Søren Jacobsen Hovedskov (født ca. 1758), fødsel og forældre

Startet af Søren Tafdrup, 16 Dec 2014 - 13:41

Forrige emne - Næste emne

Søren Tafdrup

Tak, Lis. Der er herligt, at brikkerne begynder at falde på plads. Men sig mig (jeg er ret meget nybegynder), findes lægdsrullerne i to eksemplarer? Umiddelbart ser det for mig ud til, at den, du henviser til, indholdsmæssigt er en kopi af den, Jette fandt.
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Søren Tafdrup

Det er super, Jette! Det er jo ret nærliggende at tænke, at det nok er Ole Pedersens far, du har fundet. Hovedskov-navnet er åbenbart fastholdt gennem en del generationer.

Og ja, herligt mange flere hovedbrud.

Mvh Søren
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Søren Tafdrup

Forresten, jeg har fundet Jacob Hansen Hovedskovs kone Citzel Pedersdatter via dette link: http://michaelaxelsen.dk/genealogy/getperson.php?personID=I3639&tree=Ver1

Citzel Pedersdatter, døbt 3. maj 1716, jf. Præstø, Bårse, Vordingborg, 1679-1765, opslag 53, venstre nederst. Tekst er tydet: Peder Jensens Barn af Knudsbye til Kirche Rasmus Bödkers H: bar det Hans Hinrichsens H: gich hoes. Fadd: Peder Rasmussen, Anders Hansen, Fredrich Jörgen, Hans Bentsen, Rasmus Bödkers Datter, Elisabeth Anders Datter Barnets navn Citzel.

Så hvis Peder Jensen også fik en søn ved navn Ole, - og måske havde en bror ved navn Hans (som kunne være Jacob Hansens far).....
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Søren Tafdrup

En anden brugbar indgang, måske. Min mavefornemmelse siger mig, at brødrene Niels og Rasmus' beskæftigelse som rygtere er et spor, der kan føre til mere opklaring. Men forstår jeg det ret?

Allerførst, kan man slutte, at det, der i kirkebøgerne er anført som "rygter", betyder røgter = dyrepasser?

Dernæst, jeg læser oplysningerne på den måde, at Rasmus i starten af 1790'erne var rygter for Rosenfeldt Gods, men at han midt i 1790'erne var skiftet til at være rygter på Vordingborg overdrev. Sidst i 1790'erne er Niels rygter på Rosenfeldt Gods (og det har han måske været længe).

Hvor lå mon Vordingborg overdrev? Min mistanke er, at det var på Knudshoved Odde. Den bygger jeg på, hvad jeg har læst her:

"I 1774 oprettedes Rosenfeldt Gods som privat ejendom. Før den tid var kongen ene lodsejer af hele området, men Vordingborg og Nyråd købstads indbyggere havde fra gammel tid græsningsrettigheder i Knudsskov. Ser man på gamle kort fra 1700-tallet over Knudshoved, var hele halvøen mere eller mindre bevokset overdrev. Efter vedtagelsen af skovloven af 1805 blev dele udlagt til "fredskov" og omgæret med stengærde. Ejeren skal til evig tid holde fredskoven bevokset med arter af højstammede træer, mens arealerne udenfor skovgærdet frit kan ryddes til agerjord. Omkring midten af 1800-tallet var dette gennemført til det, vi i dag kender som Knudsskov og Oreby Skov". Jf. http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=25779   

Måske var der to dyrehold på odden, Rosenfeldts og Vordingborg-borgernes. Og måske blev de begge passet af Rasmus og Niels.

Jeg resumerer kilderne:

1792: "Til Barnefader blev af ... Moder Maren Greis's og ... Broder Rasmus Jensen angivet Rasmus Hovedskov, Rygter for Forpagter Staal paa Rosenfeldt" (jf. Præstø, Hammer, Kastrup, 1787-1814 (ny), opslag 13).

1796: Samme kirkebog opslag 17 (anden øverst til venstre, indført 31. januar 1796) ses "Niels Olsen Hovedskovs og ... Ellen Madsdatters datter som blev kaldt Ellen og ..... Daaben af Sidsel Jørgensdatter på Rosenfeldt. Fadderne var Jacob ... og Rasmus Hovedskov på Ore samt Johannes Hemmingsen ... paa Rosenfeldt".

