Skal alting partout tastes ind?

Startet af Stegemüller, 26 Dec 2014 - 21:18

Forrige emne - Næste emne

Stegemüller

Emnet må gerne flyttes, hvis jeg har anbragt det forkert.

Jeg starter jo nok en krig, og jeg kommer sikkert også til at fremstå som en meget gammeldags slægtsforsker (jeg har nu kun været med i 11 år) - men jeg vil alligevel gerne rejse en debat: Skal alting partout tastes ind?

Der er efterhånden rigtig mange indtastningsprojekter i gang, og det er jo nok DFS, der har førertrøjen på, og de gør et fantastisk stykke arbejde med et meget stort antal bidragydere. Senest har MyHeritage meldt ud, at de også vil indtaste et eller andet. I modsætning til DFS vil de ikke indgå i et samarbejde om reservationsnumre, hvorfor risikoen er, at der kommer til at ske dobbeltindtastning, hvilket mildest talt er uhensigtsmæssigt. Der tastes i Kildeportalen, og der tastes vel også stadig under DDA.

Hvem har overblik over al den indtastning, der foregår?

Hvis vi bliver ved med det, ender slægtsforskning med at blive færdigheder i at vedligeholde sin linksamling og evnen til at søge i databaser, og det, synes jeg, vil være trist. Glæden ved det enkelte fund forsvinder, når slægten kan bringes på plads på en måned. Der er altså en charme ved at trille igennem en kirkebog og finde den Maren Nielsdatter, man har ledt efter i årevis. Jeg kan se på debatterne i Facebookgrupperne, at nu er tidshorisonten rykket til en weekend; har man ikke fundet Maren der, laver man et opslag, og får det hele serveret.

Hvis det hele ender i databasestrategier forsvinder også det med at lære sig den gotiske skrift; du milde hvor jeg døjede med det i starten: Jeg kunne finde oplysningerne i kilderne, men til min store frustration kunne jeg ikke læse hvad der stod. Der var bare kun en vej frem, og det var at lære den gamle skrift. Jeg døjer ind imellem stadig, men det er en stor tilfredsstillelse, når det lykkes lidt efter lidt.

Da vi lavede Nygårds Sedler http://www.ddd.dda.dk/nygaard/sogeside.asp lavede vi "bare" et indeks, man kan søge i. Brugeren skal selv læse og fortolke data. Hvad ville der ske, hvis man kopierede den model?

Glæden ved det enkelte fund bevares, man skal stadig selv kunne læse gotisk, og der er sikkert mange andre færdigheder, der også kommer i spil - jeg kan ikke lige komme i tanke om flere. Fordelen ville være, at det hele vil gå meget hurtigere. I stedet for "totalindtastningen" af alle informationer i kirkebogen kunne man nøjes med det Mormonerne kalder "Waypointers", som vel på dansk nærmest er at sammenligne med et indeks. Tænk hvis hver kirkebog var indekseret på formen "Her starter fødte drenge" "Her starter fødte piger" osv osv. Jeg tror, det var sådan Per Agerbæks Utilis var opbygget. Så kunne vi temmelig hurtigt blive færdige, og det ville være en kæmpe hjælp uden at tage charmen fra håndværket.

Hvad med om vi gjorde folketællingerne under ddd.dda færdige, inden vi gav os i kast med noget som helst andet. Vi mangler vist ikke så meget. Måske kunne vi i den forbindelse bede SA forbedre søgefaciliteterne. Det er aldrig gået op for mig, hvordan man søger i flere amter, og i øvrigt synes det som om, man skal være ingeniør for at søge hos dem.

Facebookgrupperne er ofte det sted de nytilkomne starter. Jeg plejer at anbefale DIS' side for begyndere (den lille PDF-sag på 16 sider, der er god at få forstand af) og så to specifikke bøger, for når man starter, skal man have ordentligt fat, hvis man ikke vil spilde sin tid. Jeg "overrules" bare tit af dem der svarer, at man bare skal spørge i gruppen, og så sidder der 20, der kan svare. Jeg synes ikke, det har en pind med slægtsforskning at gøre. Slægtsforskning er et håndværk, man må lære sig lige så stille og roligt. Man må acceptere at et slægtstræ ikke kan opstilles på en måned.

Debatten er hermed givet fri  :)
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Mikkel Eide Eriksen

Hej Hanne

Jeg synes det er et superrelevant emne at bringe op, så tak for det! Jeg tror heller ikke der er særlig meget overblik over hvad der indtastes, og hvor.

Dit forslag med waypointers/vejvisere er en rigtig god idé: Exempelvis har det gjort det hurtigere at få Politiets Mandtaller fra København online, idet kun gade/år/måned indtastes. Ligeså med Nygårds sedler og de fynske skiftematerialier: En nem indgang og relativit hurtigt tastet til et kompliceret kildemateriale.

