Kender du uniformen?

Startet af Erik Høgsbro Østergaard, 28 Mar 2014 - 20:10

Forrige emne - Næste emne

Erik Høgsbro Østergaard

Vedhæftede billede er af Carl Friderich Christian Niemann (CFCN), født i Mecklenburg o. 1829. I 1855 blev han dansk gift. Indtil han og familien i 1878 emigrerede til Amerika, arbejde CFCN som ingeniør ved anlæggelse af de danske jernbaner med bopæle i Slagelse, Korsør, Kolding og Vejle. Ifølge efterkommerne i USA deltog CFCN på dansk side i krigen 1864 (CFCN er ikke fundet opført i de relevante lægdsruller). - Er det en militæruniform, en jernbaneuniform - eller en helt tredje?

Tak for enhver hjælp til at afklare spørgsmålet!

Mvh
Erik Østergaard

[vedhæfting slettet af admin]

Kate Nielsen

Hej Erik

Ifølge: 'Fotografer i og fra Danmark indtil 1900' bind 2, side 555 var Chr. Wismer var fotograf i Helsingør fra ca. 1870 til ca. 1881.

Jeg undrer mig over, at der ikke er spor 'salat' på uniformen, både hvis det skulle være en soldateruniform og hvis det skulle være en jernbaneuniform.

Med venlig hilsen
Kate Nielsen

Eva Morfiadakis

http://www.genealogi.se/senasteport/oevriga-norden/danmark/helsingor/chrwismer/110469

Här är en bild av samme fotograf.

Jag tycker det är samma uniform. Mannen på bilden har något i knapphålet. En visselpipa? En sådan som stinsen hade och blåste i när tåget skulle avgå.

Eva M
Eva M

Erik Høgsbro Østergaard

Tak til Kate Nielsen og Eva M for jeres værdifulde svar. Jeg synes, jeg er kommet meget nærmere et underbygget svar: Carl Friederich Christian Niemann (CFCN) er på billedet ikke iført en militæruniform, men sandsynligvis en (DSB) jernbaneuniform og billedet er taget efter 1870.

Fantastisk, at man kan få så megen hjælp på så kort tid!

Mvh
Erik Østergaard


Jakob Ramlau

Nu har du Originalbilledet -- kan du med Lup udtale dig om de blanke Metalknapper?
DSB havde jo i en lang Periode "Vingehjulet" -- nu da IC 4 undertiden kan køre 3 gange hurtigere end dengang har de saa Knapper uden Vinger.
Om Armeen havde "Løveknapper" paa det Tidspunkt kan jeg ikke helt huske.
Og Napoleonsposituren med Armen er da noget mere martialsk end Stationsforstanderen?
Men han kan jo have mistet Fingre i Tjenesten?
"Salaten" kommer først paa Bordet naar man rykker op i Graderne. En Menig havde kun Enhedsmærket paa Kasketten.

Erik Høgsbro Østergaard

Tak også for den sidste kommentar om uniformknappernes præg. Desværre kan jeg ikke på min elektroniske kopi af billedet se knappernes detaljer, men jeg vil lade spørgsmålet gå videre til CFCNs familie i USA.

Mvh
Erik Østergaard

Inge Nissen

Hej

DSB har jo et jernbanemuseum i Odense, måske de kan se om det er en DSB-uniform?
De har måske også oplysninger om personalet i jernbanens barndom.

Venlig hilsen Inge


Erik Høgsbro Østergaard

Tak for dit indlæg, Inge. Jeg har spurgt på Jernbanemuseet, men desværre kunne de ikke hjælpe. Måske kan Bane Danmark? - jeg vil prøve.

Mvh
Erik Østergaard

Aino Hertz

Hej Erik
Uden at have den store forstand på uniformer, så har den megen omtale af krigen i 1864 også betydet en del billeder af soldaterne.
Nu er jeg ingen ørn til at indsætte billeder, men hvis du Googler 1864 billeder, kan du med egne øjne se, om der ikke er en tydelig lighed med soldaternes uniform og den på billedet.
;)
venlig hilsen
Aino Hertz

Erik Høgsbro Østergaard

Hej Aino Hertz - tak for dit svar, som har givet mig nogle gode ideer / links til at identificere uniformen. HVIS jeg finder et endegyldigt svar, så vil jeg meddele det her i strengen.