1796: Samme kirkebog opslag 20: "3. september døbt Niels Olsens i? Hovedskovs .... Ellen Madsdatters Søn, som i Daaben blev kaldt Ole. Han blev ... Daaben af Peder Jensens ... Anne Marie. Fadderne var Rasmus Hovedskov paa Ore, Niels Ellevenge, Peder Hovedskov - Kirsten Ibs? - "

1799: Samme kirkebog opslag 93: Noteringen af Niels Olsen Hovedskovs ægteskab med Kirsten Pedersdatter 13. juli 1799: "anmeldt til indgået ægteskab .... Niels Olsen ? Hovedskov rygter på ....gaarden Rosenfeldt og ... 5 ... Kirsten Pedersdatter .... ligeledes på Rosenfeldt". Rasmus Olsen er forlover, signeret med forbogstaver, hvorefter præsten eller degnen har skrevet navnet ud "Rasmus Olsen rygter paa Wogbg Ore"

Mvh Søren
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Søren Tafdrup

Citat fra: Jette Nielsen [702] Dato 28 Dec 2014 - 16:33
Her er sønnen Peder Jacobsen 44 år og husmd. i samme lægdsrulle 1791,nr.181:
alderen passer med rimelighed.

http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16481031#17264,737268

Dvs. alle 3 sønner kan findes i lægdsrullen i 1791 i samme sogn (Kastrup),
hvor også godset Rosenfeldt er.

Tilføjet:
Peder Jacobsen i Ft.1801, ham har du selv nævnt:

Præstø, Hammer, Kastrup, Rosenfeldt Hovedgaard, omliggende huuse, , 130, FT-1801,
Peder Jacobsen 53 Gift Manden Rygter og tienestekarl  
Ane Pedersdatter 46 Gift Konen  
Catrine Pedersdatter 9 Ugift Deres børn  
Hans Pedersen 7 Ugift Deres børn

Jette  
Hej igen,

Jeg har netop bemærket, jf. din henvisning til FT-1801, at Peder Jacobsen også arbejdede som rygter, ligesom Rasmus og Niels Olsen. Det er nærliggende at tro, at Peder Jacobsen er identisk med den Peder Hovedskov, som sammen med Rasmus var fadder til Niels Olsens søn Ole i 1796. Men sikkert er det selvsagt ikke. Niels og Rasmus kan have haft en bror ved navn Peder (deres far var jo Ole Pedersen).

Jeg forsøger at opspore, om Wordingborg Ore var lig med Vordingborgs overdrev, - og om dette overdrev lå på Knudshoved Odde, jf. Vordingborg-borgernes græsningsrettigheder på odden. Jeg har senest set bemærket, at disse græsningsrettigheder blev givet pr. kongebrev i 1415 af Erik af Pommeren, og at de først i 1920 blev overdraget til Rosenfeldt Gods.

Jeg har bemærket, at Orevej fører fra Vordingborg by ud mod odden, mod Oreby Skov, som er den ene af de to skove, der blev etableret på odden i 1800-tallet.

Mvh Søren
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Søren Tafdrup

Citat fra: Jette Nielsen [702] Dato 17 Jan 2015 - 20:36
.........

Ang navnet Hovedskov, ved Niels Olsens børns dåb,så tror jeg der skal stå sc eller sk: Hovedskov,
= også kaldet. Sådan tolker jeg det.

Indtil videre ser det ikke ud til at de to familier er i familie med hinanden.
De har måske fået navnet fordi de kommer fra samme sted.??

Mvh
Jette 

Hej igen,

Jeg har fundet, hvad der må være noteringen af Hendrik Jacobsens død allerede i 1805 eller 1806 (Præstø, Hammer, Kastrup, 1787-1814 (ny), opslag 170, 3. fra oven i venstre side). Så vidt jeg kan se, er navnet skrevet "Hendrik Jacobsen ...(tegn)... Hovedskov" på samme måde som ved Niels Olsen Hovedskov (omtalt 17. januar i denne tråd). Han er her anført som 48 år. Det er ret skævt i forhold til lægdsrullen i 1791 (28 år) og FT-1801 (37 år). Men det må være ham (husmand i Studbye nævnt flere gange).

Jeg hjemsøges af denne historien. Det er forunderligt, at der - det må være den foreløbige konklusion - har været et lille samfund med en eller nogle få familier, der boede og levede ude på Knudshoved i 1700-tallet. Et samfund, som gik i glemmebogen, men som nu mere eller mindre kan hentes frem af glemslen via noteringer i de gamle kirkebøger.

Jeg leder videre efter flere noteringer af Hovedskov'erne. Flere noteringer angående de ældste Hovedskov'er vil især være interessante (såsom fødsel af Ole Pedersen fra Næs og af Jacob Hansen fra Hovedskov). Jeg har forsøgt at læse den ældste kirkebog for Vordingborg (1679-1765) fra 'en ende af'. Men det er svært. Er der nogen her i FORUM, der ved, om den er renskrevet helt tilbage fra starten?
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Jette Nielsen

#36
Hej Søren

Det er nok tvivlsomt om kirkebøgerne er blevet "oversat". Så burde de kunne "googles."

