Anna Mathilde Thorbeline Holtzmann f. i Randers 1869, hvor blev hun af?

Startet af Ole Andersen, 18 Jul 2014 - 15:43

Forrige emne - Næste emne

Ole Andersen

Hej forum

Jeg søger oplysninger om min oldemor, Anna Mathilde Thorbeline Holtzmann. Hun blev født i Sct. Mortens sogn i Randers 2. december 1869. Hun var datter af Johan Rosendahl og Edel Margrethe Tvede.
Jeg har fundet hende i en folketælling i 1901, hvor hun var tjenestepige på en gård i Dragstrup, Essenbæk sogn, Sønderhald herred, Randers amt, men her efter kan jeg ikke finde hende.
Hun fik 3 børn, hvor jeg har fundet de 2, Frederik Ejler Holtzmann og Edele Frederikke Rosendahl Holtzmann. Den sidste som min mor mener hed Gudrun, kan jeg ikke finde nogen steder.
Min farmor, Edele Frederikke kom i pleje som lille, og har i følge min familie aldrig snakket om sin mor.
Håber der er nogle her, der kan hjælpe mig med nogle oplysninger.
God weekend

Med venlig hilsen
  Ole

Anne Mortensen

#1
Hej

Det er en hjælp at du oplyser hvor vi kan se FT 1901 - opslagsnr.

Hvor og hvornår er de 2 børn født ?

Hvorfor hedder Anna efternavnet Holtzmann - har hun været gift ?
--------------------------------------

OK ifølge dåben opslag 192 hedder faderen Rosendahl Holtzmann - så hun har vel ikke været gift.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Ole Andersen

Hej

Beklager jeg har glemt opslagsnr. Det er opslag 397.
Edele Frederikke Rosendahl Holtzmann er født 28 september 1899 i Sct. Morten sogn Randers
Frederik Ejler Rosendahl Holtzmann er født 6 januar 1896 også Sct. Morten

Venlig hilsen
Ole

Anne Mortensen

Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Anne Mortensen

Edele Frederikke Rosendahl Holtzmann er født 28 september 1899 i Sct. Morten sogn Randers

Hende finder jeg ikke - er der et opslagsnr. ?

Det 3. barn er vel/måske født i Randers - men er det en stor- eller lille søster.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Ole Andersen

Jeg forstår godt du ikke kan finde hende. Det er mig der roder rundt i personer og årstal.
Hun er født 28 september 1899, men i Essenbæk sogn, Sønderhald herred, Randers amt.
Opslag nr. 78
Det vides ikke om det var en lille eller storesøster. Hun boede i halvfjerdserne i Nordsjælland, måske Hillerød
Beklager den forkerte oplysning.
Venlig hilsen
Ole

Anne Mortensen

Hej

Anna bliver åbenbart i Essenbæk Sogn efter Edele's fødsel - mon Gudrun også er født der ?

Hvis Gudrun hedder Gudrun er hun vel også født Holzmann - måske du med held kan søge hende på Borgervice da hun har levet i 1968 hvor vi fik Cpr.nr.

Læs:

https://www.borger.dk/Sider/Det-Centrale-Personregister-CPR.aspx?segmentid=84129935-93ad-4874-8a4d-be0453797324


Oplysninger fra cpr om andre - adresseforespørgsel 


Du kan henvende dig til kommunens folkeregister, hvis du ønsker oplysninger om andre personer. De oplysninger, du umiddelbart kan få, er aktuelle navne- og adresseoplysninger - med mindre personen har navne- og adressebeskyttelse. Du kan også få at vide, om personen er død, rejst til udlandet eller er umyndig.

For at få udleveret oplysninger skal du dog kunne identificere den person, du ønsker oplysninger om ved navn samt enten fødselsdato eller adresse.

Hver henvendelse koster op til 75 kr. (2014)

Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Ole Andersen

Hej
Tusind tak for disse oplysninger, jeg vil prøve Borgerservice, som du foreslår.
God weekend
Ole

Mette R Francke

#8
Hei

En navnsøster , eller er det henne med feil fødselsår ?

