Rakkerpigen Ane Marie Justdatter

Startet af Annette Damgaard Hansen, 21 Jul 2014 - 23:28

Forrige emne - Næste emne

Annette Damgaard Hansen

Kære alle!

Jeg søger hjælp til at finde ud af hvem Rakkerpigen Ane Marie Justdatters forældre og morforældre var. En god ven har fortalt at Anne Chatrine Thygesdatter var mormor til Ane Marie Justdatter.

Mormoderen? Anne Chatrine Thygesdatter blev født i Sunds sogn ca. 1730 og døde i Talund, Ørre sogn ca. 1770. Hun var gift med Jens Pedersen Waad f. ca. 1708 og død i Ørre sogn 8. feb. 1765 og med Thomas Pedersen Waad/Thaulund f. 1737 og d. 1804.

Jeg har forstået det sådan at Anne Chatrine Thygesdatter skulle have en datter ved navn Zidsel Pedersdatter gift med Just Pedersen Studsgaard. De skulle have fået datteren Ane Marie Justdatter, men også en anden datter, der forsvandt på heden og aldrig vendte tilbage, hvilket præsten har kommenteret i Snejbjerg kirkebog- det har jeg dog ikke fundet. Jeg finder dog en Ane Marie Justdatter Studsgaard konfirmeret i 1810.

Jeg kan desværre hverken finde frem til, om Anne Chatrine Thygesdatter er mor til Zidsel, eller om Zidsel er mor til Ane Marie Justdatter, og håber derfor at nogen kan hjælpe mig på vej.

Anne Chatrine Thygesdatter er kusine til min tip4 oldemor Appelone Pedersdatter g.m. Hosekræmmer Niels Madsen Royen og Ane Marie Justdatter muligvis grandkusine til min tipx2 oldemor Christine Agerskov g.m. Købmand Jens Damgaard i Holstebro.

Jeg har dette link om Ane Maris Justdatter
http://rakker.dk/individual.php?pid=I1405&ged=Rakker%20Databasen

mvh Annette


Arne Feldborg

#1
Den korte version:

Just Pedersen var gift 2 gange:
#1  -  viet 24 jun 1793, Snejbjerg med: Sidsel Thomsen   født 6 jan 1777, Thalund, Ørre - død Omk 1800, Studsgaard, Snejbjerg

#2  -  viet 6 jul 1801, Sunds med: Maren Eriksdatter   født 14 nov 1779, Sdr. Felding

Han havde 7 børn:
Anne Marie Justesen      f      02 Jun 1794      Snejbjerg      Just Studsgrd & Zidsel Thomasdr
Anne Cathrine Justesen      f      27 Feb 1797      Snejbjerg      Just Studsgaard & Zidsel Thomasdr
Birthe Anne Sophia Justesen      f      31 Mar 1800      Snejbjerg      Just Pedersen & Zidsel Thomasdr

Peder Justesen      m      28 Nov 1802      Snejbjerg      Just Pedersen & Maren Eriksdr
Laust Justesen      m      26 Dec 1804      Snejbjerg      Just Pedersen &
Sidsel Justesen      f      30 Mar 1807      Snejbjerg      Just Pedersen & Maren Eriksdr
Erich Justesen      m      16 Jul 1809      Snejbjerg      Just Pedersen & Maren Eriksdr

Ved ægteskabet med Sidsel Thomasdatter overtager Just Pedersen gården Studsgaard i Snejbjerg sogn som hun havde arvet efter sin morbror. Just beholder den til sin død i 1810.

Moderen til de tre første børn, Sidsel Thomasdatter, er født 6 jan 1777 i Thalund, Ørre som datter af Thomas Christensen og Anne Cathrine Thygesen (i hendes andet ægteskab).

Anne Cathrine Justsdatter (født 1797) for i november 1805  vild i Heden og blev først fundet 3 Uger efter, hun blev begravet 15 dec 1805. Dette iflg Sulkjær. Men jeg tror det måske er Birthe der farer vild.

