Anders Christian Jacobsen (en svær en)

Startet af Jørgen Chr., 17 Okt 2014 - 17:20

Forrige emne - Næste emne

Jørgen Chr.

Hej.

Jeg er kommet noget op at køre med følgende.

Ifølge hvad jeg kan finde ud af, så har Muurlærling Anders Christian Jacobsen været på grisestien.  Anders blev født 15.11.1824 i Thisted, Snedsted, Elsted, AO's opslag 35 nr. 14 (Ny udgave) og, han lavede som udlagt barnefader et barn på Gjertrud Maria Pedersdatter født 13.05.1817 i Thisted, Vejerslev.  Barnet Dorthe Marie Pedersen (uægte) blev født 28.05.1845 i Thisted, Vestervig, Tygstrup, AO's opslag 101 nr. 19 (Ny udgave).

Så mener/finder jeg at samme Anders gifter sig som 21 årig med Sidsel Marie Sørensen født 04.08.1825 i Thisted, Sundby, AO's opslag 54 nr. 4 (Ny udgave), den 06.01.1845 i Thisted, Thisted, AO's opslag 309 nr. 1 (Ny udgave).

Når jeg ser på datoen for Dorthe's fødsel og den for Anders' vielse med Sidsel, så var Gjertrud altså gravid med Anders' Dorthe på samme tid ,hvor han blev gift med Sidsel.  Det kan være rigtigt men sikke noget grisefy, hvis det er rigtigt.

I kan godt se, at det kan vække nogen tvivl, om dette er sandt, ikke?  Derfor venligst hjælp mig med jeres kommentarer.

Jeg bør nok lige nævne, at Gjertrud blev senere gift med Skomager Hans Peter Christensen nemlig 06.05.1859 i Thisted, Vestervig, AO's opslag 189 nr. 4.

Samt at Anders og Sidsel fik deres første barn Joseph Sørensen Jacobsen 19.10.1846 i Thisted, Thisted, AO's opslag 60 nr. 34 (Ny udgave).

De venligste hilsener og rigtig god weekend.

Jørgen

Anelle Cosedis

Hej Jørgen,

du skal ikke fortvivle.  ::)

Jørgen stod sikkert bare i lære hos den lidt ældre Gjertrud. Den slags er set mange gange.

Det gjorde vel heller ikke noget at få lidt erfaring, inden han blev gift. ;)

At Gjertrud måske var ulykkelig melder historien jo intet om. Heldigvis blev hun jo gift alligevel, for man tog sig pænt af hinanden før i tiden. De nye præster måtte f.eks. tage en gammel præsteenke med 5 børn, for at få et embede.
Skomagerenken med 10 børn giftede sig efter mandens død med skomagersvenden. Så døde enken - og der stod svenden med 10 børn, der ikke var hans. Ja, det kunne blive en køn redelighed.

Så - fat mod Jørgen - den lille Dorthe har sikkert haft det godt. Du kan jo prøve at følge hende.

Du må også have en rigtig god week end.

De venligste hilsner
Anelle



Anelle Cosedis

Hej igen Jørgen,

har du tænkt på alle de konger, der fik uægte børn, mens de var gift?

Og Gjertrud var vel bare lidt uheldig. Og Anders har jo ikke været utro. Det var blot "en smutter". ;)

Jeg har to (altså ikke mine egne) børn født med 4 mdr.s mellemrum, men med samme far.
Og mange andre mærkværdigheder. Det sætter da lidt kulør på det hele. :D

Og selvom de gik meget i kirke, var de slet ikke så fromme.

Ja, mennesket er nok styret af sine drifter, så pyt. Det skal du da ikke lade dig slå ud af.

Mange hilsner til dig fra

Anelle


Jørgen Chr.

Kære, kære Anelle.

Tusind, tusind tak for dine hyggelige, humoristiske, ja, friske svar.  Hvor er det dejligt at få nogle sådanne, så alting ikke er så "tørt" her i tilværelsen.

Du har naturligvis ret, mennesket er jo "nysgerrig", og det gælder vel begge køn, så livet går ikke altid som planlagt.  Hurra for det.

Anelle, jeg sender dig de allervarmeste hilsener samt et stoooooort knus for den glæde, du har vist mig.

Fortsat god weekend.

Jørgen

Anelle Cosedis

Hej Jørgen,

tusind tak for knuset og de søde hilsner. :D

Jeg kom til at tænke på, hvordan det gik din lille familie?

Jeg kiggede på FT 1850 og så, at Anders var inde som soldat. I 1860 må han være død.
Men Sidsel er blevet værtshusholderske og enke. Samtidig er der kommet en lille pige, Dorthea på 9 år til.

Hvad skete der med Anders?
Har du fundet ham begravet?

De venligste hilsner
Anelle


Jørgen Chr.

Kære Anelle.

Endnu en gang tak fordi du vil bruge din tid på at hjælpe mig.  Nej, jeg har ikke fundet Anders begravet.  Jeg vil nu prøve, om jeg kan finde de to FT'er, du taler om.  FT'erne må være fra Thisted, Thisted, så jeg vil søge dér.

