Hvad de dog skrev ...

Startet af Mikkel Eide Eriksen, 31 Okt 2014 - 10:14

Forrige emne - Næste emne

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Nogle gange støder man på nogle særligt sjove, triste, tankevækkende, eller bare usædvanlige indførsler i kirkebøger og andre kilder. Vi havde i det gamle forum en tråd med "sjove navne", jeg tænkte det kunne være hyggeligt og lærerigt om vi havde en lignende tråd med de sager vi støder på.

Her er lidt til at starte med:

- "Med usigelig Vanskelighed har man bragt det saavidt at hun har lært de 10 Guds Bud og Herrens Bøn" skrev præsten i Gilleleje om afdøde skolelærer Guldbergs datter ved hendes konfirmation 14. april 1822. Hun var knap 18 år gammel, så det har taget et par år.

- Da Jørgen Pedersen Lund overdrog sin ejendom i Lille Værløse 1831 for at sidde undertags hos eftermanden, var en af betingelserne at "Kjøberen og efterkommende Eiere levere mig ugentlig, en heel Pot godt dansk Brændeviin, og endvidere en halv Fjerding Skraatobak om Ugen." En pot er knap en liter, det var alligevel et pænt forbrug!

Alle er velkomne til at dele :)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Jytte Frank Dekov

Tak for dette indslag, ja tanken om sådan en side er god. Vi møder mange gode "guldkorn" rundt omkring i kirkebøgerne. Glæder mig til at se flere.
m.v. h.  Jytte - 2770
http://frank-dekov.dk

Thestrup-Bjørn

v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Kirsten Didriksen

Hej Mikkel!

Go' idé  ;D.
Her er en, godt nok fra FT men man kan da godt komme til at tænke på HVOR længe manden har været blind??
Måske ca. 7 år  ;)

  Fkt-1801; Tvis - Breinholt ; 23;
108; Anders Pedersen; ; 81; gift,2; ; ; Mand / Gaardmand, er stok-blind
109; Kirsten Nielsdatter; ; 41; gift,1; ; ; Hans kone
110; Anne Andersdatter; ; 16; ugift; ; ; Mandens børn af andet ægteskab
111; Niels Andersen; ; 6; ugift; ; ; Mandens børn af andet ægteskab
112; Christiane Andersdatter; ; 3; ugift; ; ; Mandens børn af andet ægteskab
113; Christen Nielsen Ylleberg; ; 40; ugift; ; ; Tienestekarl / Avlskarl for den blinde mand

Mikkel Eide Eriksen

Hej alle

Tak for indlæg! "Avlskarl", ja den er god! ;D

Apropos navne, så har jeg selv anen Ahasverus Ibsen som var fæstebonde på Mors i 1700-tallet. Jeg har ikke kunnet finde hans fader, men jeg har altid tænkt at han nok var bibelkyndig når hans søn har fået sådan et fint navn. Han havde iøvrigt en bror der hed det lidt mere sædvanlige Mikkel... :)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Bjarne Smedegaard

Sjove historier.

Nogle drak for meget, uden tvivl.

Er der nogen som ved hvor mange % snapsen holdt dengang?

Var det ikke væsentligt mindre end de 40 % i dag?

Og øllet, hvor mange %?

mvh. Bjarne

Inge Nissen

#6
Hej

På Kegnæs var der i 1860 en familie, der havde efternavnet Udenbys
Der var også i 1845, 1860 og 1921 en del der hed Plett til efternavn

På Kegnæs var pigenavnet Trinke/Trincke ret almindeligt, det hed en af min farmors søstre. Det er ikke et kælenavn, det står i kirkebogen.

Hilsen Inge


Flemming Willum Petersen

Hej Bjarne Smedegaard

Det øl der blev drukket til daglig var forskellige slags hvidtølstyper, som ikke havde ret meget alkohol.
Det var man simpelthen nødt til fordi der ikke var særligt meget tilgængeligt drikkeligt vand. Brygningen blev simpelthen brugt til at "rense" vandet og gøre det drikkeligt, til gengæld erstattede øl næsten fuldstændig vand for både mænd, kvinder og børn, så man var nødt til at holde det med lav alkoholprocent.

Ved højtiderne blev dog brygget nogle stærkere typer med mere alkohol og bedre / mere malt.

Brændevinen var vist lige så stærk som i dag, men langt mere krydret for at fjerne smagen af fusel fra destillering med kul og andre sjove ting... det har hverken været sundt eller smagt godt - men det har virket!

