Jens Iversen Bandsbøl, slægt, efterslægt og forb. til herredsf.slægten i Obling

Vera K. Madsen · 20 Sep 2014 - 13:44

Først en kort sammenfatning:

I året 1600 blev Jens Iversen Bandsbøl - iflg. Peder Hegelunds almanakoptegnelser - gift med Anne Iversdatter, en datter af Hr. Iver Gregersen, sognepræst i Hemmet-Sdr. Vium.
Det var Jens Iversens 2. ægteskab. Hvem hans første hustru har været, er der forskellige teorier om, men ingen har indtil nu kunnet fremlægge sikre oplysninger om hendes herkomst.
De to mest fremherskende teorier, har vi fra Jens Abildtrup i bogen "Slægten Abildtrup II", 1951, og Carl Langholz' artikel i "Personalhistorisk Tidsskrift", 1985.

Jens Abildtrup, der nok ikke har vidst noget om Jens Iversens 2. hustru, mener, at hun (hustruen), var datter af herredsfogeden Las Michelsen i Obling, og at hendes navn var Anna Lasdatter.
Hans teori bygger imidlertid på et særdeles spinkelt grundlag. Undervejs i sit forskningsarbejde, finder han i Kancelliets Brevbøger 1603-1608, følgende oplysning: "29. April 1608 (Kbh) udstedtes et aabent Brev om, at Jens Ifversen i Bandsbøl i Nørre Herred i Nørre Jylland, med et af Kong Christian III udstedt Brev har gjort bevisligt, at afdøde Las Michelsen, en af hans Hustrus "Forældre", der før ham har boet paa den ham nu tilhørende Gaard i Obling i Bork sogn ..." .
Ud fra denne oplysning - og da Jens Iversens ældste søn hed Las - fastslår Abildtrup (s. 20/21) kort og godt, at hustruen var datter af herredsfogeden og at hendes navn var Anna Lasdatter. Hvor han har navnet fra, vides ikke. Det fremgår ikke af den tekst, han henviser til og citerer fra, ligesom der heller ikke gøres nærmere rede for slægtssammenhængen. (Slægten Abildtrup II, 1951, s. 15-75).

Carl Langholz mener derimod at Jens Iversens første hustru var datter af Las Nielsen Bindesbøl, at hendes navn var Anna Lasdatter, født o. 1570 og oldebarn af herredsfogeden i Obling.
I forbindelse med udredningen af Præsteslægten Hemmet i fem led, finder han nemlig oplysningen om Jens Iversens 2. hustru. Han mener derfor, at Abildtrup (på det punkt) har taget fejl, at "forældre" skal forstås som "forfædre", hvorefter han - uden yderligere dokumentation - konstruerer en helt ny slægtssammenhæng ud fra følgende koncept: Hvis Las Michelsen var født omkring 1490, så kunne han 25-30 år senere have fået en søn Niels, som 25-30 år senere kunne have fået en søn ved navn Las, som teoretisk set kunne have været far til en Anne, som så tidligst kunne være født omkring 1570. (Artikel i Personalhist. Tidsskrift, 1985, s. 199 ff).

Både Abildtrups og Langholz' slægtsudredning bygger i vid udstrækning på antagelser og formodninger, skønt de i begge tilfælde fremsættes som værende facts.
Det store spørgsmål er så om nogen af dem har ret - Las Michelsen synes at have været for gammel, (formodes at have levet o. 1490 - o. 1556). Las Nielsen Bindesbøl antagelig for ung (formodes (konstrueret) at have levet o. 1540/45 - 1625.

En endelig afklaring af hvad Jens Iversens første hustru har heddet, eller hvem hendes forældre har været, er vi - således som jeg ser og læser det - ikke ad denne vej kommet nærmere.
Udredningen vanskeliggøres yderligere af, at vi ved så lidt om mandslinjerne og stort set intet ved om hustruerne. Personligt finder jeg det yderst vanskeligt (og også formålsløst) at diskutere for eller imod en slægtssammenhæng, der bygger på så løst funderede påstande.