Jeg er ikke helt enig i at vi ikke behøver indtaste resten også, men prioriteringen giver god mening :)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Stegemüller

Hej Mikkel

Mange tak for dit svar. Det glæder mig, at du kan se ideen i debatten!
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Henrik Krohn

Synes egentlig at det er en sjov debat, når vi nu som små detektiver sidder og graver i historien, og kan se dens fremskridt gennem århundreder at vi så selv synes at den ikke skal omfatte vores "erhverv". Som jeg ser det, så kan de forskellige databaser stadig kun hjælpe os med at finde skelettet i vores slægt. Hvis vi vil have mere at vide om den enkelte person så skal man stadig ud og søge manuelt.
Det jeg især godt kan lide ved elektroniske databaser er at man kan finde de "underlige" tilfælde. F.eks. Mand fra thy bliver gift med kvinde fra odense og bosætter sig i københavn, men der står efterfølgende intet om hvor de er blevet gift. Hurtigt opslag på nettet....Sakskøbing?!? Der var nok lige gået et par år inden jeg havde fundet den :-)
Jeg synes at vi skal se på det som en uundgåelig udvikling, som måske kan lokke flere til at finde deres aner, når nu at det er blevet lidt nemmere.

God Jul og godt nytår
Henrik

Kaj Arne Jørgensen

Et godt og tankevækkende indlæg, som du er kommet  med Hanne B. Stegemüller.

Du stiller 2 gode spørgsmål.   
1)   Skal alting partout tastes ind?
2)   Hvem har overblik over al den indtastning, der foregår ?

Til spørgsmål 1  vil jeg sige, alt bliver nok aldrig tastet ind, for der er så meget materiale til rådighed, så der vil være tastearbejde til mange mange år !

Vi taster alle et eller andet, for når vi finder vores aner, bliver de også tastet ind i et slægtsprogram (hvis man har et). Vi taster noget vi kan læse i dag. Hvem kan f.eks. læse runer ? Så derfor er tastearbejdet med til at sikre fortiden til nutiden og fremtiden.

Jeg har det sådan, at det er prisværdigt med den tid der bliver brugt af mange til tastearbejde af kilderne. Kilderne som vi alle bruger i vores søgen, og som også kan nærlæses i deres originale udgave. Det mener jeg ikke er med til at ødelægge slægtsforskningen, tværtimod. Det giver mange mod på at komme videre i søgningerne, og i udbredelsen af interressen for slægtsforskningen.

Til spørgsmål 2 vil jeg håbe, at der er en overordnet strategi, når vi taler om de projekter som Statens Arkiver og DDA er involveret i. Jeg går også ud fra at DIS forsøger at styre den rigtige vej, og i samme retning for de mange projekter.

Jeg er ikke bekymret for de mange taste-projekter, fordi vi alle, på en eller anden måde taster, så det kan læses af andre. Slægtsforskning er for alle, og slægtsforskning er mange ting, og udføres på mange forskellige måder.

Dette indlæg er ikke skrevet fordi jeg er helt uenig med Hanne B. Stegemüller, men mere fordi jeg nok ikke er så bekymret, og mere ser indtastningerne som en hjælp til de mange, der ville blive afskrækket ved at søge i de gamle kilder.
Med venlig hilsen

Kaj Arne Jørgensen
2670 Greve

Slægtstræ: http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?db=karnj

Stegemüller

Hej Henrik og Kaj Arne

Skønt at I vil være med i debatten, for jeg tror, den er vigtig. Og I må gerne være uenige, det er jo derfor, jeg lægger det op som en debat.

Jeg kan godt se dine argumenter Kaj Arne, og det er jo kun positivt, at der kommer mange nye slægtsforskere til. Jeg synes bare, de skal lære "håndværket" rigtigt fra starten.

Jeg ved ikke, om I følger de to foretrukne Facebookgrupper "Slægtsforskning" og "Genealogisk forum"; hvis I gør, vil I vide, at det hele går enormt hurtigt med opslag i databaser, og det er så her, jeg frygter, at det rigtig spændende går af vores fantastisk hobby.

Du har selvfølgelig også ret i, at vi alle taster i det små, nemlig i vores slægtsforskningsprogrammer.

Jeg tror, DIS har overblik over de projekter, Rigsarkivet er en del af. Men det kunne faktisk være spændende her i Forum at sætte gang i en liste, der viste alle indtastningsprojekter. Jeg tror, der er mange flere, end nogen ved.

Henrik: Ja dit eksempel med dem du skal ende med at finde i Sakskøbing er jo rigtig godt til illustration af nytten af databaserne. Og din tanke om det med "skelettet" er jo også rigtig, men her håber jeg så bare, at folk virkelig selv gå videre med at sætte kød på skelettet. Jeg synes, så tit jeg ser gigantisk databaser med fx 70.000 personer - der kan næppe være sat ret meget kød på dem! Mit eget mål er på ingen måde at samle på så mange individer, jeg vil meget hellere vide noget mere om min 4.500 individer.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Christian Konstmann Autzen

Ingen tvivl om, at "alt" vil blive tastet ind - hvor det ender er så et godt spørgsmål.

