Kender du Inger Catrine Jensdatter Lindum?

Startet af Marie Brinch, 22 Jun 2014 - 13:45

Forrige emne - Næste emne

Marie Brinch

Hej,

Jeg prøver lykken igen :-)

Er der mon nogen, som kender til Inger Cathrine Jensdatter Lindum, født ca. 1759. Jeg vil meget gerne finde ud af hvem hendes forældre er og hvor hun kommer fra, men har ikke haft megen held.

I 1791 bliver hun gift med Korporal Hans Henrik Schytte (mange alternative stavemåder). Det sker 27/5 i Roskilde Domkirke (KB, opsl. 292). Ved brylluppet er hun angivet som Jomfru Inger Cathrine Jensdatter Lindum, men der står desværre intet om forlovere eller oprindelsessted.

I 1792 fødes deres første datter Caroline Bolette Marie Schytte* - hun døbes ligeledes i Roskilde Domkirke (KB, opsl. 148). Jeg kan ikke læse hvem der står som faddere her. 

I 1794 tror jeg familien er rejst til København, for her har jeg fundet dåben af endnu et pigebarn, Kirstine Henriette Jensine Schiødt (KB Garnisons kirke, 1784-1810, opsl. 76). Jeg har en mistanke om, at Kirstine ikke lever længe, for hun optræder ikke senere, og jeg har ikke fundet hendes konfirmation, men det vides ikke med sikkerhed.

I 1797 får familien en søn, Jens Henrik Schiødt, men det er uklart, hvor han fødes (både Næstved og København er angivet FT), men han er endnu ikke fundet nogen af stederne.

I 1800 bor familien dog med sikkerhed i Skælskør. Her fødes den sidste søn, Johannes Frederik Schiødt, og døbes 19/12 1800 i Skælskør kirke (har ikke lige opslaget).

I FT1801 bor familien i Ahlgade 78. Hans Henrik er consumptionsbetjent. Efter 1801 kan jeg ikke finde Inger Cathrine i kilderne.

Herefter mister jeg delvist sporet. Caroline bliver konfirmeret i 1807 - her bor de stadig i Skælskør, i 1811 bliver Jens Henrik konfirmeret i Skælskør. I 1812 bliver Caroline gift med Jørgen Olsen i Korsør, og her er hendes far forlover.

Efter 1812 kan jeg dog ikke finde hverken Hans Henrik Schytte eller hans hustru. De er ikke døde i Skælskør, og jeg kan heller ikke finde dem hos nogen af deres børn. I 1834 bliver sønnen Johannes Frederik gift i Næstved (KB Skt. Peder, opsl. 289), og her er den ene forlover opgivet som Schjøtt af Skælskør - jeg formoder umiddelbart, der er tale om broderen, som stadig er bosiddende i byen, men det kan ikke udelukkes, at det er faren. Men jeg har i øvrigt ikke haft held til at finde hverken bror eller far i FT1834 for Skælskør. Det er som at lede efter en nål i en høstak!

Men hvis nogen kender Inger Cathrine Jensdatter Lindum eller måske har et bud på hvor hun kunne komme fra (andet end landsbyen Lindum), så er jeg meget taknemmelig :-)

På forhånd tak!

Mvh
Marie


*Efternavnet er problematisk og fundet i stortset alle afskygninger. Mest almindeligt er Schjødt eller Schiøtt, men Skiot/Skiott er også set. 

Judith Olsen

Hej Marie

Måske er ham her værd at kigge nærmere på:

Ribe, Anst, Skanderup, Nagbølle bye, , , FT-1787, C4635
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested

Blandt mange andre ....

Jens Christensen Lindum 57 Gift Mand Degn til Schandrup sogn 
Anna Kierstine Jacobsdatter 58 Gift Hans kone   
Ingeborg Cathrine Tomasdatter 17 Ugift Tienestepige Tienestepige

Denne Lindum er også omtalt i Nygaards Sedler.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Judith Olsen

Og det kunne se ud til, at den er god nok.

Se dette skifte, fundet på http://www.brejl.dk/ribegejst.html#anst

66 Maren Jensdatter i Skanderup degnebolig. 22.5.1782, fol.14B.
E: Jens Christian Lindum, degn i Skanderup. B:
1) Gunder Marie Jensdatter g.m. Mathias Holst i Lindberg i Jels sogn
2) Inger Cathrine Jensdatter
3) Christiane Jensdatter.

Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Arne Feldborg

mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Judith Olsen

Og her får du forældrene til Jens Christensen Lindum:

Fra FamilySearch;
Name: Jens Christensen Lindum
Spouse's Name: Anna Chirstina Charlotte Amiia Pedersen
Event Date: 12 Sep 1783
Event Place: Gammel Haderslev, Haderslev, Denmark
Father's Name: Christen Jensen Lindum
Mother's Name: Maren Nielsdatter Hoy

Spouse's Father's Name: Jacob Hansen Möller
Spouse's Mother's Name: Gunder Helena Jorgensdatter
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Marie Brinch

Ej, men hvor er I simpelthen gode! Tusind, tusind tak :-)

Jeg havde set degnen i Skanderup, men kunne ikke danne forbindelsen mellem de to. Det er bare super!

Mange hilsner
Marie

Judith Olsen

Ja, ja - nu har vi jo ikke fundet hendes dåb endnu - og dermed ikke det helt sikre bevis for, at din Inger Cathrine er datter af den - senere - degn i Skanderup :-)

Jeg fandt via FS en vielse i 1753 i Pedersborg, Sorø Amt i 1753 mellem en Jens Christensen og Maren Jensdatter, men jeg har ikke undersøgt denne vielse nærmere og dermed heller ikke om Inger Cathrine og storesøsteren, Gunder Marie, kunne være født der.

Inger Cathrine er så vidt jeg har kunnet se, ikke konfirmeret i Skanderup, men det er lillesøsteren, Christiane til gengæld.
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Frede Askjær

Hej Marie
Først vil jeg fortælle, at Inger Cathrine er min tip2oldemor. Dernæst, at det er for nyligt, at jeg er begyndt at undersøge min slægt.

Dit indlæg har givet mig vigtige oplysninger, og her har jeg nogle til dig, som jeg netop (ved et lykketræf) har fundet.
Hans Henrik Schytte (eller hvordan hans navn nu staves de forskellige steder) har jeg fundet på Agersø.
Følgende oplysninger, som jeg har fundet i kirkebøger.
Den 3.9.1816 bliver han far til tvillingerne Martin og Peder Bastholm. Efternavnet staves Schjøt, men der er ikke nogen tvivl om, at det er Hans Henrich Schytte vi har med at gøre. Moderen er hans hustru Karoline Augusta Kaaarsberg, men jeg ved ikke hvor eller hvornår de er blevet gift.
Du har nogle oplysninger om Carolines og Jens Henriks konfirmation og Carolines bryllup (1812). Ved du om Inger Cathrine levede på disse tidspunkter? Vi må jo formode, at hun er død inden ca 1814.

Hans Henrik Schjøt, Skolelærer og toldbetjent dør den 4.9.1829 på Agersø og bliver begravet den 11.9.1829 på Agersø Kirkegård

Johannes Frederik Schiøtt, der er født i 1800 er min tipoldefar, så det vil være interessant at vide hvornår han mor er død. Jeg vil naturligvis lede videre, men hvis du måtte vide noget hører jeg gerne.

Med venlig hilsen
Frede Askjær