Der mangler stadig en del data på de ældste personer, f.eks er der ingen alder at gå ud fra.
Den Sidse Pedersdtr. du har fundet døbt, er nok for gammel, (30 år) til at blive gift 1.gang.
ved vielsen 1746, var de Ungkarl og Pige, så hvis vi antager at Jacob Hansen er f.ca.1720
og Sidse er f.ca.1725, så er det nok ikke helt ved siden af.
De kan også være døbt i et andet sogn.
-----
Kiggede lige på Niels Olsen vielse, hvor jeg har indsat de manglende ord i din tekst:

<<<1799: Samme kirkebog opslag 93:
Noteringen af Niels Olsen Hovedskovs ægteskab med Kirsten Pedersdatter 13. juli 1799:
"anmeldt til indgået ægteskab Enkemand Niels Olsen ?: Hovedskov rygter på
Herregaarden Rosenfeldt og den 5 gange besvangrede
Kirsten Pedersdatter Biørns tienende ligeledes på Rosenfeldt".
Rasmus Olsen er forlover, signeret med forbogstaver, hvorefter præsten eller degnen har skrevet navnet ud "Rasmus Olsen rygter paa Wogbg Ore"
-----
Jeg fandt en Ellen Hovedskov af Oreby 70 år, begr. 1784, ny, opsl.252, ned.til hø.
Hun burde være med i Øder 1771, men er ikke fundet.

Mvh
Jette

Søren Tafdrup

Tak igen, Jette. Med Ellen er der nu i alt 12 personer fordelt på vel 4 generationer, hvor tilnavnet Hovedskov er fundet brugt en eller flere gange.

Min opmærksomhed blev vakt, da jeg 'bladrede' i Vordingborg-kirkebogen for at finde Hendrich Jacobsens børn døbt (jeg fandt Hans). I 1781-1814 (ny), opslag 77, nederst til højre er Elisabeth noteret døbt, december 1792. Med hvad står fra start? Jeg læser "af Knudskov .....?.....". Det er sikkert sagen uvedkommende. Jeg undrer mig bare over, at Knudskov på dette tidspunkt er en lokalitet, som nogen kommer fra. Det har jeg ikke bemærket før i kirkebøgerne. Der er en lokalitet med nogle huse, ser det ud til, som i dag hedder Knudsskov. Det er midtvejs ude på odden lige før Knudsskov (altså skoven). Men skoven blev først etableret i 1800-tallet, så vidt jeg har forstået.

Mvh Søren
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Jette Nielsen

#38
Hej igen

Ang. opslaget 1792 så står der, af Knudskov Skovridder ....
Den Ellen Hovedskov død 1784, var måske gift med Ole Pedersen,
da sønnen Niels Olsen får en datter døbt Ellen.
Har dog ikke fundet en vielse og der er heller ingen spor af Ole Pedersen.

Familysearch har de her vielser på de 3 brødre,
ser ud til at der også er en forbindelse til Sværdborg sogn:

Name: Hendrich Jacobsen  
Spouse's Name: Boel Andersdr  
Event Date: 20 Oct 1790  
Event Place: Vordingborg, Praesto, Denmark  (opsl.21 ny)
------
Name: Jens Jacobsen  
Spouse's Name: Catrin Hendrichsdr  
Event Date: 19 Sep 1794  
Event Place: Vordingborg, Praesto, Denmark
-----
Name: Peder Jacobsen  
Spouse's Name: Ane Pedersdr  
Event Date: 15 Oct 1775  
Event Place: Sværdborg, Præstø, Denmark
------
Henrik g. 2 gang:
Name: Henric Jacobsen  
Spouse's Name: Kirsten Jorgensdr  
Event Date: 03 Feb 1792  
Event Place: Sværdborg, Præstø, Denmark
--------  
Mvh
Jette

Søren Tafdrup

Det ser rigtig spændende ud! Og nu er det nærliggende at tro, at Peder og Ane i Sværdborg i årene efter 1775 har fået en søn, som er døbt Ole.... som selv omkring 1807 får en søn, som døbes Peder, og som er identisk med den tidligere fundne Peder Olsen Hovedskov lidt mod nordvest i Køng (FT-1840, Landsogn, Præstø, Hammer, Køng, opslag 5): Peder Olsen Hovedskov, 33 år, Ane Kirstine Pedersdatter, 42 år, Hans Christiansen, 6 år, Ellen Kirstine Pedersdatter, 4 år, og Ole Olsen, 1 år.

