Kontakt: Danske Slægtsforskere                   Forum:

Spilleregler


 
Aktuelt Foreningen Forum Kilder Værktøjer Lokalforeninger Kontakt Andet
Hjælp Søg direkte i forum Søg i forum via Google Søg i gammelt forum Søg i gammelt forum via Google

Sider: 1 ... 8 9 [10]
  Udskriv  
Forfatter Emne: Wibergs præstehistorie - rettelser og tilføjelser samt manglende præstefruer  (Læst 66310 gange)
Kirsten Sanders [3349]
Medlem

Beskeder: 1.086




Print enkelt indl�g
« Svar #270 Dato: 22 Jun 2019 - 13:07 »

Hej

Det kunne være interessant at finde skifte nr 163 frem og se, hvad der rent faktisk står som navne på afdøde og afdødes børn.

Venlig hilsen
Kirsten
Logget

Venlig hilsen
Kirsten Sanders
Mikkel Eide Eriksen [1174]
Medlem

Beskeder: 3.816




Print enkelt indl�g
« Svar #271 Dato: 22 Jun 2019 - 23:56 »

Hej

Her er skiftet efter Jacob Hasse i Nørlyng herreds provstis skifteprotokol på AO (til højre for neden):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=194926#194926,32641132

Jeg kommer iøvrigt med en overraskelse til tråden her i løbet af den næste uges tid Wink

mvh
Mikkel
Logget

Forsker pt. i Lindberg (Sverige/Kbh), Svane (Mors), Behringer (Alsace/Kbh/Bergen), Bortvig (Lolland/Falster). Desuden Gilleleje & Rågeleje generelt.

Kontakt mig på mikkel.eriksen@gmail.com
Kurt Eriksen [2140]
Medlem

Beskeder: 1.670




Print enkelt indl�g
« Svar #272 Dato: 23 Jun 2019 - 11:05 »


Mange tak for det skifte Mikkel!

Skal ikke kunne sige, hvorfor han kaldes Jacob Lauritsen Hasse, men da han er opkaldt efter sin morfar
Købmand – Rådmand i Viborg Jacob Hasse (begr 11 sep 1693) og døbt med navnet Jacob Hasse, så kan
han ikke hedde Jacob Lauritsen Hasse, men enten Jacob Hasse Lauritsen eller Jacob Hasse Lauritsen
Arctander.

Hvis Wiberg har ret, så skal hans søster – døbt 20 nov 1695 med navnet Cathrine Kirstine - jo hedde Cathrine Lauritsdatter Kirstine, hvilket er helt galt, idet hun af uransagelige årsager kom til at hedde Cathrine Kirstine Lauritsdatter Arctander:

http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?bsid=172099&side=142

Han omtales i øvrigt her:

https://dis-danmark.dk/bibliotek/909564.pdf

77. Lauritz Hasse, f. 20de Febr. 1737 i Skive, hvor hans Fader Jacob Lauritsen Hasse (f. 2/# 1694 i* Viborg f s. St. -/1X 1705) da var Sgp., senere Stiftsprovst og Sognepræst ved Viborg Domkirke. Hans Moder Marie Lessov, f 1752 (begr. 25/i), var en D. af Provst Hans Lessov i Lerup Sogn i Øst. Hanherred, Aalborg Stift. Depon. 1754 fra Viborg Skole (imm. % inter nobiles), 28/3 1 75 7 cand. theol. h. ill., 1760 Hører i Viborg Skole i 1ste Lectie, hvor han rykkede op til 4de Lectie; lod sig 24/7 1770 examinere for Magistergraden i Kbh., 10/8 1773 Magister, n/ia 1776 Sgp. i Grinderslev og Grønning i Salling, 1781 tillige Provst i Harre og Nørre Herreder, 13/4 1787 Sgp. ved Michaelis Kirke i Fredericia og i Erritsø, 1790—1803 tillige Provst i Elbo Herred, 4de Marts 1818 entlediget i Naade med Pension og med Titel af Consistorialraad. Han underviste ogsaa i Fredericia Skole og var i 10 Aar Forligelsescommissair i Fredericia, f 5/4 1821 som Jubell ærer. Han var en frugtbar Folkeskribent i rationalistisk Retning. Sml. Erslews F. L. cq 10/g 1772 i Viborg Charlotte Amalie Mangor, døbt 29de Juni 1752 i Gjentofte, j'3/x 1822, D. af Christian Siegfried Mangor, Sgp. i Gjentofte og Lyngby. Kbhvns. Skilderi 1821. Sml. Gjessing, III, 364 Tab. 2 og 241 Tab. 4. Thaarup, Nekrolog S. 25—26 Nr. 31. Hempels Avis 1821 Nr. 61. Randers Amtstid. s. A. Nr. 55. Nyerups Litt. Lex. Erslew, F. L. 1, 588—89; Suppl. 1, 777. Jydske Efterr. 1821 Nr. 48 og 56. Wiberg, 1, 382 Nr. 6. Thjørring 396—97
Sd. 92, Nr. 77: Hasse. „Hans Lig blev haaret til Graven af Byens og Egnens Skolelærere og ledsaget af et saa talrigt Følge, som ikke længe mindedes at være seet der i Byen. Aalborg Stiftst. for 1821.

