Omregning af Rigsdalere til nutidskroner

Startet af Jette Mejnertsen, 02 Jan 2014 - 08:39

Forrige emne - Næste emne

Jette Mejnertsen


Jeg forsøger, uden held,  at finde links til omregning af rigsdalere til nutidskroner.

Jeg ved emnet har været oppe flere gange, men kan ikke finde noget brugbart.

Aktuelt drejer det sig om, hvor meget 286 rd i 1770 er værd idag.

vh
Jette Mejnertsen
4390 Vipperød


Henrik Krohn

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,66498.0.html

Vi havde diskutionen for et par måneder siden, og svaret må være at det kan man ikke. For at lave en omregning bliver du nødtil at have noget at sammenligne prisen med, og det er der problemet opstår. F.eks kostede peber det samme som guld engang. Så hvis du bruger prisen på peber, så kommer du fremtil at 1000 rgd svarede til 10 kr idag. Det passer jo ikke, så måden må være at kigge på hvad deres købe kraft svarede til. Det kan give dig en ide om hvor rige de var.

mvh
Henrik Krohn 

Hans Poulsen



Hej Jette

Godt nytår.

Du har allerede fået mange henvisninger. Selv benytter jeg i lignende tilfælde dr. phil. Poul Thestrups gennemgang. Linket kommer nednefor.

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danske_historikere/Poul_Thestrup

http://bodilogniels.dk/bog_scanninger/mark_skilling_kroner_ore.pdf

Du slipper ikke for en saglig begrundelse. I 40 år har jeg boet i ejendom med forfatterens søster og har derfor haft lejlighed til at træffe Poul Thestrup nogle gange. En sprænglærd og meget venlig person, som dækker mange faglige områder.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Jette Mejnertsen


Tak til jer alle tre.

Jeg har fulgt jeres links, og må konkludere, at det kan man ikke.

Jeg gætter på, at det var en pæn sum at efterlade for en fæstebonde på den tid.

vh Jette

Hans Poulsen



Dette svar fra Poul Thestrup ligger temmelig tæt op ad det, du spørger om:

8.000 Rdl i 1785 svarede altså til 32.000 sommerdaglønninger for arbejdsmænd
i København eller 68 mill. nutidskroner omregnet efter lønniveauerne i
1785/2001.


Taget fra

http://biblioteksvagten.dk/single_question.asp?quid=150024:50c1917d-cb7e-bbf4-6d0d-2b199523c167

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Jette Mejnertsen


Hej Hans.

Det viser jo netop at man ikke kan omregne - så rig var fæstebonden næppe.

vh Jette

Helmer Christiansen

CitatDet viser jo netop at man ikke kan omregne - så rig var fæstebonden næppe.

Man kan omregne efter priserne på varer og tjenesteydelser dengang og nu. Det giver ét resultat. En anden omregning er, hvad beløbet svarede til i arbejdstid. De meget forskellige resultater afspejler den enorme stigning, der er sket i levestandarden, som følge af den industrielle revolution, siden midten af 1800-tallet.

FORBRUGERPRISINDEKS
På Nationalbankens hjemmeside er der offentliggjort et Working Paper 60/2009: "Forbrugerpriser i Danmark 1502-2007" forfattet af Kim Abildgren. http://nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/Forbrugerpriser_i_Danmark_1502-2007!opendocument

Med år 2000 = 100 er et heri beregnet et forbrugerprisindeks for år 1770 = 0,1792.

Danmarks Statistiks seneste forbrugerprisindeks for november 2013 er på 130,0 med år 2000 = 100.
Dvs. at prisniveauet er steget 130,0/0,1792 = 726 gange siden 1770.

For at komme fra Rigsdaler Kurant, som var mønten i 1770, til nutids-kroner, er det nødvendigt at vide, at 6 Rigsdaler Kurant ved Statsbankerotten i 1813 blev omvekslet med 1 Rigsbankdaler, og at 1 Rigsbankdaler (der i 1854 fik navn af Rigdaler Rigsmønt) ved indførelsen af Kronen i 1875 blev sat til 2 Kroner.
Dvs. at købekraften af 3 Rigsdaler Kurant i 1770 skulle svare til købekraften af 726 kroner i november 2013.
Altså 286 Rigsdaler Kurant i 1770 svarer til en november 2013-købekraft på 286*(726/3) = 69.167 kroner.

DAGLØN
Sommerdaglønnen for arbejdsmænd ansat af staden København var i 1770 på 24 Skilling (= 1/4 Rigsdaler Kurant) eller 1,5 Rigsdaler Kurant om ugen. (Poul Thestrup: The Standard of Living in Copenhagen 1730-1800, Appendix 4.01)
286 Rigsdaler Kurant svarede således til sommer-daglønnen for arbejdsmænd i 190 uger (286/1,5).
I købekraft svarede daglønnen til 60,5 nutidskroner (0,25*726/3) eller 363 nutidskroner om ugen.

I 2012 var den gennemsnitlige månedsløn for mænd i den private sektor uden ledelsesansvar og med grundskolen som højeste uddannelse 29.600 kr. (SLON10 i Danmarks Statistiks Statistikbank)
Dvs en ugentlig 2012-lønindtægt på 6831 kroner (29600*12/52)

Den industrielle revolution har medført en enorm stigning i reallønnen, så den pr. uge i 2012 var 6831/363 = 18,8 gange større end i 1770.

Den gennemsnitlige levestandard i Danmark i 1770 svarer formentlig til vore dages levestandard i lande som fx Bangladesh.



Helmer Christiansen
2000 F