Er Karen Lauridsdatter Suur stedmor eller kone til Christoffer I de Hemmer?

[Annette Damgaard Hansen]

Christopher I. de Hemmer nævnes i utrolig mange slægtstavler som gift med Karen Lauridsdatter Suur, men ifølge epitafier i Tvilum, Hersom og Ålsø Kirke passer det ikke.

Tavlerne over epitafierne fortæller derimod at Christoffer de Hemmer var gift med Karen Lauridsdatter Vestenie Udsen, men at hans far Henrik I de Hemmer var gift med Karen Lauridsdatter Suur. Det betyder, at der er fejl i adskillige slægtetavler, med mindre, der findes en forklaring?

På Tavlerne over Epitafierne kan man se at Henrik I de Hemmer (1533-1591) var meget gammel i forhold til den unge hustru Karen Lauridsdatter Suur (1595-1671). Kan hun have været gift med både far og stedsøn? Eller er hun i virkeligheden mor til Christoffer I de Hemmer?

På Tvilum-epitafiet ses Rådmand Lars Jensen Suur, som værende Karen Lauridsdatter Suurs far, der står, at han levede fra 1553 til 1624, men i diverse slægtstavler står der, at han blev begravet d. 1 marts 1632 i Vor Frue Kirke i Aalborg. Er det to forskellige mænd eller er begravelsesdatoen forkert?

Mon der er nogen, der har et bud på, hvor oplysning om Laurids Jensen Suurs begravelsesdato stammer fra? Og er der nogen der ved, hvor man finder oplysninger om Laurids Jensen Suur og Karen Lauridsdatter Vestenie Udsen – eller måske har viden om disse mennesker?

http://www.gravstenogepitafier.dk/tvilum.htm
http://www.gravstenogepitafier.dk/hersom.htm
http://www.gravstenogepitafier.dk/aalsoe5.htm

Vh Annette Damgaard

[Annette Damgaard Hansen]

hmm - nu er jeg nået så langt, at jeg på siden over Gravsten og epitafier kan læse følgende:

Denne side omhandler gravsten og epitafier med
deres heraldik ud fra Danmarks Adelsårbog.
Desværre passer det ikke altid med kirkernes
sten og epitafier.

Så jeg satser på at Christoffer de Hemmer og Karen Lauridsdatter Suur var ægtefolk, som de fleste mener, og at hun ikke var gift med den svært aldrende mand Henrik I de Hemmer. Til gengæld kan hun jo have været gift med en søn af Christoffer Lauridsen Udsen og Margrethe Lauridsdatter Vestenie, før hun giftede sig med Christoffer de Hemmer, der også var gift tidligere med Johanne Jørgensdatter. Det passer i hvertfald bedre aldersmæssigt.

Hvis jeg holder mig til hvad Finn Holbek skriver og Karen Suur, gir' det i hvert fald mening.:

Kaldes i DAA 1932 Karen Lauridsdatter Udzen Vestenie
- andre steder Larsdatter, Lauritzdatter, Suur, Suhr.

Men hvis nogen har et bud hører jeg gerne

VH Annette

[Arne Lago von Kappelgaard]

Hej Annette!
Nedenstående oplysninger løser nok ikke dit problem, men kan måske give en indsigt i en familie kreds, der er utroligt indgiftet på kryds og tværs. Og så er der også det aspekt, at de nedstammer fra Skipper Klement.
Oplysningerne fik jeg for mange år siden (ca.48) af et par slægtsforskere, da jeg havde min gang på Rigs-og Landsarkivet, og de stammede som så mange andre danskere, fra slægterne Popp/Sur. Jeg har fundet den håndskrevne stamtavle frem, men da jeg ikke har været nede i primær kilderne - hvis ellers sådanne findes - kan jeg ikke stå inde for rigtigheden af det oplyste, det skal du bare vide.
Når jeg så efterfølgende, gennem årene spedtvis hjar fundet oplysninger, har jeg sat det i forhold til mit materiale, og endnu ikke har der været nogen divergens.

