Mikkel Jensen Ladefoged født ca. 1770 i Lerbjerg - hans forældre?

Startet af Hanne Fisker, 19 Dec 2014 - 13:51

Forrige emne - Næste emne

Hanne Fisker

Kære Forum

Jeg har lige fundet min ane Mikkel Jensen Ladefoged i lægdsrullerne, her hedder hans far Jens Ladefoged, og Mikkel er født i Lerbjerg ca. 1770/71.

Lerbjergs KB findes ikke i årene 1705-1814 da de er gået tabt

Han blev gift med Maren Nielsdatter Bjerregaard i 1797, og fik to døtre og to sønner med hende.
Vielsen: Værum, Galten, Randers: KB 1749-1813 opslag 207 (gl), opslag 102 (ny)

Børn - kun deres dåb:
Maren (1797-1835)
Værum Sogn i Galten Herred, Randers Amt: KB 1749-1813 opslag 97 nederst (gl.) opslag 48 (Ny)
Fadder: Jens Mikkelsen?

Jens (1799-1799)
Galten Sogn i Galten Herred, Randers Amt: KB 1785-1813 opslag 51 (gl.)
Fadder: Jens Ladefoged

Niels (1802-1804)
Galten Sogn i Galten Herred, Randers Amt: KB 1785-1813 opslag 63 (gl.)
Fadder: Jens Ladefoged

Johanna (1806-1840)
Galten Sogn i Galten Herred, Randers Amt: KB 1785-1813 opslag 81 (gl.)

Jens Ladefoged har også en søn Jens, han er hvis jeg læser rigtig født i Billerup, Krabsen fortæller at Billerup ligger i Holbæk, Tuse, Hørby sogn, det er lidt langt væk i forhold til Lerbjerg, og fra Værum og Galten som ellers er de sogne min ane Mikkel opholder sig i!

Er det muligt at finde ud af hvem denne Jens Ladefoged er og hvem han var gift med?

Her er Mikkel i lægdsrullerne:
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16481031#18029,972175

Århus; 1795; C; Hovedrulle;;; - opslag 166

Lægd 43 Wærum Sogn

Fader: ? Jens Ladefoged
Gl. nr. 5. Nyt nr. 5. Søn Mikkel
Fødested: Leerberg
Alder: 24
Højde: 65½
Opholdssted: Wærum
Anmærkninger: ?

http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16481031#18033,973752

Århus; 1798; F; Hovedrulle; 1; ; Århus; 1798; F; Hovedrulle; 53 - opslag 185

Lægd 43 Wærum Sogn - nu Randers 126 Lgd.

Fader: Jens Ladefoged
Gl. nr. 5. Nyt nr. 4 Søn: Mikkel
Fødested: Leerborg
Alder: 27
Højde: 65½
Opholdssted: Wærum
Anmærkninger:
                         
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16481031#18099,996115

Randers; 1800; H; Hovedrulle;;; - opslag 557

Lægd 126

Fader: Jens Ladefoged
Gl. nr. 4. Nyt. nr. 4. Søn: Mikkel (navnet overstreget)
Fødested: Leerberg
Alder: 29 = overstreget
Højde: 65½ = overstreget
Opholdssted: Wærum
Anmærkninger: ?

Broderen:
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16481031#18029,972174
(Note: opslag 165 her er der en bror Jens? født i Billerup)

Med venlig hilsen
Hanne Fisker

Hanne Fisker

Hej Forum

Jeg har lige fundet Mikkel/Michel Jensen Ladefogeds hustru, Marens begravelse hun døde den 11. marts 1855 hos svigersønnen Laurs Jensen Lopdrup.

Jeg vedhæfter lige et familie skema så i har de oplysninger jeg også har.

Mvh
Hanne

[vedhæfting slettet af admin]

Ole Ingvordsen

Hej

Ved broderen Jens kunne der stå Biellerup (Bjellerup Ladegård)

Venlig hilsen
Ole

Else Skovbo Jensen

Hej

Det kunne måske være denne Jens

Navn: Jens Jensen Alder: 9 Civilstand: Ugift
Husstandsstilling: Tienestefolk

Stednavn: Biellerup Ladegaard
Sogn: Dronningborg Slot Kilde: FT-1787 KIPnr: B7020 Lbnr: 141

Der er ikke noget kirkesogn, der hedder Dronningborg slot. Det er Randers, Sct. Mortens


med venlig hilsen
Else

   

 




Hanne Fisker

Hej Ole


Tusind tak, for dit indlæg.
Selvfølgelig! Du har helt ret, hvorfor tænkte jeg ikke på det? ;-)
Der findes så vidt jeg husker, et Bjellerup i Randers, ligger vist i Dronningborg.


Hej Else

Også tusind tak for dine indlæg.
Der var engang et Slot der hed Dronningborg i Randers, men det er meget længe siden.
I dag findes der en bydel i Randers der kaldes Dronningborg.

Nu fik jeg så lidt indput at arbejde videre med.

Mvh
Hanne Fisker

Hanne Fisker

Hej igen

Der kan man bare se.

Jeg siger endnu engang tak til Ole og Else.
For jeg har lige fundet en Jens Jensen Ladefoged som får en søn Jens døbt i Randers Sankt Morten sogn i 1767, og det passer med alderen på den Jens fra lægdsrullen.

Jens dåb:
Randers Sankt Morten, Støvring, Randers: KB 1764-1789 opslag 27 (Ny) - KB har ved en fejl fået bogstavet D = Døde i stedet for et F =fødte.

Takker igen.

Mvh
Hanne