Tysk flygtningeskib marts 1945 Sydhavsøerne

[Inger Buchard]

Jeg er dykket ned i historien om de tyske flygtninge i Danmark 1945-1949. Der er rig grund til at interessere sig for emnet, når man som jeg bor nær Oksbøl-lejren.
Aktuelt er det den dramatiske trnsport over Østersøen, jeg leder efter viden om; ikke Gustloff-katastrofen, men hverdagshændelsen: der kommer en båd i havn og afleverer et antal flygtninge.

Ville der blive skrevet i aviserne lokalt? Det var jo værnemagten, der tog imod og fordelte folk, så man kunne forestille sig, at sagen som politisk følsomt emne ikke blev nævnt i aviserne.

Det drejer sig om marts 1944 og enten Lolland eller Falster, da det blev en 'nødlanding' efter et torpedoangreb i farvandet mellem Danzig og Flensburg.

Inger

[Hans Poulsen]

Hej Inger

En lille kommentar, som ikke rammer det, du søger. Ved dit næste besøg i København kan jeg anbefale dig en tur på Vestre Kirkegaard, hvor ca. 5.000 ofre for rædslerne fra disse transporter, herunder naturligvis også den med Wilhelm Gustloff, ligger begravet. Alle har fået et hvidt eller gråt stenkors med navn, alder etc., og hele området holdes i meget, meget smuk stand, hvem der så end afholder udgiften. Det er ikke mere end et par måneder siden, at jeg besøgte området.

Venlig hilsen
Hans

[Inger Buchard]

Hej Hans
Ja, det er et stort tema.
Jeg har ikke været på Vestre Kirkegård, men gravene er helt sikkert i hænderne på Deutsche Kriegsgräberfürsorge, der registrerer og vedligeholder tyske grave efter 1. og 2. verdenskrig, soldater såvel som civile. Siden 1989 har deres store opgave været at identificere fundene på Østfronten se f.eks.
http://www.volksbund.de/nc/meldungen/meldungen-detail/artikel/denkwuerdiger-fund-an-einem-denkwuerdigen-tag/7.html

Inger

[Bodil Madsen]

Hej Inger!
Jeg kan ikke lige svare på dit spørgsmål, men nævne at der lige før krigens afslutning kom mange sårede soldater fra Østfronten her til Vordingborg. De var placerede dels på Oringe Sindssygehospital dels på 4 lazaretskibe i Sydhavnen. Dette skriver Verner Jensen, tidligere redaktør på Vordingborg Dagblad, i sin bog " Toppede Brosten, Vordingborg 1920 - 1950".

Verner Jensen kan måske huske om der har været sådanne hændelser, som du søger.

Hvis du skriver til mig privat, så kan jeg give dig hans telefonnr.

Med venlig hilsen
Bodil Madsen

[Inger Buchard]

Hej og tak Bodil - du får en mail

Inger

[Mogens Fabritius]

Hej.... hvor meget det kan bruges i denne sammenhæng. findes der flere bøger/ringbind (5?) om tyske grave i Danmark. Et komplet sæt skulle findes på Det kgl. bibliotek, men da jeg spurgte om lån, ville de ikke udlåne det. Og mit projekt stoppede så hermed. mvh Mogens Fabritius...



[vedhæfting slettet af admin]

[Hans Poulsen]

Mogen Fabritius' indlæg fik mig til at se kritisk på mit eget indlæg højere oppe i tråden.

Det er sætningen, *Alle har fået et hvidt eller gråt stenkors*, jeg ikke er så glad for, og som vil bringe mig tilbage til Vestre Kirkegaard temmelig snart.

Det er ordet *kors*, jeg er kommet alvorligt i tvivl om, og indtil videre vil jeg gerne neddæmpe det til en *en gravsten*. Jeg mener at kunne huske, at der var såvel jødiske som muslimske ofre begravet side om side med kristne ofre, og jeg kan ikke forestille mig, at der er brugt *kors* på samtlige grave.