1. SKIPPER kLEMENT(1485-1536) - datter

2. Anne Klemensdatter g.m. Jens Sur (f.ca.1510)- søn

3. Lars Jensen Sur, f.ca.1570 Aalborg, d.1.6.1632 Aalborg, g.m. Johanne Larsdatter Guldsmed, d.28.6.1652 Aalborg - datter

4. Karen Larsdatter Sur, f.ca.1610 Aalborg ?, d.15.10.1671, g.m. Kristoffer de Hemmer, købmand og borgmester i Aalborg 1630-1658, han blev i 1606 på Sct.Valborgsdag i Guds Legemes Lav, d.22.5.1658 Aalborg - søn

5. Kristoffer de Hemmer, f.ca.1634, d.10.3. 1684, købmand i Aalborg, g.m. Magdalene von Ginchel, f.1644 Aalborg, d.5.4.1703. Kristoffer havde en halvbror med navnet Henrik de Hemmer (1).


Magdalene von Ginchel er datter af Christen von Ginchel + Sidsel Jørgensdatter, og Sidsel er dattersønsdatterdatter af Skipper Klements anden datter Kristense Klemensdatter!


Men ikke nok med det. Sidsel Jørgensdatters søster Johanne Jørgensdatter (d.12.11.1620) var gift med Kristoffer de Hemmer, inden han blev gift med Karen Larsdatter Sur.

Linien ser således ud:
1. SKIPPER KLEMENT (1485-1536) - datter

2. Kristenze Klemensdatter g.m. Povl Popp i Aalborg - søn

3. Povl Povlsen Popp, d.27.11.1597 Aalborg, borgmester samme sted, g.m. 7.2.1563 Marine Jørgensdatter, d.25.5.1599 Aalborg - datter

4. Maren Povlsdatter Popp, d.1645, g.m. 1595 Jørgen Olufsen Felthus, købmand og borgmester i Aalborg, begr.2.10.1645 (mindst 8 børn) - datter

5. Sidsel Jørgensdatter g.m. Christen von Ginchel - datter

6. Magdalene von Ginchel g.m. Kristoffer de Hemmer - se ovennævnte nr.4.

Søstrene Johanne + Sidsel Jørgensdatter havde også en bror Poul Jørgensen Popp (fra Kristense Klemensdatter), g.m. Johanne Larsdatter Sur (fra Anne Klemensdatter), og de havde mindst 5 børn:

Jens Povlsen Popp,
Oluf Povlsen Popp,
Karen Povlsdatter Popp g.m. 1652 Niels Pedersen,
Maren Povlsdatter Popp g.m. 14.7.1647 Jens Thordsen,
Inger Povlsdatter Popp g.m. Jens Mortensen.

Navnet Lars/Laurids/Laurs er det samme.

(1) Kristoffer de Hemmers far med samme navn, havde i sit første ægteskab sønnen Henrik de Hemmer, der var købmand og borgmester i Aalborg. Hans efterkommere gifter sig ind i slægterne Verchmester med linier til Grotum, Mumme, Hegelund, og gennem Hegelund til rådmanden Lago Staffensen i Ribe, og dermed til Hans Tavsen og borgmesteren i Vejle  Christen Nielsen.

Med genealogisk hilsen

Arne Lago von Kappelgaard

PS. Den tidligere rigsarkivar Knud Secher skrev i 1939 bogen: "Meddelelser om slægten Secher (Siker)", og der står en del om de Hemmer/Ginchel, endvidere en indlagt anetavle.

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Arne.

Tusind tak for udredningen af slægtsforholdene, det er en stor hjælp med mange nye oplysninger.

Jeg har skrevet til indehaveren af siden Gravsten og Epitafier, og hun fortæller, at  kirkens altertavle kun bærer navnene Peder Røsenørn og Anne de Hemmer, men at resten af slægtstavlen stammer fra Danmarks Adelsårbog.

Hun skriver også: Det er tydeligt, at jeg har været lidt usikker på Karen Lauridsdatter Udsen Vestenie, men hun er ikke med under den adelige Vestenie-familie.

I Adelsårbogen er det Karen Lauridsdatter Suur, der også bliver kaldt Karen Lauridsdatter Udsen Vesteni, så jeg er nu ret sikker på at Christoffer de Hemmer var gift anden gang med Karen Lauridsdatter Suur og at Henrik de Hemmers kone er ukendt. Men jeg må heller tjekke adelsårbogen og se, hvordan forviklingen er opstået på Tvilum tavlen.