Mvh Søren
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Søren Tafdrup

Jeg mener at kunne se (Præstø, Hammer, Sværdborg, 1739-1814 (ny), opslag 111), at ungkarl Peder Jacobsen og pigen Ane Pedersdatter (vist fra Skagerup) bliver gift i 1775 (at det skulle være 15. oktober, kan jeg ikke se). De følgende år frem til 1880 kan jeg ikke se børn af dem døbt i den kirkebog. Jeg har heller ikke kunnet finde familien i FT-1787 for Sværdborg sogn. Så de har vel slået sig ned i et andet sogn.
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Søren Tafdrup

Citat fra: Jette Nielsen [702] Dato 28 Dec 2014 - 16:33
Tilføjet: Peder Jacobsen i Ft.1801, ham har du selv nævnt:

Præstø, Hammer, Kastrup, Rosenfeldt Hovedgaard, omliggende huuse, , 130, FT-1801,
Peder Jacobsen 53 Gift Manden Rygter og tienestekarl  
Ane Pedersdatter 46 Gift Konen  
Catrine Pedersdatter 9 Ugift Deres børn  
Hans Pedersen 7 Ugift Deres børn

Jette  
... jeg husker nu, at Peder og Ane bor i en af Rosenfeldts boliger i 1801. Ane har - hvis alderen i FT-1801 passer - kun været omkring 20 år, da de blev gift. Så der kan være en større håndfuld børn, de fleste flyttet hjemmefra, frem til 1801.
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Jette Nielsen

#42
Her er Peder Olsen (Hovedskov) i Ft.1850 født i Knudsby

Præstø, Hammer, Køng, Sallerup, et Hus, 145, FT-1850,
Peder Olsen 43 Gift  Indsidder og Arbejdsmand Knudsby Vordingborg sogn  
Ane Kirstine Pedersdatter 49 Gift  hans kone Studby Kastrup sogn  
Ellen Kirstine Olsen 14 Ugift  Datter Sallerup  
Ole Olsen 11 Ugift  Søn Kjøng  
Maren Olsen 8 Ugift  Datter Kjøng  
Ole Christiansen 54 Gift  Indsidder og kvægrøgter Ornebjerg Kastrup sogn  
Birthe Ottosdatter 50 Gift  hans kone Allerslev Præstø amt  
Johanne Torkildsdatter 6 Ugift  Plejebarn Kragevig Allerslev sogn
-------
Peder Olsen Hovedskov er søn af Ole Rasmussen i Knudsby:

FS har det her:
Ole /Rasmussen/
birth:   about 1782  Vordingborg, Praesto, Denmark  
death:   4 July 1832 Kastrup, Praesto, Denmark  
burial:   8 July 1832 Kastrup, Praesto, Denmark
----
marriage:   3 August 1804 Vordingborg, Praesto, Denmark (opsl.49 ny)
spouse:    Maren /Larsen/ christening:  10 October 1779  
marriage:   3 August 1804  
death:   3 June 1840
------
Børn:  
Birthe /Olsen/   birth:   10 June 1804  
Peder /Olsen/   (Hovedskov) birth:  31 October 1807 (opsl.168 ny Jens Hovedskovs Kone af Knudsby var fadder. )
death:   7 September 1855  
Ane Katrine /Olsen/   birth:   21 August 1809  
Ole /Olsen/   birth:   4 August 1811  
Lars /Olsen/   birth:   17 May 1813
---------
Hvem mon Ole Rasmussen er søn af?? Han må ha' forbindelse til de andre Hovedskov'er?

Mvh
Jette

Søren Tafdrup

Det er super spændende.

Så var det den rigtige, jeg fik kik på 15. januar:

"Jeg leder efter en evt. forbindelse mellem Peder Olsen Hovedskov og Ole Hovedskov, som ses i lægdsrullen for 1791 som Rasmus' far. Og jeg har - måske - fundet Peders fødselsnotering her:

Præstø, Bårse, Vordingborg, 1781-1814, opslag 166, højre. 20. december 1807 har husmand Ole Rasmussen fra Knudsbye og hans kone Maren Larsdatter? en søn til dåb confirmation født 31. oktober. Sønnen får navnet Peder. Blandt fadderne læser jeg Rasmus Olsen, som kunne være Ole Rasmussens far."

Hvis Ole Rasmussen er født omkring 1782, kan han vel meget passende være søn af den slemme Rasmus Olsen Hovedskov, rygteren paa Wordingborg Ore. Er det mon ikke ham, man kan se blandt fadderne?
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Jette Nielsen

#44
Hej igen

Det kan være Ole Rasmussen her i 1787:
hvis man ser på fadderne til Ole Rasmussens børn,
er der næsten hver gang en Niels Rasmussen nævnt, som kan være broderen.
Hvis det er denne Rasmus Olsen, så må han senere være flyttet til Knudsby,
for han nævnes både som forlover og som fadder hos søn Ole.

Præstø, Hammer, Kastrup, Castrup Sogn, Oerbye, , FT-1787,
Rasmus Olsen 36 Gift Manden Ditto [Indsidder]  
Sara Hansdatter 42 Gift Koenen  
Ole [ Rasmusen] 8 Ugift Børn  
Niels [ Rasmusen 5 Ugift Børn
-------
Den Rasmus Olsen der er søn af Ole Pedersen, er en anden person tror jeg,
ham kan jeg ikke finde i Ft. der må mangle noget ind i mellem.
De 4 brødre Jacobsen er heller ikke med i tællingen FT.1787.

