Rakkernes efterkommere og deres erhverv

[Annette Damgaard Hansen]

Kære alle sammen

I en sidegren af min slægt fandtes der en kvinde, som endte sit liv sammen med rakkerne. man kan kun følge hende en kort vej. Jeg er interesseret i deres liv, og særligt hvilket arbejde efterkommerne af de sidste rakkere fik.

Man ved jo, at mange af de sidste rakkere gik rundt på heden som løsgængere og ernærede sig som kedelflikkere, blikkenslagere og glarmesterarbejde, så man kan vel forestille sig, at flere er fortsat inden for blikkenslager- og glarmesterbranchen. Men hvilke jobs gled de øvrige rakker-efterkommere over i?

Fra midten af 1800-tallet tog industrialiseringen fart i Danmark, og der er måske god grund til at antage, at flere rakkerefterkommere, har kunnet få arbejde i byerne og dermed er blevet en del af arbejderklassen. Der var jo god brug for mange ufaglærte.

Mon nogen har en idé om, hvordan jeg finder ud af det? Det er overgangsfasen fra rakker til alm. samfundsborger, der interesserer mig.

m.v.h Annette Damgaard.
 

[Asger Dahl Hansen]

Hej Annette.

Jeg er på mødrene side direkte efterkommer efter rakkerne på Varde-egnen og kan føre den direkte linje på spindesiden tilbage til Ingeborg Andersdatter, som var gift med Jørgen Frederick Abrahamsen, som er søn af Abraham Jørgensen, som siges at være stamfar til rakkerne i Hedehuset i Forum, Bryndum sogn.

Min 3xtip oldemor Ingeborg Andersdatter og Jørgen Fredericks havde 9 fælles børn ( 8 piger, 1 dreng). Drengen blev i agerbruget som husmand og daglejer, en datter blev gift med en driftig tømrer, de øvrige ved jeg desværre ikke noget om.

Om familien i Hedehuset skriver pastor Hulegaard i Bryndum, at den er ganske skikkelig og at han har en del af pigerne som tjenestepiger, hvilket volder problemer, da de øvrige tjenestefolk ikke vil sidde tilbords sammen med dem, hvorfor han skriver, at han og pastorfruen som de eneste spiser sammen med pigerne fra Hedehuset.

Min 2xtip oldemor havde 7 børn, som alle enten blev /eller gift med husmænd og daglejere og en enkelt søn blev en habil håndværker. Undtagelsen er min tipoldemor, som blev gift med en skrædder.

Min tipoldemor havde 9 børn. En pige dør som spæd, en søn dør som 22-årigt fattiglem, en søn (daglejer og fisker) forsvinder som voksen. Min oldemor gifter sig med en husmand/daglejer. De øvrige 5 børn udvandrer alle til USA, hvor de er landmænd og klarer sig ganske godt, enkelte endog vældig godt – historien om den rige onkel i Amerika er i vores familie helt konkret.

Min oldemor fik 14 levendefødte børn, hvoraf de 7 dør inden voksenalderen. Tilbage er 2 sønner og 5 døtre. Begge sønner udvandrer til USA, hvor de arbejder indenfor byggeri. Døtrene tilbage i Danmark gifter sig med hhv en blikkenslager, en restauratør, en husmand, en skrædder og en mælkekusk.

Som svar på dit spørgsmål om, hvilke jobs efterkommerne gled over i, er svaret i hvert fald for min families vedkommende, at de fleste blev husmænd/daglejere og håndværkere og at en del først på et senere tidspunkt (1900) blev en del af arbejderklassen.

Min rakkerfamilie fra Vardeegnen var den eneste rakkerfamilie i området og om den har været speciel, skal jeg ikke kunne sige. Den havde rigtig gode forbindelser og rødder tilbage til rakkerne i såvel Kvembjerg/Dejbjerg som Rønbjerg, hvor rakkerne er rigtig godt beskrevet.

[Annette Damgaard Hansen]

Kære Asger.

Tusind tak for dit udførlige svar. Det er jeg meget glad for. Som beskrevet, er der en kvinde Ane Marie Justdatter, i en sidegren af min slægt, der endte et rakkerliv. De fleste i den øvrige gren var Hosekræmmere.

Da jeg er vokset op i Ulfborg ved Kronheden, er jeg meget interesseret i både hosekræmmere, hedebønder og rakkere og deres liv. Hosekræmmerne ved jeg en del om qua min tidligere uddannelse som skaftevæver. Den del af historien var en del af vores uddannelses forløb.
 