Folk kan kalde sig hvad de vil, men som slægtsforsker er man pisket til at holde sig til det navn vedkommende fik ved dåben.

Mvh


Logget

Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene
Kurt Eriksen [2140]
Medlem

Beskeder: 1.670




Print enkelt indl�g
« Svar #273 Dato: 25 Jun 2019 - 12:48 »


Wiberg har dette fra Butterup-Tusse:

8. 9/3 1716 [Skp. . .] Mag. Jacob Pedersen Hasse, f. Ringkjøb. 6/7 82; F. P. Jensen, Rdmd. i Ringkjøb.; M. Anne Marie Jacobsdtr Hasse; St. Vibg. 02; C. 6/6 09, l.; Mag. Kbh. 26/5 14; ~ Else Jørgensdtr. Bech, d. Snodstrup 15/10 99; (Sstr. t. Jens J. B. i Hjembæk-S.); F. J. Olsen i Rørbæk, Sognefoged; M. Christine Jensdtr.; u. B.; 2 ~ Etm.; [b. 16/4 1726].
KUM II, s. 278, 381 (»Iacobus Hasse«, 20 år gl.); Sixhøj nr. 744; Kbg. Snostrup (1645-1806) opsl. 51 (hustrus dåb); E. Brejls skifteuddr.: Gejstl. sk. i Holbæk amt, Tuse hrd. nr. 63, 81, Merløse hrds. formynderprot. nr. 7.

PHT oplyser:

RAADMAND JACOB HASSES BØRN I „Personalhistorisk Tidsskrift" 10. IV. 195 f. har Oberstløjtnant Bokkenheuser gjort Rede for Børnene af Raadmand Jacob Hasse, død 1683 i Viborg. Foruden de der anførte havde Jacob Hasse endnu en Datter, Anne Marie, formodentlig ældste Datter og født, før Viborg Sondre Sogns Kirke¬ bog begynder (1656). Hun var gift med Raadmand Peder Jensen i Ringkjøbing, død 23 4 1689, Søn af Borgmester Jens Jensen og Hustru Ingegori; Pedersdatter i Ringkjøbing. Anne Marie Hasse døde i Ringkjøbing 3/4 1694. Skiftet efter Peder Jensen og Anne Marie Hasse findes i Ringkjøbing Skifte¬ protokol 1683-97 Folio 170 f og 337 f. Hendes Broder Peder Hasse, der var Værge for Børnene, fragik Arv og Gæld (Folio 339). Ogsaa hendes afdøde Broder Just Hasse og Svogeren Laurids Christensen Arctander nævnes (Folio 173 og 338). Et afRaadmand PederJensens Børn var Jacob Pedersen Hasse, Sognepræst i Butterup-Tusse 1716—26.
Carl Lindberg Nielsen.

Anne Marie Jacobsdatter Hasse er ergo søster til Hylleborg Jacobsdatter Hasse – moder til omtalte
Jacob Lauritsen Hasse Stiftspræst til Viborg Domkirke.

Sognepræsten til Butterup burde ligeledes hedde Jacob Hasse Pedersen.

Brejl har så dette fra Ringkøbing:

175 Peder Jensen, rådmand i Ringkøbing. 3.4.1689, fol.170.
E: Anne Marie Hass. LV: Rasmus Pedersen, rådmand. B: Hylleborg 11½, Jens 10½, Jacob 8. FM: Hans Jensen Isager i Ringkøbing.
Arv i boet til enken, hendes bror Peder Hass og søster Hylleborg Hass efter deres bror Just Hass i Ringkøbing, og arv til Margrethe, enke efer enkens far Jacob Hass.
Desuden nævned enkens [halv?]bror Just Arctander i Viborg.
Desuden nævnes afdødes far Jens Jensen, borgmester i Ringkøbing, [skifte 2.12.1664 lbnr.11] og afdødes mor Ingeborg Pedersdatter [Baggesen], enke efter Christian Lægaard, doktor.
Dokumenter.

Enkens navn må så være Hasse ligesom søsteren Hylleborg – samt faderen Jacob Hasse.