Venlig hilsen
Hans

[Mogens Fabritius]

Hej... Hans, lige nu tror jeg at der i den store plæne, kun er flade sten i jord højde men der kan være andre. Er der ikke 3 navne/personer på hver sten?
Noget af mit forehavende gik på hvor gravene fra den nedlagte gravplads i det lukkede område ved Tirstrup lufthavn var kommet hen. Der var 3 el. 4 gravsten, og dem kasserede man vel ikke bare, når man flyttede gravene.
mvh Mogens Fabritius...

[Hans Poulsen]

Hej Mogens

Her er liggestene:

http://www.b.dk/danmark/tyskland-begraver-en-halv-million-soldater

==========

http://www.information.dk/143773

Her skimter jeg et kors i den groft udhuggede, opretstående gravsten.


==========

Følgende tekst har jeg taget fra dette link:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/244849:Kirke---tro--Udstoedte-flygtninge-begravet-uden-for-kirkemuren

"På Vestre Kirkegård i København ligger i alt 10.000 tyskere begravet i tre afdelinger ud mod Sjælør Boulevard. I alt er der 34 gravpladser for tyske flygtninge og soldater i Danmark. Landskabsarkitekt og kirkegårdskonsulent Charlotte Skibsted fremhæver den meget velholdte tyskergravplads i Oksbøl som et helt særligt flot eksemplar på denne type uniformerede begravelsespladser".

==========

Jeg begynder så småt at tro på mine egne ord, da jeg talte om *kors*:

http://da.wikipedia.org/wiki/Vestre_Kirkeg%C3%A5rd_(K%C3%B8benhavn)

==========

Venlig hilsen
Hans

[Inger Buchard]

Hans og Mogens:

Hvis man via
http://www.volksbund.de/kriegsgraeberstaetten.html
søger Kopenhagen West
får man bl.a. billeder både af kors og flade sten. Der er en længere tekst (på tysk) om den tyske afdeling på Vestre Kirkegård.
Desværre kan jeg ikke give et direkte link til siden, kun til de tre billeder:
http://www.volksbund.de/typo3temp/pics/thumb_8549dea23b.jpg
http://www.volksbund.de/typo3temp/pics/thumb_bf5ad3e8df.jpg
http://www.volksbund.de/typo3temp/pics/thumb_901ce79617.jpg

Inger

[Bodil Madsen]

Hej Inger!

Lige netop i går kom jeg til at tale med min svigerinde, om hun kunne huske noget med flygtninge på Falster, ( hun er født 1931).

Det kunne hun absolut. Der var rigtig mange flygtninge. Hun kunne huske, at de kom med tog til Stubbekøbing. Mange var indlogeret i Stubbekøbing og i Åstrup Forsamlingshus.

Hun vidste ikke, hvor de kom fra, men jeg kan se i en bog om "Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen" at Stubbekøbing havde en jernbaneforbindelse til Nysted.  Og jeg ved også, at der var en station i Åstrup.

Flygtningene kan således godt være kommet både fra Nysted og Gedser.

Hun fortalte, at flygtningene var meget forhutlede at se på og kom gående i lange rækker. Utroligt mange døde, især børn, og blev begravet på kirkegårdene i Stubbekøbing og Åstrup. På børnenes grave var der små hvide trækors og på de voksnes store hvide kors.

Hun fortalte også, at Åstrup Forsamlingshus var indhegnet med pigtråd. Man måtte overhovedet ikke have noget med flygtningene at gøre. De blev bevogtet af nogle mænd, der hverken var politi eller soldater, men nogle man kaldte "føl".

Du kan prøve at kontakte Lokalhistorisk Arkiv i Stubbekøbing.  De har de gamle "Stubbekøbing Avis" i huset. Måske har de nogen, der kan kigge i dem for dig.

[Bodil Madsen]

Hej Inger!

Jeg blev nødt til hurtigt at sende mit indlæg, ellers bliver man smidt af og alt det, man har skrevet, forsvinder. Sådan går det, når man er for længe om at skrive sit indlæg.

Da Åstrup kun er et mindre sogn, kan det vare lang tid inden at kirkebogen kommer på Arkivalieronline eller til selvbetjening på Landsarkivet i København. Jeg kommer der desværre sjældent, men måske andre vil foretage et opslag, hvis det skulle blive aktuelt.