Mvh. Ølentusiasten
Forsker pt. i slægten Jog fra det sydvestlige Lolland. Dertil søges altid oplysninger om glarmestre/rakkere på Lolland og Sjælland.

dorte frandsen

Hej med jer!

Lige et par indlæg fra Svostrup sogn:

I første halvdel af 1800-tallet havde mølleren i Alling mølle en stor børneflok; to af børnene hed Metheodor og Methine.

Lidt  senere i århundredet var der en bødker i Borup, som fik 11 børn, hvoraf de 10 var piger. De fleste af pigerne havde almindelige navne, men nummer tre i søskendeflokken hed Hjertemine!

Med venlig hilsen Dorte

Claus Nissen

Hej Bent

Spændende emne du har bragt op.

Det fik mig til at se i bogreolen hvor følgende gamle arvestykke af en bog dukkede op

Gær og Spritindustriens Historie i Danmark 
Udgivet af DDFS (1881 - 1931) udgivet 1931

Der står på side 15

1870 var forbruget af stærk spiritus 9 til 10 liter pr person
1900 Var forbruget faldet til "kun" 7 liter pr person
Bemærk at statistikken beregner liter 100% spiritus, der derefter bliver fortyndet til salgsstyrken 40 - 45%

Det svarer (ifølge bogen) til at alle voksne (mænd og kvinder) over 18 år hvert år konsumerede 50 flasker brændevin eller anden stærk spiritus.

Det var først i 1912 og 1917 at der indførtes store beskatninger der gjorde at forbruget faldt drastisk.
Så forbruget i 1922 var faldet til 0,56 liter 100% spiritus

Ja det var store mængder man kunne konsumere på den tid.

mvh

Claus



Mikkel Eide Eriksen

Og det var ikke kun brændevin :D

Fra Københavns Adresseavis:


"Den Herre, der var hos mig for 8 Dage siden i Følge med nogle andre Herrer og fortærede Sylte, Grisetæer, Øl og Brændeviin til et Beløb af 15 Mk. 8 Sk. hvorfor han satte en Guld-Pladering i Pant, da han forklarede at han ingen Penge havde hos sig, bedes om at indløse Ringen, da den pantsatte Guldring er af Messing.
Ole Hansen, Værtshuusholder."

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Der er en der har tegnet en hund på folketællingen 1916 for Bjerregrav:

http://www.sa.dk/ao/billedviser?bsid=71618#71618,12990237

:)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Lidt sager jeg er stødt på i skifter. De var ikke altid så præcise med registreringen af inventaret!

"1 gl. Skab 1 boncke Skramel" vurderet til 1 mark
Skifte efter Sidse Nielsdatter, Hans Mogensens Hustru på Gilleleje 6. juli 1771, Kronborg amtsstue

"1 Bÿldt Adskilligt" vurderet til 2 mark
Skifte efter Anne Sophie, Peder Hansen Toftes enke i København 22. oktober 1805, København

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Det er da et flot navn, en havfrue værdigt :)

CitatNo 1 d 20 Jan: hiemmedöbt 1 par Omlöbende Egtefolk Nafnl
Knud Xstensen og Hußtr: Rebeccha Xtensdaatter deres
Barn nafnl Sirena. Dom Septuagesima Daaben pro-
clameret. Anna Pedersdatter bar Barnet. Fadder-
ne Mads Porß. Anders Guldsund, Sören ditto, Hel-
vig Friderichsdaatter. Maren Xstensdaater. eod: die
Konen introduceret.

Grurup kirkebog 1790

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Jens Kristian Noe

Lagde Vind på Barnet,
Poul Madsen Byskou synes ikke at have fået nogen stor familie. Han bliver gift med Maren Jensdatter Troiborg  i 1780. Men det ser ut til at han har en søn Mads fra før.
Tørringpræsten, Marcus Borgen, synes ikke om udtrykket 'begangen lejemål', så har den elegante omskrivning, : da han lagde vind på barnet..
I 1769 er der en ungkarl Poul Madsen, tjenende  i Hygum præstegård , som den 18. juni i 1769 bliver udlagt som barnefar af Maren Lauritsdatter Rytter af Tørring Mae.  men som da han lagde Vind på Barnet, tjente  hos Joseph (Jøes) Canmmersgaard i Hygum (v. Lemvig)