Skulle der alligevel være nogen, der har nye, opklarende oplysninger, hører jeg meget gerne derom.

Om herredsfogeden Las Michelsens herkomst ved vi kun lidt. Visse ting tyder dog på, at der har været en slægtsmæssig forbindelse til Nørkjærgård (sen. Grubbesholm) i Nr. Bork.
I Landohistorisk Selskabs Adkomstregistrering nævnes Nis (Niels) Laggsen Nørkiærgård flere gange. Således i 1517, da bonden Nis Laggsen i Nørkiærgård sammen med to præster m.fl. udsteder et vidne om Oddum kirke. Denne sag omtaler Abildtrup også i sin bog, s. 16.

I 1540 (også nævnt i Kgl. rettertingsdomme, v. Troels Dahlerup) vedr. et brev af Nørreherreds ting om Nis Lausens arvinger Las Michelsen og Eske Michelsen, hvis breve - og adkomst - de have på det gods, som Nis Lausen fik af Josep Reckhals, som liggendes er i Obeling i Sønder Bork sogn.

Og i 1542 (uddrag): Laurids (Las) Michelsen bd i Sønder Bork, tidl. i Obling, herredsfoged i Nørre Horne h.; Niels Lauesen (Laussen, Lauesen) bd d. (= død?) gods i Obling, arvinger: Las og Eske Mikkelsen.
Mon det er her vi skal finde slægtsforbindelsen til en af Jens Iversens hustruer?

I mit næste indlæg vil jeg se på, hvad der blev af Jens Iversens efterkommere. Særlig opmærksomhed vil blive rettet imod datteren Lisbeth, der som bekendt blev gift med herredsfogeden Las Lauridsen, Vestergård i Nr. Bork. Ifølge nogles teorier skulle han have været søn af Las Nielsen Bindesbøl og således - også ifølge visse teorier - været bror til sin egen svigermor - og mon det nu også kan passe?

Mvh Vera

Vera K. Madsen · 24 Sep 2014 - 20:29

Hvem var forældre til herredsfogeden Las Lauridsen i Vestergård, Nr. Bork?

Jens Iversen i Bandsbøl fik en stor flok børn med sine to hustruer. De fleste af disse er det nu lykkedes at finde viden om - ligesom det også i større eller mindre grad er blevet muligt, at følge deres videre skæbne, efterkommere m.v.
Således også med hensyn til datteren Elisabeth, der blev gift med herredsfogeden Las Lavesen/Lauridsen i Vestergård i Nr. Bork. Han døde i 1650, 67 år gammel og må altså være født o. 1583. Spørgsmålet er hvor og hvem, der har været hans forældre.

En udbredt og vedholdende påstand er, at han var søn af Las Nielsen Bindesbøl - sønnesøn af herredsfogeden Niels Lassen, som blev halshugget i 1600.
Ifølge Jens Abildtrup ("Slægten Abildtrup II") havde Las Nielsen Bindesbøl følgende børn:
Niels Lassen, Grimlund
Viste Lassen, Bindesbøl
Karen Lauridsdatter, Vallund
Jens Lassen, Hie, Nr. Bork
Niels Lassen, Nyland
Las Lauridsen, Vestergård

Hertzum-Larsen, der har forsket i diverse arkivalier i forbindelse med sin undersøgelse af, hvorvidt Jens Abildtrups bog er i overensstemmelse med de virkelige forhold, stiller imidlertid spørgsmålstegn ved denne tolkning.
Det er med baggrund i disse undersøgelser, jeg nu skal forsøge at belyse omtalte slægtsforhold nærmere. Jeg har i særlig grad været interesseret i at finde oplysninger, der kunne be- eller afkræfte diverse påstande om det nære slægtsskab til Las Nielsen Bindesbøl.