204 Anne Marie Hass i Ringkøbing. 12.4.1694, fol.337B.
Enke efter Peder Jensen, rådmand, [skifte 3.4.1689 lbnr.175].
Af børn angives B: Hylleborg. FM: morbror Peder Hass i Viborg.
Desuden angives barnets faster Hylleborg Jensdatter.
Dokumenter.

Da der åbenbart er flere præster opkaldt efter Rådmand Jacob Hasse i Viborg, kan Wiberg havde valgt at
indskyde faderens navn, således at man ikke kan tage fejl.

mvh

Logget

Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene
Kurt Eriksen [2140]
Medlem

Beskeder: 1.670




Print enkelt indl�g
« Svar #274 Dato: 25 Jun 2019 - 19:21 »

Wiberg har dette fra Kerteminde:

14. 19/3 1723. Johan Frederiksen Hornemann, f. v. Fdbg. Slot 2/9 90; F. Gartner (el. Badskjær); St. Fdbg. 12; ~ 30 Anna Helene Andersdtr. Hvid af Brenderup-O., f. c. 13, henrettet 4/12 32; 1 S.; [b. 19/3 1731. Dræbt af sin egen Hustru og hendes Elsker, Studiosus Lars Pedersen Mørch. Om denne uhyggelige Sag see F. S. 3/1 19–23: „Hun var dengang forlovet med sit Sødskendebarn, L. P. Mørch, men blev af sin Fader tvungen til at hæve denne Forlovelse, hvorpaa Hr. Hornemann „uagtet alle Advarsler og Trudsler“ giftede sig med hende 1730. Dette Ægteskab tog da ogsaa snart en høist ulykkelig Vending og endte inden eet Aars Forløb med Hr. Hornemanns Mord i Marts 1731.
    De nærmere Omstændigheder (efter Kjerteminde Thingbøger, Breve i Karen Brahes Bibliothek, m.m.) herved var følgende: Noget før Hr. Hornemanns Død henvendte hans Kone sig til Chirurg Anders Risom i Kjerteminde og lovede ham 100 Rdlr., hvis han ved Gift vilde ombrinde hendes Mand. Efterat hun flere Gange, baade mundtligt og i forseglede Sedler („I maa være meget haardhjertet, siden I ikke vil føie mig i det, vi sidst taltes om“) uden Underskrift, havde anmodet ham derom, men altid faaet Afslag, lod han endelig, for ret at faae Oplysning i Sagen, som om han vilde gaae ind derpaa, dersom hun kunde skaffe ham to Mænds Caution for de 100 Rdlr. Kort efter flyede hun ham to Breve, det ene underskrevet af hendes Fader, det andet af hendes Svoger Forpagter Vilhelm Farenhorst paa Kjærsgaard, hvori de indestod for, at han skulde faae de 100 Rdlr., naar han havde udført hvad hun begjerede af ham; tillige leverede hun ham en Diamantring istedetfor 10 Rdlr. til at kjøbe Giften for. Risom betroede sig nu til den residerende Capellan Hr. Morten Boesen, som igjen meddeelte Raadmand Schjødtz Sagen; de bleve enige om, at Hr. Boesen skulde tale med Mad. Hornemann og at Schjødtz skulde reise til Hr. Anders Hvid i Brenderup, for at denne kunde forlange sin Datter hjem til sig i nogen Tid og Ulykken derved forebygges. Følgen af Hr. Boesens og Mad. Hornemanns Samtale blev den, at hun erklærede, at hun vilde afstaae fra sit Forsæt, og bad om at faae Ringen og Brevene tilbage, hvilket Risom imidlertid, for sin egen Sikkerheds Skyld ikke vilde indrømme; dog leverede han senere begge Dele til Schjødtz. Denne havde imidlertid kun havt ringe Udbytte af sin Reise til Brenderup: Hr. Anders svarede blot, at de to Cautionsbreve maatte være skrevne af en Skjelm; for Resten vilde han ikke have med Sagen at bestille, men flyede kun Schjødtz en aaben Seddel til Datteren og bad ham formane hende til at frygte Gud og skye alt Ondt, hvilket hun ogsaa lovede. Boesen, som ofte havde villet tale med Hornemann selv om Sagen, men altid var bleven hindret deri og frygtede hans bekjendte Hastighed, troede nu Alt var blevet godt; da fandtes Hr. Hornemann en Morgen død ved Foden af Trappen, som førte op til hans Studerekammer. Døren til dette stod aaben, og Liget laae paa Ansigtet med Knæene paa det nederste Trappetrin og Fødderne opad Trappen, med en Trækande paa den ene og Lysestage med et Stykke Lys i paa den anden Side; han var i Nattrøie og Skjorte, den ene Tøffel laae ved Siden af ham paa Gulvet, den anden paa et af de øverste Trappetrin, og rundt om paa Gulvet var der Blod – Alt forat det skulde see ud, som om han, der længe havde været svag, ved om Natten at ville hente Øl var falden ned af Trappen.
    Strax efter Mordet blev der vel af Stiftamtmanden givet befaling til Magistraten i Kjerteminde om at undersøge Sagen; men det synes som om der ved denne Undersøgelse ikke fremkom nogen Sigtelse for Mord, men kun for en attenteret Forgiftning. Da fremtraadte den Myrdedes Broder, Byskriver Daniel Hornemann i Nyborg, med en Stævning imod Enken, og d. 30 Juli begyndte Forhørene ved Kjerteminde Bything. Under disse opkom der ikke blot en stærk Mistanke om den attenterede Forgiftning, men ogsaa om Mord. Det oplystes af Vidnerne, at Mad. Hornemann og Mørch havde corresponderet med hinanden uden Mandens Vidende, at en fremmed Person en Nat havde banket paa Vinduet til det Kammer, hvor hun og Pigen laae, at Hr. Hornemann nogle Uger før sin Død havde fortalt, at en Person i Odense havde sagt, at han havde Madam Hornemanns Hjerte i sin Haand og hans var igjen i hendes Haand, og endelig vidnede Tjenestepigen, at Mad. H. den Aften, Ulykken skete, havde befalet hende at gaae til Sengs Kl. 10, og at strax efter hørte hun et stort Rabalder. Da Enken Intet vilde tilstaae, faldt Bythingsdommen d. 19 Novbr. 1731, at hun skulde frie sig ved sin Eed fra directe eller indirecte at have staaet sin Mand efter Livet; hvis ikke, skulde hun have sit Liv forbrudt.
    Denne Dom blev appelleret, og i Begyndelsen af 1732 blev Mørch arresteret i Middelfart, strax efterat han samme Dag havde prædiket, og indsat i Bolt og Jern paa Raadhuset i Odense, hvorhen Mad. Hornemann ogsaa blev ført. Skjøndt der nu fremkom langt stærkere Vidnesbyrd imod dem (f. Ex. at Tjenestepigen, som nu vidnede, at hun havde seet Sengen fuld af Blod), varede det dog endnu længe, inden Nogen af dem vilde bekjende, ligesom Hr. Anders Hvid paa alle Maader, ved Trudsler imod Vidnerne o.s.v., søgte at holde Datteren fri for Mistanke. Endelig tilstod hun dog, at Mørch havde gjort det, men paastod tillige, at hun selv var aldeles fri; men da Mørch fik dette at vide, bekjendte han, at vel havde han ene myrdet Hornemann, men at hun bestandig havde holdt an med ham, at han skulle skille hende af med Manden, hun havde hjulpet ham med at kaste ham ned af Trappen og lagt rene Lagen i Sengen istedetfor de blodige; og da hun vedblev at negte det, bad han hende sige Sandheden, at de kunde faae Naade hos Gud og sees i Himlen. Senere tilstod hun sin Deelagtighed i Gjerningen, og efterat Mørch om Sommeren var brudt ud af Arresten, men bragt tilbage igjen, bleve de begge henrettede paa Odense Hed d. 4 Secbr. 1732“].
KUM II, s. 365 (»Iohannes Frederici/Fridericus Horneman«, 22 år gl.).

