Borreschmidt i Tørring, Vejle, i 1661

Startet af Mona Skov Jensen, 16 Apr 2014 - 12:38

Forrige emne - Næste emne

Mona Skov Jensen

Hej

Lige en oplysning til jer, som også er interesseret i  Borreschmidt slægten.
Jeg har ved gennemgang, af Vrads herreds tingbog, på Brejl.dk, fundet følgende:

20. februar 1661
91 - fol.77 - afkald
Afkald til Mads Christensen i Tørring fra stedsøn Søren Sørensen Borreschmidt, født i Tørring for arv efter far Søren Jensen, mor Anne Christensdatter, bror Thomas Sørensen og bror Christen Sørensen, alle i Tørring.

Med venlig hilsen
Mona Skov Jensen

Mona Skov Jensen

Fandt også lige dette under Nørvang herred Tingbog 1664
Hvor der indkaldes til syn af gårde under Stovgård og Alsted:

138 - fol.75 - syn
Tørring
Mads Christensen Borgesmed ½ gård.

Så Mads Christensen blev altså også kaldt Borgesmed/Borreschmidt.
Jeg tænker, at han måske kan være far til Peder Madsen der skulle være Chriten Pedersen Donnerups far.

MVH
Mona Skov Jensen

Henning Grøndahl Andersen

Hej Mona.

Tak for oplysningerne. Samler på alt omkr. Borgschmidt. Noget tyder på, jeg igen skal igennen Brejls hjemmeside.

Var lige omkring mine notater og kan se, at jeg har din Mads Christensen Borgesmed som far til Peder Madsen Senior og Peder Madsen Junior, hvor jeg har Junior som far til Christen Pedersen f. 1717, som senere kommer til Donnerup.

Jeg fandt for år tilbage oplysninger om Søren Borgsmidt i Tørring 1560, og mangler et "Missing link" mellem ham og Mads Christensen, hvis det da er ham, der er den rigtige Borgsmidt, når du nu også har fundet stedsønnen, der kaldes Borresmidt?

Venlig hilsen og tak.
Henning



Villy M. Sorensen

Hej Henning,

hvad findes der af oplysninger om Peder Madsen Senior
og Peder Madsen Junior?
Jeg havde kun set navnet Peder Madsen (Borreschmidt).

Venlig Hilsen
Villy
Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk

Mona Skov Jensen

Hej Henning

Ja, det kan være, at det jeg nu har gået og troet i mange år, at jeg var ud af Borreschmidt slægten, slet ikke passer. Da det jo ser ud til at Christen Pedersens farfar slet ikke var en Borreschmidt.

Jeg har ellers altid syntes at historien om, at jeg på min fars side stammede fra Peder Borgsmed, som var søn af en smed i Emborg, var interesseant. Da jeg på min mors side, også stammer fra en smed i Emborg, dog  bare 400 år senere.

Du skriver at du har oplysninger om Søren Borgsmidt i Tørring 1560. Det vil sige 100 år længere tilbage end det jeg lige har fundet. Hvor har du fundet det? Eller skulle det have været 1660?

Med venlig hilsen
Mona

Henning Grøndahl Andersen

Hej Mona og Villy.

Jeg synes ikke rigtig man kan slutte noget om, hvem der er en Borresmidt / Borgsmidt ud fra afkaldet i 1661og synet i 1664. Mads Christensen kan have overtaget navnet fra sin afdøde hustrus første mand, men Søren Sørensen kan jo også have overtaget navnet fra sin stedfar. - Så ...

Gudrun Andersen fra Tørring Lokalhistorisk arkiv har for nogle år siden udgivet nogle hæfter (tre tror jeg) med titlen Gårdhistorie gennem 330 år. - Jeg lånte den uden problemer på biblioteket.

