Er det typisk, at man flyttede så ofte?

[Jørgen Pedersen]

Er der nogen, der har lignende eksempler?
Var min tipoldemor Maren Sophie Dorthea Jørgensdatter 28-4-1847 Hunseby, Musse, Maribo o. 51 specielt rastløs? Og så har jeg endda ikke fundet hende 1908-13.
1-2-1850   Skelstrup hos forældrene
1-2-1860   Skelstrup hos forældrene
1-2-1870   Skelstrup hos forældrene
1-4-1871   Larsbjømsstræde 62, København
1-2-1880   Klosterstræde 5, København
1-2-1890   Jorløse, Holbæk Amt
1-11-1894   Abildgaardsgade 39 st., København
1-5-1895   Jens Juelsgade 28 st., København
1-5-1896   J. A. Schwartzgade 6 st., København
1-11-1896   J. A. Schwartzgade 37 st., København
17-3-1898   Wiedeweltsgade 21 st., København
1-5-1898   Wiedeweltsgade 2 st., København
1-5-1899   Skovgaardsgade 25 st., København
19-10-1899   Østerfarimagsgade 69, København
1-5-1900   Voldmestergade 22 st., København
1-2-1901   Voldmestergade 22 st., København
1-5-1901   Abildgaardsgade 5 st., København
1-11-1901   Jens Juelsgade 46 st., København
1-11-1908   Jens Juelsgade 43 st., København
1913   Wiedeweltsgade 10 st, København
1-5-1915   Jens Juelsgade 22 st., København
1-2-1916   Jens Juels Gade 22 st., København
1-5-1916   Wiedeweltsgade 51 st., København
1-2-1921   Wiedeweltsgade 51, København
1-5-1921   Nyhavn 49 2. sal, København
5-11-1925   Nyhavn 49, 2. sal, København
28-1-1928   Nyhavn 49, 2. sal, København

[Peter Kristiansen]

Hun er nok en af de mere rastløse - men absolut ikke ualmindeligt i 1880'rnes og -90'rnes København.

[Peter Bøjesen Jensen]

Hej Jørgen

Som jeg har fået det fortalt, så skyldes de mange flytninger i starten af århundredet især, at nybyggede hus var meget fugtige. Derfor blev de lejet billigt ud til arbejdere, som kunne bebo dem og sørge for at de blev varmet op og så tørrede. Når dette var sket kunne ejerne sætte huslejerne op.

Men se evt også denne gamle tråd på DIS: http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?4,105756,105839

[Jørgen Pedersen]

Tak for venligt svar - det var lidt trist læsning via linket! Jeg vil bare gerne have belæg for at skrive, at min tipoldemor, der levede som fraskilt og syede hjemme, var ikke var specielt rastløs - tidens norm taget i betragtning. Jeg vil fortsat være interesseret i "dokumentation" fra mine kolleger udi slægtsforskning.
mvh. Jørgen

[Jørgen Jensen]

Hej

Jeg erindrer svagt, at det ikke var for at tørre lejlighederne, at de blev lejet billigt ud. Men ved menneskers udånding af kultveilte hærdedes den læskede kalk, der var anvendt. Det kunne vel ikke undgås, at det medførte megen sygdom.
Mureren lod også et bækken af trækul brænde efter fyraften af samme årsag. Det udviklede kulilte, som jo er en giftig gasart. Der skulle så luftes ud efter en sådan omgang.


Venlig hilsen         Jørgen

[Peter Kristiansen]

Hun bor en del i kartoffelrækkerne;

Abildgaardsgade fra 1894
Jens Juelsgade
J.A. Schwartzgade
Wiedeveltsgade
Skovgaardsgade
Øster Farimagsgade
Voldmestergade
frem til 1921

som skulle have stået færdige 1889

Kartoffelrækkerne var, efter tidens standard, ret godt byggeri - så den der med udtørring og hærdning af kalk tror jeg ikke så meget på i denne sammenhæng. Men jeg har ikke noget bedre bud.