Iflg KB for Brendekilde blev denne hustru døbt 19 maj 1704 – se øverst til ventre:

http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?bsid=178801&side=34

Hun blev begravet 04 dec 1732 Sct Knud, Odense:

http://ao.salldata.dk/osd_vis.php?bsid=180613&side=401

mvh

Logget

Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene
Kirsten Sanders [3349]
Medlem

Beskeder: 1.086




Print enkelt indl�g
« Svar #275 Dato: 25 Jun 2019 - 21:03 »

Vedr. Jacob Hasse - svar fra Randi Rostrup:


Dette blir for meg "flisespikkeri", som man sier på norsk ("pindehuggeri"?), når man henger seg opp i bittesmå og ubetydelige detaljer som ikke har noen betydning for helheten. Jeg skal allikevel ta meg tid til å begrunne hvorfor dette er "flisespikkeri".

For det første: "Han er opkaldt efter sin morfar og døbt 04 sep 1794 med navnet Jacob Hasse, hvorfor efternavnet må være Arctander." Nei, det er feil. Hans etternavn "må" ikke være hverken det ene eller det andre. På den tiden var det absolutt ingen automatikk i at børn fikk farens slektsnavn. Tvert i mot var det stor fleksibilitet i bruk av slektsnavn. Det finnes flust av eksempler på at en mann er oppkalt med for- og slektsnavn etter sin morfar (eller en annen person), og beholdt så dette som fast slektsnavn resten av sitt liv, et navn som så ble viderført av hans etterkommere. Lov om faste slektsnavn ble ikke innført i Danmark før i 1828 ( https://da.wikipedia.org/wiki/Navnelov). Før den tid var praksis høyst variabel.