Jeg vil se om jeg kan låne bogen: "Meddelelser om slægten Secher (Siker)"

De bedste hilsener fra Annette

[Annette Damgaard Hansen]

Måske kan dette være interessant for de, der er i slægt med de Hemmer:

Om "de Hemmer-slægten" skriver Peter Dyrskjøt følgende:

»Hemmerts Feste ved Heusdan mellem Maas og Waal Flod, hvor Floris, Greve i Holland, blev dræbt, er blevet opført af en fordreven Konge fra England; hans Afkom har siden floreret der og er kaldet de Hemmer og var en stor Slægt. Derfra er Hemmer i Ålborg kommen hid i Købmandshandel.«

Jeg har i den forbindelse skrevet til Centraal Bureau voor Genealogie, DEN HAAG, The Netherlands og fået et svar, der afviser denne legende, hvilket betyder at de Hemmer-slægten nok snarere  kommer fra Westfalen og ikke Holland. Svaret lyder som følger:

"We regret to have to inform you that research into the origin of Henrik / Heinrich de Hemmer in sources in The Netherlands will be very difficult if not impossible.
As far as we have been able to trace there is no genealogical literature on this familyname (De) Hemmer in our country. We also doubt that he named himself after the fortress of Heusden, as that – according to literature on the city and its fortress -was never referred to by the name of 'Hemmerts fortress'. For detailed information on the city of Heusden please go to the Wikipediapage on the subject. http://nl.wikipedia.org/wiki/Heusden_%28vestingstad%29
Information on Floris V, Count of Holland, is to be found on the Dutch Wikipediapage http://nl.wikipedia.org/wiki/Floris_V_van_Holland. He certainly was not killed at the fortress of Heusden.
Registers of baptism and marriage of the city of Heusden from the period Heinrich de Hemmer was born are not available anymore. For information on possible other sources for the region (Land van Heusden) we advise you contact the Brabants Historisch Informatie Centrum (provincial archives of Noord-Brabant) in 's Hertogenbosch http://www.bhic.nl/.".

Alle links er på hollansk, men med lidt alternativ google-oversæt, kan man godt få noget ud af det


Følgende side, der beror på DNA, henviser til Westfalen:
http://www.wikitree.com/wiki/De_Hemmer-22
http://www.wikitree.com/genealogy/DE_HEMMER

vh Annette

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Arne med flere.

Det er lidt sjovt at de Hemmer-slægten har forbindelse til Hans Tausen. Jeg ved ikke med sikkerhed om Karen Lauridsdatter Suur er efterkommer af hans gode ved præsten Thøger Jensens enke eller ej, men hvis nogen kan hjælpe mig her, vil jeg være glad.

Karen Lauridsdatter Suurs forældre var jo Laurids Jensen Suur, f.ca.1570 i Aalborg, d.1.6.1632 Aalborg, g.m. Johanne Larsdatter Guldsmed, d.28.6.1652 Aalborg. Johannes far må have heddet Laurids (Nielsen?) Guldsmed. I Skagen var der en præst ved navn Niels Madsen Guldsmed. Han var kappelan og præst i tidsrummet 1550 - 1580. Jeg spekulerer på om han kan være far til Laurids Guldsmed.

Niels Madsen Guldsmed var gift med Anna Poulsdatter Stub, som var datterdatter af Morten Mortensen Hvass og Thøger Jensens enke Anne Pedersdatter.

Er der nogen, der ved om der er en forbindelse mellem denne Niels Madsen Guldsmed og Laurids Guldsmed?

-------------------------------------


Jeg har også kigget Adelsårbøgerne igennem og er nået frem til følgende.

I årg. 1932:II side 146 står der om Anna de Hemmer, der var g.m. Peder Madsen Rosenørn, at hun var datter af Christoffer de Hemmer og Karen Lauridsdatter Udsen Vestenie. Navnet Suur nævnes ikke med et ord.

Under Vestenie I årg. 1932:II side 186 - 187 nævnes det at Margrethe Lauridsdatter Vestenie var gift med Christoffer Lauridsen Udsen (altså Vestenie Udsen).

I årg. 1945:II side117 nævnes det at Christoffer Lauridsen Udsen og Margrethe Lauridsdatter Vestenie havde to døtre Margrethe og N.N. - der nævnes ingen søn ved navn Laurids, som Karen Lauridsdatter Vestenie Udsen kan være datter af, eller som  Karen Lauridsdatter Suur kan have været gift med. Der nævnes heller ingen Karen Lauridsdatter Vestenie Udsen, hverken under Vestenie eller Udsen.

Jeg tror derfor, det beror på en af de fejl, og at der skulle have stået at Anna de Hemmer er datter af Christoffer de Hemmer og Karen Lauridsdatter Suur, som det står i alle andre kilder.

mvh. Annette Damgaard

[Annette Damgaard Hansen]

Så er det endelig lykkedes mig at finde frem til, hvorfra satmfaderen til den danske de Hemmer-slægt, Henrik de Hemmer kommer..

