Hjælp til forståelse af Panteobligation 1840

Startet af Helle Rossini Hansen, 02 Sep 2014 - 00:11

Forrige emne - Næste emne

Helle Rossini Hansen

Jeg har et spørgsmål i forbindelse med et obligationslån, her er lidt baggrund.

Antonius Rossini lejer sin butik ud til Handelshuset Le Pelley & Marcussen i 1840 for 600 Rigsbankdaler om året. Her er et uddrag af lejekontrakten.

"Lejetiden af alt Foranførte begynder med og fra førstkommende Michaeli Flyttetiid og vedvarer i 5 er fem paa hinanden følgende Aar altsaa til Michaeli 1845 og saafremt Lejerne, med et halvt Aars Varsel før Udløbet af denne Lejetiid, tilkiendegiver mig Eieren, at de vil forblive boende i endnu andre 5 Aar, da skal denne Contract i alle dens Ord og Puncter forblive gieldende for et saadant gientaget Tidsrum. –
Forøvrigt er det en Selvfølge, at dersom Lejerne formedelst uforudseelige indtræffende Omstændigheder maatte finde Anledning til Fraflytning før Lejetidens Udløb, at de da for den resterende
Tid have Ret til Fremleje. –

                                     3

Den imellem os accorderede Lejesum af alt Foranbeskevne er Rbdlr 600, skriver Sex Hundrede Rigsbankdaler Sedler om Aaret som erlægges med det halve Beløb til hver af de almindelige Flyttetider. –

                                     4

Det Lejede leveres Lejerne ved Tiltrædelsen i god og forsvarlig Stand og med Hensyn til den længere Lejetiid, paa hvilken nærværende Contract indgaaes er det en Selvfølge, at ieg Eieren skal bekoste saadanne ind- og udvendige Reparationer af det Lejede, som i Fremtiden maatte blive nødvendige til dets gode og forsvarlige Vedligeholdelse og naar Lejerne i sin Tid fraflytter, afleveres alt det Lejede i samme gode Tilstand, som det er modtaget med Undtagelse af den Forringelse som følger af Brugen i Lejetiden;  hvorhos det bemærkes, at de til Contoirets Indretning giorte Forandringer kunde forblive som de ere, uden at det paalægger Lejerne at besørge saadanne omgjorte. –"


Her er hvad der er forvirrende, måneden efter tinglyses en Panteobligation for 600 Rigsbankdaler, hvor Antonius er skyldig til Handelshuset Le Pelly & Marcussen

"Undertegende Kiøbmand Anthon Rossini tilstaar herved at være skyldig til dherrer Le Pelley & Marcussen hersteds den Summa bd 600, skriver Sex Hundrede Rigsbankdaler sedler, som jeg lover og forpligter mig til at liqvidere i den ved Legecontract af 1de Febr: d:A stipulerede Legesum efterhaanden som Summen forfalder, endtil det hele er afgivet hvorfor jeg forventer bemeldte Beløb med fire pro cento pro Anno. – Til sikkerhed for denne min forpligtelse er promte Opfyldelse pantsætter jeg endydermere herved med første Prioitet mit nævnte Boehave og eventuelle Varelager, ligesom ogsaa min Gaard No. 145, paa denne Byes Stengade næstefter de i samme tinglæste Prioriteter, nemlig 6000 til Kapitain G. N. Gradman og Rbdlr 3000 til afgangen Leutenant Flies hvorfor jeg ogsaa forbinder mig til saasnart dem for sidstnævnte, hæftelse i min afdøde Oncle Kiøbmand Alexander Rossinis stavboe bevarende 2den Prioritets Panteobligation, hvorpaa der ikke opstaar Rbd 2000 overensstemmelse med sidstnævntes testamentariske Disposetion, bliver mig extraderet af Boets Excutores testamenti da at lade summa strax indsætte af Pantebogen og bemeldte herrer Le Pelley & Marcussen skulle den endvidere  for ovennævnte Rbdlr 600, have oprykkelsesret, saaledes at dennes Prioritet i min Gaard falder umidelbar paa den 1st Prioritet Rbd 6000. – I tilfælde af Sagsmaal underkaster jeg mig
den ved da 25. Januar 1828 befalede hurtige Retsforfølgning."


Er der nogen der kan forklare mig hvad det kunne betyde, fik han et forskud på lejen? hvis det var tilfældet kunne de jo ligeså godt bo gratis. Han kan da ikke være så fræk at spørge om et lån. Der findes en tillægsbestemmelse dateret 30. marts 1840.

"I tillæg til foranstaaende Leiecontract forbinder ieg A. Rossini mig herved til i dette Efteraar at anbringe store Vinduesruder af engelsk Glas i hele Forhuset til Gaden og endvidere næste Sommer inden St Hansdag 1841at lade hele muurfacaden ud til Steengaden male med steen- eller anden passende Farve, og saafremt disse Ting ikke skeer til de anførte Tider, skal Lejerne have Ret til at lade begge dele gøres for min Regning. –

Sluttelig indvilliger ieg ogsaa at Lejerne Dherrer Le Pelley & Macussen, for den hele Lejetid 5 eller 10 Aar
til hver af de i Contracten aftalte Betalingstider for Lejen, nemlig Paaske og Michaeli; ikkun udbetale mig Rbd (Rigsbankdaler) 180, af den forfaldne halvaarlige Leje og at de tilbageholde de resterende Rbl 120 / Eet Hundrede og Tyve / indtil ieg Eieren producerer rigtig Qvittering for at have erlagt Renten af den i Eiendommens indestaaende 1st Prioritets hæftelse Rbl 6000: og saafremt dette ikke skeer til de rette Terminer, da skal de det være bemeldte Lejere forbeholden at berigtige Renten med det saaledes tilbageholdte Beløb hvorpaa ieg Eieren skal give tilbørlig Qvittering for den hele Lejesum. –

Helsingør den 30de Marts 1840"


Obligationen bliver først udslettet ved hans død i 1877, Handelshuset fornyer ikke lejekontrakten. Jeg ved godt det er mange informationer at få på en gang, og det måske kan fortolkes på flere måder, men jeg håber alligevel der er nogen der kan give mig et bud på denne obligation.

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh
Helle
Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"