Prokurist ved højesteret i Kbh. 1715, Hans Henrik Ermandinger ?

Startet af Lisbeth W. Johnson, 10 Apr 2013 - 16:10

Forrige emne - Næste emne

Per Kühlwein


Hej Lisbeth

Det link jeg talte om til Giga's værk har jeg via e-mail fået et nyt link til:

http://www.kb.dk/da/kb/nb/ha/katalog/gigas/index.html

Den lette indgang til Håndskriftsamlingen har jeg været igennem og fandt desværre ikke navnet. Men der er stadig håb ved lidt held-omtanke og emnesøgning. Der var en periode med et ejerskab af Husumgaard f.eks og der kan være andre specielle hændelser i din samling som kunne lede hen til de emner som værket er inddelt i. Det er lidt af et hestearbejde, men i ledige stunder, kan man da godt bruge et kvarterstid på det. Husumgaard skulle du i givet fald kunne finde under Danmarks Topografi. Desværre er siderne ikke søgbare, så det er noget med en hurtig skimming og så opdage mulighederne. Men prøv at kigge på det.

Mvh, Per

Per Kühlwein

Hej igen Lisbeth

Jeg har været omkring Læsesalen på Statsbiblioteket i Århus. Der er 2 hovedværker når det gælder Heraldiske våben i Tyskland og Frankrig, nemlig: Siebmachers Grosse Wappenbücher. (Tyskland) og Armorial Generales. (Frankrig). Jeg kiggede i begge værkers Index. Der var intet, der bare kom i nærheden af de navne der har været i spil. - Ermandinger, Ermendinger osv til Dinger. :-[

Det er meget mystisk, for i de lande behøvede man ikke være meget fremtrædende for at have et familievåben. Derfor tror jeg det er et navn han selv har konstrueret - måske er hans rigtige navn det han brugte ved ægteskabet - ja, jeg ved det ikke, jeg er løbet tør for ideer - Måske vil du kunne finde noget ved yderligere forskning i efterladte dokumenter/protokoller i Danmark.

Venlig hilsen
Per

Lisbeth W. Johnson

Super fint link ,:D tusind tak for det! Jeg maser videre I jagten,( drømmer sågar om det om natten,!!!!)
God  weekend !  Lisbeth

Lisbeth W. Johnson

 Prokurist Hans Henrik Ermandinger (perlestikker Henning Ermandinger s søn) kalder sig Hans Henrik Henningsøn ved vielsen. Det er jo listigt :P  Bruden Margrethe Trolle,datter af Anders Trolle,kalder sig Margrethe Andersdatter!  :P

jeg har overvejet om familien i virkeligheden kunne hedde Henning til efternavn og komme fra Ermandingen ????
Eller er det for langt ude .?  :D
mvh Lisbeth

Lisbeth W. Johnson

jeg vil gerne takke alle dem som har hjulpet her i tråden. Der er kommet rigtig meget ud af det. Der er en del uklarhed om familierne Ermentinger i Sweitz, og dermed usikkerhed om min ane kunne være der,hvilket jeg tror på ! Prøver i en anden tråd, at få tips til at søge direkte i kirkebøger fra Schaffenhausen.  Fandt forresten et segl for familien Ermetinger  på hjemmesiden for byen  ,Per ! ;o)
(er ikke klar over hvordan jeg sender links fra denne side)

Endnu en gang mange tak for hjælpen ,så langt   mvh Lisbeth 


Per Kühlwein

#36
Hej Lisbeth

Ja, der har du fat i noget af det rigtige og med en masse muligheder for at finde forbindelser til dine Ermandinger.

En Google-søgning på: Familie Ermentinger, Schaffenhausen

giver dig en masse at arbejde videre med. Især hvis du finder et dansk dokument med segl/våben. F.eks i forbindelse med handelen med Husumgård eller et skifte.

Blandt Google-resultaterne er det første jeg får frem: "Der Stammbaum der Familie Ermatinger". Der mener jeg, du helt klart har en bekræftelse på en forbindelse til Ermandinger. På side 3 samme dokument får du en klar beskrivelse af slægtens våben. Så det jeg ville gå efter i første omgang er - hvilket våben brugte de her i Danmark? Et familievåben blev ofte varieret en smule alt efter hvilken del af familien/slægten det tilhørte. Ved en sammeligning kommer du dermed meget tæt på den rigtige slægtsdel.

De andre Google-resultater kan jeg se, er også fyldt med gode informationer.

Det var da dejligt at du endelig fik noget medvind ;-)

Venlig hilsen
Per

Jimmi Mysander

Hej Lisbeth!

Jeg kan se at vi har en fælles ane i Henning Ermandinger. Du er sandsynligvis komemr videre i din forskning og fundet frem til Hans Jacob Ermendinger og Elisabetha Ermendinger (født Spohn) i Schaffhausen, Schweitz.

Jeg er selv meget nysgerrig på, hvad du ellers har fundet ud af, for der er godt nok guld i denne tråd.

Mvh, Jimmi Mysander
10 generations direkte ane af Henning Ermandinger :-)

Anne Messmann

Faldt lige over denne interessante tråd og ser, at jeg i mit slægtstræ har: Wilhelmine Ernestine Ermandinger 1670-1740, en søster til Hans Henrik E.

Hendes forældre, Hans Jakob Ermantinger og Elisabeth Spohn + Sidsel Hansdatter Juel, samt W Es søskende fandt jeg her: https://www.ancestry.com/genealogy/records/henning-ermandinger-24-1kzwnzm

Wilhelmine Ernestine Edinger blev viet med Overvisitør Mathias Tautenberg, deres børns dåb ses i Skt. Petri: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=156126#156126,26142034

Det er lidt langt ude i min slægt: W E Edinger & Mathiat Tautensberg barn, Magdalene Hedeweg T. f. 1698 blev viet til min 5xtipoldemors bror: Kgl. priviligeret Hvidtølsbrygger Peder Bertelsen Rosengaard i Skt. Petri 27/5-1744.

Véd ikke, om du kan bruge det til noget...

Vh, Anne
Med venlig hilsen
Anne Messmann