Siden indlægget har jeg brugt en del tid på at se, om jeg kunne komme lidt længere ned i sønnen Hans Andersens efterkommerlinjer. Det er lykkedes mig at følge to børn til et sted i midt- slutningen af 1800-tallet og beg. af 1900-tallet. Faderen blev husmand og sønnen slagter, mens en svigersøn var støberiarbejder.

Din fortælling giver min en rigtig god indføring i, hvilken vej det gik for rakkerne, så det er muligt og se, om der er en linje i forløbet, og den lægger sig jo egentlig godt op af det, jeg har fundet frem.

Tak skal du have.
De bedste hilsener fra
Annette Damgaard

[Annette Damgaard Hansen]

Hej igen Asger.

Mon din Abraham Jørgensen er søn af Jørgen Pedersen Grønning. Hvis ja, så er det den samme slægt jeg har fat i, men en anden gren.

Min tip4 oldemor Appelone Pedersdatter havde en kusine ved navn Anne Cathrine Thygesdatter. Hendes datterdatter var den Ane Marie Justdatter, der blev kæreste med rakkeren Anders Christian Hansen Nørager, som vist var en slet karl.

Ane Marie og Anders fik sønnen Hans Andersen, der var kæreste med Kirsten Marie Jørgensdatter (Grønning). Henses bror hed Abraham Jørgensen. Mon det er den samme?

vh. Annette

[Asger Dahl Hansen]

Hej Annette.

Den er lidt tricky, men min Abraham Jørgensen er født abt 1725 sandsynligvis i i Outrup som søn af Jørgen Christensen (Loddel).

Jeg er selv lidt usikker, da en Jørgen Christensen også optræder som en af Rønbjerg-rakkerne.

[Annette Damgaard Hansen]

Ok, så er det ikke samme. Jeg er ikke helt velbevandret i rakkerslægterne endnu. Men det kommer.

vh Annette

[Lene Astrup]

Min 3xtipoldeforældre var af natmandsslægt/rakkere og boede på Mors. Han var efterkommer af Rønbjergrakkerne, og hendes forældre – så vidt jeg hidtil har kunnet komme – muligvis fra Vendsyssel. De fik 7 børn, alle født på Mors: 2 piger og 2 drenge døde mindre end 1 år gammel, tilbage er så min 2xtipoldemor + 2 sønner.

Den ældste søn blev natmand som faderen og døde som sådan; han levede i øvrigt sammen med en kusine, naturligvis også af rakkerfamilie. Den yngste søn blev væver på Viborg-egnen og hans ældste søn blev teglbrænder, den yngste har jeg tabt sporet af. De tog døtre blev gift med henholdsvis en husmand og en teglbrænder.

Min 2xtipoldemor blev gift med en husmand, og hendes datter, min tipoldemor blev gift med en møller. Min oldefar flyttede til Fur og blev fisker.

Jeg har skrevet en artikel om familien, og en anden om natmænd og rakkere. Den 1, kan ses her:
http://www.christrup.eu/Dokumenter/Peder_Jensen_Natmand/peder_jensen_natmand.htm

Den anden her:
http://www.christrup.eu/Dokumenter/Peder_Jensen_Natmand/hvem_var_natmaendene_og_rakkerne.htm

Jeg genkender Asger Dahl Hansens beretning om præsten og tjenestefolkene fra min 2xtipoldemor i præstens tjeneste.

Mvh.
Lene

[Ole Hingebjerg]

Hej Annette Damgaard Hansen

Jeg er direkte efterkommer af rakkere (natmænd og kjæltringer) Hans Mortensen (1814-1876) Resen ved Skive, på min fars side. Hans Mortensen var min tip 2x.

Jeg skal først op i 1870, før min oldefar kunne slippe sin rakkertid (den sociale arv).

Jeg tror at der er mange DIS medlemmer hvis aner der er født i Viborg- Ringkøbing amt som kan spore deres rødder tilbage til rakkerne.

Med venlig hilsen
Ole Hingebjerg

[Karen Marie Biersted]

Jeg er direkte efterkommer af Rakkere og natmænd, det er lidt svært at beskrive, da det drejer sig om flere forskellige rakkerslægter jeg er efterkommer af.

Johannes Hansen Smidt. født omkr. 1764, vides ikke hvor. Han er i kirkebogen, blevet kaldt omløbende natmands dreng og ved begravelsen står der at han var omkringgående natmand. Han blev også kaldt den Gule Rakker.