I hæfte et omtales under mat. nr. 3a i Tørring selvejer Søffren Borresmidt i 1613. Året 1580 må så stå som mit bud på et evt. fødeår for ham. Gården var Annexgård til Åle præstegård sammen med mat. nr. 4. der er yderligere oplysninger om fæstedel og ejerdel af gårdene (gården) i hæftet.

I hæftet oplyses at i 1664 var det Christen Christensen og Niels Christensen, der var på de to gårde.

I hæfte tre nævnes Mads Pedersen på mat. nr. 7a. i 1690, derefter i 1722 Peder Madsen.

I Tørring kirkebog møder man: Lille Peder Madsen (fra 1721), som vel er den samme som P.M. Junior (nævnt 1729), Peder Madsen Senior (nævnt 1721) Jeg formoder de to P.M. kan være / er brødre fra hver sin ende af en søskendeflok.
Der er yderligere en P.M. d. 1725. Derudover ses en del piger som Pedersdatter.

Jeg prøvede i sin tid at få grupperet disse personer ved at krydstjekke navne og formodede forældre, men ved ikke om det er lykkedes med bestemthed.

Venlig hilsen
Henning Grøndahl Andersen


Villy M. Sorensen

Hej Henning,

passer oversigten her med dine notater?
Følgende baserer mest på Else Skovbo Jensens undersøgelser:

Peder Matzen (Borresmith?) †1755 Tørring
gift med NN †efter 1725
   Børn:
   1. Mads Pedersen *1705c †1770 Donneruplund, Give ved broderen Christen. Ses sammen med broderen Anders ved Christen Donnerups datters dåb 1753, Skovgaard, Kollerup.
      Gift 1. med Anne/Karen Pedersdatter †1752.
      Gift 2. med NN, barn 1753 Christen.
      (Der er evt. 2 Mads Pedersener i Tørring i den tid)
   2. Christen Pedersen Donnerup, den bekendte. *1717c Tørring †1797 Store Hestlund, Give.
      Gift 1. med Birgitte Nielsdatter Wong *1711 Vonge †1748 Donneruplund, Give.
      Gift 2. 1753c med Anne Olesdatter *1731 Give †1784 Give.
   3. Anders Pedersen Borresmith *1722 Tørring †aug. 1791 Sindbjerg
      Gift 1753 i Sindbjerg med enke Else Olufsdatter af Ulkær.
   4. Maren Pedersdatter *1725 Tørring.
   
Peder Matzen skulle så være Peder Madsen Junior.
   
Venlig Hilsen
Villy
Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk

Karin Jørgensen

Er I opmærksomme på ham her hos Brejl:

636 Mette Nielsdatter i Tørring. 19.10.1762 nr.3 pag.1.
B: Oluf Madsen, Peder, Mette Kirstine, Else. Arv hos farbroder [Andreas Olufsen] Borreschmidt, [hospitals]forstander i Viborg. Desuden arv efter skifte 23.9.1761.

Der er mere hos Brejl.

Hilsen Karin

Henning Grøndahl Andersen

Hej på tråden.

Først Villy:

Min oversigt passer nogenlunde med din.
Peder Madsen Junior f. --, d. januar / februar 1755 i Tørring ?. G. N.N. f. --, d. sept. 1752. (Rugårds bog nævner ham gift med Bodil Johanne Marie Poulsdatter også af Borgsmidtfamilien, men der er mange fejl i bogens oversigt).
Børn:
1. Mads Pedersen (Junior?)
f. --, d. januar 1760 i Tørring ?
g. 1748 Karen Christensdatter f. 1725 i Langskov sogn

2. Karen Pedersdatter
f. ca. 1707, d. marts 1752
g. 1736 i Tørring - kongebrev- fætter ? Mads Pedersen Senior f. --, d. marts 1760 (ant. s. a. Peder Madsen Senior).