Mvh
Jette

Søren Tafdrup

Hej Jette,

Jeg har igen slået op på Peder, født i 1807 i Knudsby (Præstø, Bårse, Vordingborg, 1781-1814 (ny), opslag 168, højre):
Jeg læser: "den 20. [december] Knudsbye ... husmand Ole Rasmussen og kone Maren Larsdatter en søn til dåb confirmation født 31. oktober og .... kaldt Peder. .... Larsdatter af Næs bar..., Jens Hovedskovs kone af Knudsbye gik hos. – Mandsfaddernes navn: Rasmus Olsen, Lars Hansen og Niels Rasmussen alle ibidem. – Konen .... samme dag."

Det står vel fast, at dette må være dåbsnoteringen for Peder Olsen Hovedskov. Alle fadderne er fra Knudsby, sådan tolker jeg det.

Men jeg er i tvivl m.h.t. om Peders farfar, Rasmus Olsen, skulle være den Rasmus Olsen, du har fundet i FT-1787 - og ikke Rasmus Olsen Hovedskov. I så fald må der være 2 stk. Rasmus Olsen Hovedskov på næsten samme alder. Ellers må Peder Olsen Hovedskov have fået sit tilnavn på anden vis (dvs. ikke fra sin farfar og far)? - og det kan jeg ikke lige se for mig.

Man bliver lidt bims af at lede. Der er rigtig mange stk. Ole Pedersen, Rasmus Olsen etc. i området. Hvad nu hvis Peders far, Ole Rasmussen, kan findes i lægdsrullen?

Jeg har i øvrigt ikke kunnet finde den vielse, du har henvist til, af Ole Rasmussen og Maren Larsdatter 3. august 1804 i kirkebogen for Vordingborg. Måske er mit batteri blot ved at løbe tør lige nu.

M.h.t. at Rasmus Olsen Hovedskov, rygteren på Vordingborg Ore, ikke kan findes i folketællingerne. Kan det tænkes, at folketællingerne ganske enkelt ikke nåede ud til isoleret beliggende huse? Rasmus omtales gentagne gange som værende "paa Wordingborg Ore". Og ikke "af" en eller anden by. Jeg tolker det derhen, at han boede i et hus et eller andet sted ude på overdrevet.

Dette passer så ikke med, at fadderen Rasmus Olsen er fra Knudsby, sådan som jeg netop har tolket det. Så nu stopper jeg lige for denne gang.

Mvh Søren
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Lis B. Jensen

Hej Søren

Hvis du går ind på Kort og Matrikelstyrelse : http://arkiv.kms.dk/mpn/mpnxy.aspx?x=676589&y=6104080

finder det ældste kort fra Knudsskov - vil du se at der nederst på kortet er angivet det dækker Hovedskoven og Borgerskoven. - alleryderst på Knudshoved er der angivet at være et Hus.

nærmere kan vi ikke komme det - hverken i dette forum eller på lokalarkivet

Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Jette Nielsen

#47
Hej Søren

Har kigget lidt mere på Rasmus Olsen og hans ophav, og det ser ud til,
at det er ham, fra FT.1787,  der er = Rasmus Hovedskov.  (så nu er nattesøvnen reddet)  :D

Det er ikke lige til at se, for ved børnenes dåb og i Ft. kaldes han ikke Hovedskov.
Desuden må han ha' fået det uægte barn i 1792 mens han har været gift.
Så han har været fremme i skoene.

Har kigget lidt i Vordingborg kbg. under døde, og har fundet de fleste, du må selv læse teksten:
Alderen passer vist ikke flere steder.

Vordingborg kbg. ny 1814 opsl.373 begr. Sara Larsdt. 70 år
1829 ops.335 begr. Rasmus Olsen 84 år.
----------
1816 ops.344 begr.Jens Jacobsen 71 år
1816 ops.383 begr. Jens Jacobsens kone 53 år.
1819 ops.357 begr. Peder Jacobsen 75 år
------
Hermed er en del løse ender kommet på plads, på nogen af de personer vi har haft fat i.  ;)
Så der kan laves et levnedsforløb på dem, "fra vugge til grav."

Ole Rasmussen 10 år,nævnes i lægdsrullen i Kastrup 1791 (se tidl.indlæg) ops.84 nr.143,
der står at han er f. i Oreby, men oph. nu i Knudsby.
I lægdsrullen er faderen ikke nævnt som Hovedskov, det bruges lidt i flæng, ser det ud til.