Ja. Det er Birthe der farer vild. Anne Kathrine bliver gift og bor i Vorgod.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Annette Damgaard Hansen

Tusind tak Arne.

Det er da en hjerteskærende historie med både Anne Cathrine og Ane Marie Justsdatter. Jeg kan se, at mine problemer skyldes, at jeg har givet Zidsel den forkerte far.

vh Annette

Annette Damgaard Hansen

#3
Hej Arne

Jeg har slået op i Kirkebogen på 15 dec 1805 i Snejbjerg - efter din anvisning -  og kan se, at det er Birthe Anne Sophia Justdatter, der bliver begravet her - 5 år, 8 uger og tre dage gammel.

Kb: Snejbjerg, Hammerum, Rngkøbing opslag 33. Desværre kan jeg ikke helt læse ret meget af teksten.

Vh Annette

Arne Feldborg

#4
Jeg læser:

Den 15de December
blev Justes Datter
Birthe Sophia
i Studsgaard begra-
vet gl. 5 Aar og 8
Maaneder, 3de Uger
og 5 Dage. Hun  om-
kom paa en ynkelig
Maade ved at fare
vild i Heden, døe
der, og først funden
3de Uger efter at
hun var bleven borte
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Annette Damgaard Hansen

Hej Arne.
Tak igen for hjælpen. 
vh Annette


Arne Feldborg

Just Pedersen kommer fra Rødding i Vildbjerg, i 1787 er han i Vildbjerg Præstegaard.

Jeg mener iøverigt også, at det er 'rakkerpigen' Anna Maria der her er vendt tilbage til sin hjemegn:
Fkt-1834; Snejbjerg - Albek ; 62; et huus
340; Christen Nielsen; m; 42; gift; Ernærer sig af stedets avling
341; Bodil Johanna Larsdatter; k; 54; gift; Hans kone
342; Hans Øllgaard Christensen; m; 14; ugift; Deres søn
343; Anna Maria Justesdatter; k; 40; ugift; Fattiglem og sindssvag

Fkt-1840; Snejbjerg - Ørskou bjerg ; 20; - m. 1 fam
115; Niels Jacobsen; m; 35; gift; Huusfader, lever af sin auling
116; Anne Christensdatter; k; 40; gift; Hans kone
117; Christen Nielsen; m; 12; ugift; Deres børn
118; Jakob Nielsen; m; 9; ugift; Deres børn
119; Maren Kirstine Nielsdatter; k; 5; ugift; Deres børn
120; Mette Kirstine Nielsdatter; k; 2; ugift; Deres børn
121; Anna Maria Justesdatter; k; 46; ugift; Indliciteeret af fattigvæsnet
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Annette Damgaard Hansen

#7
Ja, det ser da sådan ud, og her fremstår hun som sindssvag. Jeg undrer mig over, hvordan man definerer en rakker. For mig virker det som om  Anna Maria Justesdatter har været udsat for nogle traumatiske oplevelser, der gør, at hun ikke kan finde fodfæste.

Jeg kan se, at hun var barn/ung da forældrene døde. Moderen døde tidligt og faderen døde, da hun var 15 år gammel, kan jeg se. Den 5 årige søster omkommer på heden, da hun er 11 år. Hun bliver "besvangret" (eller måske voldtaget) af herren i huset et sted og stikker af fra et andet sted, fordi hun bliver behandlet dårligt af husets herre Niels Tvermose, som jeg går ud fra må være søn? eller efterkommer af Mads Christensen Fonnesbæk fæster af Tværmosegård??  

Men er en rakker udelukkendende en der rakker rundt og ikke kan finde fodfæste - det vi i dag kalder en utilpasset?  Og hvad er egentlig forskellen på Rakkere, kjæltringe, skøjsere og tatere?. Tatere går jeg ud fra er en slags omvandrende sigøjnere - eller hvordan hænger det nu sammen?

