Kontakt: Danske Slægtsforskere                   Forum:

Spilleregler


 
Aktuelt Foreningen Forum Kilder Værktøjer Lokalforeninger Kontakt Andet
Hjælp Søg direkte i forum Søg i forum via Google Søg i gammelt forum Søg i gammelt forum via Google

Sider: [1]
  Udskriv  
Forfatter Emne: Albert Jensen og Else Olufsdatter Hastrup mølle, Thyregod  (Læst 1655 gange)
Mona Skov Jensen [7816]
Medlem

Beskeder: 273




Print enkelt indl�g
« Dato: 14 Apr 2014 - 14:35 »


Der er noget der ikke stemmer omkring Albert Jensen og Else Olufsdatter.

Else Olufsdatter dør 1724 på Hastrup Mølle. 52 år 4 måneder. Opslag 131.

Albert Jensen dør 1738 på Hastrup Mølle. 83 år. Opslag 135

Men på  Brejl Dk. Har jeg fundet :

"10 Else Olufsdatter i Hastrup Mølle. 25.1.1725, side 18.
Enke efter Albert Jensen. Enkemandens første ægteskab med Birgitte Sørensdatter. B: Dorthe Cathrine. FM: farbror Christen Jensen i Bjerresmølle"

Hvordan kan Else Olufsdatter være enke i 1725 når Albert først dør 1738?
Deres fælles datter Birthe Marie Alberstdatter hvorfor er hun ikke nævnt i skiftet?

Det skal siges at der ikke fidnes et endegyldigt bevis for, at hun er datter af dem.
Tror at alle dem, som på nettet har dem som forældrepar, har det fra Ejner Bjerre.
Min far fik det på et tidspunkt fra en anden slægtsforsker, men tror måske også, at denne havde det fra Ejner Bjerre.

Med venlig hilsen
Mona Skov Jensen
Logget
Villy M. Sorensen [4238]
Bruger

Beskeder: 368




Print enkelt indl�g
« Svar #1 Dato: 14 Apr 2014 - 16:57 »

Hej Mona,

først fra Ejnar Bjerres  tekst om Hastrup Mølle,
derefter grunden som skildret af Hanna Andersen i
Give til at antage Birgitte Albertsdatter født i Hastrup
Mølle.

Her er de dele af Ejnar Bjerres tekst om Hastrup Mølle,
hvor Albert Jensen er nævnt:
Citat
Til Hastrup mølle fandtes der ikke nogen pløjejord, bortset fra det, som den blev forundt af hovedgårdens grund". Taksationen var underskrevet af 3 mænd: W. C. Skinchell, J. Gierløf og Søfren Søfrensen, der tegnede 3 s'er som underskrift, så man må antage, at den sidste er mølleren, der havde afløst Michel Møller.

Albert Jensen i Hastrup mølle.