Mit gæt er, at vi om 20 år (år 2035) vil være meget langt fremme, og jeg ser faktisk også lidt af en slægtsdatabase Danmark, hvor man er begyndt at lægge hele Danmark ind.

Allerede i dag findes sogne-oversigter; se blot på Bedsted Familieregister (her f.eks. et århundrede http://www.bedstedsogn.dk/historisk/familieregister/Familieregister_1700-1799.pdf ), og også www.adelby.com.

Andre databaser er Hammerum herred http://www.hammerum-herred.dk/news.php og adelsdatabasen http://finnholbek.dk/genealogy/ - og andre mange også.

Midt på året 2015 forventer Svend Jacobsen og Hans-Ole Mørk at lægge deres så "14 generationer med rod i Marsken" ud, alle efterkommere af herredsfoged Troels Winther, som blev født omkring år 1425, op til 14 generationer efter Troels Winther, og hvor vi så er henne i første halvdel af år 1900. En fortsættelse af deres "10 generationer ...". Sådanne kæmpearbejder vil der komme flere og flere af, og så er der ikke lang vej til at samle det hele i en stor database.

Jeg havde egentligt planlagt at skrive noget om mine forventning til år 2035, men det kommer så her i stedet - og det kan vel så også være ligegyldigt, hvor det placeres  :D

I år 2035 vil vi være meget langt fremme med at få lagt tingene på nettet, enten det så sker via direkte indtastning eller ved at bøger og andet dokumentation bliver skannet og lagt ud. Vi vil i 2035 være betydeligt længere end vi i dag ellers kan tænke os det. Og vi vil se ting på nettet og i en form, som nok vil gå mod den retning som Hanne B.Stegemüller ellers gerne ser.

Hvor egentlige slægtsforskningsforeninger i år 2035, som DIS-Danmark, er henne i dette billede, er så et godt spørgsmål - som jeg ikke har svaret på.

Med mange nytårshilsener
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Stegemüller

Hej Christian - også godt nytår til dig.

Men hvor bliver håndværket og glæden ved det enkelte fund så af?

Jeg synes virkelig ikke, at de monstrøse databaser er videre interessante.

Du nævner Arne Feldborgs "Hammerum Herred", det er netop et eksempel på, at det er selve kilderne, der er lagt ud og ikke de fortolkede resultater. Jeg skal dog skynde mig at sige, at det er flere år siden jeg har været på Arnes side, så der kan være sket ændringer.


Efterskrift: Jeg var lige på siden, og kan godt se, at der er modtaget flere bidrag med indtastede kilder.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Ruby

#8
Interessant emne - men også mærkeligt. For vi der skriver her, benytter os jo allerede af pc og internet. Tekstbehandling og regneark. Billedbehandling og digitaliserede data. Osv. Jeg gætter på, at der ikke er mange af os, der i håndværkets hellige navn, bevæger os rundt mellem de enkelte kirker på hest eller gåben for at få lov at få et kig i kirkebøgerne? Eller insisterer på selv at håndskrive vores fundne data med gotisk håndskrift i store tomme notesnøger, fordi vi ellers gør det alt for let for vores efterkommere?

Jeg ser ikke, hvorfor man ikke skulle kortlægge og tilgængeliggøre sådant materiale for ganske almindelige mennesker - så længe man ikke ligefrem forbyder de få, der fortsat hellere vil gøre tingene på gammeldags facon, at gøre dette. Som slægtsforskere er mange opmærksomme på, at man ikke blot skal acceptere transkriberede data som korrekte, før de er checket af og holdt op imod de originale nedskrivninger - eller billeder deraf. Her er DFS's system let at have med at gøre, fordi man har knyttet indtastningerne sammen med billeder af de originale opslag, således at man som bruger let kan sammenligne de indtastede data med de affotograferede/skannede originaler. Det samme gælder fx. Politiets Registerblade. Og jeg håber - for de af os, der gerne vil foretage dette check af de indtastede data - at man i andre systemer vil vælge også at knytte indtastningerne op imod billeder fra originalkilderne.

Jeg synes altså, at det er usmart og uensigtsmæssigt at tage patent på, hvad "rigtig slægtsforskning" er, og det som giver den ene tilfredsstillelse - fx. at "hige og søge i gamle bøger" - giver ikke nødvendigvis den anden samme følelse. Men hvis målet er at kortlægge hele eller dele af sine aner, hvorfor så ikke have de letteste muligheder derfor? Man behøver jo ikke at bruge disse nymodens redskaber, men de er sørme rare at have.... Hellere kunne vælge dem fra, end ikke at kunne vælge dem til. Synes jeg.