Vh. Annette

Annette Damgaard Hansen

#8
Jeg har ledt efter Anne Cathrine Justsdatter i Vorgod, men finder hende ikke. Jeg har kigget folketællinger anno 1834 fra Skjern sogn, hvor jeg tror Vorgod hører til, men finder hende ikke. Det kunne  være interessant at vide, hvordan det gik denne søster.

Jeg har der i mod fundet en Anne Cathrine Justdatter gift med Axel Jensen som er født 16. november 1825 i Lem sogn, men han er noget ung i forhold til hende, der skulle være født 27 Feb 1797 - så jeg tvivler på det er den rigtige Anne Cathrine Justdatter

Axel Jensen findes på rakkerdatabasen
http://www.rakker.dk/individual.php?pid=I1292&ged=Rakker%20Databasen

vh. Annette

Svend Aage Nielsen

Her har du Anne Cathrine i fkt i Vorgod:

Ringkøbing, Bølling, Vorgod, Fjelstervang, Et huus, 13, FT-1834
Hendrik Lauritz Christensen 36 Gift Huusmand
Ane Kathrine Jostdatter 38 Gift Hans kone
Jost Christian Hendriksen 5 Ugift Deres barn
Sidsel Marie Hendriksen 4 Ugift Deres barn
Peder Henriksen 2 Ugift Deres barn
Ane Marie Jacobsdatter 80 Enke Mandens moder, forsørges af ham
Mariane Jensdatter 21 Ugift Tjenestepige

Ringkøbing, Bølling, Vorgod, Fjelstervang, Et huus, 1, FT-1845
Henrik Lauridsen 47 Gift Huusmand, lever af sin jordlod Sneiberg Sogn, [Snejbjerg], Ringkøbing Amt
Ane Kathrine Justdatter 48 Gift Hans kone Do Sneiberg Sogn [Sneibjerg] Ringkøbing Amt
Peder Henriksen 12 - Deres børn Her i sognet [Vorgod]
Ane Marie Henriksdatter 11 - Deres børn Do Her i sognet [Vorgod]
Ane Sophie Henriksdatter 9 - Deres børn Do Her i sognet [Vorgod]
Christen Henriksen 5 - Deres børn Do Her i sognet [Vorgod]
Peder Sørensen 36 Gift Huusmand og dagleier Assing Sogn, Ringkøbing Amt
Lene Kathrine Nielsdatter 25 Gift Hans kone, strikker strømper Gjellerup Sogn, Ringkøbing Amt
Søren Veielgaard Pedersen 3 - Deres barn Her i sognet [Vorgod]

Hun døde i 1845
Her er mand og børn:
1.   Anne Cathrine Justesdatter, født 1797 i Studsgaard (datter af Just Pedersen og Sidsel Thomasdatter), døbt 27.02.1797 i Snejbjerg, død 03.06.1845 i Fjelstervang i Vorgod sogn, begravet 08.06.1845 i Vorgod.

   Hun blev gift med Henrik Laurids Christensen, 26.10.1828 i Snejbjerg kirke, født 1798 i Snejbjerg, døbt 15.10.1798 i Snejbjerg, død 15.01.1853 i Fjelstervang i Vorgod sogn, begravet 23.01.1853 i Vorgod.
   Henrik: Søn af Christen Henriksen Parcell og hstr. Anne Marie Jacobsdatter.
   Husmand i Fjelstervang.

            Børn:
            i.   Just Christian Henriksen, født 08.07.1829 i Amtrup Huse i Snejbjerg sogn, døbt 12.07.1829 i Snejbjerg kirke, død eft. 1834.
            ii.   Zidsel Marie Henriksdatter, født 09.02.1831 i Fjelstervang i Vorgod sogn, døbt 13.02.1831 i Vorgod kirke, død eft. 1850.  1850 tjenestepige i Timring.
           iii.   Peder Studsgaard Henriksen født 24.02.1833.
            iv.   Anne Marie Henriksen, født 16.09.1834 i Fjelstervang i Vorgod sogn, døbt 02.11.1834 i Vorgod kirke, død eft. 1860.  1860 tjenestepige i Nr. Vium.
            v.   Ane Sophie Henriksen, født 09.01.1837 i Fjelstervang i Vorgod sogn, døbt 19.03.1837 i Vorgod kirke.
           vi.   Christen Henriksen født 29.10.1840.

