Thomas Kingo's begravelse i Fraugde - til Kurt Eriksen o.a.

Startet af Anelle Cosedis, 16 Jul 2014 - 10:36

Forrige emne - Næste emne

Anelle Cosedis

Hej,

blot for at fortælle, at grunden til den lange ventetid førend Thomas Kingo blev begravet i Fraugde kan være, at man indsamlede fynske urter, han kunne ligge på.
Kisten (sarkofagen) blev åbnet i 1960 og Kingo ligger stadig mumificeret, men velbevaret i den. Om end noget mørk i løden.

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 15. dec. 1984, hvori der også findes en længere artikel af P.G. Lindhardt om Kingo's liv og levned.
Jeg traf tilfældigt vikaren for domorganisten i Århus i Flensburg, som kom med disse oplysninger. Det var jo herligt.

Håber at Kurt Eriksen eller andre kan bruge disse informationer.

De venligste sommerhilsner til jer alle

Anelle Cosedis


Kurt Eriksen


Mange tak for info Anelle!

Mangler dog stadig en dato for, hvornår Kingo kom til Fraugde,
idet det er utænkeligt, at en biskop kan blive begravet eller
hensat i en kirke, uden at præsten, provsten eller måske sågar
den nye biskop har noteret begivenheden i kirkebogen.

Godt nok ejede Kingo selv Fraugde kirke, men eftersom man må
gå ud fra, at han selv lå i kisten og intet kunne bestemme i
dette tilfælde, så burde han være noteret et eller andet sted.

I KB for Sct Knud ved hans begravelse står der intet om, at han
skulle overføres til Fraugde, hvilket åbenbart er sket alligevel.

Natmus oplyser:

En stor ligbåre, som udførtes
1703 med henblik på biskop Kingos kiste, nåede
lige at blive føjet til inventariet, før klokkeren
1704 kunne meddele, at den var bortfjernet af
Kingos enke.

Og Kingo blev åbenbart ikke begravet men bisat, hvilket jo passer
med at hans kiste står i Fraugde:

Biskop Thomas Kingo, †14. okt. 1703, bisat 9. nov.
s.å. for siden at overføres til Fraugde kirke (Åsum
hrd., Odense amt)

Kingo havde ellers tænkt sig en gravplads i Sct Knuds kirken, men
penge kan som regel overtale enhver, idet Natmus oplyser:

Begravelsen tilhørte oprindelig biskop Jacob Madsen
(†1606).422 Stedet erhvervedes siden hen af biskop
Thomas Kingo i henhold til skøde af 14. okt. 1696
som kompensation for udlæg i forbindelse med Latinskolens
istandsættelse.423 En aftale herom forelå
dog allerede 21. marts 1693,248 og Kingo har muligvis
fra dette tidspunkt disponeret over gravstedet. Placeringen
defineredes som værende i kirkens østende i
den lille karlegang, strækkende sig i bredden fra kormuren
syd for alteret og selve kirkens sydmur og i
længden fra østre hjørnemur tæt op til Karen salig
Johan Borchertsens grav (jfr. †begravelse, efter nr.
II,2). Erhvervelsen omfattede samtidig en tilladelse til
at opsætte et epitafium til kirkens prydelse samt et
»skikkeligt tralværk« a f j e r n eller træ.424 Intet af dette
udførtes dog, omend Kingo nåede at lade et vindue
opsætte, før han overlod kapellet til en ny ejer.425
Allerede 1696 synes Kingo at have forhandlet om
gravstedets afhændelse til Anna Rumohr, enke efter
generalløjtnant Hans Ahlefeldt til Glorup.426 Hun
havde oprindelig påtænkt at skænke en anseelig kapital
på ikke mindre end 12.000 rdl. til en kirke i Holsten,
hvortil hendes salig gemals lig skulle henføres
og et »siirligt Epitafium« opsættes.427 24. juli 1696 forelå
den kongelige bevilling til at lade gemalens og
hans første hustrus lig (men ikke sønnens?) overføre
til Holsten.428 Tilskyndet af Kingo ikke længe efter,
og siden overbevist om gravstedets egnethed af sin
bygmester fra Kiel, fik hun imidlertid 22. nov. (2.
dec.) 1699 skøde på begravelsen med tilladelse til at
lade den med »Lukkelse indfatte og med et sirligt
Epitafium og Portal at bepryde«.429 I henhold til fundats
af 20. marts 1701 med kongelig konfirmation af
7. okt. 1702 skænkede Anna Rumohr den planlagte
sum til domkirken. Heraf var renterne på 4.000 rdl.
særligt reserveret til sikring af, at begravelsesstedet
»altid udi tilbørlig Stand vorde conservert og reenholden
«, og at der aldrig blev indsat andre lig end den
nærmeste families, »saa længe St. Knuds-Kirke og
Verden staaer«.430

