Johan Friederich Kiilerich~Anna Dorthea Michelsdatter Borsdorph

Startet af Niels Thorsen, 23 Mar 2014 - 17:32

Forrige emne - Næste emne

Niels Thorsen

Han er stamfaderen til de danske Kiilerich'er, og ham har jeg styr på, men det drejer sig om hans kone, som jeg har fundet fødselsnotat på i en KB i Kirchspiel Breitenfelde i Hertugdømmet Lauenburg.
Hun er døbt 21.07.1726. De blev gift i Trinitatis kirke i København i 1749, får deres - af mig - kendte 5 børn mellem 1753 og 1760 i Thisted Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt.
Men!! Hvornår døde hun. Jeg har ikke fundet hende død i KB i Thisted mellem 1760, hvor deres seneste barn fødes og FT 1787 i Thisted, hvor han nævnes som enkemand efter første ægteskab. Kan nogen hjælpe mig?
Med venlig hilsen
Niels Thorsen, Assens
mail: niels@thorsen.info

Bodil Kristiansen

Hej Niels

Hvis det er den familie som jeg også roder med. Så dør hun i 1774. Har endnu ikke fundet hende i kirkebogen endnu.
Den Johan Frederich Kiilerich født 1707 død 21. Dec. 1790 i Thisted og Ane Dorthea Michelsen Borstroph er min tip 5 oldeforældre.

Jeg har ikke redegjort denne familie yderlig, er kun kommet til min tipoldefar Hans Christian Olesen som var gift med Stine Christensen. Det er Hans Christian som er min direkte ane.


Jeg har fundet familien i Family search. org. Jeg søgte på Hans Christian Olesen  og derved fik jeg fundet familien tilbage.

Her står der at Johan og Ane Dorthea har 8 børn. Det undrer mig dog at der står at hun er født i 1729 Of, Thisted, Thisted, Danmark, og ikke i Tyskland som du skriver.

Måske er det ikke det rette par du søger, som jeg har.

Venlig hilsen
Bodil Kristiansen
 
Venlig hilsen
Bodil Kristiansen
Medlem
Forsker i slægter på Mors, Thy og Salling

Karsten Damén


Niels Thorsen

Citat fra: Bodil Kristiansen [16867] Dato 23 Mar 2014 - 19:18
Hej Niels

Hvis det er den familie som jeg også roder med. Så dør hun i 1774. Har endnu ikke fundet hende i kirkebogen endnu.
Den Johan Frederich Kiilerich født 1707 død 21. Dec. 1790 i Thisted og Ane Dorthea Michelsen Borstroph er min tip 5 oldeforældre.

Jeg har ikke redegjort denne familie yderlig, er kun kommet til min tipoldefar Hans Christian Olesen som var gift med Stine Christensen. Det er Hans Christian som er min direkte ane.


Jeg har fundet familien i Family search. org. Jeg søgte på Hans Christian Olesen  og derved fik jeg fundet familien tilbage.

Her står der at Johan og Ane Dorthea har 8 børn. Det undrer mig dog at der står at hun er født i 1729 Of, Thisted, Thisted, Danmark, og ikke i Tyskland som du skriver.

Måske er det ikke det rette par du søger, som jeg har.