3. Christen Pedersen
f. 1717 i Tørring
Oplysninger hos mig lig dine.

4. Anders Pedersen
f. 09.-12.-1720 i Tørring, d. dec, 1721 i Tørring.

5. Anders Pedersen
f. 1722 , oplysninger lig dine

6. Maren Pedersdatter
f. 1725, ant. g.1) Laurids Pedersen f. 1729 i Tørring, ant. g.2.) Peder Olesen Borgsmidt
f. ca. 1721, d. 1798 på Harresøgård. De oprettede fælles testamente.

7. Lauritz Pedersen
f. 1729 i Tørring, ikke yderligere oplysninger om ham.

Til Karin:

Jeg ved der er en del hos Brejl. Mener jeg har noteret skiftet nr. 636, men skal lige have tjekket det.
vender tilbage så.

Venlig hilsen
Henning


Henning Grøndahl Andersen

Hej.

Tak til dig Karin, jeg havde ikke noteret Skiftet.
Indholdet passer godt sammen med mine øvrige notater, men jeg får dog Mette Nielsdatters dødsår foræret.

Oluf har jeg som Ole Christian f. 1750, Peder var født 1754, Mette Kirstine født 1747, gift 1765 i Tørring med Ole Olesen og Else f. 1744, g. 1769 i Viborg med Thomas Lund, der overtog driften af Viborg Tugt- og Manufakturhus efter Anders / Andras Olufsen Borresmidt i 1768.

Venlig hilsen
Henning

Henning Grøndahl Andersen

Hej.

Har været igennem notaterne om Borgsmidt på min for tiden langsomme pc. Der var lidt flere oplysninger om Søren Borresmidt fra Tørring.

Der var 6 hæfter i serien om Tørrings gårde.

Oplysningerne om S.B. blev fundet i Kronens regnskaber. Han var selvejer med Hk. på 2-3-3-1.
S.B. var 1580 herredsfoged i Vratz (Vrads) da han samme år d. 27.-01. nævnes i brev til Koldinghus, hvor han for livstid alene må besidde den jordegne bondegård i Tørring, han nu bor i og at ingen af medarvingerne til gården i den tid må bo deri, dog skal han årlig yde disse en til deres part svarende skæppeskyld.

V. h.
Henning

Mona Skov Jensen

Hej

Det vil sige at i 1580 har vi Søren Borresmidt i Vrads og Tørring.

Ifølge optegnelser fra Rugaard (som jo ikke er alt for troværdig) skulle præsten Peder Borresmidt være død i 1572 i Horsens og hans søn Claus Pedersen Borresmidt, skulle få en søn i Viborg 1611, Anders Clausen Borresmidt.
Det er denne der bliver gift til Harresøgård i Givskud.

Søren Borresmidt kunne måske også være en søn af Peder Borresmidt.

I Tørring har vi så et spring fra 1580 og til 1681 hvor Søren Sørensen Borresmidt nævnes. Denne kunne jo være en sønnesøn af den første Søren.
Men så er vi jo igen tilbage ved, er Mads Christensen en "ægte Borresmidt.

Igen ifølge Rugård så skulle Peder Madsen Hauge i Tørring være gift med Bodil Johanne Marie Povlsdatter (Borresmidt). Datter af Poul Andersen Borresmidt, hvis far er ovennævnte Anders C.B.

Men Peder Madsen Hauge, er vel ikke den Peder Madsen der er Christen Pedersen Donnerups far eller er han?

Venlig hilsen
Mona

Hans Vesterholm

Hej jeg har fulgt med i disse sider
jeg har Hans Christensen gift med lille Peder Madsens datter Karen Pedersdatter Tørring kirkebog opslag 10, trolovet 18-06-1724 og gift 24-09-1724 de fåt 3 bøtm Maren 1726 og Anne 1731 og et dødfødt barn i 1733 Hans dør i 1743 opslag 74 Karen gifter sig med Christen Christensen 04-12-1743 opså opslag 74.
Maren gifter sig med Ole Nielsen i Tørring.
jeg har altid troet der var en(store Peder Madsen) og lille Peder Madsen, hvor den ene var en gårdmand og den anden en husmand
jeg har brug for dem begge 2, da Peder Christensen også er min ane,
mvh
Hans Vesterholm

Henning Grøndahl Andersen

Hej Mona og Hans.