Stegemüller

Helle

Du er i din god ret til at synes, at det er et mærkeligt emne, og derfor skulle du måske så slet ikke indgå i debatten?

Det er ikke fordi jeg ønsker mig tilbage til den tid, hvor vi erhvervsaktive kun kunne slægtsforske på lørdage i vinterhalvåret, nemlig når arkivet havde åbent. Jeg glæder mig meget over alle de kilder, der nu er digitaliseret. Kræfterne kunne bruges bedre ved at digitalisere endnu mere.

Det jeg rejser debatten om er det betimelige i at indtaste alt muligt, når nu folk kan sidde derhjemme ved skrivebordet og bladre i de originale kilder. Hvad er egentlige idéen i al denne "totalindtastning", når kræfterne kunne bruges bedre ved at indeksere de originale kilder ad modum "Her starter konfirmerede drenge? Hvis vi nu holdt os til det, kunne vi lynhurtigt indeksere samtlige kirkebøger når der nu er så stor en velvilje til at bidrage.

Og igen: Hvem har egentlig overblik over al den indtastning, der finder sted?

Jeg vil vedblive at synes, at man skal lære sig gotisk, og at man skal benytte de originale kilder - og du har ret, her er DFS, Politiets Registerblade, Nygårds Sedler og sikkert en hel masse andet vældig fint.

Det ville være rigtig godt, hvis vi gjorde folketællingerne under dda færdige, så vi stod med et samlet grundlag. Hvis vi forenede kræfterne om dem, kunne vi relativt hurtigt blive færdige. Som det foregår nu, er der alt for meget spredt fægtning og manglende koordination.

Jeg kan ikke se, hvor det hele partout skal gå så stærkt, og jeg synes virkelig ikke, det hele skal ende i færdighederne i at slå op i databaser og at vedligeholde sin linksamling.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Ruby

#10
Okay, jeg kan ikke helt forstå, hvorfor jeg ikke skulle kommentere, blot fordi jeg finder emnet spændende, men mærkeligt. Jeg synes, at det er en uvenlig bemærkning, Hanne.

Jeg skal derfor undlade at svare dig på dit seneste skriv med en enkelt undtagelse: Når man transkriberer og digitaliserer og gør sådanne arkivaliedata søgbare, opnår man mere end at lette arbejdet for slægtsforskere. Man opnår bl.a. også en meget lettere adgang for historikere og historisk interesserede til statistiske historiske data m.m. til brug for bl.a. historisk forskning og granskning. Dette kan bl.a. give os langt større viden om fortiden.

Mange mennesker vil tydeligvis gerne deltage i dette arbejde, og ser det givetvis som vigtigt. Det kan jeg ikke andet end glæde mig over. At nogen så synes, at man som slægtsforsker skal gøre det ene eller andet eller skal kunne det ene eller andet, må de godt synes for mig. Så længe jeg eller andre ikke nødvendigvis skal underlægge os sådanne synspunkter. Man slægtsforsker vel, som det nu passer en bedst. Resultaterne bliver så mere eller mindre pålidelige, alt efter hvordan man har skaffet sig disse, men det kommer vel dybest set ikke andre ved. Synes jeg.



Stegemüller

Helle

Du har ret, det var uvenligt, undskyld! Jeg har faktisk den opfattelse, at man skal skrive pænt til hinanden i Forum.

Kan du så svare på, hvorfor vi ikke skal nøjes med indeksering, som vi lynhurtigt - ved fælles hjælp  kunne blive færdig med? Hvad er formålet med totalindtastning?
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Ruby

#12
Godt ord igen Hanne - fair nok, vi bliver alle irriterede ind imellem.

Nej, det kan jeg ikke svare dig på, for den samlede indtastning på landsplan er jo ikke organiseret under samme hat. Hvilket den vel egentlig heller ikke nødvendigvis behøver at være?

Personligt vil jeg gerne have flest muligt søgbare data, men det handler også om, at jeg gerne vil kunne lave historiske statistikker på baggrund af indtastede arkivaliedata. Pt. kan man fx. på Danish Family Search se statistikker over fordelingen på køn og alder i de forskellige sogne og lignende, ligesom der fx. er fornavns- og efternavnsoversigter for hvert enkelt sogn, men jeg kunne jo også tænke mig statistiske oversigter over fx. erhverv, hvor mange børn de enkelte var fx. gudfader til, gennemsnitlig dødsalder i de forskellige sogne osv. osv. osv. Derfor vil jeg personligt gerne have flest muligt data indtastet. MEN jeg vil også sige, at for mig er det - når alt kommer til alt - allervigtigst at gøre de enkelte personer fx. i kirkebøgerne søgbare, således at de kan findes. De øvrige data er bare rare også at have - til forskellige formål. Men jeg synes stadig, at det er en god idé for den enkelte slægtsforsker at holde de indtastede data op imod det, der står i kirkebogen.