[Jørgen Pedersen]

Hej Peter.
Ja, jeg hefter mig også ved det med Kartoffelrækkerne(i dag attraktive), som hun flytter frem og tilbage i, så det var vel næppe noget med at flygte fra huslejen, men der kunne måske være forskel på huslejen?
mvh Jørgen

[Peter Kristiansen]

De er jo ret ens de huse - men selvfølgelig er der forskel på etagernes størrelse.

Har hun tjent hos de forskellige familier - men det er jo så kun ansættelser af ½-1 års varighed??

[Jørgen Pedersen]

Nej, hun ernærede sig ved "syning" og fra 1916-28 havde hun skiftende unge mandlige logerende.
mvh Jørgen

[Anette Eriksen]

Hej Jørgen,

Du har fået flere gode forklaringer, som er i tråd med det, jeg selv har fundet frem til. Også jeg har flere aner - og bekendte med aner - der har boet et hav af steder. Mine egne older bl.a.
De har ikke været specielt velstillede - det siger sig selv - men derfor kan de godt have levet et redeligt liv.

Mange hilsner
Anette Eriksen

[Hanne Fachmann]

Det med de dårlige byggerier, er en god forklaring som jeg ikke lige har set før.

Min egen har været; at de flyttede når de ikke kunne betale huslejen.
Er der ikke noget om det?

[Jørgen Pedersen]

Dejligt med mange gode forsøg på forklaring - tak for dem - MEN - vi mangler vel bare lige en skriftlig kilde/erindring, der omtaler fænomenet. Jeg har nu fået tilkendegivelser på, at min tipoldemor ikke var et særtilfælde - godt så langt.
mvh. Jørgen

[Anne Marie Holck]

Du skriver, at det er din tipoldemor, men skriver ikke noget om mand og barn/børn?  Var hun ugift?

[Hanne Fachmann]

Er det sådan noget du vil have.
Her er betonarbejder Theodor Fachmann f. 1883:

1-9-1900: Fra Lille Enghavevej 11, 4 til Sankelmarksgade 1 , 2. hos Andersen
22-10-1900: Lille Enghavevej 11 , 4.
6-11-1900: Dannebrogsgade 52 , 2.
29-1-1901: Dannebrogsgade 44 , 5.
12-7-1901: Dannebrogsgade 44 , 1.
2-5-1902: Revalsgade 10 , 3.
16-2-1903: Dannebrogsgade 44 , 3. hos Holm
14-10-1903: Saxogade 91 , 1.
10-2-1904: Saxogade 89 , 1. hos Knudsen
15-3-1904: Saxogade 89 , stuen hos Andersen
6-4-1904: Saxogade 89 , 2. hos Andersen
9-5-1904: Lille Frydsvej 13 , 1. hos Hovgaard
19-5-1904: Saxogade 91 , 4.
1-12-1904: Saxogade 101 , mezzaninen th.
31-1-1905: Lollandsvej 28 , stuen
16-8-1905: Saxogade 210 , Forh. , 2. th. hos Christoffersen
13-9-1905: Lollandsvej 28 , stuen
27-12-1906: Fra Militærtjeneste til Poppelgade 5 , 5. hos EL
1-5-1907: Ahornsgade 23 , 4.
27-3-1908: Dannebrogsgade 30 , 1. hos Løfberg

Først gift med Eva, ingen børn.
I 1912 bliver han, alimentant, (af lat.alimentare yde underhold + -ant), en, der betaler underholdsbidrag til børn uden for ægteskab el. til fraskilt hustru.

Så bliver han gift igen.
Adresser:
1-11-1916: Fredericiagade 61 , 1.
13-5-1919: Fredericiagade 61 , forhus , 1.
1-11-1919: Fredericiagade 61 , forhus , 1.
Fredericiagade 61 , forhus , 1.
1-5-1922: Fredericiagade 61 , 3.
1-5-1923: Tvedstedvej 7 , 1.

Der flere/mange i Kbh. anerne der flytter meget, Theodor er dog den med flest flytninger ;-)
så din ane og hendes flytninger er helt almindelige.

