under studietiden i
Wittenberg havde han lagt historisk interesse og stilistisk evne
for dagen. 1542 foreslog Melanchton Christian III at lade HS give
en fremstilling af reformationens indfÅrelse i kongens lande. HS
blev, samtidig med at han befriedes for tjenesten ved hoffet,
udset til at vÉre regeringens pennefÅrer og forfatte den latinske
Danmarkshistorie, der skulle hÉvde rigets anseelse.
UdnÉvnelsens form og indhold kendes ikke - heller ikke datoen,
men allerede 1555 forlyder det, at HS i betydeligt omfang har
indsamlet materiale i klostre og domkapitler. 1554 havde Sverige
fÑet sin nationalhistorie, og det manede til at fremskynde
Danmarkshistorien, men i fÅrste omgang krÉvede de mange bitre
udfald mod Danmark et svar. HS fik nu pÑlagt at skrive et indlÉg
mod Johannis Magnus, forfatteren til nÉvnte svenske
nationalhistorie, der var spÉkket med udfald mod danskerne.
Hans manuskript blev gennemlÉst af kongen, af kansleren Johan
Friis m.fl. af de "HÅylÉrde" i KÅbenhavn - og gik i trykken 1561.
I sidste Åjeblik veg man dog tilbage for at give skriftet et sÑ
tydeligt officielt prÉg - man omtrykte forsiden, undlod at anfÅre
trykkested, antedaterede til 1560 og anfÅrte den Ñret i forvejen
afdÅde professor Rosaefontanus som forfatter i stedet for HS. I
denne skikkelse udsendtes "Refutatio calumniarium cujusdam
Johannis Magni Gothi Upsalensis", men et eksemplar af HS's
original undslap ÅdelÉggelsen. HS skrev endvidere "En Retractat
eller Forklaring paa den Beretning, som er nyligen udgangen til
de Suenske til Vilge om alt det, som er skied oc forhandlet
emellum de Danske oc de Suenske Aar 1565", der af ukendte grunde
aldrig blev trykt. Heller ikke hans indlÉg "De Slesvicensi
ducatu" kom frem.
Imidlertid arbejdede HS stadig pÑ sit store vÉrk, men synes
aldrig at nÑ vejs ende. Kritik fremkom. Anders SÅrensen Vedel
skrev: "Gid den gode, gamle Mands Arbejder maa svare til, hvad
han selv og vi i sin tid ventede af dem" i et brev til Arild
Huitfeldt (1578). Vedel brÉndte af iver efter at tage opgaven op,
og regeringen var utÑlmodig over den lange ventetid. 1579 fik HS
ordre til at mÅde i KÅbenhavn med alt, hvad han til dato havde
samlet af sin Danmarkshistorie, og aflevere det til kansleren 40
Niels Kaas, tilligemed det kildemateriale, han havde samlet. Det
blev pÑlagt professorerne at dÅmme om, hvorvidt HS.s fremstilling
skulle trykkes. Deres skÅn mÑ vel vÉre gÑet HS imod, for
"Historia Danica" blev henlagt. Kun Christian II.s historie med
den stÉrkt fordÅmmende skildring af kongen kom senere frem,
offentliggjort 1658 i Frankfurt. Resten af det omfattende
manuskript gik til grunde ved universitetsbibliotekets brand i
1728. VÉrket omfattede en landebeskrivelse af de 3 nordiske
riger, en redegÅrelse for danskernes herkomst, kongekrÅniken fra
Dan til Christian II og et indlÉg om den gamle gudedyrkelse, om
Cimbrernes, Goternesog Longobardernes vandringer og om
Normannertogene.
IÅvrigt stammer vort kendskab til HS.s vÉrk i hovedsagen fra
lÅst henkastede skitser, nogle udtog af Thomas Bartholin og
forskellige uddrag i Ñrbogsform, der findes i forskellige
manuskripter. De benÉvnes "Complementum Historiae Saxonis" og
stammer utvivlsomt fra HS selv. Ved siden af disse fÑ fragmenter
af "Historia Danica" er der bevaret en fremstilling pÑ dansk for
tidsrummet 1241-82. Dette beviser, at HS i udstrakt grad har
benyttet sig af annalistisk litteratur og i ringe grad har