Begravelser: Jacob Madsen Vejle, †24. sept. 1606,
begr. 1. okt. s.å.; Karen Baggesdatter, hustru til førnævnte,
†14. maj 1615, vel begravet smst. Drude
Worm, datter af Peder Worm og Sille Balkenborg (2°
g.m. Thomas Kingo), begr. 22. maj 1685 i †begravelse
nr. III,1, antagelig o. 1693 overført hertil, jfr.
note 424; Karen Sørensdatter Bjørn, mor til Thomas
Kingo, begr. 21. maj 1688, antagelig o. 1693 overført
hertil; Elisabeth Kingo, søster til førnævnte, begr.
3. dec. 1690, antagelig o. 1693 overført hertil; Johanne
Lauritsdatter Lund, †16. maj 1694, begr. 11.juni s.å.
Sidstnævnte overførtes til Fraugde kirke. Det er dog
uvist, om dette også gjaldt de tre foregående.

Nåh... hav en fortsat god sommer.

mvh

Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Anelle Cosedis

Hej Kurt,

ja, du har ganske ret i, at det er lidt mystisk. Jeg har tænkt mig at besøge Fraugde Kirke igen i den nærmeste fremtid. Har du nogle idéer?

De venligste hilsner
Anelle

Kurt Eriksen


Hej Anelle!

Nu er det ikke første gang, at noget ser underligt ud,
når det drejer sig om folkekirkens ansatte.

Man havde som sædvanligt travlt med at kontrollere alle andre
folkegrupper, men tog det ikke så alvorligt, når talen faldt
på kirkens egne, hvor man åbenbart mente, at den slags mere
hørte ind under private informationer.

Men det oplyses dog fra flere kilder, at Kingo var sengeliggende
i hjemmet flere måneder før han døde 15 dec 1703.

Hans hjem var på Fraugdegård.

Hvor lå så Bispegården i 1703?

Der kan ikke være tale om Den Gamle Bispegård, idet den først blev
opført 1804 til Biskop Peder Hansen.

Han må så havde haft embedsbolig i bygningen, som 1716 blev indrettet
til Adeligt Jomfrukloster - eller hvorledes?

I Domkirken har man givet antaget, at denne biskop skulle begraves i
kirken, men åbenbart har hans hustru ment noget andet.

Sandsynligvis har hun fået flyttet både kisten og ligbåren.

Iflg Natmus blev Kingo bisat 09 nov 1703 i Domkirken, og iflg KB hensat
i et gravkapel i samme kirke, og Fraugde er overhovedet ikke omtalt.

Diverse slægtstavlen nævner - uden angivelse af nogen kilde - at Kingo
atter blev begravet/bisat/hensat i Fraugde kirke 30 nov 1703, men intet
fremgår desangående af denne kirkes KB.

Hvis det var således, at Domkirken havde stået for Kingos forflyttelse
til Fraugde kirke, så havde man højst sandsynligt sørget for at få
ligbåren med retur, og man havde under ingen omstændigheder noteret,
at Kingos hustru havde fjernet denne.

Men i Fraugde kirke burde man kunne oplyse, hvornår og på hvilken dato
Kingos kiste ankom til denne kirke, hvorfor du evt kunne prøve at få
dette nærmere belyst.