Venlig hilsen
Bodil Kristiansen
 
Kære Bodil
Tak for din henvendelse. Jeg er ret sikker på, at hun er fra Hertugdømmet Lauenburg. Hun optræder i KB her i Danmark  som Anna (Anne) Dorthea (Dorthe) Michelsdatter Borsdorf (Borsdorph). Det sidste er jo udpræget en stedbetegnelse, og en sådan eller noget, der bare ligner, findes ikke i DK. Han er født i Kiel, eller som den hed dengang: Kiil, og her indsætter jeg et citat fra min levnedsbeskrivelse af ham:
Navnet Kiilerich
En interessant note i kirkebogens margen ved dåben af sønnen Hans Friderich Johansens søn Allexander giver forklaringen på navnet Kiilerich. Hans Friderich er blevet opmærksom på, at navnet staves forskelligt, mest almindeligt Kildrich, som her ved Allexander er overstreget, og sognepræsten, Christian Ehrenfried Carstensen har skrevet noten, der lyder således:
Kiilerich
han har forklaret Navnet sligt:
"Min Fader var stolt af at være født i Kiil - han sag:de altid i det han slog sig paa sit Bryst "ein Kiiler ich" - og der:af fik han Navnet" -   Carstensen
Der er to citater i noten: citat af sønnen Hans Friderich og dennes citat af faderen.
Tilbage til Anne Dorthe:
Når nu ikke, der findes en lokalitet i DK, der bare ligner Borsdorph (Borsdorf), og når nu han er fra Holsten, kunne det så tænkes, at hun også var fra området, og i Lauenburg syd for Holsten findes en lokaltet, der hedder Borstorf. der tog vi ned (til Ratzeburg), og på lokalarkivetfandt man fotokopier af de gamle kirkebøger frem, og vi fandt i det tidsrum, der kunne være interessant kun én eneste Michel, der fik en datter Anna Dorthea. Nu er det sådan, at uden for Danmark havde man forladt den navneskik, der hedder patronymikon, for længst på dette tidspunkt, så hun har nok heddet Tischerling som faderen, der hedder Michel Christian Tischerling. Da hun så møder Johan Friderich og de skal vies i København, spørger præsten, hvad hun hedder, og hendes svar kan han ikke forstå, så han spørger til faderens navn, og hvorfra hun kommer, og vupti, så har du vores Anne Dorthe Michelsdatter Borsdorf. Jeg er meget sikker på, at det er sket sådan, men helt 100 % sikker kan jeg selvfølgelig ikke være. Puh-ha, det var en omstændelig forklaring, men sådan tror jeg nu det er.
Venlig hilsen
Niels Thorsen
Med venlig hilsen
Niels Thorsen, Assens
mail: niels@thorsen.info

Karsten Damén

Niels

Du skrev:
CitatMen!! Hvornår døde hun. Jeg har ikke fundet hende død i KB i Thisted mellem 1760, hvor deres seneste barn fødes og FT 1787 i Thisted, hvor han nævnes som enkemand efter første ægteskab. Kan nogen hjælpe mig?

Du fik vel egentlig svar på dit spørgsmål om hvornår Anne Dorthe døde, idet jeg gav dig et link til en tidligere tråd, hvor emnet blev belyst!

Men det synes jeg ikke du forholder dog til?

Karsten

Michael Rasmussen

Johan Frederick Kiilerich nævnes flere steder som stamfader til alle senere Kiilerich i Danmark.

Men det stemmer ikke overens med at der optræder en Catharina Henriette Johanne Kiilerich født cirka 1790, død 25 år gammel den 23/7 1815 i Tillitze. Hun var gift Peder Rasmussen, og fik en datter Anne f. 16/10 1810 (Gloslunde kbg 1810).

Det er i hvert fald ikke lykkedes mig at finde en forbindelse mellem Catharina i Tillitze og Johan Frederick Kiilerichs familie i Thisted....

<mlr>

Bodil Kristiansen

Tak til Jer alle tre for jeres respons.

jeg glæder mig til at komme til at "rode" lidt mere med denne slægtsgren. Så må jeg se hvad jeg kan finde.


Venlig hilsen Bodil

Venlig hilsen
Bodil Kristiansen
Medlem
Forsker i slægter på Mors, Thy og Salling

Jens Eg

Kiilerich
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kiilerich er et familienavn, der kan spores tilbage til sadelmager Johan Friderich Kiilerich, født ca. 1709 i Kiel, (Tyskland) og han døde 1790 i Thisted Købstad. Han blev begravet d. 30 december, 81 år gammel. Da Johan Friderich Kiilerich er indvandret fra Tyskland, har det ikke været muligt at konstatere, hvem hans forældre var, og slægten kan derfor ikke føres længere tilbage.
Johan Friderich Kiilerich blev gift d. 17 september 1749 i Timitatis kirke i København med, Anna Dorthea Michelsdatter Borstoft. I ægteskabet var børnene: Marie Cathrine Johansdatter, født 1753, Hans Frederik Johansen (Kiilerich), født 1753, døbt d. 21 november, Alexander Kiilerich, født 1755, Christian Johansen (Kiilerich), født 1756, døbt d. 24. november, Anna Elisabeth Johansdatter, født 1758, døbt d. 28 maj, Rebecha Johansdatter, født 1763. Alle børnene er født i Thisted. Iflg. kirkebogen i Thisted, opstod navnet iflg. en af de ældre sønner således:
"Min far var stolt af sit ophav, og slog sig gerne på brystet og sagde: Ein Kiiler ich. – Deraf navnet".
Navnet staves (og fejlstaves) på mange forskellige måder, hvoraf formen Kiilerich er den foretrukne og mest anvendte. Uanset de mange varianter, er der tale om én slægt.

