Tvangshuset

Startet af John Thomsen, 16 Okt 2010 - 21:36

Forrige emne - Næste emne

John Thomsen

Enhver af os kender vist den fornemmelse, pludselig at falde over en oplysning om en person, som man længe har søgt "noget" på.
Således også med min MFFFMF Lindholm Nielsen (evt. med et Andreas foran!), født i Slangerup 1773, gift i Skævinge 1795, men så væk i 1801, hvor en søgning i DDD dog viste ham boende i København og arbejdende på Holmen (det var året for Slaget på Rheden!).
Men nu viser en anden søgning, at han tilsyneladende i 1834 opholder sig på Tvangshuset på Ladegården i København. Men ikke i 1840...!
Hvem kan fortælle mere om dette Tvangshus? Har de haft egen kirkebog til at registrere deres døde/begravede?
Venligst
John

Jette E. Toftegaard Pedersen

Der er en kirkebog under Københavns amt, som er hedder Ladegården.
Med venlig hilsen

Jette (medlem 7167)
6000 Kolding

Anne Mortensen

#2
Vil du afsløre hvad :
MFFFMF
betyder ???
-------------------------------------

1795, men så væk i 1801, hvor en søgning i DDD dog viste ham boende i København og arbejdende på Holmen (det var året for Slaget på Rheden!).
Men nu viser en anden søgning, at han tilsyneladende i 1834 opholder sig på Tvangshuset på Ladegården i København. Men ikke i 1840...!

Vis de omtalte folketællinger 1801 og 1834.
-----------------------------
OK fandt ham:

kbhv, København (Staden), Sankt Annæ Øster Kvarter, Sankt Annæ Øster Kvarter, Matr. 221, 1030, FT-1801, A5028
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Lindholm Nielsen 28  Gift  Tømmerm. Holmen  
Anne Larsdatter 44  Gift  g Lindh.Nielsen  
Christian Andresen [Nielsen] 5  Ugift  Fader Lindh.N.  
Maren [Nielsen] 3  Ugift  Fader Lindh.N.

Og:

Navn: Lindholm Nielsen   Køn: M   Alder: 67   Civilstand: Enkemand
Erhverv: For Tiden inddømt i Kjøbenhavns Fattigvæsens Tvangshuus   
Kilde: FT-1834   Amt: København   Herred: Sokkelund   Sogn: Frederiksberg   Stednavn: Københavns Fattigvæsens Tvangs & Arbejds Anstalt paa Ladegaarden
Matr.nr/adresse: Frederiksberg   Indtastningsnr: C2576   Løbenr.: 1900



Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Anne Mortensen

Ladegården har kun døde mænd 1835-1886 efter 1853.

I hvilken kirkebog kan de da ses ?

http://www.fogsgaard.org/   viser:
Ladegaarden

Kvarter: *institution*

Ændringer:
1822. Oprettet og indrettet i de gamle Sankt Hans Hospitals bygninger. 1908. Ladegårdens funktioner overflyttet til den nyoprettede anstalt Sundholm på Amager.

Ladegården var beregnet for arbejdsføre fattige. I 1833 blev der også knyttet en tvangsarbejdsanstalt til Ladegården. Her kunne fattigvæsenet straffe de fattige , som forbrød sig mod dets regler

Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Anne Mortensen

Ved tilfældige check mellem døde
Alm. hospital/ de Gamles by 1824-1845
døde mænd
ses flere hvor der er noteret:
Arbejder fra Ladegaarden
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

John Thomsen

Tak til alle for gode oplysninger.

MFFFMF betyder såmænd MorFars FarFars MorFar; det troede jeg var kendt...  ;-)

Venligst
John

John Thomsen

...glemte lige - hvis nogle skulle være interesseret - at oplysningerne om børnenes efternavne som [Nielsen] i FT 1801, er Arne Julin's "opfindelse" eller følgeslutning under indtastningen.

Venligst
John

Anne Mortensen

Hej

Har aldrig hørt eller stødt på dette før
MFFFMF betyder såmænd MorFars FarFars MorFar; det troede jeg var kendt...

Der må være et mere enkelt og almindelig kendt  ord for den ane  ???
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Laila Nørgaard Jensen

Jeg har for nylig også søgt oplysninger om Ladegården, jeg fandt en gammel tråd på Dis, som oplyste at de fleste kirkelige handlinger fandt sted i Københavns eksisterende kirker, altså ikke kun alm. hospital.
Der findes protokoller over de der befandt sig på Ladegården, måske skal du den vej i stedet - men så skal du en tur på Københavns Stadsarkiv.

Vh
Laila Nørgaard