Det viser sig at Peder Dyrskjødt ikke tog helt fejl, kun delvis. Han skrev:
"Hemmerts Feste ved Heusdan mellem Maas og Waal Flod, hvor Floris, Greve i Holland, blev dræbt, er blevet opført af en fordreven Konge fra England; hans Afkom har siden floreret der og er kaldet de Hemmer og var en stor Slægt. Derfra er Hemmer i Aalborg kommen hid i Købmandshandel."

Den danske de Hemmer-slægt stammer utvivlsomt fra Nederhemert, som ligger i nærheden af Heusdan i Holland mellem floderne Wall og Maas. Her ligger Kasteel Nederhemert, som tilhørte slægten van Hemert..

Slægten van Hemert er en uradelig Holland slægt, hvis stamfader er Gijsbrecht de Cock van Hemert, Lord of Nederhemert.   Kasteel Nederhemert tilhørte van Hemert-slægten indtil 1546, hvorefter den overgik til Torck- slægten. Det kunne tyde på at Henrik de Hemmer drager til Danmark umiddelbart herefter. Han søger borgerskab i Aalborg d. 26/9 1586, men har givetvis været i byen tidligere end det.

Gijsbert de Cocq-van Nijenwaal, der var en nær slægtning til Gijsbrecht de Cock van Hemert, var søn af Mabelia von Arkel Von Heukelom og Willem I de Cock van Weerdenburg. Moderen var datter af Otto von Arkel (von Der Lede) 1225—1283, hvis far var Otto, heer van Heukelom en Asperen. Hans forslægts historie lægger sig op af Peder Dyrskjøts beretning om slægten de Hemmer.

Ottos forældre var, ifølge hollandsk slægtsforskning, Herbaren II van Der Lede og Alveradis van Heusden. Herbaren II var søn af Floris Herbaren van der Lede (ca.1170 - ca.1207), som blev dræbt af lejesoldater indsat af kongen af England og Greven af Holland. Floris er nævnt i Gelderland krønike fra 1204.

Ottos mor Alveradis van Heusden var datter af Jan (Johan) I van Heusden og Aleydis Perseyn. Floris var altså beslægtet med Jan I van Heusden, men blev vist ikke dræbt der.

I bund og grund burde man efterse Peder Dyrskjødts originaltekst, da gamle tekster tit er blevet fejllæst. Men med udgangspunkt i den tekst vi kender, kan man sige, at Dyrskødt meget præcist forklarer, hvor De Hemmerslægten kom fra, mens det historiske element kun inkluderer en del af sandheden.

Dels blev Hemmerts Fæste  - eller Kasteel Nederhemert – nær Heusden ikke  opført af en fordreven Konge fra England, men efter alt at dømme af Gijsbrecht de Cock van Hemert, der var i slægt med  Floris Herbaren van der Lede, som blev dræbt af en Engelsk konges lejesoldater.

Nederhemert byvåben svarer overens med den danske slægt de Hemmers adelsvåben, og det samme gør adelsvåbene for Hous of Cock:

http://nl.wikipedia.org/wiki/Nederhemert
http://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Coats_of_arms_of_the_House_of_Cock

VH Annette Damgaard

[Finn Holbek]

Nederhemert byvåben svarer overens med den danske slægt de Hemmers adelsvåben, og det samme gør adelsvåbene for Hous of Cock:

Her må det bemærkes at slægten de Hemmer ikke er optaget i dansk adel.

[Annette Damgaard Hansen]

Ja, det er rigtigt Finn, det undrer mig i øvrigt hvorfor, når de nu var så betydningsfulde i Holland?

Ikke desto mindre brugte de våbenskjoldet som ses i både Tvilum, Ålsø og et par kirker mere. Og det er netop våbenskjoldet, der gør, at der ikke er tvivl om, at Henrik de Hemmer kom fra Nederhemert.

"Hemmerts Feste ved Heusdan mellem Maas og Waal Flod, hvor Floris, Greve i Holland, blev dræbt, er blevet opført af en fordreven Konge fra England; hans Afkom har siden floreret der og er kaldet de Hemmer og var en stor Slægt. Derfra er Hemmer i Aalborg kommen hid i Købmandshandel."