Af forskellige dokumenter fremgår det, at Las Lauridsen i Vestergård ganske vist var bror til følgende:
Niels Lauridsen, Grimlund, g.m. Sofie Nielsdatter
Karen Lauridsdatter, g.m. Peder Frandsen, Vallund
Niels Lassen, Nyland, g.m. ukendt
Anne Lauridsdatter, g.m. Las Michelsen, Sdr. Bork
Jens Lassen, Hie, (var måske svoger), g.m. Anne Lauridsdatter af Overgård
- men sandsynligheden for at de var børn af Las Nielsen Bindesbøl er forsvindende lille.

Om Las Lauridsen i Vestergård:
1617: (Kancelliets brevbøger): Missive til Hr. Ulrik Sandberg om at forordne Las Lavesen i Bork til herredsfoged i Nørre Herred."

At Las Nielsen Bindesbøl også havde haft en søn ved navn Las, fremgår bl.a. af følgende sager:
Om Las Lassen i Bindesbøl:
1619: (Viborg Landstings dombog): Las Nielsen i Bindesbøl ctr. Mads Nielsen (Skade):
(uddrag): "(Lige)ledes fremlagde et tingsvidne ( ... ), som bemelder Las Lassen Bindesbøl, der med skriftlig fuldmagt på sin fader Las Nielsens hans vegne ..."

Og i 1622: (Viborg Landstings dombog): Niels Christensen Serup ctr. Las Nielsen Bindesbøl - hans fuldmægtig Visti Lassen. I sagen omtales også en Laurids Lassen, født i Sdr. Bork, men hvem han har været, ved jeg ikke. Sagen handler om "17 sletdaler, som skulle restere af 40 sletdaler Niels Christensen skulle have udlovet Laurids Lassen, født i Sdr. Bork, til sin løn og betaling for han skulle "gange" soldat for ham udi kong; mayts; bestilling fra påske anno 1621 og nu til næst forgangne påske, efter bemeldte Niels Christensens brev og kontrakts indhold. Hvilket brev og 17 dalers rest forskrevne Las Nielsens afgangne (dvs. afdøde) søn Las Lassen skal have købt og sig tilforhandlet af Laurids Lassen."
Lidt længere nede i samme sag: "Dernæst Las Lauridsen i Vestergaard som samme dom og dele dømt og udstedt har, om han har noget dertil at svare."

Ud fra disse oplysninger giver det vel ingen mening at holde fast i teorien om, at det var Las Nielsen Bindesbøls søn, der i 1617 blev herredsfoged i Nørre Herred og gift med Jens Iversens datter, Elisabeth.

Alt i alt kunne denne del af historien godt fortjene en opdatering - en nyskrivning - ud fra den viden, der nu er fundet frem til, og som kan dokumenteres. Det ville være til stor gavn og glæde for såvel nuværende som kommende slægtsforskere. Jeg kan derfor til fulde tilslutte mig Hertzum-Larsens ønske: Det ville glæde mig om en ville gå i gang med at publicere dette i form af en bog."
Eller en artikel i Personalhistorisk Tidsskrift måske .... Opfordringen er hermed givet videre.

I mit næste indlæg vil jeg kigge lidt nærmere på Jens Iversens to døtre, Maren og Maren. Her er der også spændende linjer at følge - jeg håber nogen vil læse/forske med!

Mvh Vera

Jørgen Staal Frøslund-Jensen · 25 Sep 2014 - 14:30

Hej Vera

Jeg læser med - med stor fornøjelse og interesse.

Vera K. Madsen · 26 Sep 2014 - 13:47

Tak for interessen, Jørgen!

Indtil nu har jeg desværre ingen oplysninger fundet, der kunne føre til en afklaring af, hvem Jens Iversens første hustru har været.
Carl Langholz' udokumenterede teori om, at hun skulle være datter af Las Nielsen Bindesbøl, bygger - som tidligere nævnt - på et yderst spinkelt grundlag.