benyttet originale aktstykker. De bevarede stykker af den
latinske Danmarkshistorie har samme karakter og viser, at HS bÑde
har bygget lidt vel dristigt, kombineret, gÉttet og pyntet pÑ
arbejdet efter humanistiske historieskriveres skik.
Arkivmaterialet er for den latinske historie ret fyldigt - et par
brevbÅger fra Kong Hans.s tid og kancelli giver en del stof, men
isÉr udnytter HS Éldre fremstillinger, mundtlig tradition og egne
oplevelser. Allerede Hans Gram havde mistro til HS.s
"Circumstantzer", og senere historikere har den ene efter den
anden konstateret hans videnskabelige uvederhÉftighed og mangler
pÑ metode og dybere indsigt samt litteratens bestrÉbelse pÑ at fÑ
sit arbejde sÑ underholdende og effektfuldt som muligt. Men det
skal ikke glemmes, at HS var den fÅrste i nyere tid, det pÑtog
sig det svÉre hverv at forfatte rigets historie pÑ latin efter
tidens krav og evne. Arild Huitfeldt bygger meget pÑ hans vÉrker.
Han blev gift i Ribe domkirke 30/9 1554 med:
52-2. MARINE SÖRENSDATTER STAGE.
FÅdt i Ribe 1539. DÅd sammesteds 4/7 1615. Begravet i domkirken, 41
hvor mindetavlen over dem har fÅlgende indsktift:
Her huiler udi Herren
Salig M.Hans Svaning,
fordom Kong Frederic
II hÅyloflig Ihukommelse, Hans
Tuctmester udi XIII Aar oc
siden Domdegn oc Kanick her udi
Riber-Domkircke oc Danmarckis
Regis Historicus XXX Aar,
som dÅde A.DI.:MDLXXXLV
Sept. i sin Alders LXXXI Aar
Sampt hans kiÉre Hustrue Marine
S.SÅren JacobsÅns, fordom
Borgemesters Dater her i
Ribe, ved
hvilcken han aflede
sex SÅnner oc ni
Dattere. Hun dÅde den
4.Julii A.DI. HDCXV mÉt
af dette Lif i
hennis Alders LXXVI Aar.
De fik 15 bÅrn, hvoraf 2 dÅde som smÑ:
1) Frederik Svaning (1557-87) Kannik i Ribe.
2) Jacob Svaning (1558-1610) Kannik i Lund.
3) Dorthe Svaning (1561-1602) Gift med rÑdmand i Ribe Jens
Laugesen.
4) Marine Svaning (1562-78). Gift 1577 (15 Ñr.gl.) med kgl.
historiograf, magister Anders SÅrensen Vedel (1542-1616).
5) Hans Svane (1563-1604). KÅbmand i Ribe.
6) Niels Svaning (dÅd 1592) Magister.
7) Jens Svane (dÅd ca.1601) Landsflygtig, VÑdedrab.
8) SÅren Svaning (1576-1607) Ordineret SogneprÉst i Guldager, men
dÅde inden tiltrÉdelse.
9) Abele Svaning (dÅd 1625) Gift 1.gang med professor medicinae
og forstander for SorÅ skole, apoteker i SorÅ Anders
Christensen (1551-1606), 2.gang med tolder i HelsingÅr Hans
Meckelborg (dÅd 1623).42
10) Karine Svaning (dÅd 1603) Gift 1.gang med professor ved
KÅbenhavns universitet Peder Aagesen (1546-91) og 2.gang med
provst, sogneprÉst i Nyborg, magister Christen Blimester (dÅd
1603). Begge dÅde af pest.
11) Kirstine Svaning (dÅd ca.1610) Gift med sogneprÉst til
Holstebro og Maabjerg Bertel Madsen Bloch (dÅd 1602).
12) Anna Svaning (dÅd 1637) Gift med borgmester i Horsens Hans
Olufsen Riber (dÅd 1615). Deres sÅn var den fra krigstiden og
enevÉldens pÑfÅlgende indfÅrelse bekendte Érkebiskop Hans
Svane.
13) Marine Svaning (25-14).

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Christian

Du skal have tak for henvisningen og linket, for teksten ser ganske rigtigt lidt medtaget ud 

Venlig hilsen
lis

[Lise Østerberg Bahr]

Hej.

Trækker lige tråden her frem igen- pga.  og JEGGESEN m.v.

Med venlig hilsen
Lise Østerberg Bahr

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Lise

Tak for dit indlæg, men jeg har desværre ingen forbindelser til JEGGESEN-slægt

Venlig hilsen
lis