mvh
Svend Aage Nielsen

Annette Damgaard Hansen

Kære Svend Aage Nielsen

Tak for hjælpen. Det ser da ud til, at det gik hende lidt bedre end de to andre. Kan se hun staves anderledes her: Ane Kathrine Jostdatter / Anne Cathrine Justsdatter - så er det nok derfor, jeg ikke kunne finde hende i første omgang.

Mvh. Annette Damgaard


Arne Feldborg

Citat fra: Annette Damgaard Hansen [19054] Dato 22 Jul 2014 - 01:35
Men er en rakker udelukkendende en der rakker rundt og ikke kan finde fodfæste - det vi i dag kalder en utilpasset?  Og hvad er egentlig forskellen på Rakkere, kjæltringe, skøjsere og tatere?. Tatere går jeg ud fra er en slags omvandrende sigøjnere - eller hvordan hænger det nu sammen?
Det emne kunne der skrives tykke bøger om, og det er der for såvidt også gjort. Nogle dog mere nøgterne end andre, for nu at sige det pænt. Personlig anbefaler jeg H. P. Hansens tobindsværk "Natmændsfolk og Kjæltringer".

Rakkere, kjæltringe, skøjsere (skal være skøjere), tatere og natmandfolk er, skønt det egentlig er forskelige begreber, i daglig tale blevet en fællesbetegnelse for den gruppe af folk der pga. arv eller miljø ikke kunne indpasse sig i 17- og 1800 tallets borgerlige kultur og opfattelse af tingene og derfor blev udstødt af samfundet.

Nogle som Anna Maria Justesdatter her er egentlig slet ikke en del af det miljø, men er bare komet i dårligt selskab i en periode, og så blevet slået i hartkorn med dem hun var i selskab med (sig mig hvem du omgås, osv.).

Andre var født ind i miljøet og kunne, selvom de måske gerne ville, ikke løsrive sig fra det pga. både egne og vel især anders fordomme.

Iblandt var der naturligvis også mange der befandt sig bedst i det miljø, og som hverken kunne eller ville leve et normalt liv.

Rakkeren var oprindelig betegnelsen for bødlens medhjælper, samt ham der slæbte døde dyr ud fa byerne og flåede dem.. Han var ofte også skorstennsfejer og / eller natmand (tømte lokummer), og da meget af dette arbejde var 'urent' blev den der udførte disse erhverv og urene.

Kjæltringer og Skøjere var de betegnelse de selv brugte om sig selv. Måske især dem der vandrede omkring på de store jydske heder.

Tatere derimod er oprindeligt betegnelsen for sigøjnere (idag romaer), men er fejlagtigt også blevet brugt om de her nævnte folk.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Annette Damgaard Hansen

#12
Jeg læste engang for mange år siden i midt 70'erne H.P. Hansens bog - ikke på grund af slægtsforskning, men fordi jeg er opvokset i Ulfborg (mellem hav og hede), og var nysgerrig.

Jeg tror jeg må have fat i den igen, for det overrasker mig virkelig at Anne Marie Justdatter betegnes som rakker, netop fordi hun ikke er født ind i det. Hun kan jo umuligt være rakkertøs med de jobs de havde, med mindre hun "lå i" - som man sagde - men dem??. Men det gjorde hun måske også. Jeg kan ikke bedømme om de mænd, der har gjort hende gravid, var rakkere - eller snarere nogen, der misbrugte hende??

Wikipedia skriver følgende:
Tatere var en betegnelse på romaer i Danmark.
Betegnelsen tatere benyttedes samtidigt med ordet sigøjnere. Ordet tater kommer af tatar. Tidligere mente man at taterne/sigøjnerne var tatarer, der via Indien var kommet til Europa i 16 - 1700-tallet.