De varmeste hilsener.

Jørgen

Anelle Cosedis

Hej Jørgen,

datteren, Dorthea er født 21. mar. 1851 AO opsl. 221 øverst, ny, 1837-53, Thisted.
Hun blev døbt 24. mar.

Mange hilsner
Anelle

Anelle Cosedis

Hej Jørgen,

her har du Anders's død: 7. sept. 1859 AO opsl. 21 ny, 39 år i Thisted.

De venligste hilsner
Anelle

Jørgen Chr.

Kære Anelle.

Jeg kan kun sige tak endnu en gang.  Den Anders, du henviser til, er 39 år gammel, da han dør i 1859.  Ham havde jeg fundet men, da jeg er overbevist om, at min Anders er født 15.11.1824 i Thisted, Snedsted, Elsted, AO's opslag 35 nr. 14 (Ny udgave), så er der noget galt.  Forældrene til denne Anders (død 1859) er Maren Christensdatter og udl. barnefader Christen Larsen, så så skulle Anders hedde Christensen til efternavn og ikke Jacobsen.

Forældrene til min Anders (født 1824) er Jacob Andersen (udl. barnefader) og Dorthe Kirstine Nielsdatter.  Anders er 21 år, da han bliver gift med Sidsel Marie Sørensen 06.01.1845 i Thisted, Thisted, AO's opslag 309 nr. 1 (Ny udgave).  Så 1824 plus 21 år er som sagt 1845.

Du er så sød at skrive sammen med, så jeg er ked af, at du nu har brugt så megen tid på dette spørgsmål.  Jeg håber ikke, du bliver sur på mig men, hvad skal jeg ellers sige, for jeg kan jo ikke blot lade dig tro på, at den Anders, der er død i 1859, er den rigtige.

Pas på dig.

De allerbedste hilsener.

Jørgen




Anelle Cosedis

Hej Jørgen,

du skal da ikke være ked af det. Jeg har ikke brugt meget tid. Og jeg vil meget gerne hjælpe dig.

Jeg kan sagtens se, at årstallene ikke passer.

Jeg går lige i tænkeboks et øjeblik, da jeg har gang i noget meget vanskeligere i 16-1700tallet, som du måske kan se i dette forum og i Hjælp til opslag.

Jeg vender tilbage til dig hurtigst muligt. ;D

De venligste hilsner
Anelle

Anelle Cosedis

Hej Jørgen,

Her er, hvad vi ved:

Anders Christian Jacobsen er død inden 1860 eller, og nu må du ikke blive chokeret igen.  ::)

Men det er tidligere og senere set at, mænd rendte hjemmefra. Det har været så pinligt, at kvinderne sagde, at de var enker. Og derfor er det jo ikke sikkert, at han er død, men simpelthen er rendt sin vej.

Der kan jo også være en fejl i kirkebogen ang. alder. Ham der døde i 1859 hedder også Anders Christian Jacobsen.

Den anden Anders, du nævner hedder jo netop ikke Jacobsen, og vil aldrig komme i nærheden af det.

Blev Anders' forældre Dorthe og Jacob gift senere?

Prøv at kigge lidt mere i FT fra 1834-40 osv. i DDD.

De venligste hilsner
Anelle



Jørgen Chr.

Kære Anelle.

Jeg ved ikke, hvordan jeg fortsat skal takke dig for alt det, du gør/har gjort for mig.  Jeg følger selvfølgelig dit råd og vil prøve at se på FT'erne.  Måske skal jeg holde en LILLE pause og så tage fat igen på en frisk.

Jeg kan se på dine indlæg, at du selv arbejder intenst og har fået en overordentlig masse svar.  Det må være spændende for dig.  Min føling er, at du nyder det, dejligt.  Jeg ønsker dig en rigtig god jagt.

Pas på dig.

De varmeste hilsener.

Jørgen

Anelle Cosedis

Hej Jørgen,

ja, ind imellem kan det være godt med en lille pause. Men man får også abstinenser, skal du vide. Og drømmer om anerne om natten.

Det, der gør slægtsforskning så spændende, er alle de oplysninger, der sætter lidt "kulør" på anerne.
Ellers ville det jo bare være nogle navne med årstal tilknyttet. Men at sætte sig ind i deres liv og besøge de steder, de har levet, er meget interessant.
Jeg har masser af præster, degne, flere borgmestre, krigsråd, en enkelt admiral, storkøbmænd, Thomas Kingo, skomagere, en enkelt parykmager, selvfølgelig gårdmænd, bendrejere, bartskærere, tambourer og en masse fattige. Og selvfølgelig alt mulig andet. Altså en rigtig broget forsamling. Hvilket jeg er meget begejstret for. ;)

Jeg er sikker på, at også du vil finde noget, der "tænder" dig.

Og jeg skal nok hjælpe, så godt jeg kan. Du kan evt. sende mig en mail, så jeg lægger mærke til at du har skrevet. ;D

Også fortsat god jagt til dig.

De bedste hilsner
Anelle