Zinaida Vladimirovna Harboe f. Bjellajef 9/10/1895

Startet af Rasmus Kongshøj, 30 Sep 2014 - 00:43

Forrige emne - Næste emne

Rasmus Kongshøj

Den her er svær. Der vanker ekstra god karma, hvis man kan hjælpe. ;)

Min oldefar Jens Harboe (f. 1/9 1896, Sct. Nicolai, Kolding) rejste i tiden før eller under 1. verdenskrig til Rusland, hvor han tjente en mindre formue, vist nok med at handle med korn.

I Rusland giftede han sig med Zinaida Vladimirovna Bjellajef (el. Byelayev, Bjelajev og andre omskrivninger fra kyrilliske til latinske bogstaver), født 9/10/1895, der var fraskilt, og tidligere havde været gift med en officer i den russiske hær.

De boede i Omsk, så måske var Zinaida derfra.

Under revolutionen og borgerkrigen mistede de formuen, og måtte flygte til Danmark, hvor de slog sig ned, først i Kolding, siden i Vejen. Så vidt jeg ved flygtede de på et tidspunkt mellem 1920 og 1925.

De fik en datter i Rusland, der vist nok hed Nina. Hun døede af en banal sygdom, da bolchevikkerne ikke ville lade den en gang så velhavende familie få medicin.

Det er stort set hvad jeg ved om hende. Historien har altid fascineret mig, og jeg ville blive rigtigt glad, hvis jeg kunne finde ud af et eller andet mere om hende og min oldefars tid i Rusland og flugt til Danmark.