Familien Larsen mangler i FT 1850??

Startet af Mikkel Eide Eriksen, 23 Jan 2015 - 10:32

Forrige emne - Næste emne

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Jeg var under den opfattelse at der ved FT 1850 var så meget styr på det at alle familier bør være til at finde hvis de var i Danmark, men jeg har en familie som jeg simpelthen ikke kan finde!

De ses her i FT 1845:

CitatKøbenhavn, København (Staden), Købmager Kvarter, Peder Madsens Gang 300, 1. Sal, 1910, FT-1845, C3428

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Svend Larsen 52 Gift Arbeidsmand Rislev, Præstø Amt
Ane Dorthea Pedersdatter 40 Gift Kone Rislev, Præstø Amt
Hans Peter Larsen 19 Ugift Barn, Læredreng Kjøbenhavn
Carl Christian Larsen 15 Ugift Barn, Læredreng Kjøbenhavn
Svendine Vilhelmine Marie Larsen 9 Ugift Barn Kjøbenhavn
Angelica Napoling Larsen 2 Ugift Barn Kjøbenhavn [Fulde navn: Angelica Napoline Florentine Fransiska Larsen]
Hendrik Hansen 34 Ugift Murersvend Kjøbenhavn
Stine Jensen 34 Ugift Offenlige Kjøbenhavn
Johane Spenner 31 Ugift Offenlige Kjøbenhavn

Husfader Svend Larsen dør 2. maj 1848, da bor de Åbenrå matrikel 241 Rosenborg kvarter, København. Han begraves fra Trinitatis 7. maj.

I FT 1850 finder jeg så ingen af dem, men derefter dukker de tre sønner op igen. Døtrene har jeg ikke fundet.

- Hans Peter Larsen bliver gift 11. august 1854 Trinitatis; addresse Kronprinsensgade matr. 375. Han ses 1855 i Sundbyvester, Tårnby sogn.
- Frederik Ferdinand Larsen skal ifølge slægt tage mod Sverige, præcis hvornår ved jeg ikke. Han siges at dø 1888.
- Carl Christian Larsen bliver gift 15. marts 1857 Vor Frelser; addresse Store Torvegade matrl. 374. Ses i Tårnby 1860.

Hvor er de henne i FT 1850? Især er det enken Ane Dorthea Larsen f. Pedersdatter jeg vil finde, da det sidste jeg ser til hende er i skifteprotokollen 4. maj 1848.

mvh
Mikkel

PS: Der er i 1850 en enke Ane Dorthea Petersen på Lille Brøndstræde matr. 104 Rosenborg, men hun er enke efter en Christen Svendsen.
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Poul Petersen

Hej Mikkel

På FS er Svendine Vilhelmine Marie Larsen med 2 børn

Carl Christian Larsen 29/4 1862 København
Villiam Larsen 10/11 1863 København

desværre uden stedsangivelse, men hun må så være i København.


https://familysearch.org/search/record/results#count=20&query=%2Bgivenname%3A%22Svendine%20Marie%22~%20%2Bsurname%3ALarsen~

Hun er også på My Heritage, her er moderen anført som død i 1848, men også her uden dokumentation, men webmasteren kan jo kontaktes.

http://www.myheritage.dk/research/collection-1/myheritage-family-slaegtstraeer?s=208293461&itemId=185426972-3-369&action=showRecord

Vh Poul Petersen

Mikkel Eide Eriksen

Hej Poul

Mange tak! Jeg tænkte at uden fader kunne det være fødselsstiftelsen og det var det:

Carl Christian i afd. A nr. 177/1862 i hovedprotokollen:
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16415203#44,36827

Og nr. 213/1862 i udsætterprotokollen:
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16415220#29,22383

Citattil Moderen Svendine Marie Vilhelmine Larsen,
ugift, har tidligere født Pigebarnet Ane Sophie Petersen den 16de
Novbr. 1858, 25 Aar, født heri Staden, har afvexlende tjent
her og paa Landet, sidst fra afvigte 1 Marts til den 23 Ap.
Peter Lassen i Sundbÿevester p. Amager No 25 fra hvem
hun indkom paa Stiftelsen. Barnefaderen er [Mestersvend?]
paa Svanemøllen, Rasmussen. Hun blev tilligemed
Barnet indlagt i Almindelig Hospital.

