Julia(ne) Christina(Kirsten) Nappernan født i København omk.1853 søges

Startet af Nani Krejsing, 18 Nov 2014 - 23:08

Forrige emne - Næste emne

Nani Krejsing

Min ane Casper Carl Caspersen tog til USA i 1873. Han er fundet på Ancestry i 1888, hvor han boede i Omaha, Nebraska.
Family Search viser en vielse den 26. sep. 1887 i Douglas, Nebraska
hvor Casper Carl Casperson bliver viet til Julia Christina Nappernan

Det unge par var på besøg i Danmark i 1890 hos hans Far, Rasmus Caspersen, der boede på Tåsinge. Det er åbenbart et længere besøg, siden de har et plejebarn hos sig.

FT1890 Svendborg, Sunds, Bregninge, Knudsbølle, et hus
Rasmus Kaspersen, 63, enke, husfader, skovfoged, Brudager sogn
Hansine Jørgensen, 25, ugift husholder, Vester Hæsinge sogn
Karl Kasper Kaspersen, 36, gift, husfader, bygmester, Odense
Juliane Kirsten Kaspersen, 36, gift husmoder, København
Kristine Magrethe Petersen, 9, ugift plejedatter, Slesvig

I denne folketælling hedder hun
Juliane Kirsten Kaspersen, da hun jo er gift Caspersen.

Juliane Kirsten Nappernan / Julie Christina Nappernan/Caspersen/Casperson kært barn har mange navne - Kan nogen hjælpe mig med oplysninger om hende?
Jeg kan ikke finde nogen af dem efter 1890.
Venlig hilsen
Nani Krejsing
krejsing@svendborgmail.dk

Anne Mortensen

Du har set FT 1890 på AO ?

Her står familien fra Amerika på Tillægsliste - midlertidig ophold i sognet.

Svendborg
Bregninge
opslag 128
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Nani Krejsing

Hej Anne
Tak for interessen og hjælpsomheden.
Hvis du ser på min tekst, så er netop den FT1890 du henviser til en del af min tekst, så ja jeg har søgt dem begge i alle FT med navnet stavet på alle tænkelige måder, men væk er de.
Venlig hilsen Nani
Venlig hilsen
Nani Krejsing
krejsing@svendborgmail.dk

Anne Mortensen

Hej

Ville bare sikre mig, at du havde set FT'en på AO hvor familien står på en side for sig selv.
Du viser FT'en fra ddd.dda.

Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Anna Grethe Amkær

Kære Nani.

Straks jeg så din efterlysning, tænkte jeg: Juliane hedder Nuppenau til efternavn. Hvad siger du mon til det? I FT 1850 er der en Juliane Nuppenau i Nyboder.

Jeg har ikke lige overblik over kirkerne, Sct. Pauls er vist nyere.

Venligst

Anna Grethe

Inge Nissen

#5
Hej

I FT 1850 i ddd.dda hedder den Juliane, Anne Grethe har fundet, Noppenau og hun er 41 år og gift med Peter Holm, så samme person er det jo ikke, men Nappernan, Nuppenau, Noppenau, det kunne jo sagtens være samme navn. Der er også nogen der hedder Nappenau og Nüppeau i København i 1850.

I 1855 staves denne Julianes efternavn Nupperman, så der er nok også mange muligheder for stavningen af den efterlyste Julianes efternavn.

Inge

Nani Krejsing

Kære Anna Grethe Amkær og Inge Nissen
Allerførst mange tak for jeres lyst til at hjælpe. Ved Julianes vielse i Nebraska i 1887 er alderen ikke nævnt. Kun det underlige navn Julia Christine Nappernan
Ved Folketællingen i 1890 i Bregninge, Sunds, Svendborg
har begge ægtefæller opgivet alderen til 36 år. Det passer fint med, at Carl Casper er født i 1853 og det må hun så også være nogenlunde.
Da Julianes fødested opgives til at være København, burde hun kunne ses i FT1860 som barn på 5-7 år. Jeg har ikke haft held med at søge på Julianes efternavn stavet på alle tænkelige måder i København og så finde hende som barn i den alder.
Enken Laurentze Christine Nuppenau 52 år i FT1860 i Christianshavns Kvarter under Vor Frelser sogn er sikkert mor til læredrengen Axel Andreas Nuppenau. Hun kunne måske også være mor til Juliane og jeg har derfor søgt i Vor Frelser sogns døbte piger i 1852-53-54, men hun var der ikke. Som enke kunne moderen måske have sendt barnet ud som plejebarn.
I de andre familier med lign. navne passer Juliane ikke ind i søskenderækken eller til de voksnes alder.
Så jeg er desværre stadig helt på bar bund med Juliane.
Jagten går videre. Tak for tips til videre søgning.
Venlig hilsen
Nani Krejsing
krejsing@svendborgmail.dk