[Jørgen Pedersen]

Det er en flot dokumentation - mon ikke jeg kan tillade mig at skrive i min slægtskrønike, at den gode pige - ligesom mange andre på den tid - flyttede ofte? Og så må svaret på "hvorfor" blæse i vinden.
Tak for fint bidrag.
mvh. Jørgen

[Anne Marie Holck]

Det er en flot dokumentation - mon ikke jeg kan tillade mig at skrive i min slægtskrønike, at den gode pige - ligesom mange andre på den tid - flyttede ofte? Og så må svaret på "hvorfor" blæse i vinden.
Tak for fint bidrag.
mvh. Jørgen

Svaret kunne jo også være, at hun flyttede efter, hvem hun arbejdede for... Jeg har flere slægtninge, der flytter hvert ½ eller hele år, fordi de fik ansættelse hos en ny familie.

Jeg tror ikke, at det er specielt ualmindeligt, heller ikke i vore dage...

[Lis B. Jensen]

Hej

Min svigerfader havde 12 søskende - han er en af de sidste i flokken - disse 12 søskende er født i 8 forskellige sogne. Det forlyder af hans far havde svært ved at falde til ro og måske også lidt svært ved at indordne sig. så jeg har også ganske mange adresser - det er dog i nordjylland de huserer - og jeg formoder han også har flyttet efter de steder hvor der var arbejde at få.

[Helle Vibeke Olesen]

Måske lidt af et sidespor til emnet:

For en del år siden blev der sendt en serie i fjernsynet, det hed "Ein Mann will nach oben".

Den foregik i Berlin, såvidt jeg husker i tiden op til 1. verdenskrig.

Her blev der omtalt en del "Trockenmieter", d.v.s. familier, der lejede sig ind i nyopførte ejendomme og boede her, indtil murene var så tørre, at man kunne komme videre med færdiggørelsen af ejendommen.

Så flyttede de videre til det næste, nyopførte, fugtige hus! De hostede konstant!

Man kan vel ikke udelukke, at en lignende trafik har fundet sted i Danmark?

Med venlig hilsen
Helle Vibeke Olesen.

[Bo Skjoldhof]

Det med de dårlige byggerier, er en god forklaring som jeg ikke lige har set før.

Min egen har været; at de flyttede når de ikke kunne betale huslejen.
Er der ikke noget om det?

Lige præcis denne forklaring har jeg også fået fra de 'ældste' Københavnere i familien. Jeg kan ikke helt huske hvorledes forklaringen lød, men det var noget med at flytte efter et halvt år så skulle man ikke betale et eller andet/registreres eller sådan noget lignende.
Den forklaring har jeg altså hørt på nomadetilværelsen hos mange.

[Jørgen Pedersen]

Dejligt med indtil flere troværdige forklaringer - tak for disse. Min ane flyttede rundt i Kartoffelrækkerne, som stod færdige 1889, i tidsrummet 1894-1921. Jeg ved så ikke om den med fugten passer på hende, ligesom jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at hun er løbet fra huslejen(i givet fald skulle hun vel have flyttet længere væk?). Indtil videre står flg. til troende:
- det var helt normalt, at man flyttede ofte på disse tider(for at finde arbejde, alm. rastløshed)
- nedsat husleje i nybyggede huse
mvh. Jørgen

[Christian Konstmann Autzen]

Mange af flytningerne var 1. maj og 1. november - så måske skiftede hun "blot" plads, som man jo gjorde på disse tidspunkter ude på landet i gamle dage.

Hilsen
Christian

[Ruth Neumeister]

Hej Jørgen.
Har lige læst bogen "Salt og brød gør kinden rød" af Svend Aage Andersen. Han omtaler mange årsager for at føre et omflakkende "nomadeliv" i Århus.

Han nævner også de "usunde lejligheder". Ikke mindst flyttede man efter arbejdet, da man skulle gå hjem i middagspausen (2 timer) for at spise og måske en lille lur, inden man skulle gå tilbage til arbejdet. Gåturen skulle være så kort som mulig. Men der var også mange andre årsager.
Jeg synes du skulle læse bogen. Der fortælles også en hel del om enlige arbejdende kvinder.

