Hans Christian Pedersen Møller født ? død i Vust ?

Startet af Lillian Larsen, 19 Nov 2014 - 17:04

Forrige emne - Næste emne

Lillian Larsen

Hans Christian Pedersen Møller viet i Hjortdal 9/12 1794 til Johanne Christensdatter fra Vust
En søn Peder Christian bliver døbt i Kollerup kirke i 1795 - familien bor i Hingelbjerg og HCPM er murermester.
Herefter opholder familien sig på Sjælland forskellige steder.
I 1819 bor familien i Øster Svenstrup herefter har jeg ingen spor af Hans Christian men Johanne Christensdatter opholder sig  hos sin datter og svigersøn i Vust fra 1834,hvor hun er gift - fra 1840 er hun enke.
Da Johanne dør i  1856 er hun enken efter husmand Hans Møller i Vust - men fødsel og død har jeg ikke fundet.

Har alt om børn og søskende til Hans Christian plus hans mor Ane Margrethe Jensdatter der dør hos sin søn Niels Pedersen Møller i Kærgården i Brovst

Hilsen Lillian

Thestrup-Bjørn

Hej!


Kunne du ikke lige oplyse amterne på de forskellige sogne, du nævner - og gerne nogle opslagsnumre på personernes data.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Lindy Kirkensgaard Kær

Hej Lillian
Du fik aldrig noget positiv svar på din efterlysning af Hans Christian Pedersen / Møller / Murmester!
Desværre kan jeg heller ikke hjælpe dig, men måske med lidt flere oplysniger, kunne vi komme nærmere en løsning.
Min viden om Hans Christian og Johanne's døtre er følgende:

Anne Marie Hansdatter Møller
Født omkr. 1799, konfirmeret 1820 i Øster Svenstrup, 21 år (ao74)
Else Marie Habro Hansdatter Møller
Født 1805 Brydemosegaard, Løve, Gierslev sogn, Løve, Gierslev sogn, Holbæk amt
Konfirmeret 1820 i Øster Svenstrup
Viet 1828 i Vester Thorup med Gravers Sørensen
Død 1888 i Vester Thorup (Vust kirkebog)

Karen Hansdatter Møller
Født omkr 1807
Viet 1835 i Vust med Peder Christian Graversen
Død 1882 i Vester Thorup

Anne Margrethe Hansdatter
Født omkr 1811
Viet 1847 i Tømmerby med Erik Christian Andersen Smorup
Død 1897 i Vester Thorup

Deres Søn Peder Christian har jeg ingen videre viden om, ligeså, er jeg helt blank angående Niels i Kærgaarden.
Med Venlig Hilsen
Lindy Kirkensgaard Kær
Suldrup - Himmerland

Lillian Larsen

Hej Lindy

Som du ved så er det mange år siden jeg begyndte på min slægtsforskning (1972) derfor ingen opslagsnr.

Har mange oplysninger om Hans Christian Pedersen Møllers brødre -børn osv.Jeg tror parret har været skilt.
Prøv at læse - Torslev - Øster Han Herred 1828 -opslag 145 afgangsliste til Torup Sogn
Johanne Christensdatter husholderske 54 år og tjenestepige Ane Margrethe Hansdatter 17 år - der står Jensdatter, men hvad står der efter tjenestepige ? er det en rettelse til Hansd. ?

Niels Pedersen Møller f. ca. 1750-51? død i Kjærgården i Brovst 20/8 1827 -76 år
viet 1ste gang 26/12 1791 i Hellevad til Mette Nielsdatter benævnt som bygmester fra Bratskov Gods i Han Herred  - Mette brændte sig ihjel i 1806 .
viet 2 gang 22/9 1809 Oxholm Øland til Mette Cathrine Pedersdatter fra Knudegaard på Øland. 

Christen Pedersen Møller f. ca. 1755 gift med Anne Christensdatter fra Furreby ingen vielse fundet
første barn døbt i Lerup 8/11 1789 -Else Margrethe - benævnes som bygmester
1801 i Brovst som forpagter af Boelsgaarden og Bratskov Mølle.

Jens Pedersen Møller f.? dør i Hjelmsted i Serritslev sogn - Murer - gift med Johanne Marie Christoffersdatter Fix .

Måske overser jeg et eller andet - Ketty har hjulpet mig meget.

Hilsen Lillian

Lindy Kirkensgaard Kær

Kære Lillian
Da jeg 1983 i Viborg på kopilæsesalen fik Klim og Thorup kirkebog i hånden, var arkiv nummeret C 98, løbenummer 1, så hvad angår opslagsnumre, ja så er vi vist, sammen med mange andre, i samme båd, vi savner de gode gamle arkivnumre!
Men lige meget hvad slags numre arkivalierne har haft, har og ud i fremtiden får, ja så vil Klim og Thorup kirkebog 1756-1815, folie 23, vel altid være det samme!

Hvad angår afgangslisten, så havde det været skønt, at kunne se præstens bog, men jeg mener at læse:
1. Johanne Christensd. ??? 54 Aar Husholderske???
2. Datt: Anne Margrethe Hansd: 17 - Tjenestepige (Hansen)??
Thorup Sogn
Begge nye Skudsmaal - bet: (betalt)

Ved du om Peder Christian fra 1795 blev voksen ? (Har kigget i lægdsrullerne efter ham, men uden held!)

Kender du døtrene Anne Marie, Karen og Anne Magrethes fødsel/dåbsdato og fødested?
(Ane Magrethe blev gift ind i min slægt - desværre fik de ingen børn!)

Hans Christian og hans brødre er et interessant bekendtskab, men hvad binder dem samme, et skifte eller noget andet?
Med Venlig Hilsen
Lindy Kirkensgaard Kær
Suldrup - Himmerland

Lillian Larsen

Kære Lindy.

Tak for deltagelse - men det må nok forblive en gåde

Forbindelsen mellem de fire brødre er mange forskellige ting - det er gennem dåb - død og giftemål
Da Jens Pedersen Møller dør i Hjelmsted i Serritslev fortælles at de to pigers farbroder Niels Pedersen Møller i Kærgaarden i Brovst er for gammel.

Da JPMs   yngste datter bliver enke sender hun bud efter sin tantes søn(Else Margrethe Christensdatter født i Lerup i 1789)Peder Jensen der er bror til Lars Jensen i Lunde i Lerup sogn.

Hos Christen Pedersen Møller i Brovst opholder sig én Anne Jensdatter, da  hun dør oplyses at hendes søster er Ane Margrethe Jensdatter.

Jeg kender alt om Hans Christians døtres fødested - men sønnen har jeg aldrig fundet.

Det er håbløst vi slutter her

Hilsen Lillian


Lillian Larsen

Kære Ketty

Nej - men måske kan du finde ejermanden

Hilsen Lillian

K. Thidemann

Der står ellers Webmester er = din e.mail  ;)

P.s. jeg har lige opdateret siden.

http://home1.stofanet.dk/thidemann/lillian/
mvh K.Thidemann 9000