Mona. - Jo, jeg går ud fra, at Rugårds Peder Madsen Hauge er den samme som Peder Madsen Junior, som også må være "Lille Peder Madsen".

Men - det er ikke let at skille personerne fra hinanden i Tørring kirkebog. Peder Madsen senior regner jeg med er den samme som "Store Peder Madsen" og han må være P.M.Juniors storebror.

For at gøre tingene endnu mere indviklet, ser det ud til at næste generation også opererer med en Mads Pedersen Senior og en Mads Pedersen Junior, her ser det dog ud til at junior er s. a. junior og senior er søn af senior - indtil andet er bevist.

Søren Borresmidt i Tørring nævnt 1580 (kunne være f. omkr. 1540), kunne måske godt være søn af præsten i Horsens.

Din fundne Søren Sørensen Borresmidt nævnt 1661 kunne godt være et evt. oldebarn af Søren Borresmidt i Tørring 1580, især hvis jeg kigger på et "missing link" i mine notater der kunne hedde Christen Sørensen. Altså: Søren Borresmidt, nævnt 1580, evt. søn Christen Sørensen, der var far til Anne Christensdatter, der igen var mor til Søren Sørensen Borresmidt, der giver afkald til stedfar Mads Christensen.

For så at gøre der endnu mere indviklet skal jeg nævne mit sidste Borresmidt fund fra Ålborg: Søren Sørensen Borresmidt f. ca. 1634, d. 1678, han var skriver i byen og stiftet. - og lige nu er notatet pist væk, men prøv evt. at google ham.

Hans. - Jeg har også Hans Christensen g. med Lille Peder Madsens datter Karen og de tre børn, Tørring Gårdhistorie nævner at hun blev gift 2. gang med Christen Christensen Kroer.
Hendes første mand H.C. kunne være s. a. Christen Nielsen nævnt 1688 og 1705 på mat. nr. 4 i Tørring, som igen kunne være s. a. Niels Christensen nævnt på mat. nr. 4 i 1664.

Jeg tror godt du kan holde fart i din teori om store og lille Peder Madsen.
Du nævner Peder Christensen, hvornår er han fra.

Venlig hilsen
Henning



Hans Vesterholm

hej Henning
jeg tror jeg har mine oplysninger fra Else Skovsbo om Christen Pedersen
lille Peder Madsen er nævnt i Stougård jordebog af 1751 han står under boelshuse og betaler 8 Rd. til præsten i Aale.
jeg vil lige spørge om du har nogen oplysninger om Gregers Andersen i Tørring han er nævnt i Stougård jordebog 1687 under Tørring skov og død i Tørring opslag 94 begravet 25-01-1752
mvh
Hans Vesterholm

Henning Grøndahl Andersen

Hej Hans.

Tak foroplysningen om Lille Peder Madsen. - Desværre har jeg ikke noteret oplysninger om Gregers Andersen fra Tørring.

Venlig hilsen
Henning

Mona Skov Jensen

Hej

Det vil sige, at den mand der kaldes henholdsvis Hauge (hvis kun hos Rugaard), junior og lille Peder Madsen og som bor i et boelshus 1751, er far til Christen Pedersen.

Det undre mig bare lidt, at Christen Pedersens far skulle bo i et boelshus i 1751, når sønnen var ejer af en herregård.
Ved godt at han tilgiftede sig rigdom, men jeg har altid troet, at hans far nok var fæstebonde.
For ville en husmands søn, havde fået Niels Andersens Vongs datter og derefter Peder Poders steddatter?

Findes der sikkre beviser for, at det er den Peder Madsen der dør 1755, der er den rigtige?

For der dør jo også en Peder Madsen i 1735, det kunne vel også være ham, der er Chirsten Pedersens far.


