Ambrosius Henrichsen Schrøder født ca. 1737, død 1805

Startet af Birthe Eis Grøndahl, 23 Apr 2014 - 21:23

Forrige emne - Næste emne

Birthe Eis Grøndahl

Min mands forfar Ambrosius Schrøder var ifølge flere kilder uddannet skrædder, men i 1773 giftede han sig med skoleholderenken i Hallenslev (Løve herred, Holbæk amt), og blev dermed skoleholder i Hallenslev, næsten til sin død.
Jeg har styr på ham fra 1773, men ved ikke meget om ham før dette tidspunkt.
Han er sandsynligvis søn af Henrich Schrøder, som var skoleholder i Hulby, Tårnborg sogn (Slagelse herred, Sorø amt)  senest fra 1742-1750, hvorefter han blev skoleholder i Gryderup i Boeslunde sogn (Slagelse herred, Sorø amt).
Henrich Schrøder skulle være død i Boeslunde 1757.
Henrichs enke flyttede til Slagelse, hvor hun er at finde i Oeders 1771 med 2 uforsørgede børn (som nok var født i Boestofte). Datteren døde i 1772 i Slagelse.

Ambrosius er ikke fundet døbt i Tårnborg sogn. Altså boede forældrene nok et andet sted før Tårnborg sogn, men hvor?
Hvad skete der med Ambrosius' mor efter 1772 i Slagelse?
Det ser ud til at to af hendes sønner (Anders født 1745 i Tårnborg sogn og Johan Ludvig født ca. 1752, nok i Boeslunde) kom til at bo  - og dø- i Tårnborg sogn.

Alle oplysninger bliver modtaget med tak.
Med venlig hilsen Birthe.

Heidi Ilsoee

Lidt om hans familie, men desværre ikke hans fødsel. Altid rart med nogle navne - også på Ambrosius 2 koner.
http://www.famrolf.dk/8544.htm

Heidi

Birthe Eis Grøndahl

Tak Heidi, ja du har ret i at hvis man skal hjælpe, så vil man gerne have så mange oplysninger som muligt. Det er jo et valg, hvad man opgiver. Ambrosius' kone 2, Maren Nielsdatter, har jeg tidligere søgt i dette forum uden væsentlige oplysninger.
Måske har jeg givet indlægget en forkert overskrift, måske skulle det have været Ambrosius' sandsynlige far, der var overskrift.
Hvis ikke der kommer flere svar, laver jeg et nyt indlæg med ham som hovedperson.
Men tak for linket, jeg er i kontakt med sitens ejer, og har selv leveret noget af indholdet på siden.
Og hvis jeg får noget ud af dette spørgsmål, så får han selvfølgelig også det.
Venlig hilsen Birthe

Lise Østerberg Bahr

Hej.

Jeg er ofte stødt på Ambrosious og Rossing slægt også.... må ned i bunkerne og se....hvordan mine data kan forenes med bl.a. Wedel her - og (Spangsberg slægten ?)

MVH
Lise Ø Bahr

Lise Østerberg Bahr

#4
Hej.

Birthe Eis Grøndahl, du har åbenbart skrevet noget på anetavlen (Fiskerleje ?) omkring den aneefterlysning jeg havde d.d. om Birte Cathrine ROTHBERG
, datter af pakhusforvalter Peder BARTOLDUS TORHBERG, og MARIE JENSDATTER THISTED.,
Lars Peter Nicolai Østberg
, Tårnby, se ovenfor.


Kender du noget til Schrøder / Wedel slægt via disse infos ?

MVh
Lise Østerberg Bahr

Birthe Eis Grøndahl

Hej Lise Ø Bahr.
Desværre, dine personer siger mig ikke noget, og jeg tror ikke jeg har svaret på noget til dig, men hvem husker alt, hvad de har gjort.
Umiddelbart kan vi desværre nok ikke hjælpe hinanden.
Men tak for dit forsøg, hilsen Birthe

Lise Østerberg Bahr

#6
Hej Birthe.


Det er da helt ok, sådan må jeg ofte også svare når folk henvender sig til mig; men somme tider sker det først senere at man møder noget, man er blevet spurgt om tidligere; så er problemet bare oftest det, at man ikke kan huske hvem der spurgte .

Når man så ovenikøbet holder pause i slægtsforskningen, glemmer man ofte en hel del af sin tidligere viden, og må bruge meget tid på at generobre sin gamle viden, hvis man orker.

Med venlig hilsen
Lise Østerberg  Bahr