Mvh
Jette

Jette Nielsen

#48
Fandt lige det her, de flytter lidt omkring:

Præstø, Baarse, Vordingborg Købstad, Vordingborg Købstad, Nÿeraad nr.168, 197.familie, FT-1801,
Rasmus Oelsen 50 Gift husbonde vogter for Kiøbstadens græsgange  
Sara Larsdatter 65 Gift hans kone  
Kirsten Rasmusdatter 15 Ugift deres datter
-----
For øvrigt er han vogter (ikke rygter) i 1799 ved broren Niels Olsens vielse, (så passer det bedre.)
Mvh. Jette

Søren Tafdrup

Igen, mange tak for hjælpen.

Det er et ufatteligt detaljeret kort, du har linket til, Lis. Det er virkelig overraskende, at det hele var så detaljeret kortlagt allerede for 200 år siden. Der er masser af historie i det kort.

Og tak også for de seneste henvisninger, Jette. Nu skulle man jo tro, at der ikke kan koges mere suppe på den pind. Men, men.... der er endnu en løs tråd. Da jeg for tre uger siden googlede efter den gamle Ole Hovedskov, dukkede den yngre Ole Hansen Hovedskov op. Han var husmand i Sallerup og gift med Ane Larsdatter. De fik 29. december 1817 datteren Bodil Olsdatter (Præstø, Hammer, Køng (ny), 1813-1833, opslag 123). Ole dør allerede 10. maj 1825 (opslag 437, nr. 151) kun 48 år gammel. Dvs. han blev født omkring 1777. Det mest oplagte må være, at han var søn af Hans Jacobsen Hovedskov, som blev døbt 17. februar 1754 (Præstø, Bårse, Vordingborg, 1679-1765, opslag 407).

Der er noget med Sallerup. Du fandt Peder Olsen Hovedskov i Sallerup, Jette, i FT-1850.

Jeg må tilbage til kirkebøgerne – i morgen.

Mvh Søren
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Jette Nielsen

#50
Hej Søren

Ole Hansen Hovedskov er ikke så svær at finde, han er i (hoved) lægdsrullen i Vordingborg 1796:
født i Sværdborg, Far Hans Olsen Hovedskov.  (nr.22 til ve.)
det oplyses her, at han flytter (= overstreget) til lægd 20 = Køng, og han har nr.327,

http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16481031#17288,741188
-----
Tilgangsrulle 1797 Køng lægd 20, nr.327, oph. i Sallerup

http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16481031#17293,742367
---------
Her er Hans Olsen i Sværdborg, (der er kun én af det navn i Ft.)

Præstø, Hammer, Sværdborg, Sværdborg Sogn, Sværdborg Bye, , FT-1787
Hans Olesen 44 Gift Mand Bonde og Huusm: gaar i Dagleje  
Bodil Nielsdatter 39 Gift hans Kone  
Ane Hansdatter 12 Ugift deres Børn  
Ole Hansen 9 Ugift deres Børn  
Sidse Hansdatter 2 Ugift deres Børn
-----
Præstø, Hammer, Sværdborg, Sverdborg, , 34, FT-1801
Hans Olsen 60 Gift Mand Inderste, faaer Almisse af Sognet  
Boel Nielsdatter 56 Gift Hans Kone  
Maren Hansdatter 6 Ugift Deres Datter  
Niels Jensen 3 Ugift Deres Datter Søn
------
Køng kirkebog starter først 1813 så vi får nok ingen vielse på Ole Hansen.

Mvh
Jette

Søren Tafdrup

Hej Jette, - endnu en Hans er dukket op! Jeg troede, det handlede om Jacobs Hans, og så er det i stedet Oles Hans :) Man må vel tro, at Hans så er en storebror til Niels og slemme Rasmus. Men jeg har ikke kunnet finde nogen Hans, søn af Ole Pedersen fra Næs, i årene 1740-1745.

M.h.t. Peder Olsen Hovedskov i Sallerup: Jeg har ham mistænkt for at være søn af Ole Hansen Hovedskov i Sallerup - og ikke, som vi ellers konkluderede, af Ole Rasmussen i Knudsby. Altså, at der er to stk. Peder Olsen Hovedskov, som begge er født i 1807. Lidt svært at komme videre med, når kirkebogen for Køng først starter i 1813. Med mindre man kan finde Peder konfirmeret i Køng-kirkebogen og kan udlede noget af det. Det har jeg ikke tjekket endnu.

Mvh Søren
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Søren Tafdrup

Lis linkede 2. februar til det gamle kort over Knudshoved Odde i Kort- og Matrikelstyrelsens arkiv. Det er et fantastisk kort at studere, og det rummer den afgørende dokumentation for, at Hovedskoven, som kirkebøgerne henviste til, var en del af eller måske i tiden en synonym betegnelse for Knudshoved. Herved er svaret fundet på det spørgsmål, jeg søgte svar på.

