købmand Svend Aage Hansen i Svendborg

Startet af Gitte Bundgaard, 24 Sep 2014 - 19:34

Forrige emne - Næste emne

Gitte Bundgaard

hej, jeg leder efter min mormors lillebror, som på et tidspunkt var Købmand i Møllergade i Svendborg. Han var født den 17. april 1907 i Nyborg, og han var gift med Grethe dengang. Han besøgte min mormor en gang omkring 1960-1963, og dengang havde han forretningen. Jeg kan ikke finde nogen steder hvor præcis det var, og hvornår og hvor han blev gift med Grethe, - han var nemlig tidligere gift med Rigmor Kirstine Nielsen, som han havde 2 piger med, og de boede i Odense.
Er der nogen der ved hvornår og hvor han havde forretning, hvornår han døde og hvad der ellers kan siges om det?
Jeg vil blive meget glad, hvis nogen kan hjælpe mig videre i min forskning.
Venlig hilsen og på forhånd tak!
Gitte Bundgaard

Leif Thor Olsen

Hej Gitte.

Det skal jeg prøve at tage mig af, det bliver i næste uge.

mvh.

Leif - bosiddende i Svendborg

Leif Thor Olsen

Hej Gitte.

Svendborg Amts Vejviser 1911-14:

fhv. Købmand S. A. Hansen, Herluf Trollesvej, Svbg.

Det er nok ham, så nu kan du søge hans død i kb. for Sct. Hans sogn. Når du har fundet det, kan du skrive til mig, så vil jeg prøve at finde dødsannoncen i en lokal avis og vi får nok børnenes navne.

Mvh. Leif

Regelsen

Hej

Firma & Privat: Svend A. Hansen, Møllergade 106 Svendborg /Etab. 1949, gift 31.03.1949
med Grethe Hedegaard.
Venlig hilsen
regelsen

Leif Thor Olsen

Hej.

Tak for rettelsen, Regelsen.

Jeg gik helt galt af den søgning, det var en forkert Svend Aage, jeg havde fat i.


Hej Gitte.

Jeg leder efter familien i nyere vejvisere i morgen - hvis jeg når det, ellers bliver det i næste uge.

Mvh. Leif

Gitte Bundgaard

mange tak for hjælpen, jeg glæder mig til hvis du kan finde mere.  :D

Leif Thor Olsen

Hej Gitte.

Biblioteket har en ufuldstændig samling af vejvisere og lokaltelefonbøger, her er, hvad jeg kunne finde af oplysninger:

Vejviseren 1963/64: Møllergade 106. Købmand Svend Aage Hansen.                                                    Der mangler vejvisere op til 1970, her er han ikke med nogen steder, næste vejviser er 1975, her er han heller ikke.

Lokaltelefonbogen 1977 har købmand Svend A. Hansen på adressen Kystvænget 8, men det er langt fra Møllergade, så det er ikke sikkert, det er ham. Næste telefonbog er -79, her er han ikke med.

Hvis du ikke kender hans dødsdata, må du nok gå til folkeregistret, det  koster op til 70 kr.

Mvh. Leif

Thestrup-Bjørn

#7
I registranten: "Bevaringsværdige huse i Svendborg gamle købstad" udgivet 1975

– ses bl.a. følgende under Møllergade 106 (matr.nr. 209a):

"I stueetagen er der indrettet værtshus i de nordligste tre fag med stort butiksvindue i facaden. På facaden er der et udhængsskilt."

Ejeren (1975) er ikke nævnt.

Der er i bogen (side 195) et foto af det 2-etages hus (faktisk 3 etager, da der også ses store kvistvinduer).
Billedet viser et rundt udhængsskilt, der hænger over porten, med teksten: BaggårdTteatret.

Tilsyneladende var der i 1975 således ikke mere en købmandsbutik. Egentlig ved vi vel ikke, hvilken form for købmand Svend Aage Hansen var – detailhandler eller?

Jeg kan oplyse, at Møllergade 106  var en udlejningsejendom.
Ejeren i ca. 1945 til ca. 1947 var dengang en købmand Madsen, som mine forældre i kort tid boede til leje hos (på 1. sal th.).

Og så vil jeg lige gøre opmærksom på, at en vejviser (eller en telefonbog) ikke altid kan bruges som bevis på, at en person lever det pågældende år – det har jeg set flere steder i min egen familie.

--------------

På Rigsarkivet findes folketællinger for 1950, 1960 og den sidste for 1970.
Disse ses KUN i original og KUN efter personlig tilladelse (som er nem at få på stedet eller online).


En anden mulighed er at henvende sig til kirkegårdslederen i Svendborg.

Kun hvis Svend Aage Hansen har fået cpr.nr., kan han findes i det digitale folkeregister på et hvilket som helst Borgerservice i landet. Cpr. blev oprettet april 1968.
Det er ikke nødvendigt at kende en persons cpr for at få oplysninger; fødselsdata og fulde navn (samt måske den sidst kendte adresse) er nok; og man skal ikke bevise slægtskab!
– i min kommune koster det kun 52 kr. pr. opslag.

------------------

For resten kan det sagtens være den rigtige købmand, der ses i vejviseren 1977 Kystvænget 8, Svendborg
- på det tidspunkt er han jo ca. 70 år gl. og er vel nok gået på pension.

---------------------------

TILFØJELSE

Se lige dette fra fyens.dk i nov. 2001:
BaggårdTeatret, Møllergade 106 med et gammelt pakhus, der åbenbart  tidligere har fungeret som hestestald, hvidtølsbryggeri og ægpakkeri.

- http://www.fyens.dk/svendborg/Vaertshusejer-paa-udkig-efter-skuespil-talenter-ved-baren/artikel/333419
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Thestrup-Bjørn

#8
Glemte lige.

På bl.a. boligsiden.dk ses

Kystvænget 8, Svendborg, ejerlav Skovsbo by, matr.nr. 35z, Egense sogn

- villa bygget 1963.


-----------

Bemærk, at der også er et Kystvænget 8 i Rudkøbing - og denne er jo ikke i Svendborg!
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Gitte Johansen

#9
Købmand Svend Aage Hansen ejer Kystvænget 8 fra 1967- 1970 og så bliver der lavet særeje til Grethe Hedegaard Hansen

http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside/find_ejendomsoplysninger#

Syddanmark   Svendborg   36   Skovsbo By, Egense   430454   53
Opslag 308

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Gitte Johansen

Han ejer Møllergade 106 fra 1960-1967

Syddanmark   Svendborg   36   Svendborg Bygrunde   2004351   3

Opslag 194
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Thestrup-Bjørn

#11

Flot Gitte J.


-------------------------

Kan dette mon være købmandens kone? - eller enke?

Begravelser og bisættelser

Annonceret 12. sept. 2008

Fra Sankt Jørgens kirke kl. 12.00:

Grethe Hedegaard Hansen

http://www.fyens.dk/article/1527615:Navne--Begravelser-og-Bisaettelser



---------------------


Og så er det jo spændende, hvornår Gitte Bundgaard ser vores fund.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Gitte Bundgaard

Hvor er I fantastiske!! - og ja, det må være hans enke, der er død i 2008, det er en meget flot hjælp, som I har givet mig her. 1000 tak til jer alle!