Venlig hilsen
Mona

Henning Grøndahl Andersen

Hej Mona:

Jeg kan godt dele din undren over at Christen Pedersen f. 1717, som s.a. en husmand / boelsmand  blive gift med Niels Andersen Vongs datter.

Christen Pedersen overdrager 1781 de to huse i Sindbjerg til sin bror Anders Pedersen Borresmidt (fundet af Else Skovbo).
Anders Pedersen Borresmidt var i 1787 65 år, dvs. f. ca. 1722. Hans dåb findes i Tørring kb. d. 9. august 1722 (opsl.4), hvor faderen benævnes Lille Peder Matzen. Som fadder optræder bl.a. Olluf Matzens hustru og Peder Matzen Senior - Oluf/Ole Madsen og P.M. Senior, mener jeg, kan være brødre til Lille P.M.

Jeg synes ikke helt det fremgår af oplysningerne om dem, hvad Lille P.M. har været beskæftiget med. Jeg tror ikke han har været helt ubemidlet husfæster? Spørgsmålet er, om Borresmidt-navnet endnu har haft en vis betydning, set i forhold til selvejergården / - gårdene tidligere i familien. Jeg mener forøvrigt,  at familien er ret vidt forgrenet i Tørring sogn i 1700 tallet. Der bliver også indgået flere ægteskaber efter kgl. tilladelse i familien, hvilket tyder på, at brud og gom er beslægtede.

Peder Madsen, der døde i 1735, mener jeg, må være P.M. Senior.

Ja ja. Familien Borresmidt er ikke så nem at gennemskue, men nogle ting falder måske på plads.

Venlig hilsen
Henning

P.s. Søren Sørensen Borresmidt, i Ålborg f. ca. 1634, d. 15.-05.-1678, er omtalt af Ole Færch i Himmerlandske herredsfogeder, by- og birkefogeder samt -skrivere i 2011. Yderligere omtalt i Rettelser ot tilføjelser , udgave 22, i dec. 2013.

V.h.
Henning

Villy M. Sorensen

#18
Hej,

Christen Pedersen fra en fæstegård/hus i Tørring gift med
Niels Andersen Wongs datter Birgitte.


Hvordan kunne en fattig mand gifte sig med en rig mands datter.
Jeg tror. der er svar på det:
Christen Pedersen var meget dygtig, en forsigtig samlernatur.
Hvis man læser skiftet efter Birgitte Nielsdatter Wong fra 1749, ser
et billede af harmonisk overflod. Christen Pedersen Donnerup havde
overhovedet ingen gæld men 272 rigsdaler tilgode ved folk og ejer
en gård i Ringive og har 40 høveder, fire heste og indbo for 415 rigsdaler.
Han runder selv boet op fra 1.200 til 1.250 rigsdaler. Niels Andersen
Wong garanterer for hele arvebeløbet, meget sjældent set en sådan
garanti. Christen Pedersen Donnerup er kun 31 på det tidspunkt.
  Dette står i stor kontrast til Anders Nielsen Wong, søn af Niels
Andersen Wong, som først i en alder af 42, da han overtager Donneruplund
får lov at handle med gårde og styrter sig hovedkuls ud i det
stærkt tilskyndet af hans svigersøn prokurator Bagger (der senere
går fallit i Hastrup på det).
  Niels Andersen Wong var selv af lignende afstamning som Christen
Pedersen Donnerup, han blev - selv da han var hovedrig - på hans
fædrene (så vidt det kan holdes sandsynligt) fæstegård i Vonge, Øster
Nykirke. Han flyttede aldrig til Donneruplund, som han lod sønner og
svigersønner om. Han var ikke en mand af prunk.