Tater betegnede også en fattig, omstrejfende person, der ernærede sig ved dårligt betalt arbejde som for eksempel natmand. Myter påstod, at tatere talte et særligt kodesprog, der var uforståeligt for andre.

Ud fra dette vil jeg da egentlig hellere kalde hende den mere overordnede betegnelse tater, da hun jo netop ernærede sig ved dårligt betalt arbejde og strejfede rundt.

vh Annette

Arne Feldborg

Ordet Tater er som nævnt en total misforståelse i den her sammnehæng, men desværre har det vundet indpas i sproget. Bla. fordi nogle i tidligere tider har troet at det var to ting ud af samme oprindelse, hvilket det jo netop ikke er.

Det vil efter min menig være en misforståelse at kalde Anna Maria for tater bare fordi hun i en periode af sit liv har været i dårligt selskab og derfor er kommet til at optræde i en retsag eller to.

Annemarie var bare en ganske almindelig bondepige, af god familie iøvrigt, der en overgang skejede lidt ud. Måske har hun være lidt småt begavet (fkt benævner hende som åndsvag, men det er nok også en overdrivelse) eller hun kan have haft andre problemer, blevet gravid i utide, eller hvad ved jeg.

Ihvertfald er hun blot een skæbne blandt mange andre jævne folk børn på den tid.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Annette Damgaard Hansen

#14
Ja, helt enig Arne, det vil jeg give dig ret i.

Jeg læste godt dette:

CitatTatere derimod er oprindeligt betegnelsen for sigøjnere (idag romaer), men er fejlagtigt også blevet brugt om de her nævnte folk.

Det er kun i forhold til wikipedias formulering, det kunne anvendes - men det ville ikke være rigtigt. Men det kan vel sammenlignes lidt med, at man pludselig er begyndt at kalde et velfungerende almen boligbyggeri for Ghetto, kun fordi, der bor en vis procentdel på overførelsesindkomst. Det har heller intet med Ghetto at gøre, må man sige :D

Men jeg vil sige det sådan, at hvis Anne Marie var rakker, så ville min  tip-oldemor Christiane Pedersdatter Skov tilnærmelsesvis også høre til den kategori. Hun fik to børn uden for ægteskab og rykkede fra det ene job til det andet. Hun var født i Ryde sogn og døde i Sdr. Felding som fattiglem. Hun hun blev gift med min tipoldefar Knud Olsen Gade. Trods et fattigt liv blev to af deres børnebørn Kundsine og Petrine Pedersen Gade gift med to sønner fra Lergrav, Aulum - Kristen Skjærlund Damgaard og Peder Lundsgaard Damgaard. Min tipoldemor er dog aldrig blevet betegnet som rakker, selv om hun havde en forvirret start på livet - måske fordi hun aldrig fødte i dølgsmål, aldrig røg i spjældet og blev gift med en god mand?

mvh. Annette




Annette Damgaard Hansen

#15
Hej igen.

Jeg har nu fundet Ane Marie Justdatters fars nekrolog i Kirkebogen. Måske nogen kan være interesseret i det: KB, 1799 - 1816, Snejbjerg, Hammerum, Ringkøbing, opslag 63.

Onsdagen den 25de Januarii blev Gaardmand Just Pedersen af Studsgaard begravet gammel 52 Aar. Han var en hæderlig Mand saavel i sine Ægteskaber :/Han havde været 2de Gange gift :/ som og i sit forhold til andre og i Omgang med andre. Hans Død indtraf 4 Uger efter at hans sidste Hustru den elskværdige Maren Erichs Datter var begravet og hans død var meget hastig og uforventet, thi da han en Morgen ville røgte sine Kreature og ville gaae ind faldt han om og reiste sig aldrig meere. Han fandtes liggende i Gaarden med næsten intet kiendetegn til Liv og gav blot nogle faa Suk uden at kunde komme til at tale et eneste Ord. Et Slag eller Stikflod endte hans Dage. Gud glæde ham i Opstandelsen.