For det andre: Hans far hette Laurids, så han var en "Lauridsen", hvordan man enn snur og vender på det. Farsnavn ble av og til benyttet av folk som også hadde slektsnavn, av og til ikke, også av personen selv. Av og til kun farsnavn, selv om slektsnavnet var kjent (men da ofte av andre).

For det tredje: Erik Brejl har for vane å tillegge folk slektsnavn etter faren, hvilket som regel blir riktig, men ikke alltid. I det nevnte skiftet etter faren i 1720 har han kalt sønnen Jacob Hasse Arctander, men det står det faktisk ikke i originalen:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17054271#141476,34635994

Barna er: "Cathrine Kierstine Archtander, Jacob Hasse, Margrethe Hyldebore Archtander, Christian Berent Archtander." (Jeg skal underrette Erik om dette, så det blir endret.)

Så dermed finnes det ingen steder hvor han er kalt "Arctander".

Og sist, men ikke minst: Han skrev seg selv som Jacob Lauritzen Hasse.

Her er ett eksempel på en samtidig original (1763) med navnet "Jacob Lauritzen Hasse"
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19977110#268956,50982303

Den originale ansøgning er ikke bevart
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19977118#269013,51004804 ,
men siden man benytter alle tre navne, må vi gå ut i fra at dette er sånn han skriver seg selv.

Likeledes kgl. konfirm. av hans og hustrus testamente i 1765:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19982364#273751,52257099
Hvor vi på sjette linje i hovedteksten kan lese: "Jeg Jacob Lauritzen Hasse".

Og originalen (hvor han kun underskriver med Jacob Hasse):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19981106#273818,52297064

Men hans orginale testamente er gjengitt:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19981106#273818,52297065
hvor man i første linje kan lese:
"Siden vi underskrevne egtefolk, Jeg Jacob Lauritzen Hasse, Stifts Provst i Viborg, og ieg Bollette Sophie Holmer ..."

Disse kildene var lette å finne via Nygaards sedler, hvor det var oppgitt nøyaktige referanser til Danske kancelli. Sånne saker bør man selv sjekke før man gir seg ut i diskusjoner hvor man trekker ting i tvil, og med det, påfører andre tidkrevende undersøkelser.

For å oppsummere: Før 1828 finnes det ingen fasit eller faste retningslinjer, som gjør at man kan si at en persons navn er "riktig" eller "forkert" skrevet. Wibergs navn "Jacob Lauritsen Hasse" er så korrekt som det overhodet kan være.
-------------------------------------------

Jacobs dåb 4. sept. 1694 i Nygaards sedler:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=172098#172098,28896560

Originalen (øverst på høyre side):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=172098#172098,28896560

At han i følge Wiberg skal være født 2. september, er det ingen grunn til å tvile på, selv om vi ikke har den nøyaktige kilden i dag. Det kan være fra gamle, nå tapte slektsopptegnelser, eller det kan f. eks. være fra ordinasjonsprotokollen, fra eksamensprotokollen ved universitetet (teologisk embedseksamen), på andre vitnemål fra universitetet og ikke minst: Mange biskopper hadde en egen vita-protokoll, der alle nyordinerte prester skrev sin egen lille selvbiografi. Da skrev de av og til fødselsdato.

Jeg har selv funnet fødselsdatoer for prester i alle typer ovennevnte kilder, og da også hvor man tidligere kun hadde dåpsdato. Poenget mitt er: Skal man sette spørsmålstegn ved en fødselsdato, bør man først sjekke (minst) alle de av de ovennevnte kilder som i dag er tilgjengelige i arkivene.

Forøvrig forekommer denne fødselsdatoen i A. C. Krogs "Samlede efterretninger om Viborg", udg. 1779, side 153. Denne finnes på Wibergs kildelinje, og det er godt mulig at dette er hans kilde.


VH
Kirsten
Logget

Venlig hilsen
Kirsten Sanders
Kurt Eriksen [2140]
Medlem

Beskeder: 1.670




Print enkelt indl�g
« Svar #276 Dato: 26 Jun 2019 - 09:22 »

Javel – hvis man ikke stoler på, hvad der fremgår af kirkebøgerne - når man slægtsforsker om diverse
sognepræster - og hellere stoler på diverse slægtstavler og på hvad folk kaldte sig selv, så kan man
lige så godt slå sig ned som forfatter.