Hav en god tur og overanstreng dig endelig ikke i denne varme.

mvh
Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Anelle Cosedis

Hej Kurt,

da Kingo's bisættelse står som den sidste i november måned 1703, kan det så ikke tænkes, at der skal stå 29. nov i opsl. 659 i stedet for 9. nov.? Måske Natmus har den gal? Og så er han flyttet til Fraugde dagen efter urteindsamlingen af humle, lavendel, timian og andre gode, fynske urter.

Desværre er de to biskopper, der var med til åbningen af sarkofagen, begge døde. Så af gode grunde, kan jeg jo ikke spørge dem.

Jeg vil se, om jeg kan få nogen andre i tale i Fraugde.

For at finde ud af hvor Bispegården lå på Kingo's tid, skal jeg nok i Historiens Hus i Odense. Men det må blive på et andet tidspunkt.

I opsl. 659, står der virkelig Brudorph's begravelse?

Du skriver, at han ifølge flere kilder døde 15. dec. 1703 og bisat 9. nov. : ) Det må bestemt ikke have været rart. Det er formodentlig en tastefejl, vil jeg håbe. For ellers bliver jeg mere og mere forvirret.

Du ønskes også en fortsat god sommer.
Jeg lader høre fra mig, når/hvis jeg finder ud af noget nyt.

De varmeste hilsner
Anelle

Kurt Eriksen


Hej Anelle!

Tja den varme - Kingo døde naturligvis 14 okt 1703 -
beklager trykfejlen.

Om Natmus har lavet en fejl, er ikke til at vide, idet
der kun er 2 indførsler af døde i nov 1703, og den første
viser ingen dato.

Mener dog det lyder rimeligt, at man har bisat Kingo 9 nov
og hensat kisten i et gravkapel i Domkirken.

29 nov lyder som en urimelig lang tid efter dødstidspunktet,
og så var der vel ingen grund til at hensætte ham i et gravkapel,
hvis han skulle afsted til Fraugde straks, men man kunne havde
anbragt ham samme sted, hvor han havde befundet sig siden sin død
i okt.

Men ingen ved med sikkerhed noget som helst om årsagen til,
hvorfor han ikke - som de øvrige biskopper før ham - blev begravet
i Domkirken.

Men hvorfor skulle enken fjerne en ligbåre, hvis hun ikke også
tog kisten med ved samme lejlighed?

Kingo var 68 år - enken kun 38 år.

mvh
Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Anelle Cosedis

Hej Kurt,

ja, hvad så hun mon i ham. En alfaderlig skikkelse, lærd, dannet og ikke uden evner? Hun manglede øjensynligt ikke andet end en ægtemand efter faderens død. Hmmm. Mon det var hendes eget valg?

Jeg tænker, at urterne egentlig kun var beregnet til at tage den dårlige lugt. Fy-da-føj. Man skulle da have klemme for næsen, når man skulle i kirke.

Ventede man måske på, at sarkofagen blev færdigdekoreret et andet sted end i Odense?

Man kan jo blive ved med at stille spørgsmål til denne gåde, men du har nok ret i, at der står d. 9. nov. 1703. Det er virkelig lidt spændende detteher.

Godnat. Skal tidligt op.

De venligste hilsner
Anelle

Anelle Cosedis

Hej Kurt,

vel hjemme igen fra Fyn, må jeg desværre skuffe dig. Jeg ved stadig ikke, hvorfor der ikke er nogen indførsel i kirkebogen i Fraugde eller en notits et andet sted.

Til gengæld fik jeg fat i bogen: "Fraugde Kirkes Historie" udgivet af Fraugde Sogns Menighedsråd i 1984.
Heri står på s. 37, at Thomas Kingo ganske rigtigt skulle have ligget i Domkirken i Odense, da han havde erhvervet Jacob Madsens gravsted. Kingo solgte dette gravsted til Anna Rumohr til Glorup i 1679. Indtægterne til latinskolen steg ved dette salg, da hun var en meget velhavende dame.
Hvor Kingo så havde tænkt sig at blive stedt til hvile, melder bogen intet om.