Af en retssag i 1623 (Viborg Landstings dombog: Las Nielsen Bindesbøl ctr. Las Jensen Lunderup, ang. sidstnævntes mødrene arv (samt skyld og gæld dem imellem i øvrigt),
fremgår det ganske vist at Las Nielsen Bindesbøl har haft Las Jensen Lunderups del af den mødrene arv i forvaltning, men teksten oplyser intet om slægtsskab parterne imellem - ligesom heller ingen af Jens Iversens øvrige børn er nævnt. Som jeg læser det, kan denne tekst altså ikke bruges som dokumentation for påstanden.

Min teori er fremdeles den, at slægtsforbindelsen til herredsfogeden Las Michelsen i Obling, har med Nørkjærgård at gøre. Dette kan jeg dog hverken bevise eller føre dokumentation for - men som arbejdshypotese går det vel an.

Mvh Vera

Lise Østerberg Bahr · 27 Sep 2014 - 09:21

Hej.

Meget spændende

Venlig hilsen
Lise Østerberg Bahr

Vera K. Madsen · 30 Sep 2014 - 10:26

Da Carl Langholz i sit arbejde med udredningen af Præsteslægten Hemmet i fem led, fandt oplysningen om Jens Iversens 2. hustru, må han have ment, at Abildtrups udredning var forkert, hvorefter han gav sig til at omformulere Jens Iversens familieforhold og konstruere en helt ny sammenhæng. Det er denne teori han efterfølgende har bragt i Personalhistorisk Tidsskrift, 1985.

Det er altså Carl Langholz, der har opfundet og fremsat teorien om, at Jens Iversen Bandsbøls ældste datter, Maren, blev gift med Niels Nielsen Obling (s. 205 og s. 215)) og at den yngste datter, Maren, skulle have været mor til Kirsten Hansdatter (s. 209).

I Personalhistorisk Tidsskrift s. 215 giver Langholz sit bud på børnene af 1. ægteskab - denne opdeling er dog også konstrueret og bygger på et skøn. Ingen kan vel med sikkerhed afgøre, hvilke børn, der er af det ene eller det andet ægteskab?
Som det tidligere er påvist, var det ikke Jens Iversens Maren, der blev gift med Niels Nielsen Obling. Alle optegnelser (s. 215) om nr. 4) Maren Jensdatter, hører således ikke til her. Det skal dog bemærkes, at barnet b) Kirsten Nielsdatter Obling, skal have tilføjet datteren, Kirsten, af ægteskabet med Hans Hansen Bagger. Forklaring følger.

Jens Iversens ældste datter blev formodentlig gift med Hans Bertelsen, der var præst i Ansager fra 1616-1640. Hans efterfølger i embedet var Anders Lauridsen Vedel, hvis bror, Gregers Lauridsen Vedel, var gift med Jens Iversens yngste datter Maren. Han døde iflg. Varde bys historie i 1644 og efterlod sig foruden enken to små tvillingesønner, der på det tidspunkt blot har været 2-3 år gamle.
Maren Jensdatter blev i sit 2. ægteskab gift med Hr. Hans Hansen Bagger, præst i Varde og enkemand efter Kirsten Nielsdatter Obling.
Hertzum-Larsen refererer fra Ribe Amt, bd. IV. bl.a. om Hans Hansen Bagger, at hans første hustru døde i 1646, efterladende sig et spædt barn. Derefter ville han ægte Maren Jensdatter, salig Gregers Lauridsens enke, der var beslægtet med hans afdøde hustru i 2. og 3. led, hvilket blev bevilget den 6. marts 1646. (Se også Kancelliets brevbøger, 1646).
Langholz skriver også om Maren Jensdatter, at hun blev gift med H.H.Bagger i august måned 1646, hvilket stemmer helt overens med de oplysninger, man ellers kan finde om sagen.

Men påstanden om, at Maren var mor til barnet, holder ikke. Hun er blevet stedmor for hende, mens Hans Bagger - må vi tro - til gengæld er blevet stedfar for Marens to sønner.
Moderen til barnet må have været Hans Baggers første hustru, således som det bl. a. fremgår af ovenstående - og således som det også fremgår af det skifte fra Nørvang herreds tingbog, 1671, som Erik Brejl har udarbejdet.