Jeg har sammenskrevet oplysningerne om Hovedskov'erne og om henvisningerne til Knudshoved i en lille beretning. Hensigten er, at få historien fortalt på en tilpas samlet og læselig måde, som samtidig rummer henvisningerne til den dokumentation, som er fundet.

Jeg ville egentlig vedhæfte den her.... men den fylder lidt mere end de tilladte 500 kb, fandt jeg ud af  :(
Hvis du er interesseret i at læse den, kan du få den pr. mail - send anmodning til stafdrup@gmail.com

Hermed atter en tak til alle, der har bidraget.

Mvh Søren
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Lis B. Jensen

Hej Søren

En fin beretning om Hovedskov og en masse informationer om fremgangsmåden - som er god at lægge mærke til og blive klogere af.


Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Christian Konstmann Autzen

Jeg har med interesse læst denne tråd - men er ikke blevet helt klog på det med Hovedskov'erne. Og derfor skriver jeg så til Søren Tafdrup om at få tilsendt nævnte dokument.

Min interesse ligger hos Peder Olsen (Hovedskov) 29 år tjenestekarl på Sallerupgaard, som bliver gift med (Ane) Kirstine Pedersdatter, tjenestepige på 30 år af Kastrup, den 31. juli 1836 i Køng, opslag 82.

De får sønnen Ole Olsen, født  20. april 1839 i Køng sogn, opslag 19. Og datteren Ellen Kirstine (Pedersdatter) Olsen født 11. juni 1836 , opslag 34 under Køng, altså før de bliver gift - er forlovede.

Ved sønnen Ole Olsen's dåb står faderen anført som Peder Olsen Hovedskov.

Samtlige personer i husstanden

Præstø, Hammer, Køng, Kjøng Bye, Huus, 15-F2, FT-1840, C5865
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Peder Olsen Hovedskov   33   Gift      Dagleier, Inderste   
Ane Kirstine Pederdatter   42   Gift      hans Kone   
Hans Christiansen   6   Ugift      deres Børn   
Ellen Kirstine Pedersdatter   4   Ugift      deres Børn   
Ole Olsen   1   Ugift      deres Børn   
Knud Hansen   22   Ugift      Skomagersvend, Inderste   

Samtlige personer i husstanden

Præstø, Hammer, Køng, Kjøng By, et Huus, 4, FT-1880, C4938
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Ole Olsen   42   Gift   Dagleier      Kjøng Sogn, Præstø Amt
Sidse Marie Jakobsdatter   52   Gift   Ole Olsens Hustru      Vordingborg Landsogn, [Præstø Amt]
Karen Marie Olsen   14   Ugift   Datter i Huset      Kjøng Sogn, Præstø Amt
Ane Kirstine Olsen   11   Ugift   Datter i Huset      Kjøng Sogn, Præstø Amt

Sidse Marie Jacobsdatter's mor hedder Kirsten Hansdatter og faderen Jacob Pedersen. Og datteren Ane Kirstine's navn er således givet efter farmor.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Christian Konstmann Autzen

Søren Tafdrup har været så venlig at sende mig følgende oplysninger - som han også gerne ville lægge på tråden; men da han for tiden ikke kan komme ind på DIS-Danmark's hjemmeside, så lægger jeg kopi af hans mail til mig ind her:

Søren Tafdrup
Til   Christian Autzen
CC   Jette Nielsen  jun 24 kl. 5:42 PM

Hej Christian,

Tak for din mail. Jeg synes, det er rigtig sjovt, at du dukker op med interesse for Hovedskov-historien. Jeg vedhæfter den her, således som jeg rundede den af i februar. Imidlertid fortsatte efterforskningen nogen tid endnu i direkte mail-kontakt med Jette Nielsen, som jo har været hovedkraften i at finde kilderne. Jeg gik derfor igang med at lave et dokument med de udvidede oplysninger om Hovedskov'erne... men har endnu ikke fået færdiggjort det. Heri ligger der dog henvisninger om Peder Olsen Hovedskov. Jeg indsætter dem herunder. Jeg burde egentlig skrive dem under forum på hjemmesiden, men jeg er pt 'røget ud' og kan ikke lige finde ud af at få logget på igen.

Mvh Søren

PS: Kopi til Jette, i fald du er interesseret

·         Peder Olsen Hovedskov var 33 år ved folketællingen i 1840[1]. Fire år tidligere var han tjenestekarl på Sallerupgaard, da han blev gift med Kirstine Pedersdatter[2]. Peder blev født 31. oktober 1807 i Knudsby[3]. Hans far, Ole Rasmussen, var søn af Rasmus Olsen Hovedskov.