Stegemüller

Helle

Jeg synes, det er en spændende synsvinkel med statistikkerne, det havde jeg ikke in mente, men resten bliver vi nok ikke rigtig enige om  :)

Jeg håber meget, der er flere, der har lyst til at tage del i debatten, for emnet er faktisk vigtigt, men måske går det lige som med visionsdebatten, at den drives af nogle få, der hurtigt falder fra?

Godnat
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Margit Kildevang Kristensen

Hej Hanne
Jeg synes, at det er dejligt, at der er  mange, der gerne vil deltage i det frivillige taste arbejde. Det er med til at gøre det nemt at få bygget skelettet op, så man kan bruge tiden på at få kød på anerne.
Men jeg har heller aldrig forstået, hvorfor alt skal tastes. Når kirkebøger indtastes kunne man jo starte med det væsentlige som navn på hovedperson eller  hovedpersonerne og dato for begivenheden, så ville man hurtigere kunne gøre flere begivenheder søgbare.
Dit forslag om en markering af, hvad en enkelt side i en kirkebog dækker over er allerede muligt i DFS.
For folketællinger foretrækker jeg, at alt bliver tastet. Ligesom Helle Ruby er jeg vældig glad for statistik delen i DFS, hvor man kan få en fornemmelse af et helt sogn ved at se på statistikkerne og, hvor man hurtigt kan checke den originale kilde.
Statens arkiver har også startet indtastning af erindringsmedaljerne for de to slesvigske krige. Særlig dem for 1864 forstår jeg ikke helt, hvorfor man synes er nødvendigt. Ansøgningerne er ordnet alfabetisk, så det er hurtigt at finde en person.
Noget der kunne være interessant at få indtastet er matrikelnumre fra realregistre særlig i dem, hvor de ikke er ordnet i en logisk rækkefølge. Det skulle ikke være andet end nummeret, der blev indtastet. Resten skulle man selv læse sig til
Mvh Margit Kildevang Kristensen


Jette Mejnertsen


Kære Hanne.

Dejligt med en debat, men jeg er ikke enig med dig på alle punkter.

Jeg bruger flittigt alt, hvad der er på internettet, og  jeg er dybt taknemlig over, at der bliver gjort så meget frivilligt tastearbejde, uden det var jeg ikke kommet ret langt.

Jeg tjekker dog oplysningerne selv, hvor det er muligt.

Det er jo forskelligt, hvad man vil med sine slægtoplysninger. Nogle er tilfredse med navne og årstal, andre vil, som du, have kød på slægten.

Personligt gør det mig ikke noget, at finde så meget som muligt her i min stue foran pcèren, det er nemt og ikke så dyrt i rejser.

Men jeg forstår godt, hvad du mener med den følelse, når man finder noget om slægten, hvad enten søgningen har været lang eller kort. Sådan et fund kræver jo nærmest en glædeskrigsdans. Jeg var meget berørt første gang, jeg fik en gammel kirkebog i hånden på RA og fandt mine tipoldeforældres navne i den. Nu må jeg undvære den følelse, men det kan jeg leve med.

Jeg kom måske lidt på afveje fra dit oplæg, det var bare de følelser, jeg sad med efter at have læst tråden. Omfanget af hjemmesider er også uklart for mig, men så er det godt med DIS, der kommer tit gode oplysninger i indlæggene.

Fremtiden har jeg ingen mening om.

Venlig hilsen og godt nytår

Jette Mejnertsen



Stegemüller

God morgen til Margit og Jette

Allerførst: Leif Sepstrup har gjort mig opmærksom på, at allerede med KIP Browser er det muligt at lave statistikker over et sogn, herred eller amt. Men der er nok ikke ret mange af de nye slægtsforskere der kender KIP Browser, som kan findes her, og som er et meget stærkt værktøj til at læse indtastede folketællinger (men ikke kirkebøger) med: https://www.slaegtogdata.dk/vaerktoejer/programmer/kip-programmer/kip-browser. Jeg er så i gang med at prøve at finde ud af, hvor gammel KIP Browser er, men den har i hvert fald eksisteret alle de år, jeg har slægtsforsket. Med denne browser kan man let søge på flere amter, hvilket ikke rigtigt fungerer under ddd.dda.

I forbindelse med statistik på folketællingerne skal nævnes Hans Christian Johansen http://findresearcher.sdu.dk:8080/portal/da/person/hcj , der er medlem af KIK og som har lavet mange vigtige studier på basis af de indtastede folketællinger, og det var i den forbindelse, at man ret hurtigt begyndte med at indtaste komplette årgange, hvor man startede med 1801 og dernæst 1880 som den næste satsning. Begge årgange er nu komplette.