Hvis det ikke har nogen betydning for en sognepræst hvilket navn man fik ved dåben, så kan man
afskaffe alle kirkebøgerne.

Har ikke sat noget spørgsmåsltegn ved en fødselsdato, men kun gjort opmærksom på at kun dåbsdatoen
fremgår af kirkebogen.

Skal derfor undskylde min indblanding og skal for fremtiden holde mig til min egen slægtsforskning,
idet man på Balslev Stamtavlen kun benytter det navn vedkommende har fået ved dåben.

Mvh


Logget

Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene
Kirsten Sanders [3349]
Medlem

Beskeder: 1.086




Print enkelt indl�g
« Svar #277 Dato: 26 Jun 2019 - 10:47 »

Hej Kurt

Jeg syntes, at det var reelt at gengive Randis svar. Hun forsker faktisk meget i, hvad der er rigtigt og forkert - og hun er utroligt glad for alle dine (og andres) input.
Jeg håber absolut, at du vil blive ved med at dele dine fund med os her på tråden. De er uvurderlige.
Jeg vover ikke at blande mig i den aktuelle debat, men vil blot konstatere, at jeg også altid benytter døbenavnet som barnets navn. For mig at se kan problemet en gang imellem være, at man i de ældste kirkebøger ikke angiver barnets efternavn. Nogle gange har de faktisk slet ikke noget efternavn. Det er bare noget vi pådutter dem, for at kunne identificere dem.
Undertiden er der et slægtsnavn, som går videre til drengebørnene (fx Vedel i min slægt), mens pigebørnene kun kaldes ved patronymet (fx Sørensdatter).

Venlig hilsen
Kirsten
Logget

Venlig hilsen
Kirsten Sanders
Kirsten Sanders [3349]
Medlem

Beskeder: 1.086




Print enkelt indl�g
« Svar #278 Dato: 26 Jun 2019 - 20:29 »

Så er Kerteminde opdateret.

VH
Kirsten
Logget

Venlig hilsen
Kirsten Sanders
Mikkel Eide Eriksen [1174]
Medlem

Beskeder: 3.816




Print enkelt indl�g
« Svar #279 Dato: 27 Jun 2019 - 09:45 »

Hej!

Jeg har afskrevet det tidligere nævnte manuskript Efterretninger om Søborg og Gilleleje Præstekald af P.C. Garde. Jeg er stadig ved at læse korrektur, men agter om en tid (formentlig i august/september) at indlevere det til DIS-Bibliotek.

https://drive.google.com/open?id=1nqswuDpQXcUBAABMUXt8ySkgAUscSa92 (PDF, 243 sider, 1 MB)

Eventuelle rettelser, tilføjelser, kommentarer til typografi eller layout* er mere end velkomne, hvadenten her i forum eller via email!

Garde nævner flere steder V.A. Sechers uddrag af den gamle kaldsbog/liber daticus, som blev påbegyndt af Wederkinch 1738 og gik tabt ved branden 1873. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde dette uddrag, hverken i pastoratets eller Gardes arkiver, og jeg er ved at søge tilladelse til at se Sechers privatarkiv omend jeg ikke har stor tiltro til at det skulle være dér. Hvis nogen har forslag til dets befindende hører jeg dem meget gerne!

mvh
Mikkel

* Eftersom bogen er sat med LaTeX, kan selv store ændringer foretages med relativt lidt arbejde, så hold endelig ikke igen.
« Sidste ændring: 27 Jun 2019 - 09:50 af Mikkel Eide Eriksen [1174] » Logget

Forsker pt. i Lindberg (Sverige/Kbh), Svane (Mors), Behringer (Alsace/Kbh/Bergen), Bortvig (Lolland/Falster). Desuden Gilleleje & Rågeleje generelt.

Kontakt mig på mikkel.eriksen@gmail.com
Kirsten Sanders [3349]
Medlem

Beskeder: 1.086




Print enkelt indl�g
« Svar #280 Dato: 27 Jun 2019 - 11:26 »

Hej Mikkel

Sikken et fantastisk arbejde du har lavet.
Fantastisk flot.

Venlig hilsen
Kirsten
Logget

Venlig hilsen
Kirsten Sanders
Mikkel Eide Eriksen [1174]
Medlem

Beskeder: 3.816




Print enkelt indl�g
« Svar #281 Dato: 27 Jun 2019 - 18:40 »

Mange tak, Kirsten!

Det har også taget sin tid at tygge sig igennem manuskriptet, jeg begyndte en uges tid før påske Cheesy

Det skulle forresten også være muligt at kommentere direkte på linket til Google Drive.

mvh
Mikkel
« Sidste ændring: 27 Jun 2019 - 18:43 af Mikkel Eide Eriksen [1174] » Logget

Forsker pt. i Lindberg (Sverige/Kbh), Svane (Mors), Behringer (Alsace/Kbh/Bergen), Bortvig (Lolland/Falster). Desuden Gilleleje & Rågeleje generelt.