Abraham Jørgensen, født omk. 1725, muligvis i Outrup sogn, Han var natmand i Brøndum sogn, søn af Jørgen Christensen om Jørgen kender jeg kun navnet.



Erich Kolli (Kolle), Natmand i Nørre Nissum, født omk. 1676, muligvis er han født i Nørre Nissum. I Hardsyssels årbog 1969, fortælles at der en januardag i 1685, kom en Løjtnant ridende til Nr. Nissum, med sig havde han en sort hund, han søgte Rakkeren, fordi han havde betændelse i den ene hånd og havde hørt at det kunne kureres hvis man lagde hånden ind i et kløvet hundehoved mens det stadig var varmt og et sådant arbejde var det nok kun en rakker der kunne udføre, hvad rakkeren som udførte handlingen hed, vides ikke, men Erich Kolli, var da en dreng på 8-9 år, så det må have været hans far der udførte dette arbejde.


Anna Kierstine Christensdatter, født omk. 1781, under et forhør i 1833, oplyste hun at hun, såvidt hun kunne skønne var omkring 52 år, hun ved ikke hvor hun er født, da hendes mor døde da hun var 9 år gammel og hendes far ikke havde været gift med moderen, hans navn var Christen Peter, men han var død før moderen. Forældrene, ligesom hun selv, hørte til de såkaldte Natmændsfolk. Anna Kierstine oplyste at hun vandret omkring hele sit liv uden noget fast opholdssted.

Jeg vedhæfter en anetavle, som kan give et overblik, proband Else Marie Abrahamsen, som var min tipoldemor.


[vedhæfting slettet af admin]

[Annette Damgaard Hansen]

Kære Karen Marie

Mange tak for dit svar. Jeg har prøvet at følge en sidegren i din slægt via Google,  og kan se, at der også er en husmænd i overgangfasen fra rakker til alm. samfunsdborger her.

Jeg kan også se, at du har en Erik NNsen Kolli i din gren. Der er en Mette Kirstine Jørgensdatter Kolli i den gren jeg kigger på. Så der fik du mig ledt lidt videre. Jeg er interesseret i at læse mere om Kolli-slægten, og må se om jeg kan finde nogle bøger.

Mange tak for hjælpen.

vh. Annette

[Karen Marie Biersted]

Prøv at se dette link til Historisksamfund.dk
Der finder du Hardsyssels Årbog.

Linket jeg sætter her er til årbog 1908 Natmand Jørgen Christian Kollis forsørgelse.

1969  Rakkerne, her omtales Erik Kolli samt nogle af hans børn.

http://historisksamfund.dk/LaesAarbog/VisStikord.php?Stikord=kolli&Aar=0&B1=Start+s%F8gning


Du har ret i at der i overgangsfasen var husmænd, tjenestefolk osv. helt jævne folk.
Senere er det meget forskellige erhverv der har været og er i slægten.

[Annette Damgaard Hansen]

Tak igen Karen Marie, så kan jeg komme videre med Kolli-slægten.

Og til alle med interesse i rakkere og natmænd.

Jeg har prøvet at se, om jeg kunne finde frem til hvor rakkerne kom fra og hvordan deres sprog Rotvælsk er dukket op. Jeg er, ved at læse lidt på Danmarkshistorien og tysk wikipedia om bødler, nået frem til følgende:

I begyndelsen af 1500-tallet eksporterede Danmark Bødler fra Tyskland, fordi de var dygtigere til faget. I Tyskland var det udover selve henrettelsen også bøddelens opgave at rengøre kloak, tage sig af selvmordere og holde kontrol med prostituerede. Det var en opgav, der mindede meget om det natarbejde, rakkerne blev pålagt, og som gav dem betegnelsen natmænd. Det siges, at dødsdømte danske forbrydere har kunnet undgå hængning og halshugning ved at tage mod hvervet som rakker.

I 1522 blev der udstedet en ordinans af Kong Christian II, hvori der står: "Och wele Wii uti hver Kiöbstedt skall holdes en Bödill oc Racker"  - Det kunne tyde på, at rakkerne er blevet tilknyttet en bøddel, som meget vel kunne være tysk. De tyske bødler, der kom til Danmark talte Rotwelch (konstrueret røversprog), og jeg tror derfor, at det er gennem dem, at de danske rakkere har lært Rotwelsk, som de så efterhånden har tilføjet lidt jyske vendinger.

Det er vel heller ikke usandsynligt, at de danske rakkere og de tyske bødler har knyttet bånd og blandet sig med hinanden, måske?

Hvis der er nogen, der har forsket i samme, eller har andre teorier, hører jeg gerne. Også hvis der findes litteratur om dette.

Vh. Annette

[Karen Marie Biersted]

Kender du H.P. Hansens Natmændsfolk og Kjæltringer bind  1 og 2?


I bind 1 startes der med ældre opfattelse af natmændsfolket og dets afstamning.
Derefter Rakkere og Natmændsfolkets embeder og bestilling.

Det kan varmt anbefales at læse disse 2 bøger.

[Annette Damgaard Hansen]

Jeg har faktisk lige bestilt dem over nettet i går.  

Men jeg kan se i H. P. Hansens bog "Jyske Skøjere og Rakkere", at han mener at Skøjersproget er opstået ved, at danske strejfere havde været i udlandet og gennem udenlandske strejfere, der havde været i Danmark. Men måske han siger noget mere udførligt i "Natmændsfolk og Kjæltringer". Det glæder jeg mig til at finde ud af.

Jeg synes, det er oplagt, at rakkerne har hentet dele af sproget hjem fra tyske bøddelkolegaer i 1500-tallet, da de fik hvervet som rakkere og natmænd.

KH Annette

[Annette Damgaard Hansen]

Kære Ole Hingebjerg og Lene Astrup

Tak for jeres fine informationer, det er en rigtig god hjælp og gode informationer, som kan hjælpe mig videre i min research, tak for det. Og Lene, det er spændende at læse, det du har skrevet.

vh Annette

[Flemming Willum Petersen]

Hej - interessant tråd om en interessant flok mennesker!

Lad mig lige starte med at sige at rakkerne ikke kun fandtes på den jyske hede, selvom det dog uden tvivl var der, de var mest udbredt. Selv nedstammer jeg fra en gren af rakkere, der flakkede rundt på Lolland og Sjælland og er i min søgen efter deres aner, blevet bidt mere og mere af denne interessante befolkningsgruppes livsvilkår og historie.

Den gren af min familie som nedstammer fra rakkerne har altid, også i nyere tid, været ret fattig og levet af forefaldende landarbejde (daglejere), fiskeri m.m. selvom der selvfølgelig er flere og flere undtagelser, jo længere op i mod vores egn tid, vi bevæger os.

Før jeg gik i gang med at slægtsforske, var der i familien en historie om, at denne gren - Adamsen - nedstammede fra sigøjnere. Dette ville jeg meget gerne be- eller afkræfte. Det viser sig da også at historien i et eller andet omfang har noget på sig; i hvert fald levede mine forfædre omflakkende, ligesom sigøjnere. Har man måske i familien brugt sigøjnerne som eksempel, fordi det var lidt svært at forklare hvad natmænd og rakkere var for noget?

Ved min 3xtip-oldefar, Adam Frederiksens, dåb i 1821 står således: "Paa Retour fra en Omvandring i den største Deel af Sjælland kom disse folk til Gaardm. Hans Pedersen i Thorslunde d. 10 Aug. hvor konen dagen efter giorde barsel.

Det er med god hjælp lykkedes mig at spore slægten et par generationer tilbage i tiden, hvor det viser sig at faderen var glarmester og farfaderen var skorstensfejer og natmandssvend, i øvrigt erhverv der viser sig at gå igen i alle grene af den ældre del af slægten.

Navne som går igen er Frederich, Diderich, Adam, Johannes, Christopher, navne som kan virke lidt tyskklingende og i øvrigt også går igen hos rakkerslægterne på heden i Jylland - som jeg dog ikke har kunnet forbinde til min slægt.

[Annette Damgaard Hansen]

Kære Flemming.

Det er interessant at høre, at der var rakkere på øerne på det tidspunkt, for man får lidt indtrykket af, at de gled ind i "normalsamfundet" langt tidligere. Men jeg har meget at læse endnu, før jeg ved nok.

Jeg har siden fundet en pdf - et speciale om rakkere, som er meget spændende synes jeg. det er et langt link.

file:///C:/Users/Annette/Desktop/Ja_det%20hentede%20jeg%20selv/Rakkerne%20og%20Samfundet%20af%20Per%20Lunde%20Lauridsen%20(1)%20(2).pdf

Mvh. Annette Damgaard

[Flemming Willum Petersen]

Hej Annette

Det "link" du har vedlagt, ser desværre ud til at være placeringen på din egen harddisk.

[Annette Damgaard Hansen]

hej Flemming.

Så hjælper det ikke så meget, men hvis du googler på Rakkerne og samfundet af Per Lunde Lauridsen - så kan du selv hente pdf'en ned.

det er i øvrigt interessant at dine forfædre har navne som Frederich, Diderich, Adam, Johannes, Christopher - det kunne være sjovt at finde ud af om der er en sammenhæng mellem fortidens tyske bødler og de danske rakkere.

Vh.
Annette

[Flemming Willum Petersen]

Hej Annette

Den prøver jeg at hente! Tusind tak for info.

Ja, det kunne være spændende at finde ud af, om der var en forbindelse mellem de senere natmænd og de tidlige bødler. Umiddelbart kunne det jo godt tyde på det, siden de fik den udstødte rolle i samfundet som de gjorde.

Hvis mine natmænd ellers bliver i Nakskov - for nu har jeg ikke kigget videre på de nye fund i denne slægt - så burde der være god mulighed for at spore dem langt tilbage. Der kan jeg jo bl.a. få hjælp af Perlestikkerbogen, en kirkebog der dækker en del af det allertidligste 1600-tal.

Som alt andet er det dog svært at lave ordentligt dokumentationsarbejde, når vi er så langt tilbage i tiden og arbejder med så mangelfulde og få kilder. At der er tale om samfundets laveste lag, gør det heller ikke lettere, da det er min fornemmelse at de altid har flyttet sig meget fysisk og samtidig ikke har været interessante at dokumentere skriftligt.

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Flemming

Ja, det er vanskeligt at udrede, netop fordi de både strejfede rundt og på grund af de mangelfulde og få kilder, som du nævner. Men det er et spændende forskningsområde. Jeg tror måske man skal søge oplysninger i gamle kilder eller historiske værker om bødler, for at få flere oplysninger.

Jeg kender ikke Perlestikkerbogen, men kan se, at den er skrevet af en præst fra Nakskov. Det ser interessant ud og kunne sagtens være en kilde til oplysninger om rakkere og bødler fra egnen.

v.h. Annette

[Ole Sylvester-Nielsen]

Hej Annette

Jeg har en ane Peder Joensen der dør i Bechboe i Dejbjerg sogn 1796, da jeg vilde finde hans skifte, søgte jeg efter hvilket gods Dejbjerg hørte under. Jeg har den første udgave af Trap Danmark fra 1858 det gav ikke mange oplysninger om det jeg søgte, men jeg fandt dette om Rakkere.

En særegen Byrde for Deibjerg Sogn er de saakaldte "Deibjerg Rakkere", et Antal Natmændsfolk, som tidligere har beboet og tildeels endnu beboer Kvemberghusene, hvorfor de ogsaa i Egnen kaldes Kvembergfolkene og have i tidligere Tid været ilde berygtede for Mord, Ildspaasættelser og andre Misgerninger. De nedstammer oprindelig fra et Huus eller "Kule", som laae lige i Skjellet mellem Deibjerg, Skjern og Stavning Sogne.
I forrige Tider udførte de de saakaldte Rakkerforretninger i disse 3 Sogne og havde Stolestader i alle 3 Sogns Kirker, de nederste Stole i Deibjerg Kirke kaldes endnu Rakkerstolene.
Deres Forsørgelse var ved Tidernes Uretfærdighed kommen til at hvile paa Deiberg Sogn alene, men for en Snees Aar siden blev der rørt op i Sagen, da gamle Fattigprotokoller fra Begyndelsen af forrige Aarhundrede udviste, at de havde faaet Understøttelse af alle 3 Sogne. Siden den Tid har Skjern Sogn deeltaget halvt med Deibjerg i deres Forsørgelse, hvorimod Stavning Sogn hidtil har sluppet, fordi det gamle Kvemberghuus`s Grundsten befandtes at ligge udenfor dette Sogns Grund.

Jeg har fundet disse matrikelkort på http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/ der kan se hvor Kvemberg huset lå.

Sdr. Vognbjerg, Stauning 1818 -1851      her står: Kvemberg Huus
http://arkiv.kms.dk/mpn/o2mapviewer.aspx?type=o1k_oekort&id=7990&mode=2&elav=1210853

Nr. Vognbjerg Gde, Dejbjerg 1818 – 1868   her står: Qvemberg Huus
http://arkiv.kms.dk/mpn/o2mapviewer.aspx?type=o1k_oekort&id=7972&mode=2&elav=1210360

Ganer, Skjern Jorder 1818 – 1869   her står: vejen til Vognbjerg  Natmands Huus
http://arkiv.kms.dk/mpn/o2mapviewer.aspx?type=o1k_oekort&id=7677&mode=2&elav=2008756

Med venlig hilsen
Ole Sylvester

[Arne Feldborg]

Jeg går ud fra, at deltagerne i tråden her allerede kender H. P. Hansens bøger om kjæltringer og rakkere. "Jyske Skøjere og Rakkere" samt tobindsværket "Natmændsfolk og Kjæltringer".

Og forøvrigt også "Kjæltringejagten" side 57 - 60 i bogen af samme navn. 

Mindre kendt er måske H. P. Jensens bog "Dejbjerg", som på side 104 - 120 har et afsnit om Dejbjergrakkerne og Qvemborghuset, med bla. en skitse af hvor huset har ligget, det blev jo revet ned i 1837. Der er iøvrigt også meget andet interessant i bogen.

[Annette Damgaard Hansen]

Kære Ole og Arne.

Nu er jeg helt ked af, der der skulle gå et helt år inden jeg fik set, at der var to svar jeg overså den gang, men som jeg alligevel gerne vil takke for. Grundet arbejde, springer jeg til og fra, men jeg vender altid tilbage til mine tråde, så intet går tabt. Jeg sender kildeoplysningerne videre til Ringkøbing-Skjern museum, der arbejder frem mod en udstilling om rakkerne i 2017. Håber det er OK med jer.

mvh Annette

[Tine Susanne Olsen]

kender du Mette Gundel ?
hun holder et fantastisk  godt foredrag om rakkerne .det var måske værd at hører

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Tine.

Nej hende kender jeg ikke

vh. Annette

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej!

I kender den måske, men uanset: F. Dyrlund udgav 1872 en bog Tatere og Natmandsfolk i Danmark. Årstallet in mente er den ikke særlig velunderbygget rent kildemæssigt. Den er iøvrigt også dybt racistisk, men den kan måske give et og andet fingerpeg hvis ens slægt nævnes i den!

mvh
Mikkel

PS: Online tilgængelig her både som PDF og alm. tekst:
https://archive.org/details/tatereognatmand00dyrlgoog

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Mikkel

Kender ikke den bog/pdf, men men glæder mig til at læse det, især fordi Tatere og Rakkere er blevet blandet godt og grundigt sammen. De havde intet med hinanden at gøre.

Tatere svarer til den folkegruppe, man i dag kalder romaer - eller sigøjnere, som de tidligere blev kaldt. Tater er en omskrivning af tatar. Engang troede man, at disse omvandrende nomader stammede fra de russiske stepper ved Tatariet. Senere har det vist sig, at dette folkefærd sandsynligvis har rødder i det nordlige Indien, og eventuelt er relateret til Domari-folket, der udvandrede til Byzans før 1000-tallet, hvorfra de har spredte sig i Europa via Balkan. Det fortælles, at de i det 5. årh. kom til Persien og via Kreta kom til Europa. Omkring 1421 nåede taterne til Rom, hvor paven gav dem syndsforladelse, fordi han var af den tro, at de var forfulgte pilgrimme fra Egypten, herved fik de det engelske navn Gipsy.

Af udseende var taterne fremmedartede med mørklødet hud, sort, tykt hår og skæg og dybbrune øjne, modsat rakkerne, der var lysere og gerne blåøjede - altså danske. Rakkernes klædedragt afveg også fra taternes og bestod typisk almuestoffer svarende til de jyske hedebønders klædningsdragter. Selvfølgelig var mange rakkere "mørklødede" som en naturlig følge af vind, vejr og snavs. Det kan have medført, at mange har troet, at de tilhørte en fremmedartet stamme, men det er der intet, i hverken kirkebøger eller tingbøger, der tyder på.

kH Annette

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Annette!

Ja, de folk de dengang kaldte tatere eller sigøjnere er dem som vi nu ved er romaer.

Men det har ganske givet været temmeligt svært for en tilflytter som ovenikøbet var mørklødet at få et anstædigt job. Det var jo ikke ligefrem oldermandsposten i det lokale smedelaug der stod åben. Så i praksis lavede "tatere" ofte rakker- eller natmandsarbejde. Ikke alle, forstås.

Derfor delte jeg bogen, både som kuriosum og som et evt. fingerpeg.

mvh
Mikkel

PS: Redigeret, det lød forkert hvad jeg skrev før

[Annette Damgaard Hansen]

Hej Mikkel

Har skimmet. Det ser rigtig spændende ud.

Vh Annette