Laurids Pedersen Rousing i Hou, Mariager Sogn.

Startet af Inge Johansen, 08 Aug 2014 - 14:45

Forrige emne - Næste emne

Inge Johansen

Hej med jer!
En ane der driller. Jeg kan ikke finde ud af hvor Laurids/Laurits/Laurs Pedersen Rousing i Hou i Mariager Sogn er født.
Mariager kb.opslag 344. Han blev konfirmeret 1 april 1742 i Mariager Laurids Pedersen Rousing i Hou, ingen fader indskrevet, men hvis man går efter alder ved begravelsen, har han været 27-28 år.

Mariager Kb. opslag 377. 12 april 1747 blev Laust Pedersen Rousing trolovet med Dorthe Christensdatter begge af Hou.
Forlovere: Niels Jensen og Christen Christensen i Hou. Jeg kan ikke tyde vielsesdagen i kirkebogen.

Mariager kirkebog 1770 opslag 176 a.o.
Begravet 29 december Laus Rousing i Hou, 56 år gl.
Skifteprotokollen for Mariager Kloster Gods 1726-1810. Skifte nr. 210 side 216 Familysearch.
Skifte efter Laurs Pedersen Rousing der døde femte juledag.
Skifte afholdt d. 30 december.
Enke: Dorthe Christensdatter
Børn:
Peder Laursen 14 år
Jens Laursen 9 år
Maren Laursdatter ugift
Karen Laursdatter ugift.
Enkens laugværge hendes søskendebarn Christen Jensen i Trinderup.
Værge for de umyndige børn enkens søskendebarn Povel Jensen i Hou.

Der er også en familie i Katberg, Mariager Sogn med navnesammenfald, men jeg har en formodning om, at det er Christens kone der har bragt kaldenavnet Rousing med sig ind i familien.
Det drejer sig om Christen Pedersen i Hou der blev gift med Dorthe Lauridsdatter af Katberg 21 oktober 1731, forlovere Herman Johansen og Knud Madsen af Katberg. Trolovelsen opslag 268. Vielsen opslag 270. Ved vielsen hed han Christen Pedersen.

Skiftet efter Christen Pedersen Rousing giver ikke noget med hensyn til oprindelse/fødested. Får dog navnet på moderen Karen Christensdatter.
1743 begravet på Mariager kirkegård Christen Pedersen Rousing, ingen alder indskrevet i kirkebogen.
Mariager kloster gods skifteprotokol 1724-1810 skifte nr. 82 side 99 Familysearch.
d. 25 juni 1743 som var 30 dage efter salige Christen Pedersen Rousings død.
Enke Dorthe Laursdatter
Børn: Laurs Christensen i sit ellevte år
Jens Christensen 4 år
Mandens moder Karen Christensdatter
Enkens laugværge Jens Rasmussen af Assens.
Ved sønnen Peders dåb i Mariager kirke 20 februar 1735, var Christen Pedersens fader Peder fra Hou fadder. 1737 2 oktober begravet Christen Pedersen fader i Hou ingen navn eller alder angivet i kirkebogen. Jeg kan ikke finde et skifte efter en Peder død 1737, æv.
Karen Christensdatters begravelse giver intet ikke engang alder, hvis det er samme mor?. Mariager kirkebog 9 mar 1754 Laurits Pedersen Rousings mor i Hou begravet på Mariager kirkegård.
1761 begravet Laus Rousings moster, ja gad vide hvad hun hed.
Jeg kan ikke finde Laurids Pedersens Rousings dåb i Mariager eller omegns kirkebøger, første gang han optræder i kirkebogen for Mariager Sogn er ved sin konfirmation.
Er Christen og Laurids brødre?, er der en forbindelse til "Rousingerne" i Katberg, udover Christens kone?
Håber der er nogen herinde der kan knække nøden.
Hilsen Inge

Inge Johansen

Hej igen!
Skiftet efter Dorthe Laursdatter, der tidligere var gift med Christen Pedersen Rousing i Hou. Her er nævnt morbrødre til Laurs, Jens og Christen.
Mariager Kloster Gods skifteprotokol.
D. 4 juni 1745 blev der startet en skifteforretning efter Laurs Christensens hustru Dorthe Laursdatter i Hou.
Børn med afdødes forrige mand, Laurs Christensen 13 år og Jens Christensen 6 år.
Barn med enkemanden Christen Lauritsen 14 dage gammel.
Skiftet blev genoptaget 3 juli 1745.
Laurs og Jens boede i Fjeldsted.
Værge for Laurs, Jens og deres halvbroder Christen, deres morbrødre Peder Laursen og Christen Laursen af Fjelsted, Johan Laursen af Katberg og Jens Laursen af True.
Håber stadig der er nogen der kan hjælpe.
Hilsen Inge.