Kontakt mig på mikkel.eriksen@gmail.com
Hans Rosendal [7856]
Medlem

Beskeder: 16




Print enkelt indl�g
« Svar #282 Dato: 30 Jul 2019 - 20:32 »

Tidligere kunne man via linket "'Original" øverst i Wiberg-net.dk få lov til at se Wibergs originaltekst til det aktuelle sogn - dette link virker tilsyneladende ikke længere.

Jeg ville sætte stor pris på at få denne feature genoprettet!

Med venlig hilsen
Hans Rosendal
Logget
Kirsten Sanders [3349]
Medlem

Beskeder: 1.086




Print enkelt indl�g
« Svar #283 Dato: 02 Aug 2019 - 15:40 »

Randi Rostrup skriver:

Jeg er klar over det. Hele den digitale "Bokhylla" i Digitalarkivet forsvant uten forvarsel den 14. juni. Jeg synes det er vanvittig dårlig gjort av arkivverket. De har jo overhodet ikke tenkt på alle de som har lenker til disse sidene.

Se her: https://www.arkivverket.no/nyheter/digitalarkivet-sine-gamle-nettsider-gda-er-tatt-ned-grunna-eit-nyleg-oppdaga-sikkerhetsproblem
Jeg kan ikke gjøre annet enn å vente til Wiberg kommer på plass igjen. Det er høyst beklagelig, men altså fullstendig utenfor min kontroll. Det finnes en halvdårlig Google-versjon her:  https://babel.hathitrust.org/cgi/pt?id=nyp.33433070789007&view=1up&seq=9 (men som alle Google-skanninger, er den full av feil og mangler, se f.eks. en typisk Google-feil her: https://babel.hathitrust.org/cgi/pt?id=nyp.33433070789007&view=1up&seq=760 ). Da vil jeg heller vente til den norske versjonen kommer på plass igjen.

Venlig hilsen
Kirsten
Logget

Venlig hilsen
Kirsten Sanders
Hans Rosendal [7856]
Medlem

Beskeder: 16




Print enkelt indl�g
« Svar #284 Dato: 02 Aug 2019 - 19:52 »

Mange tak for orienteringen. Vi må tålmodigt afvente en god løsning.

Det var da heldigt, at ikke hele Wiberg-net gik samme vej!

Med venlig hilsen
Hans Rosendal
Logget
Mikkel Eide Eriksen [1174]
Medlem

Beskeder: 3.816




Print enkelt indl�g
« Svar #285 Dato: 02 Aug 2019 - 20:42 »

Hej Kirsten & Randi

Hvis der findes en online-udgave hvor der kan linkes til enkeltsider, kan jeg formentlig godt programmatisk danne en liste over de korrekte links til denne udgave, som erstatning for de gamle links.

Fx. som Excel-ark med gammelt link -> nyt link, eller ved at erstatte links i de eksisterende filer.

Det vil måske kræve lidt korrekturlæsning, men i hvert fald tage noget af det mekaniske arbejde Smiley

mvh
Mikkel
« Sidste ændring: 02 Aug 2019 - 20:44 af Mikkel Eide Eriksen [1174] » Logget

Forsker pt. i Lindberg (Sverige/Kbh), Svane (Mors), Behringer (Alsace/Kbh/Bergen), Bortvig (Lolland/Falster). Desuden Gilleleje & Rågeleje generelt.

Kontakt mig på mikkel.eriksen@gmail.com
Per Andersen [17273]
Medlem

Beskeder: 111


WWW

Print enkelt indl�g
« Svar #286 Dato: 02 Aug 2019 - 21:38 »

Hej,
Slægtsforskernes Bibliotek forventer at lægge den originale Wiberg online i løbet af de kommende 14 dage - det var allerede i proces. Man kan nemt linke ind i en side i en PDF-fil.
Med venlig hilsen,
Per
Logget
Inger Buchard [192]
Medlem

Beskeder: 6.258




Print enkelt indl�g
« Svar #287 Dato: 02 Aug 2019 - 22:28 »

Otto Fr. Arends: Gejstligheden i  Slesvig og Holsten:

http://nbn-resolving.de/urn/resolver.pl?urn=urn:nbn:de:gbv:8:2-3642021
http://nbn-resolving.de/urn/resolver.pl?urn=urn:nbn:de:gbv:8:2-3648203
http://nbn-resolving.de/urn/resolver.pl?urn=urn:nbn:de:gbv:8:2-3652481

supplerer Wiberg

Inger Buchard

Logget

Redaktør på DIS-Wiki
Christian Konstmann Autzen [733]
Bruger

Beskeder: 3.331




Print enkelt indl�g
« Svar #288 Dato: 05 Aug 2019 - 15:29 »

Fra Wiberg:  https://wiberg-net.dk/578-Karlby-V.htm#JeremiasMuller

No 578. Karlby og Voldby,
Nørre Herred, Randers Amt, Aarhuus Stift.