Jeg har nu også fundet ud af at Floris I, Count of Holland blev dræbt i Nederhemert 28 June 1061 - så også der har Dyrskjødt ret. Så er der bare det med, at de skulle stamme fra en fordreven Engelsk konge??? - hvis det passer, må det ligge længere tilbage i slægten, end da slottet blev bygget, så vidt jeg kan se.

http://en.wikipedia.org/wiki/Floris_I,_Count_of_Holland

vh. Annette

[Finn Holbek]

Ja, det er rigtigt Finn, det undrer mig i øvrigt hvorfor, når de nu var så betydningsfulde i Holland?

Ikke desto mindre brugte de våbenskjoldet som ses i både Tvilum, Ålsø og et par kirker mere. Og det er netop våbenskjoldet, der gør, at der ikke er tvivl om, at Henrik de Hemmer kom fra Nederhemert.

Det er ikke til at vide hvorfor slægten ikke blev naturaliseret, men første mand i Danmark blev antageligt ikke-adeligt gift. At han førte våben er irrelevant i den forbindelse.

Historien om "en fordreven engelsk konge" lyder mest af alt som en vaskeægte skrøne. 

[Lis B. Jensen]

Hej

Har du kigget på denne side http://www.livinghistory.dk/
Jeg ved ikke om oplysninger er anderledes der

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Lis og andre.

Tak for linket. Det havde jeg ikke set før nu.

Jeg er nået meget længere i undersøgelsen omkring Henrik de Hemmers oprindelse. Desværre er det umuligt at finde hans forældre og hans direkte linje til grundslægten, men at han kommer fra adelsslægten van Hemert i Holland, er der slet ikke tvivl om.

Jeg har ikke mulighed for at lægge alle detaljer ind, men jeg kan kort ridse op, hvad jeg nu ved, og sætte det op mod Peder Dyrskjøts beretning, som ikke er helt ved siden af:

»Hemmerts Feste ved Heusdan mellem Maas og Waal Flod, hvor Floris, Greve i Holland, blev dræbt, er blevet opført af en fordreven Konge fra England; hans Afkom har siden floreret der og er kaldet de Hemmer og var en stor Slægt. Derfra er Hemmer i Ålborg kommen hid i Købmandshandel.«

Den danske de Hemmer-slægt stammer utvivlsomt fra Nederhemert i Holland, hvis byvåbenet svarer til et delelement fra det våbenskjold, der blev anvendt af slægten de Hemmer, og som ses i bl.a. Tvilum kirke.

Byen Nederhemert ligger ca. 8 kms gang nord for Heusdan mellem floderne Maas og Wall, og i denne by ligger Kasteel Nederhemert. Om Floris I af Holland fortælles det, at han blev dræbt d. 28 juni 1061 i en kamp i Nederhemer, Gelderland. Dette er altså i fuld overensstemmelse med Dyrskjøts beretning, hvori der står at Hemmerts Feste  ligger ved Heusdan mellem Maas og Waal Flod. hvor Floris, Greve i Holland, blev dræbt.

De første ejere af Kasteel Nederhemert var slægten van Hemert (før 1310), hvorefter det overgik til slægten Torck i 1546. Slægten van Hemert er en uradelig Holland slægt, hvis stamfader siges at være Gijsbrecht de Cock van Hemert. I 1250 blev han kaldt Gijsbert de Cock Heer van Hemert (Lord of Hemert).

Han var søn af Raoul de Châtillon, der tilhørte den store franske adelsslægt fra Maison de Châtillon, hvis våbenskjold er grundstammen i både van Hemerts og de Hemmers våbenskjold. Raoul de Châtillon gjorde sammen med andre adelige oprør mod den Franske konge. En tidelig morgenen, besejrede han de kongelige tropper, og kongens kommentar til det var: Le Coq à chanté de bon matin - Hanen galer tidligt. Det gav Raoul de Châtillon tilnavnet de Cocq. Efter oprøret mod kongen følte Raoul de Châtillon sig ikke længere sikker i Frankrig , hvorfor han flygtede til et slot han havde arvet i Rhenoy beliggende mellem Beesd og Leerdam ca. 25 km syd for Weerdenburg i Holland. Han levede mellem 1220 - 1280 og kendes under navnene Raoul de Châtillon I heer van Weerdenburg og/eller Rudolf I de Cocq (1210-1280).

Det var altså ikke en engelsk konge, der flygtede til Holland, men en fransk adelsmand, der flygtede fra den Franske Konge, og hvis efterkommere grundlagde Burgh de Hemert - det nuværende Kasteel Nederhemert.

