johannes friis --hvem er hvem?

Startet af ole sørensen, 09 Jul 2014 - 17:15

Forrige emne - Næste emne

ole sørensen

Kan nogen hjælpe?
I 1365 skriver en Johannes Friis sig til Klejtrupgård. I 1388 bevidner samme person et testamente for biskoppen i Ribe. Hans far siges at være Lage Skram, der har 2 andre sønner der kalder sig Skram.

I 1373 nævnes en Jesse Friis der også kaldes Johannes Friis. Han skulle være søn af en Vogn Nielsen til Løgismose. Familien kaldes Vognsen/Juul, hvorfor jeg mener at Niels Ebbesen må været beslægtet med dem.

I 1338 bevidner Niels Ebbesen et godsskifte mellem Niels Odder Galskyt og en Jens Friis. Niels Odder var gift med en søster til Jens.

Der findes også en Jens Friis til Klejtrup, men man brugte jo både Johannes, Jens og Jesse om samme person.  Ydermere findes også omtalt en Johannes Friis den ældre.
Kan nogen udrede trådene? Hvor mange personer er der tale om eller er de den samme? Hvis de er flere, er de så beslægtede. Johannes mor kan jo nemt have været gift flere gange,
håber at nogen kan hjælpe
Venligst Ole Sørensen

ole sørensen

endnu engang-----kan nogen hjælpe mig? Jeg har fundet ud af at Jesse også kaldet Johannes Friis , foruden at være en Vognsen også omtales som en Juul----hvilket er forståeligt siden disse to slægter ser ud til at have samme forfædre.??
Tilhørsforholdene til godser bevidner det samme, ligesom også Skram slægten skrives til samme godser.
Desuden ses det at Niels Ebbesens børnebørn står som arvinger til samme godser----og Niels Ebbesen er jo beslægtet fra helt gammel tid med Vognsen slægten fra Thy.
Er da slet ingen der vil hjælpe mig?-----jeg ved fra tidligere debatter at Allan M. Andersen og Anders Honermann Blomstrøm ved temmelig meget om dette emne. SÅ---hvor er I henne????
Jeg er klar over at det er sommerferietid-----men håber at nogen vil komme mig til hjælp.----tak
Hvis dette problem bliver løst, så åbner det op for en hel masse vedr. Niels Ebbesen og hans tilhørsforhold.
Han boede nemlig ikke på Norringriis ved Foldby i Sabro herred ved Århus----Dette er bare en gammel skrøne der er blevet godtaget igennem århundreder. Der er intet historisk belæg for det overhovedet-----og det er derfor jeg gerne vil have bekræftet min egen teori----at han er beslægtet med Johannes Friis, for så tager historien nemlig en helt ny drejning.
De mennesker som Niels bevidner sammen med vedr. Odsgård i Vinkel, viser en begyndelse. Johannes Friis søster var gift med Galskyt i Vinkel hvis familie var med i Niels Ebbesens raid i Randers imod greven-----hvilket sammen med andre oplysninger beviser at de 47 mænd som red med Niels Ebbesen kom fra et helt andet område end Århus omegn.
Allan og Anders----jeg har fulgt jeres debatter vedr. Niels Ebbesen og mangt og meget-----I må vide noget----vil I ikke hjælpe mig?????Tak
venligst Ole

Ruth Neumeister

Selvfølgelig vil vi hjælpe dig, hvis vi kunne, men du er tilbage i 1388, og giver os kun 8 dage til at svare på dit spørgsmål, trods sommerferie.
Dit svar kræver ikke kun en stor forskning men også en kæmpe indsats, og ikke mange har mulighed for at forske i de gamle papirer, der måtte henvise til dit spørgsmål.

Du spørger også hvor vi er henne,  vi er her stadig, og gør vores bedste, som vi nu kan, og nogle af os hænger stadig på, trods sommerferie, men du er så langt tilbage i din slægtsforskning, at der måske, indtil videre, ikke forefindes noget svar.

Jeg er bange for, at du må væbne dig med tålmodighed, og vende tilbage med dit spørgsmål om ca. 14 dage.