I den færdige matrikel blev hartkornet fastsat til 9 tdr. 4 skp. 2 fkr., og fæstejorden blev sat til 4 tdr. 2 fkr. htk. Ålegården blev ansat til 1 td. 1 fkr., men i henhold til kongelig resolution af 8. maj 1688 skulle der intet svares af ålefangsten. Der var igen kommet en ny møller, i en skatteliste fra d. 30. marts 1687 står Albert Jensen som møller. Hans kone hed Birgithe Sørensdatter, så hun kunne jo være en datter af Søren Sørensen. Møllerens besætning bestod af 1 ko og 2 får.
De omliggende møller, der omtales i beskrivelsen, må være Arvad mølle og Vester mølle. Arvad mølle skiftede ejer d. 7. dec. 1688, da Peiter von der Wege solgte den til Dinis Pedersen Wind i Århus. I Vester mølle var det Søren Knudsen, der var møller i 1688.
Møller Albert Jensen var født i 1655, hans første kone Birgithe døde omkring 1708, men det var før den gamle kirkebog begyndte, så hendes alder kendes ikke. De havde en datter Dorthe Cathrine og en tjenestedreng Anders Christensen i 1705, det fremgår af en skatteliste fra det år. Da Hastrupgård blev solgt på auktion d. 21. sept. 1696, opgives mølleskylden igen til 34 tdr. mel, af ålekisten svaredes 1½ td. ål, af jorden svaredes 2 ørte rug og af engen ½ hbpd. smør. For at holde møllen vedlige fik Albert Jensen eftergivet 4 tdr. mel, 2 ørte rug og smørret, det var indføjet både i hans fæstebrev og i Hastrups jordebog. Det samlede hartkorn var 13 tdr. 5 skp.
D. 28. dec. 1708 blev Albert Jensen viet i Øster Nykirke til Else Olufsdatter fra Alsted mølle, hun var født i 1672. Albert Jensen var bror til mølleren Christen Jensen i Bjerre mølle i Åle sogn. Da Albert Jensen nærmede sig de 60 år, fik han både karl og pige, karlen Knud Lassen af Hastrup mølle blev d. 10. sept. 1718 gift med Kirsten Thøgersdatter fra Kokborghuse, men han fortsatte med at arbejde i møllen. Pigen Abelone Christensdatter var fra Ringgive, hun blev d. 31. juli 1718 gift med Christen Pedersen fra Over Fuglsang.
I 1724 døde Else Olufsdatter og blev begravet på Thyregod kirkegård, 52 år 4 mdr. gl. Albert Jensen havde 2 sønner, Hans og Rudolph, men de har muligvis været for unge til at overtage fæstet af møllen. Datteren Birthe Marie, der var født i 1711, ser ud til at være opdraget i Alsted mølle, hun blev gift med Anders Nielsen Wong, senere ejer af Donneruplund, Søndersthoved og Hastrup.

Peder Paaske overtager fæstet af møllen.


D. 27. nov. 1724 bortfæstede den ny ejer af Hastrup, Oluf Krabbe til Bjerre, Hastrup mølle til ridefoged Peder Paaske, der var født i Stege i 1695 og døbt d. 1. nov. Han var kommet til Hastrup året før, men antagelig havde han først været på Bjerre, hvor hans familie stadig troede, at han opholdt sig. Afsættelsen af Albert Jensen begrundedes med møllens slette tilstand og møllerens uvederhæftighed, hvad der dog kun behøver at betyde, at han var blevet bagefter med betaling af landgilden.
Paaske skulle holde møllen vedlige med undtagelse af mølleaksel og kværnsten, det påhvilede herremanden. Afgiften til Hastrup var 30 tdr. rugmel og 1½ td. saltede ål. Mølleren måtte stange ål fra Pomphole til og i mølledammen og fiske med toggergarn sammesteds. Ager og eng måtte han bruge ligesom Albert Jensen, men kornet fra Hastrup skulle han male uden told. Det udlæg, der var gjort hos Albert Jensen for møllens brøstfældighed, måtte Paaske beholde. Indfæstningen var 50 rd., som Paaske straks skulle betale i otteskillingstykker. Desuden skulle han oprette en aftægtskontrakt for Albert Jensen og forsørge ham, så længe han levede. Han døde i 1738 og blev begravet d. 14. dec., 83 år gl.

Hanna Andersen i Give forklarede mig baggrunden til at tro
Birgitte Albertsdatter født i Hastrup Mølle, denne baggrund
har jeg beskrevet under Steder og Folk i Give Sogn under
Anders Nielsen Wong på Donneruplund, som var gift med
en Birgitte Albertsdatter:
Citat
I 1745 begraves Mette Olufsdatter (skifte Coldinghuus Amt, se Brejl) på Donneruplund. I skiftet beskrives hun som en søster til Anders Nielsen Wongs svigermor (i Ejnar Bjerre udskrift, som måske ikke mere kan findes?), som dermed hedder NN Olufsdatter og kommer fra Alsted Mølle i Øster Nykirke. Else Olufsdatter af Alsted Mølle bliver i 1708 gift med Albert Jensen i Hastrup Mølle og hans første kone hed Birgithe. Deres første datter skal så hedde Birgithe (Birthe). Else dør 1724, hvor "datteren" Birthe var 12c og det menes, at hun kom til mosteren Mette i Alsted, hun er gift fra Mindstrup i Hvejsel. Mette Olufsdatter var blevet i Alsted Mølle og havde giftet sig med Christen Pedersen Lerche *1665c †1724 Alsted Mølle og derefter vel 1725c med Sign. Niels Kragelund af Varde, der i 1733c rejste til Holland og aldrig siden meldte sig. Nu kunne en anden af Mettes søstre have haft en datter Birthe, men da Albert Jensens 1. kone hed Birgithe og han hedder Albert og datteren Birthe Albertsdatter er der vist ikke megen tvivl mulig, men det er ingen let identifikation.

