Navne på gårde

[Børge Nielsen]

Jeg har et generelt spørgsmål vedr. navne på gårde. Findes der regler eller traditioner for hvordan en gård får sit navn og kan navnet ændres evt. af en ny ejer/bruger?
Er der nogle forskelle med hensyn til om der tale om fæstegård eller selvejergård?

mvh Børge

[Egon Hansen]

Jeg boede for mange år siden i et hus på Lolland, som havde et navn, noget om et pigenavn og så -minde.
Den foregående ejer havde forsøgt at få navnet ændret til noget mere neutralt, men det var tinglyst så det kunne ikke lade sig gøre.
Men så kunne han da i hvert fald male det over! når bare han ikke skrev noget andet !
Mvh Egon.
NB. en gård som i flere generationer var i slægtens eje heder "Mindegaard", Det står så fast at en vej har fået navnet "Mindegaardsvej", men i brandforsikringen 1804 står der "Gaaseputtegaard".
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvornår den har fået sit nuværende navn,  det er før 1890! 

[Børge Nielsen]

Hej Egon
Tak for dit svar.
Det er desværre langt fra altid, at man kan finde gård navne i kildematerialet.
mvh Børge

[Lene Søgaard Pedersen]

Hej Børge
Jeg har forsket en del i området Bringstrup-Sigersted sogne i Sorø amt, og når jeg studere det kort der blev tegnet omkring udskiftningen, (hkpn.gst.dk) kan man tydeligt se at gårdene er opkaldt efter marknavnene på det jordlod de blev flyttet ud på.
Ved at følge de enkelte matrikler i brandforsikringerne, (og FT) kan jeg se at nogle få af dem gennem tiden har skiftet navn, men jeg tror kun det er 3-4 stk. ud af de 60 gårde, hvor det er tilfældet, ellers har de haft samme navn siden ca. 1800.
Navneforskningsinstituttet som jeg for nogle år siden kontaktede er meget behjælpelige, jeg har desværre mistet vores mails, men jeg tror det er dem der i dag kan findes under nfi.ku.dk
Min erfaring er at gårdene her i sognene først fik navn da de blev udflyttet og da var de stadig fæstegårde ca. 50 år endnu, det kunne være interessant at efterprøve om navneskifterne finder sted ved overgangen til selveje.
Venlig hilsen Lene

[Kenneth Knudsen]

Findes der regler eller traditioner for hvordan en gård får sit navn

Der er jo temmelig mange gårde, der har navn efter verdenshjørnerne eller deres placering i landskabet (Overgård, Nedergård, Bækgård, Skovgård). Andre har navn efter gårdens funktion på et tidspunkt (Smedegård, Møllegård, Brogård). Men om det er udtryk for tradition eller bare uopfindsomhed, skal jeg ikke kunne sige.

kan navnet ændres evt. af en ny ejer/bruger?

Jeg har kortlagt historiske og nuværende gårde i en nogle sogne i Himmerland og Vendsyssel, som min slægt har en særlig stærk tilknytning til, og har observeret samme tendens, som Lene beskriver: det er kun ganske få gårde, der har skiftet navn. Men hvordan disse navneskift er foregået, har jeg ikke undersøgt. I nogle tilfælde har jeg dog indtryk af, at det omgivende samfund gradvist er begyndt at bruge et andet navn for gården, som så efterhånden bliver et etableret navn - fx hvis "Korsgård" på et tidspunkt bebos af to generationer af smede og gradvist ændrer navn til "Smedegård".

Min erfaring er at gårdene her i sognene først fik navn da de blev udflyttet og da var de stadig fæstegårde ca. 50 år endnu,

Jeg har en bog om Bælum Sogn i Himmerland, hvor der er beskrivelser af alle kendte gårde i historisk tid. De fleste af dem er navngivet inden udflytningen og tager navnet med sig ved udflytningen. Så vidt jeg husker, er der en enkelt, som får nyt navn i den forbindelse.

[Otto Kjærgaard]

Der er et stednavneudvalg, men de blander sig kun, når det drejer sig om betydende stednavne, feks bynavne og navne på store gårde og herregårde.
Stednavneudvalget har eksisteret i 100år.

[Ole Sylvester-Nielsen]

Hej Børge
I Hørsholm amt er der 13 gårde der altid har ligget udenfor landsbyerne de har alle et navn som ikke ændres.
I skiftebreve kan man finde dem helt tilbage til 1660.

Hvornår gårdene i landsbyerne får navne er jeg klar over.
I  la Cours Danske gårde er der nogle gårde, som ikke har navne der står i stedet for
J.P. Petersens gård eller C. Jensens gård, de kan senere få et navn.
Da min oldemoder der var enke fik gården beskrevet i la Cours Danske gårde i enten bind 1 eller 2 udgivet
omkring 1910 / 1912 stod enkefru Christoffersens gård, da gården fik en ny ejer i 1922 gav han gården navnet Lindevangen.

Med venlig hilsen
Ole Sylvester

[Otto Kjærgaard]

Det er måske et sidespring, men er der ikke behov for en god stednavne database, hvor alle gamle stednavne samles og registreres med koordinater, så man kan lokalisere dem på kort.

Det er alt fra byer og gården, men også huse og bebyggelser fra folketællinger, kirkebøger, tingbøger osv.

Der er nogle få databaser f.eks Krabsens, men den er langt fra komplet.

[Børge Nielsen]

Mange tak til alle for jeres svar.
Det var rart, at høre andres iagttagelser og erfaringer.
De svarer fint med mine egne, men altid godt at få bekræftet fra andre.
mvh Børge

[Inge Nissen]

Slægtsgårdsforeningen har en database over rigtig mange navngivne gårde, specielt slægtsgårde, hvis nuværende eller tidligere ejere er eller har været medlem af foreningen:

www.slaegtsgaardsforeningen.dk/database/search.asp

Venlig hilsen Inge
- vi er 2 frivillige, der er på slægtsgårdsarkivet hver onsdag