I øvrigt synes jeg at det meget ofte er en karl som tjener i præstegården, som bliver udlagt som barnefar. Er det præsternes behændige måde at håndtere en vanskelig sag?
I øvrigt, øvrigt kan jeg henvise til O. Nielsen: Hist. topografiske Efterretninger om Skodborg og Vandfuld Herreder s. 345 flg. Her har den navnkundige præst Blichfeldt mange små underfundige randbemærkninger i kirkebogen. F.eks skriver han i 1667:" Kvindfolkets Moder og og Mormoder bleve og besovede før de kom i Ægtestand. DEt er et hjertens Værk, Datter drager i Moders Særk"
mvh Jens K. Noe
jenskristian.noe@gmail.com

adresse  7500 Holstebro

Judith Olsen

åh ja, og hvad folketællingskommisærer kan finde på at skrive:


Ane Mette Møller   18   Ugift   Konens søstre   Hielper med til alle vidtløftige huses betjenelse
Fransine Berteline Møller   16   Ugift   Konens søstre   Hielper med til alle vidtløftige huses betjenelse

Gad vide, hvad der er foregået på:

Holbæk, Skippinge, Værslev, Birchendegaard Hovedgaard, , 2, FT-1801, B8246

den gang  ;D
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Inge Nissen

Ja sjov som ord kan ændre betydning iflg. ODS kommer ordet vidtløftig af tysk witluftich og betød oprindelig "som løber eller strækker sig vidt omkring"

Hilsen Inge

Mikkel Eide Eriksen

Hej!

Jeg er også stødt på et par stillingsbeskrivelser:

Peter Jensen, Hofplattenslager i FT 1801
http://www.sa.dk/ao/billedviser?bsid=27486#27486,2921783

I Krak var der en Jødebager på Gammel Mønt. Han lavede nok jødekager...
http://user-9y8ca5x.cld.bz/Krak-vejviserens-vej#63/z

Lidt navnestof:

En Joseph Uttenthal blev gift med Temperentia Hiort den 6. december 1788 i Helligaands Kirke.

Og lidt blidere:
Tollerance Jespersdatter Jordhöy døbt august 1796 i Vor Frue kirke.

God jul!

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Morten Nielsen

I en kirkebog i Haderslev (AO: Haderslev Vor Frue, 1763-1766 (Gl.), opslag 466) står der pludselig:

Danmark mit Kjære Fædreland.
Lad Efterkommerne sig ikke vildlede deraf
at Kirkebøgerne ere førte paa Tysk til
den Slutning, at Haderslev skulde være
en tysk By; dette ligger i vore slette
politiske [?] Forhold.
1781

Mon ikke det er skrevet af enten sognepræsten Joachim Cretschmer eller degnen Hinrich Wilhelm Fehr?

Godt Nytår!

Venlig hilsen
Morten Nielsen

Dennis B. Hansen

Nu vi taler om navne.
Min farmors søster, der blev født 1900, blev døbt Maren Christine Hansine Nicoline Louise Hulda Hansen.
Hun blev til dagligt blot kaldt Maren - hvilket man godt kan forstå.
Et par af de andre søstre hed Henriette Caroline Vilhelmine Frederikke Hansen (f. 1902) og Elna Antonie Ludovika Kamilla Hansen (f. 1907).
... og hvor det flotte mellemnavn 'Ludovika' kom fra? - jo, hendes far hed såmænd Ludvig.



Jeg ser også, at en præst i kirkebogen kan blive personlig og udtrykke sorgen over en mistet datter. Således skrev præsten Diderich Fæster i 1707 i Sønderup kirkebogen:

    November Blef min lille Salige Datter Inger Marie Fester begrafeit
    Ieg haabit at see hinde igin ved en Ærefuld Opstandelse



Med venlig hilsen
Dennis B. Hansen

Mikkel Eide Eriksen

Hej!

Tror det er første gang jeg er stødt på trillinger:

Helligånd KB: Trillingepiger født 14. oktober 1842: Marie Kirstine, Karen Marie & Jensine Worning, døtre af Sæbemester Jens Petersen Worning og Hustru Karen f. Nielsen (som døde 5 dage efter af barselsfeber).

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Niels Bjøreng

I 1674 i Aasted s, Viborg 1659-1744 opslag 8 begraves firlinger.

Venlig hilsen
Niels Bjøreng   9400

Bjarne Smedegaard

Trillinger i Grønbæk 1880-1889, op57
de 2 hedder Johansen og 1 hedder Smedegaard Johansen

Niels Peter Johansen
Johannes Peter Johansen
Rasmus Smedegaard Johansen

Senere bliver alle kaldt Smedegaard Johansen efter 1. hustru, men det er de ikke døbt.