I bund og grund burde man efterse Peder Dyrskjøts originaltekst, da gamle tekster tit er blevet fejllæst. Men med udgangspunkt i den tekst vi kender, kan man sige, at Dyrskøts beretning er meget tæt på sandheden, der, hvis man tager udgangspunkt i den nuværende viden, burde have set nogenlunde ud som følger:

"Hemmerts Feste ved Heusdan mellem Maas og Waal Flod, hvor Floris, Greve i Holland, blev dræbt, er blevet opført af efterkomerne af en adelsmand fordrevet af en Konge fra Frankrig; hans Afkom har siden floreret der og er kaldet van Hemert og var en stor Slægt. Derfra er Hemmer i Aalborg kommen hid i Købmandshandel."

Dyrskjøts beretning beror altså ikke kun på familietraditioner, men på en delvis mistolket historisk og en helt konkret geografisk sandhed.

vh. Annette Damgaard



[vedhæfting slettet af admin]

[Samuel William Eigil Pedersen]

Med en lille smule fantasi, kunne Dyrskøts beskrivelse være nogenlunde i nærheden af sandheden. Den bortviste Engelske konge, kunne være Johan uden Land. Han var bortvist fra England i et par år, af sin broder Richard Løvehjerte p.g.a. af grusom og elendig ledelse af landet, imens Kong Richardt var på korstog og derefter fangeskab i Frankrig. Prins john blev bortvist ved Richardts hjemkomst. John overtog kronen ved Richardt død 1199, og var konge til 1216.
I Johns regeringstid var han storts set i krig på fastlandet. Og han kunne ved lejlighed have været i området Heusden. John var meget brutal, og især var hans adelsmærke at voldtage alt kvindekøn i sin nærhed. Måske er de Hemmer familien opstået deraf, måske? Har læst at Grev Floris døde 1207?
Hvis det er så, ikke så dårligt at være i familie med Richardt Løvehjerte.
Undertegnede er i familie med de Hemmer gennem min 2xtipoldemor Johanne Tomine Stibolt (dansk lavadel). Johannes forældre var Andreas Henrik Stibolt og Christiane Stibolt , født de hemmer. Christianes fader var Jens Peter de Hemmer, plantageejer på Saint Croix, hvor Christiane fødes1755 dør 1817. Henrik de Hemmer d.1591, er Christianes 3x tipoldefar.
An1dreas Stibolt var kommandør og kammerherre, var født på Christiansø hvor faderen var kommadør.
Johanne Stibolt bliver gift med Jean Antoine Dalgas. Flytter til Napoli (dansk konsul og købmand) hvor de får 6 børn. Der iblandt Enrico Dalgas og min tipoldemor Dagmar Dalgas.
Forresten hed farmen på Saint Croix HEMMERSLYST. Idag hedder stedet Judiths Fancy, og var Columbus place of landing i 1492. Jens Peter De Hemmer solgte siden farmen , flyttede hjem, og købte Aggershvile i Skodsborg, som stadig findes.
Samuel W.E.Pedersen

[Annette Damgaard Hansen]

Kære Samuel W.E.Pedersen

Ja, det kunne have været en sjov historie, men sandheden drejer i en anden retning og trods det, synes jeg Dyrskødts beretning er meget tæt på sandheden og meget spændende i sig selv.

Den Floris du tænker på er Floris Herbaren van der Lede (ca.1170 - ca.1207), som blev dræbt af lejesoldater indsat af kongen af England. Men den Floris, som Dyrskjøt omtaler er Floris I greve af Holland som blev dræbt i 1061 ved Nederhemert (eller Hamerth som det hed den gang).

Som nævnt stammer slægten fra Raoul (II) de Châtillon, der tilhørte den store franske adelsslægt fra Maison de Châtillon. En af de kilder, jeg har brugt til at finde frem til Hnerik I de Hemmers forfædre, er det hollandske West-Europese adel:
http://www.genealogieonline.nl/en/west-europese-adel/I70148.php

vh. Annette

[Samuel William Eigil Pedersen]

Kære Annette.
Tak for dit svar. Ja historien var god nok. Og man skal være varsom med  ikke at finde de gamle nedskrevne hændelser i historien for sande. Det har jo vist sig efterhånden at fx de Islandske håndskrifter bliver mere sande jo mere man forsker i dem. Men jeg takker for dit svar.
Hilsen Sam

[Lise Østerberg Bahr]

Godformiddag.

Trækker lige denne spændende tråd frem igen, da også jeg vil se lidt nærmere på den .

Med venlig hilsen
Lise Østerberg Bahr