Jeg førsøger nu at finde Anne Maries mor Zidsel Thomasdatters død. Den lille Birthe Sophia, der omkommer på heden er født 1 Mar 1800 og faderen Just Pedersen i Studsgård gifter sig igen d. 6 jul 1801 med Maren Eriksdatter.

Zidsel må altså være død mellem 1. marts 1800 - 6 juli 1801. Hun var 23 år, da hun døde.
Jeg finder et dødsfald, der måske kan være hende: KB 1799 - 1816 Snejbjerg, Hammerum, Ringkøbing - opslag 9

Her kunne der stå:
-------------- Studsgaard, Onsdagen 10 Decembrii blev ------------------- hustru begraven Gl 23 (33 aar)

Jeg er i tvivl om det er hende og i tvivl om ordlyden?

Arne:
Jeg har nu fået læst en del om Anne Marie Justdatter på Rakker.dk og man må da sige, at selv om hun ikke kom af rakkerslægt, men af bonde- og hosekræmmerslægt, så endte hun i hvert fald som "ægte rakkertøs" kva hendes forhold til Anders Ctristian Hansen Nørager. Jeg kan se, at hendes søn Hans Andersen løb omkring med Kirsten Marie Jøgrensdatter Grønning. Det er lidt sjovt, da en af mine gode venner er en Grønning efterkommer.

Umiddelbart kan jeg ikke se, at de fik børn, men jeg kan se at hans søster Maren Andersdatter havde et barn, hvad mon der blev af dette barn?
Citat
Hendes Forældre er den nuværende Forbedringshuus Fange Hans Christian Hansen Nørager og Ane Justdatter, der hører under Simested Fattigvæsen. Hendes Kjereste er den nuværende Forbedringshuus Fange Hans Rasmussen, men hvem hun har et 3 Aar gammel Barn, og ogsaa hendes Broder Hans Andersen er i Forb. huuset.

Mvh. annette

Arne Feldborg

CitatJeg er i tvivl om det er hende?
Det er det ikke.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Annette Damgaard Hansen


Arne Feldborg

Ja, undskyld det korte svar. Jeg har tidligere forgæves søgt efter hende begravelse i Snejbjerg i den periode.

Pastor Fabricius var, som det også fremgår, en meget omhyggelig mand der også ofte gav de begravede et par ord med på vejen. Så jeg synes det lyder ret usandsynligt, at han skulle have glemt at indføre en begravelse i kirkebogen. Men begravelsen kan jo af een eller anden grund være sket et andet sted.

En anden teori kunne måske være, at hun er død og begravet allerede i slutningen af 1799 (hvor pastor Leths helbred var for nedadgående og pastor Fabricius endnu ikke vat tiltrådt), og at Birthe så først er blevet døbt nogle måneder senere. Men det lyder af flere grunde (som feks. notatet ved Birthes dåb og den præcise angivelse af hendes alder da hun dør) også usandsynligt.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Annette Damgaard Hansen

Det kan være Pastor Leths' helbred har været så skidt, at han har glemt at føre hende til bogs. Jeg har kigget i Ørre sogn, der er vist heller ikke noget.

vh Annette

Helle Nielsen

Hej Annette

Jeg er desværre overbevist om, at der er sket en sammenblanding af oplysninger om 2 forskellige kvinder under navnet Anne Justdatter på rakker.dk.

Her er igen linket til Anne Justdatter:
http://rakker.dk/individual.php?pid=I1405&ged=Rakker%20Databasen

Den ene er din slægtning Anne Marie Justdatter, som er anført som værende født i Snejbjerg sogn og forhørt ved Bølling-Nørre Horne herreders ret i 1830.