Børnene efter 2. hustru døbes alle Nedergaard Johansen.

mvh. Bjarne

Mikkel Eide Eriksen

Jeg fandt denne i dag. De fleste familier har gerne en historie om det uægte barn som i virkeligheden skal være grevens. I min familie var det min mormors mor hvis fader skulle være greven på Christianssæde (eller som min onkel sagde, en omrejsende børstenbinder). Ifølge kirkebogen var han tømrer!

Men her er det uægte barns fader faktisk greve: August Friedrich Rantzau døbt 18. april 1840. Forældrene var Grev Friedrich Siegfried Rantzau og Margrethe Magdalene Norville.
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17115801#151083,25075898

Go' weekend!
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Ole Westermann

En gammel sag fra dengang præsterne fik betaling for de fleste ydelser:

Henne KB i Vestjylland 1694
Domin. XIX post Trinit. bleve Anderss Sørensen aff Staursøe og Maren Sl. Christen Præstis
Egte-Viede; for hanss Fortredelighedss Skyld /: at h(an)d meente Egteskabss Løffte var som
Heste-Kiøb:/ Maatte Jeg med hende fortinge Bryllupet. Det hun paa hendis Side lovede,
/: 3 Sldlr :/ holdt hun. Men dem hand paa h(an)s side udlovede, aff kortede hand Imod
hendiss Viilie til To. Gid det dermed maatte ondiss, at Mand kunde vere meere fortræd foruden.

mvh Ole

Mikkel Eide Eriksen

Et par citater ang. gemene folks sprogbrug, orddeling & så fremdeles:

CitatTidtals, särskildt på 1870-talet, har särskrifningen drifvits till en beklaglig ytterlighet, så att vanliga och tydliga sammansättningar sönderdelats. Ännu i senare hälften af 1880-talet får man se sådana orimligheter som »biljett kontor«, »filt hatt«, »grof smed«, »i akt taga«, »i akt tagelse«, »knapp handel«, »lama sjalar«, »rak salong«, »Stats kontoret«, »universitets stad« o. d.

-- Skrivet 1886 av språkvetaren Nils Linder, som från starten 1875 och till 1880 var redaktör för Nordisk familjebok.

CitatHuo sit eget Modersmaal icke høyt acter, hand burde med raadne Eg aff hans Fædreneland ad udjagis, oc aldrig burde saa værdig at actis, at hand en Dansk skulde kaldis.

-- Søren Poulsen Gotlænder (†1668)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Lis B. Jensen

#26
Hej

Der er også født trillinger  på Bogø 1839 - Kirkebog Bogø Sogn 1822 - 1847, opslag 53.

Så er jeg i 1911 - stødt på Sildehoved som efternavn i Vordingborg.
I 1916 findes der personer i Vordingborg med erhvervet tarmsliber.
og i samme år Vordingborg Landsogn - i Bakkebølle opslag 43 - Herremand Nielsen
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Mikkel Eide Eriksen

Hej!

Lidt jeg er stødt på i mellemtiden:

I et skifte har jeg set denne udgiftspost: "Skifteskriveren for Skiftebrevets Beskrivning"

Denne præst lagde ikke fingre imellem ved en konfirmation i Bårse 1829:
"uægte fødsel af gift mand Ras-
mus Rasmussen Kjøng og hans
Hore Kristine Ulriksdtr ibd."

http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17114369#148765,24588837
http://www4.sa.dk/ao/billedviser?epid=17114369#148765,24588837

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Og forresten, denne fra Moths ordbog:



CitatKukelures /en/ kaldes den, som lever
for sig self og ei kommer iblant
folk. Homo solitarius. Cic. ¶. 2. den,
som ei tør see pâ et nøget kvindfolk.
Homo pudens. Cic.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

I Nordske Intelligenz-Sedler 22. juli 1772 side 2:

Citat
Christiania. Den 17. Julii sidstleden om Formiddagen hængte sig en Mand op her i Agersgaden paa et lidet Høe-Loft, og om Eftermiddagen slog Torden need i samme Huus Manden hang, hvor Tordenstraalen ei alleene søndersplittede adskillige Stæder baade af Taget og Væggene, men og afrev Strikken hvori han havde hængt sig, at han faldt need. Tildragelsen er ikke alleene sandfærdig, men og meget mærkværdig. Man vil overlade til Naturkyndige, at dømme videre derom.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986