Søren Chistensen Hviid g.m. Maren Jonsdatter Brøndum

Startet af Carsten Hviid, 18 Jul 2014 - 09:32

Forrige emne - Næste emne

Carsten Hviid

Hej forum

Kan nogen være behjælpelig med et (for mig) uløseligt problem ?
Hvordan og hvorfor Borch navnet optræder i Hviid slægten.

Det drejer sig om Præst i Borris-Felding Søren Christensen Hviid (også kaldet Søren Christensen Borris) født 1618-død 1659
Han blev gift med Maren Jonsdatter Brøndum født i 1630. Dette er de eneste oplysninger jeg har kunnet opdrive om hende.
Iflg. Wiberg I-side 191 fik de 3 sønner og 2 døtre. De bør bære navnet Hviid.
Ingen af dem kan findes.

Men i dette ægteskab optræder der 2 børn der bærer navnet Borch, nemlig Christen Sørensen Borch født 1654-død 1717 og Maren Sørensdatter Borch, født 1666-død 1709.
Hvorfra og hvordan kommer Borch ind  i Hviid familien ?
Eller er jeg måske på vildspor ?

For mig indikerer det, at Maren Jonsdatter Brøndum tidligere har været gift med en Borch og børnene derfor er opkaldt efter hende.

Denne Borch-ægtemands eksistens kan jeg heller ikke finde spor af.
Lidt af en gåde og mange timers forgæves eftersøgning. Ethvert tip modtages med  stor tak

mvh
Carsten Hviid

Jan B. Hansson

#1
Hej Carsten

En Google søgning på Christen Sørensen Borch giver mange hits

http://kolding.nose.dk/getperson.php?personID=I78&tree=kolding

prøv at se regelsens indlæg:

CitatChristen Sørensen Borch, student 1675, født 1654 eller 1655, død 24.12.1717 i Fredericia. Forældre =
Søren Christensen Borris (hed oprindelig Søren Christensen Hviid), rektor for Varde skole 1643-1647,
Sognepræst i Sønder & Nr. Bork 1647-1659, og Maren Jonsdatter Brøndum. Der er en beretning om at S.C.Borris og hans familie under svenskekrigen flygtede til Varde, hvor S.C.B. døde. Senere blev hans lig
Stedt til hvile under altergulvet i Sønder Bork kirke.

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=54721.320;wap2

Så mon ikke Borch/Bork stammer fra Sønder & Nr. Bork

vh  Jan B. Hansson
https://xuri.dk/Genealogy
Følg de mennesker, der søger sandheden; flygt fra dem, der har fundet den (V.Havel)

Carsten Hviid

Tak for dit svar Jan B. Hansson

Jo, oplysningerne i Regelsens svar har jeg tidligere noteret mig.

Din teori (som jeg selv flygtigt har haft), går altså ud på, at Borch er en anden skrivemåde for en person der er født i (Nr./Sdr.) Bork ?
Hvis sammenhængen er SÅ simpel, giver det pludselige navnespring god mening.

Mvh og tak
Carsten Hviid

Arne Feldborg

Citat fra: Carsten Hviid [33953] Dato 18 Jul 2014 - 09:32
Det drejer sig om Præst i Borris-Felding Søren Christensen Hviid (også kaldet Søren Christensen Borris) født 1618-død 1659
Han har ikke været præst i Borris-Felding (det er iøvrigt heller ikke samme pastorat)

Hans oldefar Christen Hvid var præst i Assing - Sdr. Felding sogne
Hans farfar  Jens Christensen Hviid var præst i Borris - Faster sogne
Hans far Christen Jensen Hviid var præst  i Borris - Faster sogne
Hans bror  Jens Christensen Hviid var præst  i Borris - Faster sogne

Han selv var præst i Sdr. og Nr. Bork. Deraf tilnavnet Bork, ligesom hans far havde tilnavnet Borris fordi han var præst der.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Carsten Hviid

Mange tak Arne Feldborg for dine undersøgelser, som jeg straks har noteret mig

mvh Carsten Hviid