Villiam i afd. A nr. 450/1863 i hovedprokotollen:
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16415203#44,36869

Og nr. 16/1864 i udsætterprotokollen:
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16415220#29,22722

Citattil Moderen Svendine Vilhelmine Marie Larsen,
ugif, [..] 213/1862 død, 27 Aar, født heri Staden hvor hun
afvexlende har tjent, sidst tjent p. Strandveien ved
Svanemøllen hos Vognmand Andersen. Hun tager
foreløbig til Østerbro i Lægeforeningens Boliger
17. 1S. Barnet er i Pleje paa Østerfælled 14. F. i St.
hos Andersen.

Carl Christian er altså død.

Og den nævnte Ane Sophie Petersen i afd. B nr. 6794/1858 i hovedprotokollen:
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16415216#8,3650

Og nr. 641/1858 i udsætterprotokollen:
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16415220#26,19833

Citattil moderen Svendine Vilhelmine Marie Lassen,
[ug: eiff:] født 26 Juli 1836 heri Staden men er
opdraget og har tjent paa Landet sidst fra 1te No-
vember f.A. og til afvigte 1te Sept: i Vejlø Sogn ved
Nestved hvorfra hun er kommen hertil Staden
og derefter været hos hendes Broder Muursvend
Lassen i Sundbÿøster paa Amager hvorfra hun
indhom paa Stiftelsen og hvortil hun tager tilbage
med Barnet.

Vejlø sogn viser den yngste søster i 1850, men ingen af andre:

CitatPræstø, Hammer, Vejlø, Basnæs Bye, 108, En Gaard, 108, FT-1850, C9312

Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Lars Christensen   47   Gift      Gaardmand, Husfader   Her i Sognet [Vejlø Sogn]
Maren Knudsdatter   50   Gift      Hans Kone   Mognstrup
Hans Larsen   22   Ugift      Deres Børn   Her i Sognet [Vejlø Sogn]
Christen Larsen   19   -      Deres Børn   Do [Her i Sognet [Vejlø Sogn]]
Edel Sophie Larsdatter   17   -      Deres Børn   Do [Her i Sognet [Vejlø Sogn]]
Ane Margrethe Larsdatter   13   -      Deres Børn   Do [Her i Sognet [Vejlø Sogn]]
Napoline Larsen   7   -      Pleiebarn   Kjøbenhavn
Ane Margrethe Jørgensdatter   27   Ugift      Tjenestepige   Her i Sognet [Vejlø Sogn]

Jeg prøver også at kigge nærmere på MyHeritgage.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Napoline bliver gift 31. august 1878 med Hans Olsen Jensen og de bor i Appenæs, Vejlø sogn. Hun dør 8. november 1885 og deres fire børn født 1878-1884 dør alle inden de fylder 10.
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen!

Jeg fandt de to små døtre i Københavns fattigmandtalsprotokoller på stadsarkivet, og her stod at moderen døde 18. september 1845 og at faderen "opholder sig paa Landet".

Ane Dorothea Larsen f. Pedersdatter i Helligaand kirkebog:
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17115801#151098,25081579

Den Svend Larsen der dør 1848 er en anden mand der tilfældigvis også havde en hustru ved navn Ane Dorthea. Så tror da pokker at jeg ikke kunne finde hende i FT 1850... :) Oplysningen om 1848 havde jeg fra slægt, så der må jeg lige melde tilbage.

Mærkeligt nok kan jeg så heller ikke finde Svend Larsen i nogen FT 1850. ???

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mette R Francke

Hei


Name:   Hansine Marie Jensen
Gender:   Female
Burial Date:   26 Jul 1892
Death Date:   21 Jul 1892
Death Place:   Vejlø, Præstø, Denmark
Age:   0
Birth Date:   1892
Marital Status:   Single
Father's Name:   Hans Olsen Jensen
Mother's Name:   Angelika Napoline Florentine Franciska Larsen
Mette R Francke

Mikkel Eide Eriksen

Hej Mette

Tak for indlægget, men jeg kender til Angelica Napolines børn. FamilySearch tager iøvrigt fejl, Hansine Marie var 7 da hun døde – hun blev født 12. december 1884.

Spørgsmålet er nu primært hvor Svend Larsen & de fire ældste børn er henne i 1850. Den yngste dreng blev konfirmeret 1845, nok derfor fandt jeg ingen af drengene under fattigvæsenet.

Af pigerne blev Svendine konfirmeret 1851 i Vejlø sogn, og Angelica Napoline 1858 samme sted. Kun Napoline ser jeg i FT 1850, Vejlø.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

Det drejer sig nu om Svendine Wilhelmine Marie Larsen og hendes 3 uægte børn (nævnt ovenfor).


Ane Sophie er der styr på, hun blev først gift med en Carl August Julius Ritter der døde 1883, dernæst med en Peter Petersen der døde 1919, og hun døde selv 1930.
Carl Christian skal iflg. Villiams indførsel være død tidligt. I Skt. Johannes findes en Carl Chr. Andersen død 30. juni 1863, som kaldes søn af snedker O. Andersen på Østerfælled F28. Alderen 1,5 år passer med "min":
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=155850#155850,26060346

Igen ifølge Villiams indførsel tager Svendine 1864 fra Fødselsstiftelsen til Lægeforeningens boliger F14 hos Andersen (det nuværende Brumleby). Der bor denne snedker Ole Andersen i 1870 (i F28) og 1880 (i F30), som passende kunne være manden der nævnes ved dødsindførslen i Skt. Johannes:

CitatKøbenhavn, København (Staden), Østerbrogade (ulige numre), Østerbrogade 57, No. 157 B Lod 3, 30 F 163, FT-1880, D5096
Navn:     Alder:     Civilstand:     Stilling i husstanden:     Erhverv:     Fødested:
Ole Andersen    54    Gift    Husfader    Snedkersvend    Skodsborg Sjælland
Oline Petrine født Harding    56    Gift    Hustru Husmoder        Korsør
Olivia Sophie Andersen    27    Ugift    deres Datter    Syerske    Skodsborg
Maria Caroline Ana Andersen    20    Ugift    deres Datter    Syerske    Kjøbenhavn
Fredrik Georg Andersen    13    Ugift    deres Søn        Kjøbenhavn

Jeg ser ham ikke i 1860.

Men jeg er ikke helt sikker. Kunne man dengang i KB skrive "NNs Søn" på den måde uden at drengen var adopteret? Han havde jo sin egen kone, og iflg. fødselsstiftelsen hed faderen Rasmussen.
Villiam har jeg ingen anelse om hvor bliver af efter han kommer i pleje hos Andersen i 14F.

Svendine har jeg ikke kunnet finde i FT 1870 og frem, ej heller i begravelsesprotokollerne på kbharkiv.dk...

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Svendine løj tilsyneladende om sin alder, hvilket gjorde hende svær at finde:
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,102560.0.html

Så er det kun Villiam der mangler.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Under behandlingen af Ane Dortheas skifte nævnes det at Svend Larsen på et tidspunkt sad i fængsel. Jeg har haft fat i højesterets domssager og der angives at han havde stjålet en hest og solgt den på marked. Sagen var hele retssystemet igennem:

* dømt 17. feb 1845 (Gavnsø Birks Extraret) 1 års forbedringshus
* dømt 30. maj 1846 (Landsover- samt Hof- og Stadsretten) 4x5 dage vand & brød
* dømt 30. jul 1846 (Højesteret) stadfæstet 4x5 dage

Han havde i 1842 købt et hus i Øverød, men det blev sekvestreret (beslaglagt) i 1846 for at dække sagsomkostningerne; det sælges 30. januar 1848. I højesteretsdokumenterne er der også en tidligere sag fra 1831 hvor var anklaget for forsikringssvindel ifb. med et kornmagasins brand, dog blev han her frikendt.

Hans bror Ole Larsen bliver 1848 involveret i Præstø amts journalsag om gælden og huset i Øverød, men Svend nævnes så vidt jeg kan se kun forbipasserende uden opholdssted.

Hvor han bliver af ved jeg således stadig ikke. Har han måske forladt landet pga. omstændighederne?

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986