Anna Mathilde Torberin Holtzmann , 2-12-1873 , Randers
Stillinger: Tjp.
http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2199105&searchname=polit_adv

Ft 1913 København Hornemannsgade ,oppslag 7.
Her er Anne Mathilde sitt fødselsår 1869

Mette
Mette R Francke

Ole Andersen

Hej
Hvor er det dejligt at stå op på en solbeskinnet lørdag morgen, og se der er en der har fundet spor af min oldemor.
Jeg er sikker på, det er hende i politiets register, med et forkert fødselsår. Der kan ikke være flere med det samme navn og samme fødselsdato, så det må være hende. Det er i hvert fald hende, du har fundet i Hornemannsgade, så nu har jeg et spor, at følge op på.
Det giver også god mening, at det 3. barn er født i København, da jeg ikke kan finde hende her i Jylland.
Nu mangler jeg bare at finde ud af, hvor og hvornår oldemor døde.
Tusinde tak for din hjælp og oplysninger
Med venlig hilsen
Ole

Ole Andersen

Hej
Er der mulighed for at finde hende i begravelsesprotokoller på Stadsarkivet. Kan man søge bare på navn eller skal man bruge flere oplysninger.
Venlig hilsen
Ole

Mette R Francke

Hei

Har du sjekket ft for 1921 ?

Jeg klarer ikke å tyde den siste adressen på hennes blade .


Mette
Mette R Francke

Pia Christensen

Pia Christensen
Fredericia :-)

www.piachristensen.dk

Inger Toudal

Hej Ole

Her kan du læse om de københavnske begravelsesprotokoller:
http://www.kbharkiv.dk/wiki/Begravelser_i_K%C3%B8benhavn

FT-1921, København, Randersgade, opslag 77, nederst:

Anna Mathilde Holzmann f. 18/2-1870 i Randers.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Pia Christensen

#14
Anna Mathilde findes i FT 1921 København, Randersgade opslag 77

Hun er ikke at finde på adressen i FT 1925

Mvh Pia
Pia Christensen
Fredericia :-)

www.piachristensen.dk

Ole Andersen

Hej
1000 tak for alle de gode oplysninger fra jer alle. Jeg kommer nærmere hendes død hver gang, der kommer nye oplysninger. Jeg vil prøve med begravelsesprotokollerne, og så se om jeg finder ud af det til sidst.
Tak for al hjælp
Venlig hilsen
Ole

Inger Holzmann

Min tidligere svigerfar, Ib Chr holzmann var søn af Edele Frederikke Holtzmann. Jeg er interesseret i at vide mere om deres baggrund. Det er blevet fortalt, at de var efterkommere af kartoffeltyskere.

Elisabeth Nielsen

Jeg tror det er en skrøne at Holtzmann er kartoffeltysker, navnet findes ikke over de tyskere, der kom til Alheden i 1759.
hilsen Elisabeth

Henning Olsen Skjoldager

#18
Hej Ole.
Jeg ved ikke, om nedenstående er til nogen hjælp for dig?

Min far var senest fra 9-måneders alderen i pleje hos en Lars Johan Rosendahl Holtzmann og dennes hustru i kælderen på Vestre Boulevard 34 i København. Jeg har ægteparret og min far i folketællingen fra 1925.
Lars Johan Rosendahl Holtzmann har jeg fundet født i Vor Frue, Aarhus den 1. juni 1879. Forældrene er (jeg kan ikke læse hans beskæftigelse) Johan Frederik Wilhelm Holtzmann og Maren Kirstine Larsen (34 år).

I folketællingen for 1930 Vestre Boulevard 34 står Lars Johan Rosendahl Holtzmann som fraskilt, og hverken hustru eller min far er anført. Vestre Boulevard 34 er vist nu H.C. Andersens Boulevard.

Johan Frederik Wilhelm Holtzmann boede Søndergade 38 i Aarhus. Jeg har fundet dem i folketællingen for 1880, opslag 90.