Hilsen
Ruth

[Jørgen Pedersen]

Hej Ruth.
Mange tak for dit bidrag til belysning af fænomenet - den bog må jeg låne. Hvor er det dejligt med så bred en vifte af indlæg. Vedr. min ane specifikt tør jeg endnu ikke endeligt konkludere vedr. hendes specielle forhold(enlig - levebrød: syning).
Med venlig hilsen Jørgen

[Flemming Willum Petersen]

Hej

Jeg har forstået at forklaringen var, at der i 1880'ernes København blev bygget så mange boliger (bl.a. på Vesterbro) at der reelt set ikke var folk nok til at bebo dem alle sammen - i stik modsætning til den boligmangel der findes i hovedstaden i dag.

Derfor lovede ejerne ½-1 års huslejefrihed til dem der bosatte sig lejlighederne, simpelthen for at lokke lejere til. Derfor ser man at folk flytter meget rundt i perioden efter at have boet et sted eksempelvis ½ år.

Det var simpelthen når det ikke længere var gratis at blive boende, at man fandt nyt sted - og naturligvis et hvor ejeren gav samme tilbud.

Var der nogle penge i det for ejerne?

Tja, de har nok håbet på at folk blev lidt længere fordi de ikke har orket at blive ved med at flytte rundt, men det med at få tørret de fugtige huse lyder også sandsynligt, og har muligvis været en helt kærkommen bonus ved at have folk boende uden at betale husleje.

Mvh. Flemming Willum Petersen

[Jørgen Pedersen]

Hej Flemming.
Se, den med "overskud af boliger" havde jeg ikke hørt før - tak for det!
Den med de fugtige lejligheder er vel også plausibel, men passer måske knap så godt på min ane, som rokerede i Kartoffelrækkerne(færdigbygget 1889) angiveligt over en 10 årig periode fra 1890-1908

1-2-1890   Jorløse, Holbæk Amt
1-11-1894   Abildgaardsgade 39 st., København
1-5-1895   Jens Juelsgade 28 st., København
1-5-1896   J. A. Schwartzgade 6 st., København
1-11-1896   J. A. Schwartzgade 37 st., København
17-3-1898   Wiedeweltsgade 21 st., København
1-5-1898   Wiedeweltsgade 2 st., København
1-5-1899   Skovgaardsgade 25 st., København
19-10-1899   Østerfarimagsgade 69, København
1-5-1900   Voldmestergade 22 st., København
1-2-1901   Voldmestergade 22 st., København
1-5-1901   Abildgaardsgade 5 st., København
1-11-1901   Jens Juelsgade 46 st., København
1-11-1908   Jens Juelsgade 43 st., København

Nu er det ved at være tæt på, jeg kan spinde en ende over min tipoldemors "flytterier", men det er jo fornøjeligt med så mange gode hints - tak for dis
mvh. Jørgen

[Mogens Fabritius]

Goddag....

For nogle år siden søgte jeg en Kunstmaler, poet og så videre... Jeg har det nok i mine gemmer... Jeg løb sur i det, og krøb til "jokeren" og købte oplysninger på folkeregisteret. Der var dengang de der lå inde med hele registeret, nu puttet væk i Viborg, kun adgang mod urimelig betaling...
Jeg fik nogle spændende oplysninger retur. Men der var noget der ikke passede...! Oplysningerne endte på et plejehjem i Aarhus, hvor vedkommende var død og havde efterladt nogle malerier, der nu var ophængt der. Det lød mystisk for mig, da min eftersøgtes malerier skulle være meget efterspurgte i en snæver kreds...? Så var der lige noget med giftermål, barn og skilsmisse... Og begravelsvæsnet der ikke passede...
Tilbage på folkeregisteret var der en meget kyndig dame, hvis faglige ære min protest gik for nær. Jeg blev bedt om at gå hjem og væbne mig med tålmodighed, hun ville lade høre fra sig...
Det viste sig at der var navne sammenfald med to spændende personer i Aarhus, der på et tidspunkt begge havde opholdt sig i Paris, Frankrig, den anden var snedker med speciale i radiokabinetter. De havde ofte boet tæt på hinanden, men om de kendte hinanden vides ikke...
Men til sagen, jeg modtog en adresseliste med 60 (treds) adresser (tror jeg) i livsforløbet, på min Kunstmaler...

Se det var i flere henseender en rigtig historie, Mogens Fabritius...