Muligvis ved Chr. Tirsgaard om Ejnar Bjerres udskrift af skiftet
fra Donneruplund 1745 findes endnu.

Skiftet over Else Olufsdatter i Hastrup Mølle 1725 er rigtig
problematisk. Først at hun ikke er enke, og siden at en datter
Birgitte ikke nævnes, dette sidste kan naturligvis være fordi
hun ingen datter havde. Hun var 35, da hun blev gift, så
hun skulle kunne få børn.

Venlig Hilsen
Villy
« Sidste ændring: 14 Apr 2014 - 17:07 af Villy M. Sorensen [4238] » Logget

Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk
Erik Brejl [576]
Medlem

Beskeder: 493


WWW

Print enkelt indl�g
« Svar #2 Dato: 14 Apr 2014 - 21:38 »

Jeg har mistolket en krølle, der muligvis er en del af Hr, hvor jeg troede, at der stod salig.
I virkeligheden er det ikke et skifte, men et afkald, så her står ikke noget om børn
af sidste ægteskab.
Skiftet ser nu sådan ud

10 Else Olufsdatter i Hastrup Mølle. 25.1.1725, side 18.
E: Albert Jensen.
Afkald for arv til barn af enkemandens første ægteskab B:
1)  Dorthe Cathrine Albertsdatter.
FM: farbroder Christen Jensen i Bjerresmølle.

Jeg vedklipser lige afkaldet fra Bjerre skifteprotokol.


[vedhæfting slettet af admin]
« Sidste ændring: 14 Apr 2014 - 21:40 af Erik Brejl [576] » Logget

Erik Brejl
http://brejl.dk
Villy M. Sorensen [4238]
Bruger

Beskeder: 368




Print enkelt indl�g
« Svar #3 Dato: 14 Apr 2014 - 22:52 »

Hej,

nu passer kilderne igen sammen.

Venlig Hilsen
Villy
Logget

Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk
Mona Skov Jensen [7816]
Medlem

Beskeder: 273




Print enkelt indl�g
« Svar #4 Dato: 15 Apr 2014 - 12:01 »

Hej Erik og Villy

Tak Erik for at have gået skiftet/arve afkaldet efter Else Olufsdatter igennem igen.

Tak Villy for Ejner Bjerres tekst om Albert Jensen.

Så  mon ikke vi skal gå udfra, at Else er mor til Birthe Marie, Birthe Marie og Anders Vongs første datter hedder jo også Else.

Venlig hilsen
Mona
Logget
Erik Brejl [576]
Medlem

Beskeder: 493


WWW

Print enkelt indl�g
« Svar #5 Dato: 15 Apr 2014 - 18:06 »

Da første hustru er nævnt i afkaldet, skal hun selvfølgeligogså med i uddraget.

10 Else Olufsdatter i Hastrup Mølle. 25.1.1725, side 18.
E: Albert Jensen.
Afkald for arv til barn af enkemandens første ægteskab med Birgitte Sørensdatter B:
1)  Dorthe Cathrine Albertsdatter.
FM: farbroder Christen Jensen i Bjerresmølle.
Logget

Erik Brejl
http://brejl.dk
Sider: [1]
  Udskriv  
 
Gå til: