Kobbersmed Niels Nielsen, født i Aarhus.

Startet af Bente Bech, 27 Okt 2014 - 11:37

Forrige emne - Næste emne

Bente Bech

Kan nogen fortælle mig, om jeg er på rette spor?
Arbejdet går ud på at finde kobbersmed Niels Nielsens oprindelse.
Folketællingen 1845 i Aalborg siger, at han er 60 år og født i Aarhus. Må altså være født omkring 1785.
Folketælling 1801 - Aarhus, Hasle, Aarhus Købstad, Vestergade: Der er en kobbersmed Jens Schmidt med en læredreng på 13 år, der hedder Niels Nielsen.
Folketælling 1787 - Aarhus, Hasle, Aarhus Købstad, Wolden: En familie med en søn på 1 år, der hedder Niels Nielsen.
Aarhus, Vor Frue KB 1749-1813 opslag 284/ny udgave opslag 146, nr. 5, en Niels født 17. december.
Kan det være vor Niels? Kan det sandsynliggøres?
På forhånd tak.
Bente Bech
BB46

Inge Nissen

#1
Hej

Det er jo fristende, især med kobbersmedelærlingen i FT 1801 - det vel denne Niels, der bliver konfirmeret i 1899 på opslag 26 nederst til højre, Århus Vor Frue 1726-1813, han står ganske vist til at være 15 år, hvad der jo ikke passer med de 13 år i FT 1801, men til gengæld passer fint med at han er 60 år i FT 1845. Der står desværre ikke noget om forældre, under hans navn står (?) Smith, mon ikke det svarer til kobbersmed Jens Schmidt, som han er i lære hos i 1801.

Der er i FT 1787 og FT 1801 også en Kobbersmedemester Niels Hørning/Hiørning i Aarhus boende Frue Kirkerist, jeg har kigget i kirkebogen for Frue Kirke, men kan ikke se han har fået en søn med fornavnet Niels lige efter FT 1787.

Denne Niels Hiørning dør i 1803, og en søn Anders fortsætter som kobbersmedemester, men dør tilsyneladende allerede i 1808/09. Fundet på www.sejrssedler.dk - her fremgår også, at kobbersmed Jens Chr. Schmidt dør 1804.

Venlig hilsen Inge

Bente Bech

Tak til Inge Nissen.
Det er nok ikke tilrådeligt uden videre at bruge de oplysninger, som vi begge har fundet til at gå videre "baglæns" med, altså sætte oplysningerne ind i anetavlen, men www.sejrssedler.dk har på andre måder været en god henvisning for mig, ikke til denne gren, men en anden, så tak for den.
Venlig hilsen
Bente
BB46