Søren Laursen fra Rind, forældre Laurs Nielsen og hustrue. Hvem var de?

Startet af Jonas Schmidt, 14 Sep 2014 - 18:29

Forrige emne - Næste emne

Jonas Schmidt

Hej forum.

Jeg kunne godt bruge noget hjælp til at finde 4xtipoldeforældre. Desværre er kirkebøgerne brændt i Sønder Rind ind til 1813 og jeg kan ikke gemme/åbne https://www.slaegtogdata.dk/Members/JBH/bibliotek/gaardfolk-i-vinkel så jeg kan finde Sørens forælde. Jeg ved desværre ikke hvor forældrene kommer fra og finder dem heller ikke i nogle folketællingerne.

Oplysningerne om Søren Laursens fødsel har jeg fundet i bogen Historiske og genealogiske Optegnelser fra Randrup Gods, specielt Vinkel Sogn, som var lånt på biblioteket.

De oplysninger jeg har på sønnen Søren er:

Søren Laursen også kaldet Blegemand:
Født: 19/8-1803 i Rind sogn, Viborg.
Døbt:
Vaccineret: 1810 af Bayer i Viborg.
Konfirmeret: 1818 Viborg, Middelsom, Vinkel 1813-1835 opsl. 106 nr. 4. Kundskab og opførsel: God.
Vielse: 15/11-1834 Viborg, Middelsom, Mammen 1813-1846 opsl. 169 nr. 7*
2.ægteskab med Kirsten Pedersdatter: 26/3-1847 Viborg, Middelsom, Vinkel 1835-1855 opsl. 54 nr. 2. født i Rind sogn.
Død: 28/5-1870 Viborg, Middelsom, Mammen 1867-1878 opsl. 85 nr. 4 Dør 66 ¾ år gammel. Ubekendt dødsårsag.
Begravet:3/6-1870.
Afgangsliste: Viborg, Middelsom, Lee 1814-1842 opsl. 78 nr. 8 i 1828 fra Randrup til Lee.
Afgangsliste: Viborg, Middelsom, Lee 1814-1842 opsl. 92 nr. 11 i november 1832 fra Lee til Vejrumbro
Afgangsliste: Viborg, Middelsom, Mammen 1813-1846 opsl. 182 nr. 5. tager fra Vejrumbro den 11/10-1834 og til Mammen, hvor han skal giftes.
Arbejde: Blegemand, gårdmand,jordbruger, hus ejer i Korsborg, Mammen

Hans børn:
Ellen Marie Sørensdatter: 26/1-1836 Viborg, Middelsom, Mammen 1813-1846 opsl. 79 nr.1 i Korreborg
Søren Sørensen 26/7-1838 Viborg, Middelsom, Mammen 1813-1846 opsl. 86 nr. 2 i Korreborg
Laura Inger Sørensdatter 8/4-1846 Viborg, Middelsom, Mammen 1813-1846 opsl 120 nr. 3
Børn af 2. ægteskab med Kirsten Pedersdatter.
Lauritz Sørensen 14/11-1850 Viborg, Middelsom, Mammen 1847-1867 opsl. 10 nr.

Folketællinger:
FT Vejrumbro 1834 opsl. 
FT Mammen 1840 opsl. 8 nr. 76***
FT Mammen 1850 opsl. 4 nr. 19
FT Mammen 1855 opsl. 19 nr. 89
FT Mammen 1860 opsl. 12 nr. 104
FT Mammen 1870 opsl. 25 nr.1
FT Mammen 1880 opsl. 9 nr.11****

*M:d:d: Søren Huuses Datter Daab confirmeret ved navn Ane Kierstine. Hiemmedøbt d: 18de Decemb 1811. Fadderne: Jens Huuses Datter Karen, Niels Terpes H: Niels Korreborg, Niels Pedersen ved Nøreaa, Peder Krog.
** Søren Lauritzen, ungkarl 33 år gl. Ane Kirstine Sørensdatter 24 år gl. Forlovere: Søren Huus af Korreborg og Jørgen Odsgaard af Mammen.
*** Ane Kirstine Sørensdatter´s forældre boer hos dem. Søren Jensen Huus og Maren Laursdatter og deres datter Christiane Sørensdatter.
****Søren Laursen er død og hans 2. hustru Kirsten Pedersdatter boer hos sønnen Lauritz Sørensen.


De eneste oplysninger jeg har på faren Laurs Nielsen også kaldt (Laurs Smed) er:
Født: ca. 1773 men hvor?
Død:  15/10-1826 Viborg, Middelsom, Sønder rind 1813-1826 opsl. 90 nr. 7 Dør af gigtsygdom. 53 år gammel. Gårdmand i Rind.
Begravet: 22/10-1826

Muligvis Laurs kone: Viborg, Middelsom, Sønder rind 1827-1870 opsl. 302 nr. 3

Modtager gerne alt hjælp!

Hilsen Jonas Schmidt.

Mona Rasmussen

Hej Jonas

Har sendt dig en mail

venlig hilsen

Mona Rasmussen

Jonas Schmidt

Mona 1000 tak for hjælpen. Har lige set din mail igennem og det ser super godt ud. Hilsen jonas

Mona Rasmussen

Hej Jonas

Det var da så lidt. Nu havde jeg jo muligheden for at åbne filen  ;D

Hilsen Mona

Kirsten Jakobsen

Kære Jonas!
Vi har åbenbart fælles tipoldefar i Søren Laursen.
Jeg er efterkommer af Laurs Sørensen og Jenssine Sørensens ældste datter: Kirsten Marie Sørensen f. 1876 i Korreborg, Mammen. Hun var min farmor.
Laurs er søn af Søren Laursen og hans anden kone Kirsten Pedersdatter.
Jeg er ny i slægtsforskning og har foreløbig haft nok at gøre med at finde deres 11 børn, hvoraf 9 overlevede deres første år. Jeg har kendt nogle af dem og hørt om nogle, andre har jeg aldrig hørt om.
Jeg kan ikke hjælpe dig med dit spørgsmål om Sørens forældre, men er selvsagt interesseret i at høre, om du ved mere om slægten. Jeg kan ikke se, hvad Mona har svaret, men vil naturligvis gerne høre relevant nyt.
Der står gravsten over Søren Laursen og Kirsten Pedersdatter (Pedersen), Laurs Sørensen og Jenssine Sørensen samt Karen Marie Svanhill søster til min farmor, død i 1929 på Mammen Kirkegård. Det var en stor overraskelse at se dem. Jeg ved også, at gården matr. 1b i dag er indeholdt i ejendommen Korreborgvej 29.
Jeg håber at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Kirsten Jakobsen f. Christensen
Venlig hilsen
Kirsten Jakobsen, Nr. Rind
8832 Skals
kirstenjakobsen6@gmail.com

Jonas Schmidt

Hej Kirsten.

Tak for din besked. Endelig fik jeg fælles aner med en anden ;-)

Jeg har måske nogle oplysninger om familien, som du måske ikke har og omvendt. Men tænker at for ikke at fylde den her tråd helt om, så kunne du sende mig din mail, så kunne jeg sende noget til dig der.
Glæder mig til at høre fra dig.

Hilsen Jonas Schmidt.