Mølle - Vandmølle

Startet af Kirsten Ruhl, 12 Nov 2013 - 01:48

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Ruhl

Jeg har i lange tider gået ud fra, at en "mølle" var en vindmølle.
F. eks Køstrup Mølle i Brenderup Sogn.

Pludselig så jeg et eller andet sted tilfældigt - og jeg standsede ikke for at se nærmere, for det registrerede faktisk ikke lige da. Jeg husker derfor ikke, hvad sogn det var i, men det var visnok i en folketælling - Der stod om en, at han var "ejer af en vandmølle".

Så kom jeg til at tænke på, at det måske slet ikke var rigtigt at gå ud fra Køstrup Mølle som en vindmølle?


Steffen Andersen

Det kunne måske godt være en vandmølle. Prøv at se på matrikelkort Original 2, Køstrup By, 1848-1884
Der er en gård helt ned til åen, kunne godt være en vandmølle.
Med venlig hilsen
Steffen
5792

Kirsten Ruhl

Hej Steffen,

Tak for dit svar. Jeg ville da meget gerne kikke på det matrikelkort.
Kunne du måske sige mig, hvor jeg finder det?

På forhånd tak!

Med venlig hilsen,
Kirsten


Jan Hedegaard Skov

Hej Kirsten,

Det er på kms.dk (kort og matrikel styrelsen)

Her er et link til Køstrup By, Brenderup Sogn;

http://arkiv.kms.dk/mpn/mpnxy.aspx?x=561881&y=6147176

mvh

Jan
Med Venlig Hilsen

Jan Hedegaard Skov
Aarhus
Slægt fra Himmerland og Thy

Kirsten Ruhl

hej Jan,

Den er jo mægtig, og tak skal du have, men
hvordan i alverden kommer man dertil fra hovedaddressen på Kort og matrikelstyrelsen.
Jeg synes, jeg bliver totalt forvirret og giver op, hver gang jeg har prøvet at finde noget.

SKAL jeg kende en vejadresse for at få gang i det?
Jeg kan godt se, at med det kort, du har fundet til mig, kan jeg klikke på andre bynavne og få vist andre ting, men hvis jeg nu selv vil slå det op fra begyndelsen, hvad gør jeg mon så? Skal jeg først finde et vejnavn på et moderne kort?

Det burde vel være noget, jeg kunne finde ud af.

Med venlig hilsen,
Kirsten


Jan Hedegaard Skov

Hej Kirsten,

Jeg syntes også, at den er forvirrende at finde ud af, så det er du ikke ene om  :)

Jeg bruger siden
http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/findmatrikel.htm

og jeg har en passende nuværende adresse (her; Køstrupvej, 5364) med.
Så trykker jeg på "Find stedet i historiske matrikelkort", når adressen er fundet.
Det var det link jeg sendte til dig før.

Hvis der er en anden, der har en smartere metode, så vil jeg også MEGET gerne høre om den.

mvh

Jan
Med Venlig Hilsen

Jan Hedegaard Skov
Aarhus
Slægt fra Himmerland og Thy

Knud Madsen

Hej

Jeg er i besiddelse af et manuskript "Vind- og vandmøller i Vends herred. Brandtaksationer 1857-1879".

Heraf fremgår, at:

I 1858 nævnes Kjøstrup [Køstrup] vandmølle som tilhørende møller Niels Pedersen. 1 vandhjul 3 1/4 alen i diameter, 4 kværne.

I 1860 nævnes møllen igen, stadig med Niels Pedersen som ejer. Den består nu af en vandmølle takseret for 3670 rigsdaler og en vejrmølle [vindmølle] takseret for 2500 rigsdaler.

Næste gang møllen nævnes er formodentlig 1872, årstal mangler; men møllerne, som nævnes før og efter, er takseret 1872. Ejer er stadig den samme; men nu takseres kun en vindmølle.

I 1874 takseres vandmøllen. Ejer er møller H. Rasmussen. Møllen har overfalds- og underfaldshjul og 5 kværne.

I 1877 takseres vindmøllen. Ejer Hans Rasmussen.

Det er i korte træk, hvad der står om møllen. Det var ikke ualmindeligt, at ejeren af en vandmølle også opførte en vindmølle. Så kunne møllerne supplere hinanden.

V.h. Knud




Kirsten Ruhl

Hej igen til dig, Jan!

Tak for besværet med at beskrive fremgangsmetode til matrikelkort.
Det var faktisk ret tilfredsstillende at høre, at du også synes, det er noget snørklet noget!

Jeg nedskriver din metode og vil bruge den, indtil andre giver os en bedre - hvis sådan findes.

Med venlig hilsen,
Kirsten





Kirsten Ruhl

Hej Knud,

Det var yderst interessant at læse om brandtaksationer af Vind-og Vandmøller i Vends, både specielt om Køstrup Mølle (som indtil 1821 ejedes af mine aner. Niels Pedersen er helt sikkert nevø til en ane.) og også generelt, at ejeren af en vandmølle ofte også ville oprette en vindmølle. Det er jo meget forståeligt.

Sjovt at læse om beskatning og størrelse.
Det var mægtigt pænt af dig at sende denne beskrivelse.

Med venlig hilsen,
Kirsten

Steffen Andersen

Hej


Jeg bruger også denne som udgangspunkt http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/findmatrikel.htm


Afhængig af hvilke oplysninger jeg har, bruger jeg enten adresse som beskrevet tidligere. Har jeg ikke en adresse, men vil bare se kortene, klikker jeg på matrikelnummer, vælger kommune og ejerlav. Derpå et tilfældigt matrikelnummer, klikker så på Find stedet i historiske matrikelkort.
Med venlig hilsen
Steffen
5792

Kirsten Ruhl

Hej Steffen,

Tak for denne yderligere forklaring på fremgangsmetode.
Den gemmer jeg til senere brug.
Pænt af dig!

Med venlig hilsen,
Kirsten