Venlig hilsen
Henning Skjoldager
Venligst
Henning Skjoldager
7620

Ole Andersen

Hej Elisabeth, Inger og Henning

Jeg kom ved en fejl til at sende en mail direkte til Elisabeth, så er der jo ikke andre, der kan se at Holtzmann familien ikke er kartoffeltyskere.
Nicolaj Christopher Holtzmann kom til Danmark som garver. Han giftede sig med Maren Poulsdatter Møller i Horsens 1794. De flyttede til Granslev, Viborg amt.

Til Inger
Jeg sender en mail direkte til dig.


Til Henning
Jeg kender de fleste af dine oplysninger. Jeg ved godt at Lars Johan Rosendahl Holtzmann boede i København, og han blev skilt på et tidspunkt, men jeg har aldrig fundet ud af, hvor konen blev af.

Lars Johans far Johan Frederik Wilhelm Holtzmann er bror til min oldemor, som denne tråd startede med

Venlig hilsen
Ole


Ole Andersen


Hej

Skal lige oplyse, at efterlysningen Anna Mathilde Thorbeline Holtzmann, som startede denne tråd, stadig gælder. Jeg søger tidspunkt og sted for hendes død. Jeg har ikke kunnet finde hende i begravelsesprotokollerne i København eller andre steder.
Hun kan selvfølgelig være flyttet fra byen eller blevet gift og derfor skiftet efternavn.
Håber der er nogen der kan hjælpe.
Venlig hilsen
Ole

Lars Erik Bryld

Gudrun kender jeg intet til, men i 1906 fik din oldemor også en søn i Voldum Sogn, opslag 53:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=172638#172638,28984880

Denne søn fandt jeg under borgerlige vielser i København, hvor han den 29. januar 1936 giftede sig med en Bryld født 1910 (i Ølgod). På dette tidspunkt boede gommen i Århusgade 58 og var fraskilt.

Jeg er nu ikke så meget interesseret i din oldemor som i din farmors formodentligt ganske ukendte halvbror og hans videre skæbne, men det kan da være, at tingene hænger sammen.

Ole Andersen

Hej Lars Erik

Beklager det tog lidt tid, inden jeg fik svaret, men jeg troede faktisk ikke , der kom mere på denne tråd.

Jeg kender godt til Johan, men om min farmor gjorde, er jeg mere i tvivl om.
Min far havde fået opsnuset, at farmor havde en søster, og havde efter en større eftersøgning fundet hende på Hillerød kanten. Han fik hende til at komme til min farmor og farfars guldbryllup i 1972, og det var første gang i 65 år, de så hinanden.
Jeg tror Ane Mathilde satte sine børn i pleje og ikke havde meget kontakt med dem.
Der er også en halvbror mere: Frederik Ejler Rosendahl Holtzmann, født 6/1 1896 Sct. Morten sogn i Randers.

Jeg er glad for oplysningen om Johan Rosendahl Holtzmann. Det, jeg har på ham er fødslen, og hans bryllup med Anna Karoline Kristensen i Rud kirke, Randers amt 31 oktober 1928, og hans datters fødsel: Marion Solvejg Holtzmann, 28 august 1929, Halling sogn, Randers amt.
Han er så åbenbart blevet skilt, og flyttet til København, hvor han så bliver gift igen.
Hvad der sker senere, har jeg ingen anelse om.

Venlig hilsen
Ole

Lars Erik Bryld

Marion døde 28 juli 2006 og er begravet på Vestre Kirkegård, Århus. Hun havde ikke noget giftenavn.

Der findes en del personer af navnet Bryld Holtzmann ovre i det jyske, så jeg antager, at familien flyttede tilbage til hovedlandet.

Ole Andersen

Hej

Tak for denne oplysning om Marion, den havde jeg ikke fundet.
Hun bliver gift med Tage Arent Glavind Madsen i Sct. Mortens kirke i Randers den 11 januar 1948.
De får en søn: Bjarne Glavind Madsen 1949 i Sct. Peders sogn i Randers. Jeg har ikke fundet flere endnu.
Venlig hilsen
Ole