skifteprotokoller

[Egon Hansen]

Jeg har bemærket at mange gods skifteprotokoller begynder 1719. Er der en særlig grund til dette? Lovgivning eller lignende?
Hvordan blev der skiftet efter fæstebønder før den tid?
Jeg har læst i de udgivne tingbøger fra bl.a. Skads herred (Ribe amt) om skifter, hvor afdødes brødre eller svogre blev formyndere for umyndige børn (piger blev ikke myndige, når de blev gift blev ægtefællen deres formynder), og en slægtninng eller evt enkens tilkomne mand nævnes som "lavværge" for enken.
Var godsets representant ikke med ved skiftet?
Op gennem 1700 tallet skal selvejeres skifte findes i "amtmandsskifterne".
Jeg har læst "et eller andet" sted, at amtmanden også var tilsynsførende hvis et gods var skiftemyndighed, og at det , efterhånden som flere, især nord og vestjyske godser blev "slagtet" og fæstebønderne blev selvejere, overgik skiftemyndigheden til Herredsfogeden, for at der ikke skulle komme flere skifter hos amtmanden, som så skulle kontrollere sig selv!
Når skifterne for fæstebønderne ,som var sket med godsets representant, skulle indsendes til amtmandens godkendelse, blev de så bare sendt tilbage som godkendte? eller beholdt amtmanden kopi? og hvor er disse så hende, for alle de godsskifter som ikke er bevaret?
Mvh Egon

[K. Thidemann]

Når skifterne for fæstebønderne ,som var sket med godsets representant, skulle indsendes til amtmandens godkendelse, blev de så bare sendt tilbage som godkendte? eller beholdt amtmanden kopi? og hvor er disse så hende, for alle de godsskifter som ikke er bevaret?
Mvh Egon

Her et skifte (manden er bror til min ane)
http://home1.stofanet.dk/thidemann/aner/per00151.htm#0

Jeg ser enkemanden først skrev til Amtmanden, derefter blev skiftet afholdt.

B.O.D. 519 21/2 1786 Aalborg Hinds m.fl. Amter

"at De, naadige Hjerre be-
hahagelig ville foranstalte Skifte og De-
ling imellem mig fattige mand og mine u-
myndige børn"

------
Anno 1786 den 21 february som rette 30te dag ef-
ter selvejer Laurs Nielsen Friis i Beistrup Sogn og
Bye hans ved døden afgangne hustrue Johanne
Laursdatter, tog møde Christen Hviid fra Aagaard
udj benænfte afdøde kones stærvboe hos hendes efter-
levende og nuværende enkemands foran navn-
givne Laurs Nielsen Friis i Beistrup Bye, paa
den i følge Høye Skiftesforvalter Deres Excellen-
ce Høyvelbaarne Hr. Geheimeraad og Stiftbe-
falingsmand von Levetzau paa Aalborg Slot
hans tillagte ordre under dato 7de february 1786
paa enkemandens underdanigste giorte anmeldelse
om dødsfaldet saalydende under No 1., at fore-
tage registering og vurdering med videre til lov-
lig skfite og deelings afhandling imellem enke-
manden og deres udj ægteskab sammenaulede
børn, 1 søn og 3 døttre, naunlig Laurs Laursen
2 aar, Maren Laursdatter 7 aar, Karen Laursdatter
6 aar og Anna Laursdatter 5 ugger gamel og
var da tilstæde enkemanden Laurs Nielsen Friis

[K. Thidemann]

P.s. indgang til skifterne

http://ddd.dda.dk/dprob/soeg_skifte.html

skriv f.eks. Beistrup i dødssted så kommer AALBORGHUS

[Egon Hansen]

Ja tak ! men det var jo en selvejer, og jeg har aldrig været i tvivl om at han var underlagt amtmandens skiftemyndighed. og selv om "anmodningen om skifte" lyder lidt svulstig i nymodens øre, gjorde enkemanden kun hvad han var forpligtiget til.
Amtmandskifter kender jeg særdeles godt fra Fanø, hvor alle øens fæstere "ejede sig selv" efter 1741, selvom øen ikke var udstykket, og det altså var en slags "fælleseje", alle skiftede ved amtmanden.
Den del af mit spørgsmål som du citerer går på hvad der skete med f. eks. de godsskifter som blev indsendt til amtmanden til godkendelse, kunne godsejeren bare kassere dem når de var godkendt? er de derfor der mangler skifteprotokoller fra så mange godser, selv om der formentligt var krav om at disse skifter skulle føres i protokol, og at disse protokoller ikke var godsets ejendom .i modsætning til fæsteprotokoller, som også skulle føres efter lovbud i 1719?
Jeg kender to store vestjyske godser som blev  "slagtet" før 1800, Timgaard og Sdr Vosborg, og hvor den kreds som stod bag "slagtningen" ikke ligefrem var kendt for at bevare gamle protokoller, og hvor der da heller ikke er bevaret fæsteprotokoller, selv om ingen ville mistænke ejerne midt i 1700 tallet for ikke at overholde loven om at indføre alle fæstebreve i protokol.
Derimod er skifteprotokollerne for begge godser bevaret. Hvorfor og hvor var skifteprotokollerne, så de blev "reddet" medens fæstteprotokolllerne gik tabt?
Mvh Egon