Men da han ægtede Birgitte i 1694 var hans 2. hustru lige død, og samtidig var boet efter Christopher Balslev netop opgjort. Birgitte havde selvfølgelig en mindre arvelod end broderen læge Peder Balslev. Men Peder havde besluttet sig for at forblive i England og Kingo købte så hans arvelod i 1697.

Et langt digt til Birgitte på hendes navnedag i 1689, er også trykt i bogen s. 73-74. Kingo var vist forgabt i den unge dame ????? Eller har han blot hygget sig med at skrive små digte til unge piger mens han var gift??? Har nu lige ledt forgæves efter Candida-digtet til Birgitte, som vist er senere. Det kan være, at du ved det, eller hvor jeg finder det???

                                                  Til
                          Dend af Dyd og Blood ædle og Velbeprydede
                                               Jomfru,
                                        J. Brigitte Baltzlow,
                                     Paa hendes indfaldende
                                               Nafns Dag,
                                          Dend 1 febr. 1689


                           Kom, Blide Himmel.Gud, Lad Salighed opblinke,
                           Lad fra din Trone-Stool De store Naader vinke
                         Som Cherubim der paa hin anden fordum saae, osv.osv.
                                                   

                                                     af
                                          Velædle Jomfruens
                                    Hulde Ven og Dyders Kiendere,
                                        udi ald trofast redelighed
                                               og ærbødighed
                                                 Th. Kingo


Side 34 i bogen er et foto af en meget smuk oblat-æske i sølv skænket af Christopher Balslev. Jeg tog dog også et foto selv. : )


Men da du er en meget mere dreven slægtsforsker end jeg selv, vil jeg tillade mig at foreslå, at du finder ud af, hvorfor der gik så lang tid, og hvorfor der mon ikke er nogen indførsel eller en lille notits et sted. For jeg synes efterhånden, at jeg er helt lost.

Smuttede også en tur til Vester Skerninge og besøgte præsten Johan Jørgen Behmann og så selvfølgelig frokost på den dejlige kro samme sted.

De venligste hilsner
Anelle




Kurt Eriksen


Hej Anelle!

Mange tak for dine anstrengelser i Fraugde.

Ja det er klart, at man i Domkirken gerne ville have
denne biskop begravet i denne kirke, men alt tyder på
at hustruen har haft sin egen mening om den sag.

En skønne dag dukker info om, hvorfor og hvornår han
kom til Fraugde sikkert frem i lyset.

Det 3 siders bindebrev til Birgitte ses her, hvorimod digtet
ikke er fundet:

http://adl.dk/adl_pub/pg/manus/ShowPgManusImg.xsql?id=8&a_sidenr=1&nnoc=adl_pub

Endnu engang tak for hjælpen.

mvh


Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Anelle Cosedis

Hej Kurt,

tak for det fine håndskrevne digt. Det er jo nysseligt.

På side 34 i føromtalte bog står at Kingo selv ønskede, at blive stedt til hvile i Fraugde, da han og Birgitte nærmest havde Fraugdegård som en sommerresidens eller lystgård, som de holdt meget af at være på. Men det kan vel ikke have været hensigten i 1679, da han solgte gravstedet i Domkirken.

På side 74 står desuden, at Birgitte ejede adskillige ejendomme i Odense efter Christopher Balslev's død. Men hvilke???

Samme side: Kingo var plaget af rosen og galdesten.

Vi må huske at finde ud af, hvor bispegården lå i Odense, men jeg er desværre optaget de næste dage. Måske Historiens Hus ved det???

Candida-digtet har jeg set tidligere, men hvor mon???

De venligste hilsner
Anelle

Anelle Cosedis

Hej Kurt,

jeg ved, at dette er en gammel tråd, men regner med at du ser denne.

Jeg sad tidligere i dag og kiggede på Finn Holbek's slægtsdatabase.