Se:
     http://www.nørvang-herred.dk/give/GiveStederOgFolk.htm#donlund-1743

Både Niels Andersen Wong og Christen Pedersen Donnerup arbejdede
sig op fra en fæstegård. Christen Pedersen var en knag til at vælge
svigerfædre, der ejede noget, selv om hans anden kone Anne Olesdatters
stedfar Peder Sørensen Poder var af en helt anden støbning, han var god
til ikke at betale regninger.

Venlig Hilsen
Villy
Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk

Mona Skov Jensen

Hej

Tak til jer der har været med på denne tråd. Hvor der jo er kommet nyt frem over Borreschmidt familien.
Nu er vi altså tilbage i 1580 i Tørring.
Men med nye sprøgsmål om, hvordan det hænger sammen.

Så hvis nogen af jer fremover finder nye oplysninger om familien, er jeg meget intersseret i  at hører om det.

Venlig hilsen
Mona

Mona Skov Jensen


Hej

Jeg genoptager lige min gamle tråd fra 2014. Jeg ved godt at jeg har skrevet forkert i overskriften, da Tørring ligger i Skanderborg amt. Men tænkte, det er bedre at fortsætte i den gamle tråd om Mads Chrisensen (Borreschmidt)

Jeg har her på slægt og data under afskrevne kilder i Ringkøbing amt, Barfod slægten fundet dette:

"Vrads herreds tingbog.
Side 94b: Onsdagen den 19.november 1673.
Las Jørgense og Peder Jensen i Snede hjemlede og kundgjorde, at de i dag 14 dage var i Tøring?? og talte mundtlig med Mads Christensen,og udi hans egen påhørelse stævnede og kaldte ham for dom og rettergang, som Peder Jensen og Jens Jespersen i Aggerskov, Jørgen Jensen og Niels Ibsen i Snede over ham agter at forhverve og udi gange. Og nu fremstod for retten Peder Jensen på sin egen, Jens Jespersen og Niels Ibsen på deres
hustruers vegne, tiltalte og beskyldte Mads Christensen for rigtig rede og regnskab at gøre dennem for hvis arv, som de er tilfalden, først efter deres salig fader Jens Christensen, som boede og døde i Aggerskov, desligeste efter deres oldemoder salig Aplone Madsdatter, som boede og døde udi Fastrup. Efter-som han var deres ældste farbroder og rette lavværge efter deres faders død o.s.v. Mads Christensen mødte ikke."

I Brejls afskrivning af Vrads herreds tingbog, står der følgende:

"19. november 1673
581 - fol.94B - arv
Mads Christensen i Tørring som ældste farbror afkræves regnskab for arv til
1) Peder Jensen i Nørre Snede
2) datter g.m. Jens Jespersen i Agerskov
3) datter g.m. Niels Ibsen i Nørre Snede
4) Jørgen Jensen i Nørre Snede
for arv efter
1) far Jens Christensen i Agerskov
2) oldemor Abelone Madsdatter i Fastrup."

I Gjellerup sogn i Ringkøbing amt findes både Agerskov samt Fastrup.

Kirkebogen for Gjellerup starter 1683.

I den afskrevne kirkebog finder jeg en Jens Jespersen i Agerskov, der 1683 får en datter Maren døbt.
Men finder ikke mere om ham.

Jeg har lånt bogen Mænd og kvinder i Gjellerup sogn 1650-1699. Hvor der bekræftes det om Jens Jespersens, datters fødsel.
Samt at der i Fastrup er en Christen Jensen som menes at være født omkring 1575 og død efter 1656, han skulle have været gift med en Anne Jensdatter.
(Altså ikke Apelone Madsdatter, som nævnes i tingbogen.)
Oplysningerne om Chr. Jensen skulle være fra Jens Abildstup: Bjødstrupslægterne. Ellers er mange af oplysningerne i bogen fra Herningsholm jordbog 1655, matriklerne 1664 og 1688, skat 1677 mv.

Christen Jensen kunne jo være Mads Christensens far!!!

Jeg vil gerne hører andres mening om dette.