Mvh
Erik Østergaard

Aino Hertz

Hej Erik
Jeg kommer i tanke om en anden ting, som også peger på at uniformen hører til indenfor militæret og det er den måde, han har stukket hånden indenfor jakken.
Den attitude ses også på andre billeder fra soldater fra 1864. Jeg ved ikke, om det er en måde at vise, at man beundre Napoleon, men han er altså ikke den eneste, der gør sådan.
Det ville falde lidt uden for enhver form for mening, hvis han var ansat i jernbanen?
Nå det var bare lige en tanke....fortsat god søgning.
vh Aino

Erik Høgsbro Østergaard

Hej Aino.

Jeg ville så gerne tro, at CFCNiemann er i en militæruniform, men --- . I et tidligere indlæg på denne streng henviste Eva M. til et link, der førte til et billede, hvor personen har en næsten identisk uniform(sjakke) på, se:

http://www.genealogi.se/senasteport/oevriga-norden/danmark/helsingor/chrwismer/110469

Jeg har vedlagt de to billeder stillet overfor hinanden. Fakta, som jeg først i strengens forløb har fundet om billedet af CFCNiemann, er:

1. Fotografen Chr. Wismer i Helsingør etablerede sig i 1870. CFCNiemann er født 1825 (ikke o. 1829) og må altså på billedet være mindst 45 år?

2. Den anden person har, hvad Eva M. - og jeg - ser som en (tog)fløjte hængende der, hvor CFCNiemann har anbragt hånden.

3. Ingen af de to herrer har nogen militære distinktioner på jakken/frakken.

4. CFCNiemann er ikke fundet i de relevante lægdsruller

Jeg er stadig i tvivl om CFCNiemann har deltaget i 1864 - en sådan tradition kan nok ret nemt opstå i familien!

Mvh
Erik Østergaard



[vedhæfting slettet af admin]

Lene Martens

Hej
Jeg synes nu at uniformen på dit billede ligner disse en hel del.

http://perkretzschmer.beboer2650.dk/johannes_vigo_kretzschmer_i_un.html

og

http://www.milhist.dk/soldaten/portratter/15_bat_1870.htm

Bemærk også tørklædet eller hvad det nu er de bærer under jakken. Det går igen på alle billederne.

mvh Lene

Erik Høgsbro Østergaard

Hej Lene

Tak for de to fotos, du har sendt links til. Jeg giver dig ret: Ligheden er slående. Havde CFCNiemann dog bare haft en kasket på med bataljonsnummer el. lign. Jeg vil snarest sende de seneste kommentarer med links, der er kommet til strengen, til familien i USA.

Mvh
Erik Østergaard

Aino Hertz

Hej Erik
Jeg forstår godt din tvivl, fordi han ikke er nævnt i lægdsrullen, men kunne det ikke være, fordi han er udlænding og dermed ikke værnepligtig i Danmark og har meldt sig frivilligt?
Der er flere eksempler på udlændinge, som meldte sig frivilligt af forskellige årsager, da landet manglede gode soldater. f.eks. står der i Slagtebænk Dybbøl af Tom Buk-Swienty: Den svenske løjtnant Gustav Herman Knorring var en af de omkring 650 frivillige fra de nordiske lande, som deltog på dansk side i krigen.
Og dem vil du heller ikke kunne finde i lægdsrullerne.
venlig hilsen Aino

Erik Høgsbro Østergaard

Hej Aino

Jo, absolut. Og med de to sidste billeder, som Lene har lagt links til på strengen, så er jeg nu (næsten) overbevist om, at han har været med i 1864. Mit næste træk vil være at tage på RA og se, om han skulle have fået en hædersgave el.lign. Alle I, der har hjulpet med oplysninger, vil hér på strengen få at vide, hvad det endelige resultat bliver - men flere gode oplysninger modtages fortsat med tak!

Mvh
Erik

Aino Hertz

Hej Erik
Jeg prøver at vedhæfte et billede. Ved ikke rigtig om det lykkes.
Venlig hilsen
Aino

[vedhæfting slettet af admin]

Erik Høgsbro Østergaard

Hej Aino m.fl.

I teksten under ét af de billeder, der har været lagt hér på strengen, står der, at soldaten lå ved Holstenske Infanteri Regiments 15. bataljon, der var en holstensk bataljon. Den afbillede soldat hedder Seeman og en anden Kretschmer, tyske navne ligesom Niemann.  Bataljonen lå indtil 1852 i Rendsborg og derefter til 1868 i Helsingør. CFCNiemann er fotograferet i Helsingør, men fotografen Chr. Wismer begyndte først sit atelier o. 1880? Ved at søge på nettet kan det se ud til, at 15. bataljon blev en del af Danske Livregiment, se http://da.wikipedia.org/wiki/Danske_Livregiment     . MÅSKE kan 'min' CFCNiemann findes i de militære stambøger, forsøget vil blive gjort!

Det bliver mere og mere spændende! Tak for al hjælp!

Erik Østergaard

Inger Toudal

#18
Citat fra: Erik Høgsbro Østergaard [17587] Dato 25 Apr 2014 - 22:17

CFCNiemann er fotograferet i Helsingør, men fotografen Chr. Wismer begyndte først sit atelier o. 1880?


Ifølge Bjørn Ochsner fotograferede Chr. Wismer nu i Helsingør allerede omkring 1868,
se http://bornholmphoto.dk/bo1920/index.html
- W, Wismer, side 857-858.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Aino Hertz

Hej igen
Undskyld jeg glemte at fortælle, at billedet fra mit sidste indslag kommer fra det kongelige bibliotek digitale særudgivelse af krigen 1864 og viser 4 officerer:
http://www.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object196660/da/#

Det vigtige ved billederne er måske uniformens tilsnit med ærmeopslag med et par knapper og skulderstropperne, hvor nogle soldater har indsyet regimentets nummer. Udover jakken havde de også en lang frakke og tornyster/rygsæk. I det hele taget ser de noget ureglementerede ud f.eks. med åbenstående knapper og cigarer og lange piber, men det var måske den tids skik.

Men på dette billede har vi også eksemplet med at have hånden indenfor jakken og en fløjte/urkæde hæftet på uniformen, så det var mest derfor, jeg synes, at det var relevant.

For øvrigt er der mange soldater billeder, som først er taget efter krigen.
Flot Inger, at du fandt fotografen. Ja i dette forum kan man hele tiden blive klogere, tak for det.

Jeg er meget optaget af krigen 1864. både fordi jeg havde en tipoldefar, som deltog og så det historiske perspektiv. Han søgte og fik en erindrings medalje og en sådan kan måske være din indfaldsvinkel til, hvilket regiment Niemann har været optaget i.

venlig hilsen
Aino


Erik Høgsbro Østergaard

Hej igen alle sammen

Under ét af billederne, hvor soldaten har en hue på, hvorpå der står '15' anfører teksten: 15. Bataljon blev oprettet 1.10.1778 (i 1778 bar den navnet Laalandske Infanteri Regiment, 1785-1842 Holstenske Infanteri Regiment) og var oprindelig en holstensk afdeling, der garnisoneredes i Rendsborg til 1852. Derefter lå den til 1868 i Helsingør, hvorfra den kom til København. Den deltog i krigene 1807-14 og 1864. På dens fanebånd står (stod) Stralsund 1809, Bornshøved 1813, Sehested 1813, Dybbøl 1864. .

Min teori er nu, at CFCNiemann var (frivillig, ikke fundet i relevante lægdsruller) i 15. batallion, der fra 1852 - 1868 var garnisoneret i Helsingør. Der er flere oplysninger i jeres indlæg, der passer med teorien, så nu vil jeg prøve at finde batallionens/regimentets stambøger, edsprotokollen, hædersbevisninger m.v. Det meste af det skal søges i Daisy, og jeg skal til RA, så der går nok nogen tid, før jeg måske har et resultat!

Igen tak for relevante og gode indlæg!

Mvh
Erik Østergaard