Bevilling til ægteskab, herfra:  https://www.kkermit.dk/jyske-reg-03.htm

11
Jeremias Pedersen Møller, sogne præst for Hinge og Vinderslev menigheder i Århus stift, og Dorothe Marie Pedersdatter Anchersøn, bevilling på ægteskab i tredie led.
Bevilger og tillader, at Jeremias Petersen Møller, sogne præst for Hinge og Vinderslev menigheder i Århus stift, og Dorothea Marie Pedersdatter Anchersen, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de skal være hinanden udi tredie led beslægtet. Frederiksborg den 18 januar 1737.



Præsten: 

12. 7/8 1739 [Hinge-V. 17/3 36, o. 10/8] Jeremias Pedersen Müller, f. p. Boller 22/4 11; F. P. M., Forv. ss.; M. Aurelia Jeremiasdtr. Anchersen af Aarh. Dk.; St. pr. 26, Bacc. 27; C. 3/4 31, l.; 1 ~ 2/4 37 F. Stdtr. (sin Kusine) Dorothea Maria Pedersdtr. Anchersen, f. her, d. 2/6 11, † 13/4 48; 2 S., 4 D.; 2 ~ 10/10 49 Johanne Dorothea Lucasdtr. Kjerulf, f. Vibg. 18/8 24, † 18/1 98; F. Jstrd. L. K.; M. Johanne Pedersdtr. Lihme; 1 S., 2 D.; see Clemens P. J. M. i V. Velling-S.; S. H. Sevel i Egeslevmagle; Etm.; A. H. Haasum i Gjerrild-H.; P. M. Høeg i Ø. Tørslev; J. P. Aastrup her; [† af Børnekopper 2/3 1756; hans Navn lever til Berømmelse].

KUM II, s. 484, 492 (»Ieremias Møller«, 16 år gl.); Nygaards sedler: Børn i Hinge, børn i Karlby.

Hilsen
Christian

Logget

Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.
Christian Konstmann Autzen [733]
Bruger

Beskeder: 3.331




Print enkelt indl�g
« Svar #289 Dato: 05 Aug 2019 - 15:39 »

Fra Wiberg:  https://wiberg-net.dk/1342-Visby.htm#JohanClausen

No 1342. Visby,
Lø Herred, Ribe Amt og Stift.

Bevilling til ægteskab: 

https://www.kkermit.dk/jyske-reg-03.htm

97
Johannes Hieronimues Clausen, sognepræst til Medholdens [Mjolden – i Wiberg hedder han Johan] menighed, ægteskabs bevilling i forbudne led.
Bevilger og tillader, at Johannes Hieronimues Clausen, sognepræst til Medholden menighed og Dorothea Outzen, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de skal være sødskende børn. Fredensborg den 31 maj 1737.


8. 20/9 1754 [Medolden 1/2 36, o. 22/2 37] Johan Hieronymus Nicolaisen Clausen, f. Trøiborg 16/11 08; F. N. C. d. y., Amtsforv. i Løgumkloster Amt og Forv. p. Trøiborg; M. Margrethe Hedvig Raager; St. Ribe 27, i Kiel 31; C. 3/10 36, n.; Pr. 63; ~ 36 Dorothea Hansdtr. Outzen; (Sstr. t. Nicolai H. O. p. Amrum); F. H. Hansen O. i Brøns, Tolder ved Listerdyb; u. B.; [# 1773; † 20/3 1778; „en trofast Md. i sine Embedspligter efter Legemskræfternes Beskaffenhed“ (Frost om Ribe S. 92)].

PT 1984, s. 122, 125.

Hilsen
Christian
Logget

Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.
Per Andersen [17273]
Medlem

Beskeder: 111


WWW

Print enkelt indl�g
« Svar #290 Dato: 08 Aug 2019 - 09:32 »

Flemming Aagaard Winther har arbejdet videre med Danske Præstehustruer - bogen fra 2015, der er udsolgt. En revideret og udvidet udgave er nu tilgængelig online fra Slægtsforskernes Bibliotek:
https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=34408
Med venlig hilsen,
Per
Slægtsforskernes Bibliotek

Logget
Sider: 1 ... 8 9 [10]
  Udskriv  
 
Gå til: