Caroline Hansen født 26 nov. 1862 i Agersø sogn, Sorø amt

Startet af Nina, 28 Jul 2014 - 00:00

Forrige emne - Næste emne

Nina

Carolines forældre hed Ole Hansen og Mette Kirstine Hansdatter, begge født i Agersø Sogn. I forældrenes skifte 11. maj 1912 står Caroline som gift med S. C. Nielsen, snedkersvend, København.
Caroline havde en datter Bertha Nielsen, der var 18 år inden 1909. Bertha var gift og de levede begge i 1956, de havde en datter, der var gift med bager Pitzner, København. Jeg søger Carolines vielse (jeg har et formodet bryllupsbillede taget hos fotograf Torvegade 7, Christianshavn) og hendes død, samt Berthas fødsel mv.

Jens-Christian Emborg

På Københavns Stadsarkiv hjemmeside finder du fattigvæsenets hovedregistrant over de personer, der fik forsørgelse og fattighjælp:
http://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/ressourcer/fattigvaesenets-hovedregistrant

I andet bind for perioden 1928-1932:
http://www.kbharkiv.dk/kbharkiv/collections/fattigvaesnet/FVH_1928-1933L-OE.pdf
finder du Caroline Nielsen født 26/11 62 i Agersø, her står hun som enke og med henvisningen til en U.A.R. sag.
(find hende hurtigt ved at søge med "agersø")

U.A.R står for Udenbys aldersrenteprotokol, så her kan hendes sag ses,
ellers er den eneste nye viden her, at hun står som enke i denne liste fra 1928-1932.
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Nina

Hej Jens-Christian,
Mange tak for hjælpen. Det var befriende at se et livstegn på Caroline. Ja, det viser at hun er enke på det tidspunkt, men det viser også, at hun stadig bor i Kbh., hvilket jeg var i tvivl om. Eller kan jeg være sikker på det, når det er Udenbys Aldersrente. Jeg håber ved at følge hendes sag at finde en adresse, så jeg kan komme nærmere, hvilke sogne hun har hørt til. Både hvad angår hendes vielse, datterens fødsel, mandens død og så Carolines død.
:) fra Nina

Anne Mortensen

Bertha var gift og de levede begge i 1956,
Er der en kirkebog og opslagstal for denne vielse ?
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Nina

Hej Anne
Nej, desværre. Jeg har ikke fundet noget på Bertha. Hverken hende fødsel eller vielse. Jeg har ledt i alle københavnske sogne, men uden resultat. Måske hun er født før forældrene er flyttet til Kbh.?
Det eneste jeg har er fra familiens gemmer. Jeg har billeder af hende som 18 årig og bl.a. et postkort fra hende fra 1956, hvor hun skriver "hilsen fra os begge". Derfor går jeg ud fra at de begge lever i 1956. Hilsen Nina

Jens-Christian Emborg

Hej Nina

Jeg har ikke fundet Caroline eller datteren Bertha, men jeg er ikke sikker på din oplysning om Pitzner er korrekt.

Nu kan du jo læse noget af det jeg har skrevet ned under min søgen:

Her er Carolines familie i FT-1880, som viser hun havde mange søskende:
Sorø, Vester Flakkebjerg, Agersø, Agersø, Snedet, et Hus, 1, FT-1880, C7352
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Ole Hansen 39 Gift Huusfader, Huusfæster af 6 Tdr.  Agersøe 
Mette Kirstine Hansen 38 Gift hans Hustru  Agersøe 
Anne Kirstine Hansen 12 Ugift deres Børn  Agersøe 
Jens Hansen 10 Ugift deres Børn  Agersøe 
Jacob Hansen 8 Ugift deres Børn  Agersøe 
Wictor Henrik Hansen 6 Ugift deres Børn  Agersøe 
Catrine Migueline Hansen 4 Ugift deres Børn  Agersøe 
Laura Dorthea Hansen 1 Ugift deres Børn  Agersøe   


I FT-1870 ses familien i huset i Lunden i Agersø sogn, opslag 21.
Her er Caroline 7 år og der er også en bror, Hans på 5 år (født 15-02-1865), de to sidste børn i FT-1870 ses også hjemme i FT-1880.

I FT-1890 ses Carolines forældre stadig i Agersø sogn i samme hus, opslag 6. Der er stadig 3 børn hjemme.

Et andet sted i Agersø sogn i FT-1890 lagde jeg mærke til, at der i Skolehuset i Agersø boede en lærerfamilie Niemann, opslag 21.

Jeg havde tidligere set at der var en Niemann i denne oversigt over Pitzner-slægten på nettet:
http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=DESC&db=hedvig_o&id=I2103

Så efter at have søgt mange steder efter spor i København og Frederiksberg efter din Caroline og hendes datter Bertha, uden at finde noget interessant, var navnet Niemann i Pitzner-slægten det der fik mig til at gå i dybden med din oplysning:
"Bertha var gift og de levede begge i 1956, de havde en datter, der var gift med bager Pitzner, København.".

Denne "bager Pitzner" kunne være denne Johannes Pitzner:
Johannes Pitzner, bagermester født 08-05-1897 i Sankt Johannes sogn og død 01-04-1969 i Hellerup.
Johannes var i sit første ægteskab gift med Gurli Marie Brandt, de blev skilt ved dom i 1928.
De fik sønnen Johannes Gunnar Pitzner den 14-07-1923 i København, han blev gift med en Lola Augusta Moll Niemann født den 25-12-1928 i Dronninglund i Hjørring amt.
Lola Augusta Moll Niemann var datter af købmand Johan Frederik Henrik Niemand født den 19-02-1892 i Agersø og Sine Marie Nielsen født den 18-03-1889 Hellevad, familien ses i FT-1930 i Dronninglund, opslag 375.
Lidt mærkeligt at se at bagermester Johannes Pitzner's første svigerfar var født i samme sogn som din Caroline, men jeg fandt ingen forbindelser her.

Bagermester Johannes Pitzner var i sit andet ægteskab, som var en borgerligt viet på Frederiksberg den 02-03-1943 (nr. 71/1943, opslag 98), gift med en Edel Bøttcher, født den 17-08-1918 i København.
De fik de en datter Aase Pitzner født den 23-06-1944, Trinitatis sogn (Hellerup sogns kirkebog 1942-1944, opslag 249) og død 24-05-1993.
Ved den borgerlige vielse fremgår det at bruden, Edel Bøttcher, er født i Davids sogn i København
Når jeg slår hendes fødsel op i Davids sogn, opslag 216, finder jeg at hendes forældre er Johannes Marius Nicolai Bøttcher og Astrid Nathalia Augusta Hansen, viet i Christians sogn den 28-10-1917.
2 af fadderne er frøken Oda Hansen og skrædder Hans Hansen, begge med adressen Overgaden oven Vandet 16.
Da jeg finder denne skrædder Hans Hansen i politiets registerblade, er han født den 15-02-1865 i Agersø sogn, når jeg selv læser registerbladet, det er afskrevet forkert:
http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=84082&searchname=polit_adv
han er altså Carolines bror og morfar til Edel Bøttcher der blev gift med bager Pitzner.
Altså var det Carolines bror der havde en datter, hvis datter blev viet med bager Pitzner.

Slår jeg Astrid Nathalia Augusta Hansen's vielse i 1917 op i Christians sogn, opslag 176, finder jeg hende født den 23-02-1891 i Frederiksberg sogn.
Slår jeg Astrid Nathalia Augusta Hansen's fødsel op i Frederiksberg sogn, opslag 74, finder jeg ikke din Caroline, men hendes bror skrædder Jens Hansen, Bådsmandsstræde 14, er fadder.

I FT-1916, Overgaden oven Vandet 16, opslag 68, finder jeg Hans Hansens andre børn, men uden spor af din Caroline:
- Oda Hilma Constance Hansen, født 18-10-1893 på Christianshavn, hendes fødsel ses i Vor Frelser sogn, opslag 127.
- Holger Lauritz Hansen, født 01-01-1900 på Christianshavn, hans fødsel ses i Vor Frelser sogn, opslag 64, adressen er Prinsessegade 47,D,4 hvor de også ses i FT-1901:
http://www.sa.dk/ao/billedviser?bsid=24661#24661,2827061
- Paul Ole Hansen født, 07-10-1903 på Christianshavn, hans fødsel ses i Vor Frelser sogn, opslag 19.
der er så også et barnebarn
- Else Pouline Carlsen, født 14-2-1910 på Christianshavn, hendes fødsel ses i Vor Frelser sogn, opslag 174, hun er datter af Astrid og kommer til at hedde Bøttcher.

I FT-1925 bor Hans Hansen stadig i Overgaden oven Vandet 16, opslag 165, med sine kone, de to yngste børn og barnebarnet.
I FT-1930 bor Hans Hansen stadig i Overgaden oven Vandet 16, opslag 144, med sine kone og barnebarnet.

Jeg fandt ikke Caroline ved at se lidt mere på Hans og hans børn, men hun er derude et sted.
Det bryllupsbillede du har fra en fotograf på Christianshavn, har måske med Hans' familie at gøre da de jo levede på Christianshavn.
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Nina

Hej Jens-Christian
Lige en hurtig tilbagemelding og rigtig mange tak for din store hjælp. Nu har jeg vist stof til eftertanke til de næste mange aftener og vil forske lidt i forholdet Niemann - Pitzner mv.
Jeg vil for en ordens skyld opsummere hvad jeg har af oplysninger: Ja, Caroline var født i huset i lunden (Skovhuset, Agersø), da hendes far (min oldefar) var Skovfoged og husmand. Caroline havde 8 søskende (ikke alle er hjemmeboende i folketællingen 1880): Christian, Hans, Ane, Jens, Jacob, Victor, Katrine og Laura.
Christian, skrædder, boede på Christianshavn (jeg har de fleste af hans data, hustru og 3 børn)
Hans, skrædder, boede også på Christianshavn (jeg har hans data, hustru og 4 børn)
Ane forblev på Agersø og ugift.
Jens flyttede også til København, men vist uden større succes. Jeg har et antal "tvivlsomme" adresser, forbliver vist ugift. (Jeg har ikke fundet hans død).
Jacob blev jernbanefunktionær i Kbh. (jeg har alle data og efterkommere)
Victor flyttede til Tyskland, blev gift og fik en datter (han er projektet efter Caroline :)
Katrine er min farmor.
Laura forblev på Agersø, ugift.
Niemann-familien er jeg stødt på, og har hørt om fra andre slægtsforskere. Han flyttede til sognet som lærer med kone og børn. Hvad jeg har hørt er, at han forlod konen med en yngre dame og flyttede fra sognet. Det må undersøges nærmere.
Jeg har billeder af Pitzner-familien, da de besøgte min farmor omkring 1955. Min kusine viste dem rundt og fik mandens visitkort og tilbudt arbejde i en af hans bagerforretninger i København. Konen skulle være Carolines barnebarn. De havde en datter på 7-8 år.
Jeg har et billede af Bertha, hvor hun bagpå skriver en fødselsdagshilsen til sin morfar Ole Hansen og underskriver sig Bertha Nielsen 18 år. Ole Hansen døde i 1909. Jeg har også et billede af hende, hvor hun i 1937 besøger min farmor.
Mange hilsner fra Nina Buchwald

Stina Kirkegaard Hansen

#7
Ledt på vej af dette registerblad på en Bertha Nielsen http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=47108&searchname=polit_adv

og med tanke på Jens-Christian Emborgs grundige indlæg, hvor adressen Overgaden oven Vandet 16 indgik fandt jeg ved FT 1906 Caroline og familie her:
http://www.sa.dk/ao/billedviser?bsid=13174#13174,440632

Venlig hilsen
Stina

Stina Kirkegaard Hansen

#8

Stina Kirkegaard Hansen

#9


Stina Kirkegaard Hansen

#11
Der findes en AJ-journal fra 1911
http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside/find_familieretlige_sager_i_kobenhavn#
journal nr. 1283, opslag 484, der leder os på sporet af Caroline i 1911:

Drogdensgade 1 (opslag 3)

Venlig hilsen
Stina

Stina Kirkegaard Hansen

Carls fødsel findes i Vor Frelser 1893-1898, opslag 47. Han har skiftet efternavn til Helholm.

Her findes også en henvisning til forældrenes vielse d. 8. august 1886: Skt. Johannes, 1885-1890, opslag 82.

Carls registerblad:
http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2408835&searchname=polit_simple

I 1916 bor han sammen med sin mor på adressen Esromgade 3, 4. t.v. (opslag 16).

Venlig hilsen
Stina

Nina

Tusind tak Stine for alle dine "fund". Det er jo helt fantastisk - nu har jeg jo hele familien og en skilsmisse med i købet. Så må jeg bare i gang med kirkebøgerne i de respektive sogne. Jeg havde gættet på, at Bertha havde to brødre, da jeg har et billede, jeg mente var hende flankeret af to unge mænd. Og Carl har taget navneforandring til Helholm. Hvor sjovt, da det er den del af Agersø sogn, hvor hans morfar er født. Hvor jeg glæder mig til at arbejde videre med det hele.
Kan du i øvrigt læse, hvad Berthas beskæftigelse er i folketællingen - skal der mon stå ekspeditrice. Så har jeg også svært ved at tyde helheden af bemærkningerne i højre spalte i AJ-journalen.
Også tak til Mette.
Venlig hilsen
Nina Buchwald

Stina Kirkegaard Hansen

Hej Nina
Desværre - kragetæer er ikke mit speciale  ;). Men andre kan sikkert hjælpe - evt. i gruppen "Hjælp til tydning".
Venlig hilsen
Stina

Jens-Christian Emborg

Hej Nina

Vil lige pege på SJ-Journal 1910 sag nr. 364, det er opslag 19, hvor du kan se, at det er Caroline der den 5/2 anholder om skilsmisse fra snedker ......
og hvor du kan se, at hans adresse er Vestre Fængsel, så der er sikkert også en sag på ham, som du kan finde frem og som måske giver svar på, hvorfor Caroline vil  skilles.
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Nina

Hej Jens-Christian
Mange tak for din oplysning. Det bliver mere og mere spændende. Jeg er helt overvældet over alle de oplysninger jeg har fået her. Efter næsten helt at have opgivet at finde dem, har jeg nu masser af spor at følge.
Venlig hilsen
Nina