hvor bliver min Mormors søskende begravet - Kbh (mellem 1971 og 1993)

Startet af Elizabeth Høilund Buffet, 04 Jul 2014 - 16:32

Forrige emne - Næste emne

Elizabeth Høilund Buffet

Min Mormor havde 4 søskende der døde i Kbh i tiden mellem 1971 og 1993

Jeg kender deres deres dødsdatoer - og ved hvor de boede da de døde - men KB går jo ikke langt nok frem til at jeg kan finde ud af hvor de blev begravet;

Karl Frederik Hansen - født 12 Apr 1909 i Glostrup - døde i August 1974. På det tidspunkt boede hans sammen med sin søster Gerda Hansen på Edvard Stormsvej 7 i SV kvarteret. Hun døde den 14 Sept 1993 på Hvidovre hospital - men var stadig bosat på Edvard Stormsvej 7. Gerda var født i Slagelse d 25 April 1913

Johanne Kathrine Hansen - født i Roskilde 19 Okt 1895 - døde i April 1980 - hun boede på Vingårdsstræde 22

Einar Emil Hansen var født den 13 MAj 1900 i København og døde 15 Maj 1971 - Han boede i Stengade (nummer 5 eller 9 - baggården) - den eneste af overstående der var gift .... med Thora - men havde ingen efterkommere

Hvad er mulighederne for at finde hvor de blev begravet når jeg bor så langt væk

Jeg har en mistanke om at Karl og Gerda er begravet på Vester Kirkegård da jeg ved at deres forældre blev begravet der - og det er den nærmeste kirkegaard til deres bopæl

Med mange hilsener fra Elizabeth i Vermont (USA)

Bjarne Nielsen

Hej Elizabeth

Personerne du søger kan meget let findes ved besøg på Københavns Stadsarkiv, Københavns Rådhus.

Her kan man foretage opslag i Begravelsesprotokoller frem til 1983.

Men arkivet ligger et godt stykke fra din bopæl. Jeg kommer der af og til og vil godt foretage diverse opslag.

Arkivet er lukket for sommerferie hele juli måned. Så vi må vente til senere.
Men du er velkommen tilbage.

MVH
Bjarne Nielsen

Elizabeth Høilund Buffet

Hej Bjarne

Jeg sætter pris på dit svar - og vil skrive mig bag øret at du godt vil slå et par af de gamle "mostre og morbrødre" op for mig - når arkivet åbner igen.

Jeg vil lade høre fra mig

Mange sommerhilsener fra Elizabeth i Vermont

Anne Mortensen

Prøv her:

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,70196.0.html

  Afdøde i Kbh. efter 1885 - opslag i Politikens e-arkiv tilbydes! « 1 2 3 4 »  Stina Kirkegaard Hansen 
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Stina Kirkegaard Hansen

Jeg hat tjekket Politiken men desværre ikke fundet noget.
Venlig hilsen
Stina

Elizabeth Høilund Buffet

Hi Anne og Stina

Tak for foreslaget Anne, og tak til Stina fordi du så efter i Politikken.

Som barn kendte jeg disse gamle familiemedlemmer - men var flyttet til udlandet før de døde. Jeg er dog ikke overrasket over at de ikke findes i Politikkens dødsannoncer - da dette dagblad ikke var lige hvad de læste.

Men alt er da et forsøg værd.

Hilsen fra Elizabeth i Vermont

Elizabeth Høilund Buffet

Hej Bjarne

Du nævnte tidligere på sommeren at du af og til kom på Københavns Statsarkiv - og at du godt ville se om du kunne finde nogle af overstående af min Mormors søskendes begravelser. 

Det er ikke en hastesag - men noget jeg ville sætte stor pris på hvis du alligevel skal derind på et tidspunkt her i efteråret

Mange hilsener fra Elizabeth i Vermont

Anne Mortensen

Tryk på kuverten under Bjarnes navn og du får hans mail og kan skrive direkte til ham.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770