Kender man denne side ? Men han må da have haft et andet efternavn forinden han kom til Danmark.    Navnet er jo opstået  som  ...jvf,. ovenstående ..."Ich bien ein Killer ich..."  --- og det var det præsten skrev i KB.
I 1950 var en tandlæge her i Thisted med efternavnet. Min førstelærer var også af samme slægt, var lærer i Borris.  Jeg har haft et par  skolekammerater i 1940erne med efternavnet også (Opsund skole) Og disse 2 skulle være "lidt ..langt ude i min slægt/familie"  - men jeg har aldrig undersøgt denne evt. gren.

Mvh
Jens Eg udi Thisted

Karsten Damén

#8
Nu er Wikipedia jo ikke skrevet af Gud men af mennesker (herunder slægtshistorikere) -  med hvad deraf følger af misforståelser og unøjagtigheder.

Lad mig tage de to ældste børn, Marie Cathrine og Hans Frederik.  De hævdes i Wikipedia begge født i 1753 i Thisted.

Marie Cathrine bliver konfirmeret 1768 i Thisted som 16-årig.
Hans bliver konfirmeret i 1770 i Thisted som 16-årig.
Så mon ikke de rette fødselsår er henholdsvis 1751 og 1753 ?

Det ville også være dejligt, hvis nogen kunne finde Marie Cathrines dåb i Thisted!

Og i øvrigt er der forskel på en "Killer" og en "Kiiler" (=Kieler) ;D

"Uanset de mange varianter, er der tale om én slægt."  Nåh ja, det må jo være rigtigt når det står i Wikipedia!

Der er i folketælling 1803 en familie i Kiel:
Holsten, , Kiel Købstad, 4. Quartier, Flämische Straße 029, 79, Vz-1803, C1598
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Hans Christoph Kielerich   38    Verheir.   Hausvater   Hält dieses Haus der Frau v. Rumohr zu Sehestedt auf   
Anna Margarethe Schenk   48    Verheir.   Dessen Frau      
Abel Helene Kielerich   15    Unverheir.   Ihre Tochter      
August Ludwig Kielerich   13    Unverheir.   Ihr Sohn      

hvormed jeg vil sige, at navnet åbenbart kan fungere som slægtsnavn (selv i Kiel).  Så Johan Friederich behøver ikke at have haft et andet efternavn, inden han kom til København.

Og endelig kan man finde slægtsnavnet "Kielreich" i København i 1720'erne.

Karsten

Karsten Damén

#9
Niels

Jeg har fundet Anne Dorthes begravelse. Ikke i kirkebogen, for præsten har åbenbart glemt den detalje, men i kirkens regnskaber.
Se vedhæftede klip fra FamilySearch, hvoraf det ses, at Anne Dorthe (Johan Sadelmagers Kones Liig) formedelst 1 mark og 8 skilling blev begravet d. 24. juni 1774 i Thisted.

hilsen
Karsten


[vedhæfting slettet af admin]

Bodil Kristiansen

Hej Karsten

Kan man finde øvrige kirkers regnskaber på Familysearch? Hvad finder du dem under når det ikke er kirkebøger?
Hej Bodil
Venlig hilsen
Bodil Kristiansen
Medlem
Forsker i slægter på Mors, Thy og Salling

Karsten Damén

Bodil

Jeg vil foreslå, at du laver et indlæg i "metode og teknik" gruppen.  Dels kan emnet have en bredere interesse, og dels vil du sikkert få nogle mere kvalificerede svar, end jeg kan give dig.

Jeg har kun fundet kirkeregnskaber nogle ganske få steder på FamilySearch, så dette var et rent svineheld.

hilsen Karsten