Kirkebøgerne - kvaliteten

Startet af Kenneth worm, 07 Sep 2013 - 17:10

Forrige emne - Næste emne

Kenneth worm

Hejsa

Jeg er rimeligt ny i slægtforskningen, og synes generelt at så snart jeg når tilbage før 1900, bliver kirkebøgerne på arkivalieronline.dk nærmest ulæselige. Ikke pga håndskriften, men den meget dårlige kvalitet af fotograferingen.

Derfor vil jeg høre om der er mulighed for at se andre udgaver? De kunne være de originale kirkebøger, men jeg har læst at kirkebøgerne også ligger på mikrofilm. Spørgsmålet er så om mikrofilmene er dem der danner grundlag for de online kirkebøger, for så er de jo ligeså ubrugelige som disse?

mvh
Kenneth Worm
Kenneth Worm

Jesper Skov

Kirkebøgerne før 1892 er scannet fra mikrofilm.
Kvaliteten af mikrofilmene er generelt god, men billederne på ArkivalierOnline er monokrome - deraf den dårlige kvalitet.

Kirkebøgerne før 1892 bliver scannet om engang i fremtiden.

Man kan ikke regne med at få lov til at se originalbogen, hvis der findes en mikrofilm.


Med venlig hilsen

Jesper Skov

Henrik Krohn

Svaret på den dårlige kvalitet ligger nok mere i det dataformat man i første omgang valgte at lægge på nettet. Det var så vidt jeg kan huske sort/hvid bitmap i lav opløsning for at lave filerne så små som muligt, og derved minimere data forbruget på servene hos SA.dk
Fin løsning for dem der betaler for serverne, men et "helvede" når du skal til at læse gamle gulnede bøger med gnidret håndskrift.
Håber også at det bliver bedre.

Egon Hansen

Alle landets kirkebøgerfør 1892 blev filmet af mormonkirken, vistnok omkring 1960, og kopier afleveret til alle statens arkiver, og erhvervet af mange lokalarkiver. Det er de såkaldte M-film. Disse er forlængst fjernet fra hylderne på statens arkiver, men de var nu også ved at være slidte!
Alle disse M-film kan findes på Daysy, men de fleste står med den lakoniske bemærkning "uden indhold"!
altså skal man kende numret, for at kunne bestille disse film frem.
Af nyere dato er Microkortene, som blev erhvervet af mange lokalarkiver og også af private, som var intereseret i at have materialet hjemme.
Mange af disse microkort, især fra LAK er meget fine, selv om tilsvarende på Arkivalieronline nærmest er ulæselige, ja Bjergsted i Holbæk amt 1816 har siden med som over hovedet ikke findes på AO!
Efter sigende skulle det være fordi AO er scannet fra Kontraministerialbogen, altså fra M-filmen, medens LAK skannede Hovedministerialbogen til microkortene.
Blandt derfor sluttede mange af LAK microkortserier allerede omkring 1860, og blev først supleret op til 1892 meget senere.
Originale kirkebøger? ej, men LAK havde mange Xeroxkopier stående. Disse blev der ikke plads til da LAK og RA flyttede sammen.Gik de i "papirmøllen" eller kan de findes frem igen?
Mvh Egon