Det med kød på skelettet: Jeg er bange for, at der er temmelig mange, der aldrig kommer videre end til skelettet, eller det som den tidligere landsarkivar i Viborg Jantzen kaldte "hundetavler", som i sig selv er temmelig uinteressante. De store databaser på 70.000 personer kan umuligt være andet end hundetavler.

Jeg står måske lidt alene med min holdning om, at det er tilstrækkeligt med waypointers/vejvisere/indekser - eller hvad vi nu skal kalde dem, men jeg synes nu fortsat, at det er tilstrækkeligt. Resten må folk selv klare - altså bladre og læse. Hvis vi holdt os til disse, kunne vi, med den offervilje der er, gøre alle kirkebøger færdige på et år.  Jeg kan oplyse, at mormonerne gjorde FT1940 for hele USA på én sommer - det er altså en bedrift, der vil noget, og det kunne vi også gøre dem efter. Og som sagt jeg kan ikke rigtig se idéen med totalindtastningerne af kirkebøgerne. Det vil være langt bedre at gøre folketællingerne under dda færdige en gang for alle.

Jette: det har stor værdi, at sidde med en ægte kirkebog, og det har jeg gjort adskillige gange om lørdagen i vinterhalvåret på LAK. Jeg har også i mange år brugt en uge af min sommerferie i Viborg LAV, og det har været alle pengene værd. Nu må vi så undvære at sidde med de gamle bøger, og det synes jeg egl. er ærgerligt, men at sidde hjemme i stuen hele året er trods alt bedre.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Kaj Arne Jørgensen

Citat fra: Hanne B. Stegemüller [281] Dato 28 Dec 2014 - 09:17


Og som sagt jeg kan ikke rigtig se idéen med totalindtastningerne af kirkebøgerne. Det vil være langt bedre at gøre folketællingerne under dda færdige en gang for alle.



Her er jeg 100% enig !   

Med venlig hilsen

Kaj Arne Jørgensen
2670 Greve

Slægtstræ: http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?db=karnj

Stegemüller

Tak Kaj Arne, det glæder mig.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Christian Konstmann Autzen

Når man som jeg har (mere eller mindre alle) aner i det sønderjyske, så er det meget vigtigt at få indtastet/digitaliseret så meget som muligt fra dette område - og her så fra perioden 1860 til 1960.

3 onkler/tanter til min svigerfar har jeg så ingen oplysninger på overhovedet fra de er blevet konfirmeret og frem, født i Emmerlev sogn, Tønder amt - og hvor er de så blevet af. Det er så ikke mindst her, at digitaliseringen kan have afgørende betydning. Jeg faldt så tilfældigt over en tante som blev gift i 1910 i Ribe Sankt Katharine kirke, med en person fra Ålborg amt, bødker i Brøns på det tidspunkt, ankommet hertil via Als; men så er de også forsvundet herefter. Hendes mand (Hjelm til efternavn) var dog fadder ved min svigerfars dåb i 1910, et par måneder før de blev gift.

Jeg har så også mange aner i Sydslesvig, og her er en anden meget besværlig problemstilling.

I København er der så også store problemer, for hvordan finder man folk her - uden at skulle manuelt gennem 20 sogne eller mere; faktisk et meget stort problem.

Så - jo, jeg går ind for at få alt digitaliseret, jo før jo bedre, for jeg holder vel ikke så mange år, som jeg har gjort  :D

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Else Salling

Citat fra: Hanne B. Stegemüller [281] Dato 28 Dec 2014 - 09:17

Det med kød på skelettet: Jeg er bange for, at der er temmelig mange, der aldrig kommer videre end til skelettet...

Jeg står måske lidt alene med min holdning om, at det er tilstrækkeligt med waypointers/vejvisere/indekser - eller hvad vi nu skal kalde dem, men jeg synes nu fortsat, at det er tilstrækkeligt. Resten må folk selv klare - altså bladre og læse. Hvis vi holdt os til disse, kunne vi, med den offervilje der er, gøre alle kirkebøger færdige på et år. 


Jeg er nu 100% enig med dig i de 2 punkter!

Mvh.
Else Salling
Mvh.
Else Salling
Medlem nr. 16273

Stegemüller

Citat fra: Else Salling [588] Dato 28 Dec 2014 - 11:36
Citat fra: Hanne B. Stegemüller [281] Dato 28 Dec 2014 - 09:17

Det med kød på skelettet: Jeg er bange for, at der er temmelig mange, der aldrig kommer videre end til skelettet...

Jeg står måske lidt alene med min holdning om, at det er tilstrækkeligt med waypointers/vejvisere/indekser - eller hvad vi nu skal kalde dem, men jeg synes nu fortsat, at det er tilstrækkeligt. Resten må folk selv klare - altså bladre og læse. Hvis vi holdt os til disse, kunne vi, med den offervilje der er, gøre alle kirkebøger færdige på et år. 