Man kan altså sætte spørgsmålstegn ved Carl Langholz' troværdighed, i hvert fald hvad angår udredningen af Jens Iversen Bandsbøls slægtsforhold - efterkommere m.v. Det værste er dog de mange fejltolkninger ...

Mvh Vera

Vera K. Madsen · 01 Okt 2014 - 19:24

Jens Iversen Bandsbøls datter, Anne blev i sit 1. æ.sk. gift med Peder Christensen Nørkjær på Hindsels.
Hendes 2. æ.sk. var med Peder Svenske. En datter af dette æ.sk., Kirsten Pedersdatter, blev gift med Hans Rostgaard på Krogerup - ridefoged i Kronborg len.
(Jens Lassen Vestergård var således en fætter til Kirsten - deres mødre var søstre.)

Anne Jensdatter Bandsbøl er interessant at følge. Ikke blot på grund af den spændende beretning om svigersønnen, Hans Rostgaards, indsats under Københavns belejring, men også fordi det er her, vi finder nogle af de tidligst kendte optegnelser om Jens Iversen og hans slægtsforhold.

I artiklen "Folk og forhold på Hindsels" af H. Støvring-Nielsen (Med Historisk Årbog for Thisted Amt, 1965, som kilde) redegøres der på grundig vis for slægtsforholdene - og med henvisninger til de anvendte kilder.
Om Anne Jensdatters afstamning og slægt oplyses det således: "Anne Jensdatter ( ... ) var født 1593 i Bandsbøl, Hemmet sogn, Ringkøbing amt. Hendes fader, Jens Iversen Bandsbøl var en rig og anset selvejerbonde. Han var søn af præsten Iver Gregersen i Hemmet og Maren Clausdatter. ( ... ) En broder til Jens Iversen var Iver Iversen Hemmet, f. 1564, død 1629 som biskop i Ribe."
(Dette var åbenbart den almindelige opfattelse indtil Carl Langholz fandt frem til oplysningen om, at Jens Iversens 2. hustru var søster til Iver Iversen Hemmet.)

Kilde til ovennævnte: Oluf Nielsen: Kbh's historie IV, . 400. (Her findes der ingen oplysninger om Jens Iversens hustru.)

Næste afsnit i artiklen : "Anne Jensdatters moder, der hed Anne Lasdatter, tilhørte en ikke mindre anset slægt. Hendes fader, Las Michelsen, der boede i Sønder Bork sogn, var herredsfoged i Nørre Horne herred, hvor 2 af hans sønner efterfulgte ham i embedet, der var beklædt af samme slægts medlemmer i over 200 år."

Ups! Hvor interessant! - måske et nyt spor??
Men hvor stammer oplysningerne så fra? Kilden viser sig såmænd at være: Jens Abildtrup: "Slægten Abildtrup II", s. 15 ff.
Det ser altså ud til, at det er ham, der er den oprindelige ophavsmand til teorien om Anne Lasdatter og hendes herkomst - som Carl Langholz senere ændrer, men bygger videre på.

Så desværre - heller ikke her fandt jeg (dokumenterede) oplysninger om Jens Iversens (første) hustru. Til gengæld har jeg på min "rundrejse" fået mere styr på Jens Iversens børn - og de mange historier som sidegevinst, ikke at forglemme!

... så må vi se, hvordan jeg kommer videre ...

Mvh Vera

Arne Feldborg · 15 Okt 2014 - 09:55

Citat fra: Vera K. Madsen [1831] Dato 24 Sep 2014 - 20:29
Hertzum-Larsen, der har forsket i diverse arkivalier i forbindelse med sin undersøgelse af, hvorvidt Jens Abildtrups bog er i overensstemmelse med de virkelige forhold, stiller imidlertid spørgsmålstegn ved denne tolkning.

