Jesper Krag Lorentzen Brylov i Holsted, Randbøl og Jelling

Startet af Mona Skov Jensen, 26 Okt 2014 - 12:04

Forrige emne - Næste emne

Mona Skov Jensen

Hej

Jeg søger hvad der bliver af Jesper Krag Lorentzen Brylov.
Han er født i Holsted 1754, søn af farver Lorentz Brylov. Opslag 84.

Han bliver gift i Ansager kirke 1775 med Maren Nielsdatter fra Stenderup, Ansager sogn.
De får i 1778 i Holsted datteren Esther.
Maren dør et ½ år efter datterens fødsel, 1778.

I folketællingen 1787 har jeg ikke kunnet finde Jesper K. L. Brylov og datteren Esther nogen steder.

Ved Esthers konfirmation 1794 er hun i Stenderup. Hun lever resten af sit liv her.
Hendes far ses aldrig som fadder til hendes børn heller ikke hendes søskende.

I 1789 samt 1792 får Jesper Krag Brylov børnene Anna Marie og Lorentz Frederik døbt i Randbøl kirke. Samt hans hustru dør. Hendes navn er Margrethe Magdalene, men hun står med tre forskellige efternavne ved børnenes dåb og sin død. Først Johansdatter, så Jochumsdatter og til sidst ved sin død Philipsdatter.

I 1801 er Jesper Brylov i Jelling med sin 3. hustru Sara Johnsdatter og 2 børn, drengen som er født i Randbøl samt en pige Karen 12 år,
hun er hverken født i Holsted eller Randbøl.

Derefter kan jeg ikke finde Jesper nogen steder. Håber at nogen kan hjælpe med hvor han er mellem 1778 og 1789, samt efter 1801.

Med venlig hilsen
Mona Skov Jensen

Mona Rasmussen

Hej Mona

Prøv at søge ham i Nygaards sedler, der er han nævnt flere gange.

Hilsen
Mona

Mona Skov Jensen

Hej Mona

Tak for foreslaget med Nygårds sedler.
Men desværre er der kun de oplysninger jeg i forvejen har om ham.

Med venlig hilsen
Mona

Mona Skov Jensen

Da der ikke er flere der har reageret, prøver jeg lige med lidt flere oplysninger om hans slægt.

Hans far Lorent Friis Jespersen (Brylov) er født 1720 i Hesbjerg, Sanderum sogn på Fyn. Som søn af Jesper Laursen og Jytte Lorentsdatter Friis.

Jesper Laursen er søn af Laurs Jespersen og Maren Hansdatter Krag. Hun er datter af herredsfoged Hans Knudsen Krag Mesinge sogn.

Mvh
Mona