Fynske skifter på Internet

Startet af Mette Fløjborg, 31 Okt 2013 - 07:37

Forrige emne - Næste emne

Mette Fløjborg

Landets fæster og godsskifter med navneprotokoller har længe været online. På www.familysearch.org og på www.wadschier.dk. Men indtil nu har de ikke været søgbare.

DIS-Odense har i samarbejde med DIS-Danmark lavet en database, hvor vi er startet med at indtaste navneregistre til de fynske godsers fæster og skifter. Indtil nu er det blevet til ca. 31.000 fæster og skifter for perioden ca. 1690-1850. I databasen kan søges på flere forskellige felter og det er ikke nødvendigt at vide hvilket gods eller anden skiftemyndighed, der tog sig af personens dødsbo. Det fortæller databasen dig!

DIS-Odense har lavet taste-skabelon, vejledning til indtastere og skaffet et korps af frivillige, der har indtastet navneprotokollerne, mens andre har sat GPS-positioner på stednavnene, så vi også kan se på et landkort hvor vores forfædre boede.

Arne Feldborg fra DIS-Danmark har lagt øre til vores ønsker og ekstra ønsker. Han har til fulde opfyldt dem alle i en fantastisk database, som nu lægges online på DIS-Danmarks hjemmeside til fri afbenyttelse for alle slægtsforskere med fynske aner.

Der er i øvrigt ingen der siger, at der kun skal være fynboer i databasen - andre landsdele må hjertens gerne begynde også - der er plads til hele landet...

Hjemmesiden kan findes på flere måder:
http://navneregistre.dis-danmark.dk/faeste_skifte/
www.slaegtogdata.dk - nederst på forsiden under DIS-Navneregistre
www.slaegtogdata.dk/kilder - DIS navneregistre
www.dis-odense.dk - knappen Fæster og skifter
www.faesterogskifter.dk

Siden er langtfra færdig. Lige nu er cirka halvdelen af de fynske godsskifter tilgængelige. Senere kommer fæsterne med og også købstædernes skifter.

Vi har lavet en video om at bruge databasen på www.youtube.dk, søgeord 'Fæster og skifter'.

Rigtig god anejagt og god fornøjelse med arbejdet med til at sætte kød på slægten.
- vi taster videre!

Venlig hilsen
Mette Fløjborg
www.dis-odense.dk
Venlig hilsen
Mette
www.banditter.dk
www.dsodense.dk
www.faesterogskifter.dk
www.gotisk.dk

Karen Margrethe Schmidt

HATTEN AF FOR PROJEKTET!  MEN.... har I tænkt på de mange lignende afskrifter der allerede ligger på nettet.

Kan de hen ad vejen implementeres?  Jeg har kun løseligt set på det, og så der, at f.eks. Ahlefeldt (Tranekær) allerede er indtastet, og ikke kun registeret, men også arvinger ol.

Der findes andre der på lignende måde er afskrevet, altså ikke kun registeret, kunne der arbejdes på at få disse med. Nogle af disse ligger jo allerede på DIS f.eks. det omtalte fra Ahlefeldt.
Jeg kunne nævne flere, også nogle der ikke ligger på DIS, men det er kun princippet i, at der bruges kræfter på at afskrive dobbelt.


mvh.
Karen Margrethe Schmidt
Karen Margrethe Schmidt

Arne Feldborg

#2
Lige et svar på det rent tekniske.

Projektet kan sagtens udvides, det fremgår jo også direkte af Mettes introduktion.

Det kræver sådan set 'bare', at der er en tovholder som Mette der påtager sig at koordinere og samle for et område, eller for en bestemt type navneregistre. Mette har lagt ganske maget arbejde i det her, og andre skal da være velkomne til at gøre hende dét efter.

I det omfang Mette og hendes gruppe har haft kendskab til det henvises der til relevante oplysninger på andre sider. Det er måske netop een af de ting der gør det her til noget lidt specielt.
Se feks:
http://navneregistre.dis-danmark.dk/faeste_skifte/skf_vis_data.php?id=86694

Og ja. det er rigtig nok, at der ligger skifter fra Fyn både her på siderne og i DIS-Bibliotek. Men netop DIS-bibliotek er lige nu i en opbygningsfase, så de kom ikke med i første omgang. Men systemet er sådan indrettet, at disse oplysninger til en hver tid kan tilføjes senere på gods- eller skifteniveau uden at skulle rette i de oprindelige indtastninger.


Se iørigt også:
http://navneregistre.dis-danmark.dk/prison/
med en helt anden type navneregistre
mvh. Arne Feldborg
Webmaster-assist Dis-Danmark
http://www.slaegtogdata.dk/

Karen Margrethe Schmidt

Tak for svaret, jeg havde ikke set der var henvisning til tidligere afskrifter, og det synes jeg var synd.
For jeg har haft meget stor glæde af dem, folk er jo ikke altid så bofaste.
Så de henvisninger disse indeholder vedr. f.eks. døtres ægtefæller under andre godser er jo guld værd.

mvh.
Karen Margrethe Schmidt
Karen Margrethe Schmidt

Lis B. Jensen

Hej Mette

Rigtigt godt initiativ der er taget i Odense.
Jeg håber at man med tiden og vil lave en henvisning til Kildeportalen - når den bliver klar med direkte link til kilden på AO?

Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Jette Olsen

Hej Mette
Utrolig flot arbejde, glæder mig til at bruge databasen.
Venlig hilsen
Jette Olsen

Arne Feldborg

Dis-Odense har netop indsendt opdateringer til deres del af Dis-Navneregistre, sådan at den del nu omfatter 124 navneregistre med ialt 65.000 navne.
http://navneregistre.dis-danmark.dk/faeste_skifte/

Se også:
http://navneregistre.dis-danmark.dk/faeste_skifte/skf_stat.php
mvh. Arne Feldborg
Webmaster-assist Dis-Danmark
http://www.slaegtogdata.dk/

Arne Feldborg

DIS-Odense er nu også begyndt at lægge navneregistre til fæsteprotokoller op.

Databasen omfatter nu navneregistre til 146 skifte- og 18 fæsteprotokoller med ialt 90.000 navne.
mvh. Arne Feldborg
Webmaster-assist Dis-Danmark
http://www.slaegtogdata.dk/

Arne Feldborg

I anledning 1 årsdagen for indtastningens start har Dis-Odense lige sendt endnu et par håndfulde filer, så det samlede antal indtastede navneregistre nu er oppe på 182, med ialt 113.000 navne.

Godt gået af Odense-folkene. :-))

mvh. Arne Feldborg
Webmaster-assist Dis-Danmark
http://www.slaegtogdata.dk/