[1] FT-1840, Landsogn, Præstø, Hammer, Køng, opslag 5
[2] Præstø, Hammer, Køng, 1833-1841 (ny udgave), opslag 82, nr. 57
[3] Præstø, Bårse, Vordingborg, 1781-1814 (ny udgave), opslag 168, højre


Dokumentet om Hovedskov'erne - som Søren Tafdrup har fået lavet - beskriver glimrende historien om disse Hovedskov'er; og jeg takker Søren for oplysningerne.

Finder jeg yderligere information om "mine" Hovedskov'er, så vil jeg lægge dem ind her. De har relation til en af mine brødres familie.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Søren Tafdrup

Hej Christian og evt. andre med interesse for dette:

Jeg viderefører hermed (til orientering eller fornyet indsats) denne tråd, idet der er gjort et nyt og vigtigt fund til historien om Hovedskov'erne. Peder Hovedskov er den indtil nu ældste fundne person med tilnavnet Hovedskov. Han og hans kone blev tidligere fundet begravet i 1757 (opsl. 240 nr.6 og 7).

Nu er skiftet efter Peder Hansen Hovedskov fundet i skifterne fra Vordingborg Rytterdistrikt (Præstø, Skiftedistrikt, Vordingborg Rytterdistrikt,  1756-1760, opslag 80, nederst til venstre). Den første del af skiftet er tydet og lyder:

"Anno 1757 d.23 Martii blev foretaget Skifte udi Ness i Castrup Sogn, efter Peder Hansen Hovedskov,
og Hustru Anne Hansdatter, der som Indsidder Folk boede og døde sammesteds.
Og haver efterladt sig tvende Børn: 1 Søn, og 1 Datter, Sønnen Navnlig Ole Pedersen
boende paa et Fæste huus i Ness, og Datteren Sidsel Pedersdatter til ægt Jacob Hansen
Boende i Skovfoged Huuset paa Hovedskoven..."


Link: http://ao.salldata.dk/vis.php?bsid=129890&side=80&kb=Godsarkiv:&zoom=&height=667

Det fremgår - som vi havde en mistanke om - at Peder H. Hovedskov var far til Ole Pedersen Hovedskov, som boede i Næs. Ydermere fremgår det, at Citzel Pedersdatter var Oles søster, og at hun ved sin fars død var gift og boede i Skovfoged-huset i Hovedskoven. Det må tolkes derhen, at hende mand - Jacob Hansen Hovedskov - var skovfoged på Knudshoved. Og når den gamle Peder Hansen hed Hovedskov, så må han også have boet i Hovedskoven – antagelig som skovfoged og antagelig indtil Jacob ankom, giftede sig med hans datter og på et tidspunkt overtog skovfoged-stillingen.

Herefter er der mindst to interessante spor at følge.

Det kunne være gevaldigt spændende at få godtgjort, om det Hovskov Huus, der er markeret ca. midt på Knudshoved på kortet fra 1800-tallet, er identisk med den skovfoged-bolig, Jacob og Citzel boede i med deres børn midt i 1700-tallet. Dvs. om der er spor af dette hus midt på Knudshoved, og/eller om der evt. er fundet spor af andre huse på Knudshoved (bortset fra det 'nye' Hovskovhus i nærheden af Draget). Til opklaring af det, er det vist nærmest en arkæolog, jeg skal have fat i, og det har jeg ikke lige fundet ud af endnu.

Det andet spor starter med, at Ole og Citzel var søskende. Mændene var vel typisk lidt ældre end kvinderne, når de blev gift, og Ole fik sit første barn ca. 5 år tidligere en Citzel. Så den umiddelbare forventning må være, at Ole var storebror, og at han nok var 5-10 år ældre end Citzel. Dernæst, da Peder Hansen Hovedskov må have boet i Hovedskoven for at få det tilnavn, må det mest sandsynlige være, at hans børn blev noteret døbt i Vordingborg-kirkebogen. Ergo skal denne kirkebog kikkes igennem efter
1.   en Citzel, som forventeligt blev døbt i perioden 1715-1725 (Jacob og Citzel blev trolovede 17. juni 1746 og gift fire måneder senere)
2.   en Ole, som forventeligt blev døbt i perioden 1705-1720
... begge med en far ved navn Peder Hansen.

Mvh Søren
Søren Tafdrup, Herlev
stafdrup@gmail.com

Christian Konstmann Autzen

Hej Søren

Tak for det.

Jeg mener at have en Rasmus Olsen Hovedskov som ældste, og han kunne så være søn af din nævnte Ole Pedersen Hovedskov. At han hedder Rasmus skyldes så givet via formentlig sin mors side; men ....

Rasmus Olsen Hovedskov får så en søn Rasmus Olsen, som bliver gift med Maren Larsdatter, i Vordingborg den 6. august 1804, opslag 49. De får så sønnen Peder Olsen Hovedskov, født 31. oktober 1807 i Knudsby, Vordingborg sogn, opslag 168.

Jeg vil følge dine videre efterforskninger.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.