Med venlig hilsen
Mona Skov Jensen

Villy M. Sorensen

Hej Mona,

efter dette skulle Mads Christensen mest sandsynlig
komme fra Fastrup, Gjellerup fordi hans mor (nevøernes
oldemor, bedstemor) Abelone Madsdatter skrives derfra.
   Så ville spekulationer om afstamning fra evt. Borreschmidts
i Tørring ikke have nogen egentlig basis.
   Christen Jensen i Fastrup, Gjellerup - hvor stor dvs.
hvor mange gårde var der i Fastrup dengang? Hvis der
fx var fem gårde kunne der let være en anden Christen også.
Bortset fra at konens navn ikke passer.

Venlig Hilsen
Villy
Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk

Henning Grøndahl Andersen

Hej Mona.

Det lyder spændende med dit fund.

Mads Christensen - tror jeg - stammer højst sansynlig fra Tørring. Det lyder dog ikke usandsynlig, at en bror til ham er endt i Agerskov, for jeg tror, at Borgsmidterne / Borresmidterne kom langt omkring, måske pga. forgreninger i slægten.

Jeg har været i mine notater, og kan ikke se de nævnte personer optræder nogensteds i notaterne.

Behøver den nævnte Abelone Madsdatter absolut at være en farmor? Kunne hun ikke være mor til Jens Christensens kone?

Venlig hilsen
Henning


Mona Skov Jensen

Hej Villy og Henning

Vedrørende hvor mange gårde der er i Fastrup, er jeg i tvivl, da bogen ikke er inddelt efter gårdene, men efter folks fornavne.
Der er også både en Sønder og Nørre Fastrup.


Indtil nu har jeg kun fundet Christen Jensen i Fastrup, og hans søn Jørgen Christensen som efterfølger.

Henning, hvad kan du begrunde med at du tror, at Mads Christensen er fra Tørring?

Selvfølgelig kunne Abelone Madsdatter være en mormor. Men det at hun var en Madsdatter gjorde at min tanke var, at hun kunne være mor til Mads Christensen.
Samt overnævnte Jørgen Christensen, har i følge bogen, en datter der hedder Abelone.



Venlig hilsen
Mona

Henning Grøndahl Andersen

Hej Mona.

Egentlig har jeg vel ikke skyggen af bevis på, at Mads Christensen skulle være født i Tørring. Du har tidligere fundet materiale om afkald på arv til Mads Christensen i Tørring fra stedsøn Søren Sørensen Borresmidt, og stillet spørgsmålet om M.C. så var en rigtig Borresmidt?

Så i teorien kunne Mads Christensen måske godt være fra Agerskov el. Fastrup., være kommet til Tørring og have ægtet enken (efter Søren Jensen Borresmidt) Anne Christensdatter og have "overtaget" navnet Borresmidt. En sådan overtagelse af et kaldenavn ses til tider.

Men, navnet Abelone optræder dog ikke i "Tørringklanen" .

Jeg synes der melder sig flere spørgsmål end svar jo længere tilbage i tid vi kommer.

V. h.
Henning

Mona Skov Jensen

Ja, der kommer virkelig flere og flere spørgsmål.
Og et som endnu ikke er besvaret er også, hvem er Christen Pedersen Donnerups mor.

Jeg har tidligere forsøgt at finde ud af det, ud fra hans døtres navne, men synes ikke det har givet noget.

Men nu har jeg så igen prøvet, at starte forfra og sige, hans ældste datter, født i første ægteskab, Bodil Marie, hun er selvfølgelig opkaldt efter mormor, Bodil Andersdatter.
Men er hun så også det?
Mormor hedder jo, så vidt vides, ikke Marie, hvor kommer det navn fra?
Kunne datteren i stedet være opkaldt efter Christens mor.
For hvis nu den "kære" Rugaard for en gangs skyld har ret, så er Peder Madsen i Tørring (Christen Pedersens far) gift med Bodil Johanne Marie Poulsdatter Borgsmidt. Så har vi jo navnet Bodil Marie.