Med venlig hilsen
Bodil Madsen

[Inger Buchard]

Tusind tak Bodil, for de gode oplysninger.

I mellemtiden har jeg fået adgang til den tyske kvindes kartoteksblad på Rigsarkivet og vil se på lørdag, hvor hun kom i land - tror og håber jeg, for indtil maj 1945 var flygtningene ikke et dansk anliggende, så måske er det kun hendes forløb fra maj 1945 og frem, der er registreret dér. Vi får se.

Når jeg er så vidt, vil jeg se, hvad lokalaviserne kan have af stof.

Kirkebøgerne er ikke så vigtige i dette tilfælde: de, der døde, mens de var flygtninge i Danmark, er allerede registreret hos www.volksbund.de.

Inger

[Niels Aage Specht]

Jeg sidder med en gammel brochure fra 1998 fra Københavns Stadsarkiv. I den står der at de har
"Lister over samtlige i Danmark begravede tyske soldater og flygtning 1939-47".

Venlig hilsen

Niels

[Sussi Hansen]

Hej
ved ikke om denne oplysning kan hjælpe dig videre. Min mormor har fortalt at i 1944 kom der et skib med tyske flygtninge ind her i Rødbyhavn på lolland. De blev indkvarteret på skolen i byen, og senere flyttet til inteneringslejre. Der var blandt andet en sådan lejre ved Pederstrup hernede på lolland. Du kan jo evt. tage kontakt til lokalhistorisk arkiv i Rødby, jeg tror de kan hjælpe dig videre.
Min mor er så gammel at hun kan huske det, og hun har fortalt at de fik fri fra skolen af samme årsag.
Venlig hilsen
Sussi

[Inger Buchard]

Tusind tak til alle for de mange henvisninger til den levende erindring.

Jeg tror, spørgeren selv fandt det rigtige spor på internettet, for noget nede på siden Militære Efterretninger fra Lolland, Falster og Møn http://www.spionage-lfm.dk/nakskov.htm
nævnes ankomsten af flere grupper flygtninge og deres indkvartering i og omkring Nakskov:
30.3.45: ca 800
20.4.45: opsummeret 1500 med indkvarteringssteder i og omkring Nakskov

Desværre indeholder disse militære efterretninger ingen oplysninger om skibsanløb med civilister, men datoen 30.3.45 passer godt med, hvad spørgeren kan huske.

Inger

[Bodil Madsen]

Hej Inger!

Du spurgte om marts 1944, nu skriver du om marts 1945.

I 1945 var det sårede soldater fra østfronten, der kom hertil. De kom til København og i banevogne til Vordingborg. " Den 24. april 1945 fik ledelsen af Oringe Sindssygehospital ordre til at rømme hospitalet for at give plads til de sårede.
Kilde: "Toppede Brosten Vordingborg 1920 - 1950" af Verner Jensen.
Med venlig hilsen
Bodil Madsen

[Inger Buchard]

Pu, hvad gør jeg med den overskrift?
Jeg er åbenbart mere talblind, end jeg troede - jeg har hele tiden ment marts 1945.

Inger

[Kim Melchior]

Hej Inger,

Lever med overskriften siden "Ordet Fanger"

mvh,

Kim Melchior (USA)

[Vagn Altmann]

Pu, hvad gør jeg med den overskrift?
Jeg er åbenbart mere talblind, end jeg troede - jeg har hele tiden ment marts 1945.

Inger

Hej Inger,

Du kan skrive til webmaster og bede hende rette overskriften.

[Henriette Brandt]

Bogen 'Aktion Prammen' beskriver, hvordan Klintholm Havn på Møn pludselig fik hænderne fulde, da en pram med overlevende koncentrationslejrfanger lagde til i april 1945. Jeg ved ikke, om det falder ind under den kategori, du leder efter?

[Inger Buchard]

Nej, koncentrationslejrsfangerne hører hjemme i en anden,men også meget spændende sammenhæng

Iøvrigt tak til Kathrine Tobiasen for at redde mig til en korrekt overskrift.

Inger