Jan Hyllested

Hej.

Jeg er ud af sidstnævnte Rousing-linje. Jeg ved heller ikke noget om Christen Pedersen Rousings fødested - endnu. Hustruen Dorthe Laursdatter er født i Katbjerg.

Mvh.
Jan Hyllested

Inge Johansen

Tak Jan! ja en dag lykkedes det, kan se Christen's far stod fadder 1735, der stod kun Christen Pedersens fader Peder i Hou. Det må være omkring det årstal Christen's forældre er kommet på aftægt hos sønnen, og omkring den tid de første gang er indskrevet til altergang.
Hilsen Inge

Jan Hyllested

Hej Inge.

Vi er i et område, hvor der er en del Rousing-familier. I Bjergby udenfor Randers er der en stor Rousing-gren. Alle har de sandsynligvis rødder i Rougsø herred, Randers amt.

Udover den gren i Hou/Katbjerg, har jeg også en gren Rousing i Bjergby, Borup sogn.

De bedste hilsner
Jan

Inge Johansen

Tak Jan! jeg vil se på det.
Hilsen Inge

Birthe Eis Grøndahl

Hej Inge.
Sidste år arbejdede jeg med min mands Fjelsted-aner, der var en hjemmeside, der påstod at Maren Jensdatter (død 1751) gift med Peder Sørensen Skou (død 1675) i Fjelsted var en Rousing fra
Borup, Støvring Herred, Randers Amt.
Det lykkedes mig ikke at sandsynliggøre påstanden, men der er ganske rigtigt en stor Rousing-familie i Borup. Måske er din forbindelse derfra.
Hilsen Birthe

Inge Johansen

Tak Birthe det vil jeg tjekke, har også fundet ud af der var en Rousinggaard under Overgård Gods.
Hilsen Inge

Jan Hyllested

Hej.

Skov/Schou i Fjelsted er også min linje. jovt.

Hilsen
Jan

Birthe Eis Grøndahl

Hej Inge, må jeg spørge Jan Hyllested hvad han har i den familie.
Det er jo måske også din.
De hedder jo næsten alle Sørensen i Fjelsted i rigtig gamle dage, så vidt jeg lige husker (jeg tjekker naturligvis hvis der er interesse) hed 3 af de 4 bønder ved matriklen 1664 Søren til fornavn.
Undskyld at jeg blander mig, hilsen Birthe

Inge Johansen

Det er helt i orden Birthe. Jeg skal igang med at tjekke Rousinggaard under Overgård Gods, men der er lige det med at have tiden til det.
Hilsen Inge

Jan Hyllested

Hej.

Jeg skal nok få sat noget sammen om Schou og Rousing, men det bliver først i næste uge.

De bedste hilsner
Jan

Jamie Jeanett Jaconelli

Jeg er også tvivlende omkring at Maren Jensdatter Rousing skulle være gift med Peder Sørensen Schou. Ser man på et skifte i Mariager Byfoged: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=194589#194589,32596298 - skulle hun være søster til en Michel Sørensen i Fjelsted. Selve vielsen mellem Maren og Peder anfører dog hun hedder Maren Jensdatter. Men der står tydeligt at Peder Schou er Michels svoger. Jens Andersen Rousing er dog også nævnt. Tænker lidt at han er far til Maren Jensdatter g/m Mads Sørensen (bror til Michel)

Ved godt denne tråd er gammel - men vil gerne høre om du kom videre i din søgen?

Inge Johansen

Hej med jer!
Nej jeg er ikke kommet meget videre.
Randers amt, Mariager Kloster Gods, Skifteprotokol, 1726 - 1810 - opslag: 105.
Skifte efter Peder Sørensen Schou udi Fjeldsted.
Enke: Maren Sørensdatter.
Den salige mands tvende sønner Rasmus og Søren Schou samt deres ved døden afgået søster Dorthe Schous umyndige arvinger Jens og Christen Gunnersønner af Mariager. Tilsynsværge for Jens og Christen, Søren Pedersen af Fjelsted samt Rasmus Pedersen.
Hvis du fortsætter i skifteprotokollen er der et skifte efter Sørens kone.

Jeg har et stort ? ved om Peder Jensen Fjelsted/Fielsted i Voer gift med Karen Christensdatter 28 september 1704 i Voer, Rougsø, kan være forældre til Laurits Pedersen Rousing født 1716 i Voer.
Jeg har ikke fundet et skifte efter Peder og Karen. Peder dør 1737 og Karen 1754 i Hou.

Hilsen Inge

Jamie Jeanett Jaconelli

Jeg har skiftet, netop derfor jeg ikke tror på at Rousing er indgiftet i Schou familien