Mvh
Ruth

ole sørensen

Hej Ruth
Tak for din respons. Jeg er godt klar over at det ikke er et nemt spørgsmål. Når jeg spørger: Hvor er I henne, så var det med klar adresse til netop Allan M. Andersen og Anders Hornemann Blomstrøm, for jeg har fulgt deres debatter her, og de lader til at være utroligt ivrige og meget vidende, og så har netop de to herrer selv været inde på spørgsmålet om hvem Johannes/Jens Friis er? Det er ikke mit indtryk, at de lod sig stoppe af ferie----de var bare utroligt aktive, så jeg håbede på at de stadig fulgte med her på DIS.
Jeg er bestemt taknemlig for enhver hjælp jeg kan få, uanset hvem der kan bidrage---------men som du siger, så må jeg nok væbne mig med lidt tålmodighed. Jeg vender tilbage senere. Men tak endnu engang for at du gav lyd fra dig
venligst Ole.

ole sørensen

hej igen
håber at alle har haft en god ferie. Mit spørgsmål er stadig det samme. Læs venligst mit første indlæg vedr. Johannes Friis. Kan nogen hjælpe mig??????jeg håber rigtig meget at der her findes nogen der sidder inde med en brugbar viden?

Finn Holbek

Hej Ole

Han er søn af Laurens Lagesen Skram; "beseglede 1388 til Vitterlighed med Bispen af Ribe og fører den halve Enhjørning". (DAA 1916:463). http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I37753&tree=2

Der findes et hav af Friis-slægter, så der kan sagtens have eksisteret flere af samme navn, der er ingen grund til at blande dem sammen.
Med venlig hilsen
Finn Holbek
https://finnholbek.dk

ole sørensen

Hej Finn
Tak for dit svar. Jeg var godt klar over det, men har så fundet ud af at hans mor tilsyneladende har været gift også ind i Vognsen/Juul slægten. Det var derfor jeg identificerede ham med Jesse Friis-------her er nemlig noget der ikke er udredt tilstrækkeligt---------og hvorfor hedder han Friis når hans formodede brødre hedder Skram. ??? Samtidigt ses det at disse slægter har siddet på de samme ejendomme i Sdr. Jylland, så der må være en forklaring?
Jeg takker for dit bidrag------desværre er alle mine notater i øjeblikket gemt til side grundet bryllup i familien og mange overnattende gæster-----så jeg vil vende tilbage engang i september----men tak
Læg mærke til at Jens/Johannes Fris besegler sammen med Niels Ebbesen i 1338----for Niels Odder der er gift med Johannes søster-----her spotter jeg en familieforbindelse med Niels Ebbesen, som vist var relateret til Vognsen slægten, hvilket netop er årsagen til at jeg foreslår at Jesse kunne være Johannes.
Nu ved jeg ikke hvor bekendt du er med Klejtrup/Klejtrupgård, også kaldet Brattingsborg (hvor jeg stammer fra Klejtrup)-----Niels Ebbesen er nemlig sagnmæssigt sat i forbindelse med gården og vi ved at Johannes Fris ejede den i 1365------så en eller anden forbindelse må der vel være.
Denne gård var i tidernes morgen en borg hvor man mener at Kong Niels residerede-----og boede der sammen med Henrik Skadelår------det er nemlig egnshistorien jeg forsøger at få udredt?----Jeg mener at være ret sikker på at gården dengang var kongens arvegods-----ikke krongods, men så kommer en mellemliggende periode fra kong Niels til Niels Ebbesen der er usikker-----man ved intet.
Min forskning i Niels Ebbesen tyder på at hans historie er forkert. Som jeg ser det har han intet med Norringris i Foldby at gør, men tværtimod med Nørreriis i Roum 4 km. fra Klejtrupgård------hvilken han gennem lokale sagn er knyttet til. Gården i Foldby var beboet af en Niels Jepsen (Galt) og Jep betød vist dengang Jacob, så en eller anden sammenblanding må have fundet sted. Anders Thiset har netop redegjort for dette.
Tak for dit bidrag Finn------håber at vi kan debattere dette lidt senere
Mange hilsner Ole

Regelsen

Hej

<  1373 nævnes en Jesse Friis >

Har du ham fra Danmarks Riges Breve?

01.04.1373 Ålborg.
Venlig hilsen
regelsen

Finn Holbek

Hej Ole

Der er masser af eksempler på uradelige som hedder noget "forkert" i forhold til resten af deres slægtninge. Det skyldes for de  meste at de aldrig selv har benyttet de navne vi kender dem under, dengang var det først og fremmest skjoldet og ikke navnet, som knyttede familierne sammen.
Med venlig hilsen
Finn Holbek
https://finnholbek.dk