Jeg er nu 100% enig med dig i de 2 punkter!

Mvh.
Else Salling

Tak Else, det glæder mig!
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Stegemüller

Til Christian

Jamen hertil er kun at sige, at sådan er slægtsforskning. nu engang.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Ruby

Jeg synes, at der er fornuft i at undlade at gøre sig til dommer over, hvor godt eller skidt det er, hvad andre mennesker gør af frivilligt arbejde. Umiddelbart kan jeg ikke se, at det skulle kunne skade nogen, at der tastes fx. kirkebøger ind, før alle folketællinger er indtastet. At det ville være rart, om en ting blev gjort færdig, før den næste påbegyndtes? Jo da, men det hænger jo ikke nødvendigvis sammen sådan, at de, der indtaster kirkebøger, ville have lyst til at indtaste folketællinger. Og netop derfor synes jeg jo, at man lige så vel kan glæde sig over, at der tastes på livet løs fra de kilder, som frivillige nu har lyst til at indtaste.

Jeg forstår slet ikke bekymringen over, at nogle måske aldrig når at få "kød" på deres slægt, men kun får opbygget et "skelet". Hvem siger, at andre er interesserede i et dybere kendskab til de enkelte aner? Og hvorfor skulle det være mindre godt, "kun" at opbygge et skelet? Det jeg mener er, at vi jo er forskellige og har forskellige mål med vores slægtsforskning - eller indsamling og systematisering af data, om man vil. Og sådan skal det vel have lov til at  være?

Mht. til søgning på flere amter i DDD.....: Jeg synes, at det fungerer fint for mig.....men måske er der noget, jeg ikke har opdaget (måske er der fejl i de resultater, jeg får, eller lignende). Jeg har tidligere anvendt det meget, men da jeg i dag i overvejende grad bruger Danish Family Search, er det ikke et problem for mig. Jeg har dog lige været inde at teste, og jeg kan ikke umiddelbart se, at der er nogen problemer med at søge i flere amter i DDD. Kan nogen fortælle mig, hvad problemet er?

Stegemüller

Helle

Jeg synes fortsat, at det er fornuftigt at gøre det færdigt, man er begyndt på, før man begynder på det næste. I bliver aldrig nogensinde færdige med at taste alle kirkebøgerne ind. Kræfterne - og der er jo mange - ville være brugt langt bedre ved at gøre folketællingerne færdige og dernæst lave indeks til kirkebøgerne. Når Mormonerne kan gøre FT1940 færdig på en sommer, hvor langt kunne vi så ikke nå? Mit gæt er, at vi kunne indeksere kirkebøgerne på et kalenderår.

Folk skal selvfølgelig bidrage med det, de finder morsomt, jeg synes bare, det er en fuldstændig umulig og uopnåelig opgave, I har sat jer for. Hvad er problemet med at lave indeks og så lade folk selv bladre og læse?

Skeletter: Jeg har naturligvis også i min egen Legacy-database adskillige mennesker om hvem, jeg kun har de kolde facts, men dem jeg holder mest af - og husker bedst - er nu dem, som jeg har ledt efter og arbejdet længe med fx Morten Toustrup her: http://stegemueller.dk/glimt/glimt_19.php Ham var der dygtige mennesker, der havde ledt efter oprindelsen på i årevis, og så lykkedes det mig - med hjælp - at finde oprindelsen. Ham har jeg sat mange historier sammen om, og det er for mig det, der giver slægtsforskningen varme og glød. Jeg er enig med forhenværende landsarkivar Christian Janzen i at kalde det "Hundetavler" ihukommende at en del af mit eget også falder ind under den kategori.

Søgning på flere amter: Jeg har ikke brugt ddd.dda i flere år, så jeg kan ikke lige genkalde mig problemet, men jeg ved, at det mange gang har været oppe at vende. Jeg bruger altid KIP Browser, som jeg synes er det stærkeste værktøj.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Ruby

#25
Hanne, du taler om"vi" og "I". Og du skriver, at det er en "fuldstændig umulig og uopnåelig opgave, I har sat jer for". Jeg ved simpelthen ikke, hvad du mener med dette. Hvad er det, "I" har sat os for? Og hvem er "vi" og "I"?

For et år siden var der flere, der gav udtryk for, at DFS aldrig ville få held med at finde indtastere, og argumentet var, at der nu engang kun er et vist antal, der gider at indtaste, og de taster allerede. Tiden viste, at det forholder sig ret meget anderledes. Hvis du mener, at "I" er DFS og de mange indtastere i det system, så er det ikke sådan, at man hos DFS forpligter sig til at taste hverken det ene eller det andet. Det er så viseligt indrettet, at man kan taste det, man nu har mest lyst til, af de muligheder der nu er. Og man kan taste meget eller lidt. Systemet er også sådan indrettet, at hvis man har oprettet sig som taster, så kan man - hvis man som slægtsforsker har fundet en ane via systemet - ved samme lejlighed lige indtaste posten - hvis man vil.  Så når du skriver, at du synes, at man bør gøre det færdigt, som man er gået i gang med, før man begynder på det næste, så giver jeg dig ret så langt hen ad vejen, at de enkelte indtastere bør taste de poster, de nu er igang med, færdige, før de går i gang med nogle andre - uanset type. Og jeg tror egentlig, at det er den store valgfrihed og den åbne holdning til, at folk taster, hvad de nu har lyst til at taste, der gør, at så mange ønsker at være med hos DFS. Der er brug for alle, der vil hjælpe med indtastning. Også selvom de måske ikke lige ønsker eller har sans for indtastning af en bestemt slags arkivalier.

Egentlig ser jeg ikke umiddelbart nogen grund til at forene alle tastere under een hat og så i fællesskab taste en arkivalietype ad gangen. På den anden side skal jeg heller ikke gøre mig til dommer over, hvad "I" gør, eller hvordan "I" gør det. Du synes, at de samlede kræfter kunne bruges bedre ved at gøre tingene på din måde. Det må du godt synes for mig, men jeg synes noget andet :-)

Personligt er det også de gode historier, jeg går efter i min slægtsforskning, MEN andre må gerne have anderledes mål med deres slægtsforskning. Det kan jeg ikke blande mig i. Det gør dem ikke til ringere slægtsforskere i mine øjne.

Stegemüller

Helle

Med "I" mener jeg jer, der taster for/under DFS, og jeg forstå dine mange mange indlæg om dette system sådan, at du også bidrager dertil - men det kan selvfølgelig være forkert.

"Når Mormonerne kan gøre FT1940 færdig på en sommer, hvor langt kunne vi så ikke nå? Mit gæt er, at vi kunne indeksere kirkebøgerne på et kalenderår." Med dette "vi" mener jeg alle slægtsforskere.

Jeg er fuldt ud klar over, at man kan nøjes med at taste et par poster hos DFS. Det rokker bare ikke ved min grundholdning om, at det ville være meget mere fornuftigt at lave indekser, og at dette arbejde kunne gøres på et kalenderår, hvis alle ydede et bidrag, og når nu offerviljen er så stor, kunne det måske endda gøres endnu hurtigere. At indtaste al information fra samtlige kirkebøger er en komplet umulig og overflødig opgave. Lad os dog samles om noget, der kan lade sig gøre. Jeg er enig med dig i, at vi aldrig bliver enige :-)

Du har dog endnu ikke forklaret mig, hvad du har imod waypointers/vejvisere/indeks? Forestil dig hvilken kæmpe hjælp, det ville være, og det kunne som sagt laves på et år.
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Margit Kildevang Kristensen

Et indeks, hvor man markerer fødte drenge, født piger osv. er selvfølgelig meget praktisk, men jeg tror, at de fleste frivillige hellere vil taste personer, så de bliver søgbare. Hvis man sagde til alle indtastere, at nu var opgaven, at lave et sådan indeks i de næste måneder, så tror jeg mange vil falde fra. Sådan et indeks sparer måske et par minutter i en søgning i en bestemt kirkebog, men ellers får man jo ret hurtigt rutine i at finde de forskellige begivenheder. Personligt vil jeg hellere taste nogle personer, som slægtsfoskere har ledt efter, men har svært ved at finde. Jeg har fx. lige tastet alle drenge på børnehjemmet Godhavn i Tisvilde ind i folketællingen for 1906. De er allerede nu søgbare i DFS og mon ikke, at der er nogle, som ikke af dem selv ville lede i folketællingen for Tibirke sogn :)

Jeg har aldrig brugt kip-browser og kommer nok heller ikke til det. Når jeg bruger statistik delen i DFS, så skal jeg ikke først til at installere et program (hvis jeg ellers kan finde, hvor det kan downloades) og downloade data for at det virker :-)

Stegemüller

Margit

Det er nu ikke så svært at finde linket til at downloade KIP Browser, det er bl.a. i det link, jeg tidligere har sat ind - og ellers er Google jo din bedste ven  :). Data til KIP Browser finder man i Cd'erne fra DDA.

Jamen kan du da ikke se, at I aldrig bliver færdige? Det er en komplet umulig opgave, I har sat jer for. Hvorfor ikke forene kræfterne om en opgave, man kan lykkes med?
Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller

Kontakt
Slægtsdata

Ruby

Hanne, du lægger mig ord i munden. Jeg har ikke skrevet, at vi aldrig bliver enige. :-)

Jeg svarer dig lige lidt grundigere senere - er midt i aftensmaden. Håber, at det er ok.