Den anden Anne Justdatter blev indsat i Viborg tugthus den 27 januar 1838.
Der står i tugthusprotokollen, at hun var 44 år gammel, født i Havbro sogn, konfirmeret og forsørgelsesberettiget i Simested sogn og havde 1 søn og 3 døtre.
- Hun blev formentlig døbt i Havbro sogn den 5 maj 1793. Forældrene var Just Jensen og Maren Hansdatter i Sønder Havbro (Havbro, Års, Ålborg, 1746-1813, AO 28 (Ny udgave)).
Hendes konfirmation i Simested sogn 1812 ses: Simested, Rinds, Viborg, 1803-1813, AO 36 (Ny udgave).
- Ifølge Anton Gaardboe skal Anders Christian Hansen Nørager have mødt hende, da hun var tjenestepige hos præsten i Kongens Thisted. Se teksten fra "Himmerlands Rakker - dagligliv og livsvilkår", som er knyttet til Anders Christian Hansen Nørager på rakker.dk.
(AO-opslagsnumrene refererer herefter til de "gamle" udgaver af kirkebøgerne)
- Parret fik følgende børn :
5 november 1816: Hans Andersen (Vinding, Ulfborg, Ringkøbing, 1815-1825, AO 3).
2 april 1819: Maren Andersdatter (Sevel, Ginding, Ringkøbing, 1815-1822, AO 22).
10 november 1824: Karen Marie Andersdatter (Bislev, Hornum, Ålborg, 1812-1835, AO 70).
11 januar 1828: Just Andersen (Lundby, Slet, Ålborg, 1813-1831, AO 25). Han døde den 3 februar 1829 (Sebber, Slet, Alborg, 1826-1851, AO 212).
3 maj 1830: Abelone Andersdatter. I kirkebogen er der nævnt, at moderen var fra Havbro (Bislev, Hornum, Ålborg, 1812-1835, AO 100).
- Drabet på Andreas Olesen i foråret 1837 og den efterfølgende retssag m.v. betød formentlig at Anders Christians og Anne Justdatters samliv ophørte. Efter hendes afsoning i tugthuset blev hun sendt Simested sogn, hvor hun ses ved hver eneste folketælling frem til hendes død som 66-årig den 31 marts 1860 (Simested, Rinds, Viborg, 1853-1869, AO 166).
Ved folketællingen i 1845 var hendes 15-årige datter Abelone hos hende. Der står her, at denne pige var født i Bislev sogn.
Datteren Karen Marie har ligeledes opholdt sig i Simested sogn, hvor hun var til konfirmation i  1840 (Simested, Rinds, Viborg, 1813-1852, AO 261).
- Anton Gaardboe nævner forøvrigt også, at Anne Justdatter på hendes gamle dage boede i Simested (Igen: "Himmerlands Rakker - dagligliv og livsvilkår").

Så alt, hvad du i denne tråd har fundet frem til vedrørende din Anne Marie Justdatters forældre og søskende m.v., er naturligvis helt korrekt.
Og det fremgår jo også klart af teksten fra 1830, at hun i en periode har strejfet om i landet.
- Men det var altså ikke hende, der i en årrække levede i et naturligt ægteskab med Anders Christian Hansen Nørager.

Hilsen
Helle

Bent Jacobsen

Annette Damgård Hansen jeg har med glæde læst din tråd om Ane Marie Justdatter, men jeg kan ikke finde ud af hvilken dato jeg skal bruge som hendes dødsdag da jeg ikke kan finde den i KB. kan du hjælpe mig med hendes dødsdato sogn herred og amt.
Jeg vil høre dig om du har noget på Hans Andersen og Kirsten Marie Jørgensdatter.
På forhånd tak.
Venlig hilsen

Bent Jacobsen
2740-Skovlunde

Annette Damgaard Hansen

Hej Bent

Som jeg husker det, er der to: Anne Marie Justdatter og Anne Justdatter. Hende der tilhører min sideslægt er Anne Marie Justdatter, datter af Just Pedersen Studsgaard og Zidsel Thomasdatter, mens den anden Anne Justdatter er datter af Just Jensen og Maren Hansdatter i Sønder Havbro. De to er blevet rodet sammen med Anne Marie Justdatter i rakkerdatabasen.
http://www.rakker.dk/individual.php?pid=I1405&ged=Rakker%20Databasen

Så vidt jeg kan se tilhører Hans Andersen og Kirsten Marie Jørgensdatter sidstnævnte Anne Justdatter, så dem har jeg desværre ikke noget på. Måske du kan finde et eller andet på rakkerdatabasen:
http://www.rakker.dk/index.php?ctype=gedcom&ged=Rakker%20Databasen

Vh Annette Damgaard

Helle Nielsen

Hej Bent og Annette

Det er helt korrekt. Der var blandt 1800-tallets omrejsende både en Anne Marie Justdatter og en Anne Justdatter.