Som meddelt andet steds har vi netop publiceret en del af Holger Hertzums materiale på slaegtogdata.dk. Herunder også den afhandling der her omtales.
Se:
https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/ribe-amt/slaegten-abildtrup

Vera K. Madsen · 16 Okt 2014 - 10:44

Tak for oplysningen og henvisningen, Arne. Der er meget godt at komme efter i Hertzum-Larsens materiale - selv om det ikke er verdens hurtigste opslagsværk ;-)

Iver Thomsen (og hans hustru) i Houm fik en stor og vidtforgrenet efterslægt. Hertil hører - foruden Jens Iversen Bandsbøls mere eller mindre kendte efterkommere - bl. a. også:

- Anne Nielsdatter g.m. Jens Jørgensen Jelling, forpagter på Stovgård.

- Jens Jørgen Bredahl til Hammergård, Rørbæk og Vinderslevgård (og også søsteren, Anne Marie Bredahl). Faderen Holger Jensen Bredahl g.m. Kirsten Nielsdatter Borch.

- Niels Nielsen Hebo g.m. Elisabeth Pedersdatter Fanø. (også med linje til borgmestrene i Varde).

- Niels Rasmussen Aale, til Mindstrup. Faderen Rasmus Olufsen Aale g.m. Kirsten Hansdatter (Bagger).

... for blot at nævne nogle ....

Mvh Vera

Egon Hansen · 16 Okt 2014 - 20:57

Hej Vera
Elisabeth Pedersdatters farfar var præst i Nordby på Fanø fra 1604 til sin død efter 1651.
(Han underskrev præsteindberetningen dette år, selv om Wiberg forlængst har udnævnt en anden i embedet!)
Claus Pedersen Ripensis, som han skrev sig, var skippersøn fra Ribe og blev ordineret af biskop Hegelund i 1604, først som hjælpepræst hos Søren Trogelsen, senere sog sognepræst.
Men den slægt har du vel ikke med?
Mvh Egon

Vera K. Madsen · 17 Okt 2014 - 14:25

Hej Egon.
Jeg har jo først og fremmest ladet mig begejstre af de mange sammenfald og sammenhænge, der viser sig at have været slægterne imellem - med udgangspunkt i Iver Thomsen Houm/Jens Iversen Bandsbøl.
Om Elisabeth Pedersdatters farfar, hr. Claus Pedersen Fanø, ved jeg desværre ikke andet, end det du selv har redegjort for. Jeg er dog stødt på følgende (Ribe byfoged tingbog):

"16/2 - 1624: Søren Nielsen Tjæreborg og søstre Marin og Jehan gav Hr. Claus Pedersen, præst i Nørby på Fanø og medsøskende afkald for arv efter Claus Pedersens stedfar Ogge Pedersen."

Men om det har noget med "din" Claus Pedersen at gøre, ved jeg ikke.

Mvh Vera

Egon Hansen · 17 Okt 2014 - 22:34

Jo det er sikkert den samme Claus.
Biskop Hegelund begraver Lene Clausdatter , salig skipper Peder Pedersens enke, i 1604. Navnet på søsteren Marin har jeg set før i Ribe byfoged, det var vist noget med arv efter deres mor, Leene Clausdatter.
men hvis faderen har været død mange år før kan moderen jo godt være gift igen og hendes nye mand først være død 1624. Ham må jeg prøve at lede efter i een af bøgerne om borgere i Ribe, så tak for oplysningerne.
Jeg følger også din tråd om slægterne i det sydlige Ringkøbing amt, jeg kan føre min slægt tilbage til Christen Ivarsen og Karen Jensdatter på Rabæk, hvis yngste søn Hans, født 1708, som arvede Bundsgaard efter sin svigerfar. og dermed part i diskusionen om hvem der var den halshukkede herredsfogeds svigerfar!, altså om vi kan føre vores slægtstræ tilbage til Valdemar den store som det blev hævdet o en slægtsbog fra et firma i Allinge skovby! (det mener jeg ikke, Niels Clausen på Noes og Niels Clausen Strangesen, Nørholm er to forskellige slægter som levede samtidig!)
Mvh Egon