Måske du allerede har set i notaterne ang. Mogens Henriksen Rosenvinge. Der er bispegården i Odense nævnt. Mig siger det ikke rigtig noget.  :-\ Mellem byens stræde og det hvide nedbrudte hus. Og det er også noget tidligere.

Men det er da det nærmeste, vi har været ved beliggenheden indtil videre.

Hvis andre ved, hvor bispegården lå i Odense anno 1700, vil jeg blive glad for at høre nærmere.

De bedste hilsner
Anelle

Anelle Cosedis

Hej,

kom i tanke om, at jeg købte et Braunius-kort på Møntergården, sidst jeg var i Odense.

Lige syd for Skt. Knud ligger der noget, der godt kunne ligne en slags gård. Der står: Coenobium D. Canuti eller lign. Det er faktisk der, hvor Historiens Hus nu ligger. Jeg vil dog mene, at det rager noget ud over den nuværende vej.

Nordvest for kirken ligger Schola Triuvialis og nord for kirken mod Flakhaven ligger Myropylnon, som også ser religiøst ud.

Lige øst for kirken ligger det kat. Albani tempel.

Om de latinske ord er korrekte, vil jeg ikke garantere, da det er set gennem en lup.

En latin-kyndig ville hjælpe meget, da jeg ikke har mere end den lille latinprøve.  ;D

De bedste hilsner
Anelle

Anelle Cosedis

Ok,

det ser ud til at coenobium er et kloster. Men canuti?

Kan bispegården mon have været en del af dette kloster?

Mange hilsner
Anelle

Henrik Brandt

#13
Hej Anelle,

Jeg har en gammel udgave af Odense By Historie stående. I den står, at bispeboligen efter reformationen blev flyttet til Sankt Clara Kloster, og i de følgende århundreder blev de gamle klosterbygninger benyttet, men så blev de nedrevet, og 1804-05 der blev bygget en ny bispegård på samme sted, som 1916 blev erstattet af den nuværende bispebolig. Biskopperne har altså lige siden reformationen boet på samme sted, i Klaregade, gaden er opkaldt efter Sankt Clara Kloster.

Du kan se det på Braunius' kort: http://historiskatlas.dk/image/9/51709.jpg

Jeg er heller ikke latinkyndig, men Canuti betyder Knuds. Syd for domkirken lå Sankt Knuds Kloster, men det er altså ikke der, at bispen slog sig ned.

mvh Henrik

Anelle Cosedis

Tusind tak, Henrik.

Det var dejligt, at få det opklaret.  ;D ;D ;D

Jeg er helt sikker på, at Kurt Eriksen også bliver glad for dine oplysninger.

Endnu en gang mange, mange tak.

De venligste hilsner
Anelle

Kurt Eriksen


Mange tak for info Annelle og Henrik!

Ifølge dette må man antage, at Kingo døde i Bispegården
på Sankt Clara Kloster, og at han blev bisat fra Domkirken,
hvorefter kisten blev hensat i et gravkammer i Domkirken, som
det fremgår af kirkebogen.

Hustruen fjernede så kirsten, og Kingo blev senere hensat i Fraugde
Kirke.

Det som stadig efterlyses er datoen, hvor Kingos kiste ankom til Fraugde
Kirke.

mvh


Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene

Kurt Eriksen


Til de meget interesserede:

Paul Nedergaard skriver i

Dansk Præste og Sognehistorie

1849-1949

III

Fyns Stift

side 162 - Fraugde kirke

følgende:

"Biskop Thomas Kingo blev 1703 begravet i en hvælving
under den sydlige korsarm. 1892 flyttedes hans og hans
hustrus kister op i kapellet og blev anbragt under det
anselige epitafium, som Kingo rejste over sine sviger-
forældre (sandsten og marmor) Thomas Kingos navn er ind-
føjet herpaa".

mvh
Kurt Eriksen,
3770 Allinge
Nr. 9054
Forsker i Balslev Slægten med diverse sidegrene