Her kan man finde lidt supplerende oplysninger om Anne Marie Justdatter fra Snejbjerg:

Hammerum herredsfoged, politiprotokol 1826-1827, opslag 136
1827: Vedrørende Anne Marie Justdatters forsørgelsessted. - Sag nr. 10/1827
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16996672#121926,35139953

Hammerum herredsfoged, politiprotokol, 1827-1831, opslag 45
1828: Vedrørende Anne Marie Justdatter. - Sag nr. 10/1827
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16996672#121927,35140147

Hammerum herredsfoged, politiprotokol, 1827-1831, opslag 217
1830: Anne Marie Justdatter. - Sag nr. 38/1830
(Forhør af Anne Marie Justdatters værge morbroderen Christen Thomsen af Hollingholt i Sunds sogn)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16996672#121927,35140319


Og her er en sag mod Anne Justdatter fra Havbro og kæreste Anders Christian Hansen Nørager.

Skodborg-Vandfuld herredsfoged, politiprotokol, 1806-1819, opslag 119, 122
1816: 3 pasløse personer pågrebet i Gudum sogn
1. Anders Christian Hansen Nørager, 41 år, født i Nørager, Durup sogn, Ålborg amt, forældre natmand Hans Christian Ryde og Karen Nielsdatter, hans far var rømt 19 år tidligere, moderen opholdt sig i Durup sogn i et lille umatrikuleret hus under Nøragergaards gods. Anders Christian var gift med Anne Marie Jørgensdatter (Muligvis en fejl, da hans hustru ellers normalt brugte efternavnet Thomasdatter), de havde 2 sønner og 2 døtre, desuden var en søn og en datter døde, han havde forladt konen, da de ikke kunne enes. Han levede nu sammen med Anne Justdatter, som han ventede et barn med, de havde været i Madum for at besøge hans morbror Christen Beck (Se Christen Nielsen Bæk på rakker.dk)
2. Anne Justdatter, 24 år, født i Havbro sogn ved Løgstør, forældrene var Just Christensen og Maren Hansdatter, efter faderens død var moderen blevet gift med Peder Christensen og boede nu i Gislum sogn ved Hobro, hun var konfirmeret i Simmested, havde levet sammen med Anders Christian i 1 1/2 år, en søn af dem var blevet begravet i Gislum.
3. Daniel Jensen (Daniel Jensen Ultang), 20 år, født i Ejsing sogn, faderen var Jens, moderen hed Susanne Henriksdatter.
(Sagen fortsætter muligvis i justitsprotokollen?)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20411681#307923,63158542

Jeg har ikke ret mange oplysninger om deres søn Hans Andersen og svigerdatteren, men ved dog, at Hans afsonede endnu en dom i Viborg tugthus. Parret kom til at bo i Vinding sogn, hvor de 6 juli 1845 stod faddere ved Jørgen Andersens og Anne Marie Andersens barns dåb og selv fik et barn døbt 24 maj 1847. Desuden har jeg noteret, at de senere flyttede til Vind sogn.

Venlig hilsen
Helle

Annette Damgaard Hansen

#24
Hej Helle,
Mange tak for det. Stakkels kvinde.
Annette

Bent Jacobsen

Hej Annette og Helle

I skal have en stor tak for jeres udredning af den spegede sag, nu har jeg da noget så jeg kan komme videre med disse aner.
Venlig hilsen

Bent Jacobsen
2740-Skovlunde