1864 erindringsmedalje

Startet af Steen Møller Pedersen, 26 Okt 2014 - 17:10

Forrige emne - Næste emne

Steen Møller Pedersen

Jeg ved, at min oldefar havde medaljen fra 1864.
Jeg forstår så ikke, hvorfor jeg ikke kan finde ham i De nyligt udlagte arkivalier.
Jeg kan slet ikke finde Skanderborg amt. Så jeg går ud fra, at det må ligge under Århus amt.
Han boede i Tørring, Vrads herred, Skanderborg amt.
Han var sognefoged og Gårdmand, og hans navn var Christen Pedersen. Senere navneforandring til Møller.
Hvis en her i forum har løsningen, vil det være super :-)
Hilsen
Steen Møller Pedersen
http://www.steenmp.dk/family

John Nielsen

Hej Steen

Der er 2 med Vrads herred, men han synes ikke at være deri.
Ansøgningerne er sorteret efter hvor de er indsendt fra, så kan det tænkes at det er fra et andet sted.

Rigsarkivet har et samlet navneregister til medaljesagerne.
AO har ikke lagt dette online samtidig, men det burde kunne hjælpe.
Jeg har dog ikke selv set det.

Hilsen John Nielsen

Steen Møller Pedersen

Hej John. Vil det sige, at navneregisteret kommer online senere?
Men hvorfor står Vrads herred ikke under Skanderborg amt?
Hilsen
Steen Møller Pedersen
http://www.steenmp.dk/family

Inger Toudal

#3

Mht. Vrads herred, se http://www.nordgen.com/sites/nordgen.com/files/Udvidet%20sogn-herred-amt%202011.pdf
- side 6:

"4) I 1821 blev Vrads herred overført fra Ringkøbing amt til Århus amt. ...

6) I 1824 udskiltes Skanderborg amt af Århus amt. I 1867 blev Skanderborg og Århus amter igen sammenlagt under navnet Århus amt. Fra 1942 til 1970 blev Skanderborg amt igen udskilt som et selvstændigt amt."

Der er jo også de senere ansøgninger: http://www.denjyskekirkebog.dk/FT/MedaljerBS.htm

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Steen Møller Pedersen

Tak for links'ene Inger.
Dem må jeg have kigget på.
Og så blev jeg lidt klogere med hensyn til amterne :-)
Hilsen
Steen Møller Pedersen
http://www.steenmp.dk/family

John Nielsen

Hej Steen

Ja, navneregisteret kommer sikkert online, men hvornår.
AO digitaliserer hjælpemidlerne har de sagt, men de burde jo være online samtidig med arkivalierne.
Sidste gang slog DIS Bibliotek dem med Registratur til Markbøgerne som kan ses på samme side.
Så heldige er vi nok ikke denne gang, for så vidt jeg kan se så har DIS ikke navneregisteret.

Det er jo også muligt at spørge på et opslag, så kan vi også se om den er til nogen nytte.

Hilsen John Nielsen

Bente Aaris

Tror også du må se under Århus Amt Tyrsting herred, da jeg har set der ligger flere med bopæl i Tørring sogn -  et eksempel - det er nok ikke ham:

http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16952329#123026,21644397

(Min tipoldefar lå under det amt og herred som var hans nuværende adresse).
Mvh
Bente Aaris
Godset♥ MOSS
https://aaris.webtrees.net

Steen Møller Pedersen

Bente, du er en skat :-)
Det er nemlig lige bestemt ham.
Hvordan skulle man dog kunne tænke sig, at se under Tyrsting ?
Hilsen
Steen Møller Pedersen
http://www.steenmp.dk/family