Men straks dukker to nye spørgsmål op, hvorfor har Peder Madsen så ikke en søn ved navn Poul, og hvorfor hedder ingen andre Bodil i "Tørring klanen"?

Venlig hilsen
Mona

Villy M. Sorensen

Hej Mona,

har du lavet en liste af navnene på alle
piger der er børnebørn af Christen Pedersen Donnerups
mor?

Venlig Hilsen
Villy
Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk

Mona Skov Jensen


Hej Villy

Nej jeg har ikke lavet en liste.

Men jeg har gennemgået den afskrevne kirkebog fra Tørring. Og der findes ingen Bodil døbt.

Den eneste gang navnet findes i kirkebogen, er i 1766 hvor Bodil Olufsdattter i Tørring bliver gift med Jens Sørensen, Sindberglund.

Christen Pedersens bror Anders Pedersen Borgsmidt der er gift med Else Olufsdatter i Ulkær, Sindberg sogn har kun en datter og hun hedder Maren.

Venlig hilsen
Mona

Henning Grøndahl Andersen

Hej Villy!

Har været i mine notater og oversigter i et forsøg på at opliste pigebørnebørn efter Peder Madsen Junior og hans kone (Bodil Johanne Marie Poulsdatter Borgsmidt?):

Maren Madsdatter f. 1749, d. 1749
Maren Madsdatter f. 1751.............Døtre af Mads Pedersen Junior f. 1760 i Tørring

Boel Marie Christensdatter f. ca. 1744 Give
Anne Christine Christensdatter f. 1753 i Kollerup sogn
Birgitte Christensdatter f. 1757 i Kollerup sogn
Maren Christensdatter f. 1759 i Hvejsel sogn
Anne Cathrine Christensdatter f. 1762 i Give sogn, d. 1763
Anne Cathrine Christensdatter f. 1766 i Give sogn ...........Døtre af Christen Pedersen

Maren Andersdatter f. 1755 i Sindbjerg sogn ...................Datter af Anders Pedersen

Karen lauridsdatter f. 1763 i Tørring sogn, d. 1764
Maren Lauridsdatter f. 1766 i Tørring sogn
Karen Lauridsdatter f. 1768 i Tørring sogn
Karen Lauridsdatter f. 1773 i Tørring sogn ......................Døtre af Laurids Pedersen i Tørring

Måske: Anne Madsdatter f. 1742 i Tørring sogn , 1787 enke Harresøgård....d. a. Mads Pedersen senior g. (kusine?) Karen Pedersdatter 1.

Måske: N.N. / Maren Hansdatter f. 1726 i Tørring sogn
           Anne Hansdatter f. 1731 i Tørring sogn...............Døtre af Hans Christensen og Karen Pedersdatter2  i Østergaard, Tørring.

Ved de to måskeer har jeg (i teorien) mødrene Karen 1 og Karen 2 som søstre og døtre af Peder Madsen Junior. - Ved ikke om teorien holder?

Jeg tror nu også, når man kigger ned over listen; at Peder Madsen Junior har været gift med en anden / andre end Bodil Johanne Marie som Rugård nævner.

V. h.
Henning


Villy M. Sorensen

Hej,

det ser jo ud som Maren er favorit som Christen Pedersen
Donnerups mors navn. Mon man kan tilnærme sig hendes
patronym på samme måde med sønne/døtre/sønnerne?
   Det ville jo måske kunne identificere hende lidt bedre.

Angående Ruggaard: jeg har ikke hans bog, men jeg har
set teksten to steder, Harresø og Palle Christensen Fløe
fra Brande bosat i Kollund. Mit indtryk var at hans angivelser
passede for de folk, han havde talt med og deres forældre,
og at resten var noget værre noget. Jeg udsatte et sted en
dusør for at finde noget i hans angivelser om forfædre som
også passede.

Venlig Hilsen
Villy
Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk