Peder Andreasen, Øster Lindet sogn, hvornår er han død?

Startet af Hanne Margrethe Skriver, 16 Apr 2014 - 21:38

Forrige emne - Næste emne

Hanne Margrethe Skriver

Hej

Peder Andreasen bliver gift 26.01.1802 i Øster Lindet sogn, Haderslev amt (KB 1785-1814, opslag 345) med Sophia Maria Frandsdatter.

De får 3 børn:
1.Kirstina Maria Enggaardsholm, født 19.02.1802 i Øster Lindet sogn (KB 1785-1814, opslag 126)
2.Ane Catharina Sophia Enggaardsholm, født 01.07.1804 i Øster Lindet sogn (KB 1785 – 1814, opslag 138)
3.Frands Hansen Feddersen, født 29.04.1807 i Øster Lindet sogn (KB 1785-1814, opslag 162)

Sophia Maria Frandsdatter får et barn 26.02.1812 i Øster Lindet sogn (KB 1785-1814, opslag 195) kaldet Andreas Tÿmand.
Her står at Sophia Maria er enke efter afgangen Peder Andreasen.

Jeg har set i KB for Øster Lindet sogn, men ikke fundet ham her.

Kan nogen måske også svare mig på hvorfor Kirstina Maria og Ane Catharina får navnet Enggaardsholm og hvorfor Frands får navnet Hansen Feddersen, når faderen hedder Peder Andreasen.

Venlig hilsen
Hanne Skriver

Karsten Damén

Vedr.:  Frands Hansen Feddersen

Mon ikke han er opkaldt efter sin morfar Frands Hansen, som dør FEB 1814 i Terp ?

FT-1801:
Øster Lindet, Frøs herred, Haderslev, Danmark:
Haderslev, Frøs, Øster Lindet, Terp by, , 10, FT-1801, B9233
Frands Hansen 53 Gift Husbonde Bonde og gårdbeboer
Kirsten Christensdatter 51 Gift Hans kone
Sophia Maria Frandsdatter 22 Ugift Deres barn Knipler
Christian Boysen Frandsen 17 Ugift Deres barn
Jochum Frandsen 15 Ugift Deres barn
Frands Frandsen 12 Ugift Deres barn
Kristina Frandsdatter 6 Ugift Deres barn

Og Frands Hansen Feddersen får i øvrigt en fætter, søn af Christian Boysen Frandsen, som døbes Frands Feddersen.  Født 19 SEP 1815 i Terp.

Det tyder på, at Feddersen er et slægtsnavn.

hilsen Karsten

Karsten Damén

Vedr.:  Frands Hansen Feddersen

Da Sophia Marias mor, Kirstine Christiansdatter, dør i Øster Lindet 7. oktober 1823 benævnes hun "Frands Hansen Feddersens enke af Terp" (1814-1827, opslag 87)

Navnet stammer altså, som jeg foreslog i mit tidligere indlæg, direkte fra morfaderen.

hilsen Karsten

Hanne Margrethe Skriver

Hej Karsten

Ja, det har du ret i. Tak for hjælpen.

Hilsen
Hanne