Niels Rasmussen og Johanne Kirstine Mortensen, Svendborg amt

Startet af Susanne Østergaard Christensen, 22 Feb 2015 - 17:19

Forrige emne - Næste emne

Susanne Østergaard Christensen

Hejsa.

Jeg har et ægtepar Niels Rasmussen og Johanne Kirstine Mortensen, som flytter rigtigt meget i mellem sognene, ja også i mellem herrederne i Svendborg amt.

Iflg. folketællingen af 1901 får de 10 børn, hvor af de 4 er døde. Det er kun lykkedes mig at finde de 2. Desuden kan jeg ikke finde nogen konfirmationer på de fire af børnene.
Ved ikke om det kan have noget at gøre med at forældrene skifter religion et par gange. Ved folketællingen 1880 er de lutheraner. I 1890 er de romersk-katolsk. Og i 1901 er de blevet methodister. Men den yngste datter bliver godt nok konfirmeret i 1899.


Har tjekket konfirmation og døde i tidsrummet 1882-1901 i
Sunds Herred:   Skårup – Øster Skerninge – Ollerup – Skt. Jørgen – Sørup – Skt. Nikolai – Vor Frue – Svendborg Katolske.
Gudme Herred: Brudager – Gudbjerg – Gudme – Vejstrup
Sallinge Herred: Ulbølle.

Har tjekket til- og afgangslister i Sørup - Kirkeby – Gudbjerg – Gudme.
Uden held. De hører åbenbart ikke til dem, som melder hos præsten, når de flytter ind eller ud af sognet.

Jeg vedhæfter et word-dokument, som viser hvordan de flytter rundt hele tiden.
Håber at nogen kan hjælpe mig ved at finde de 2 døde børn, samt de 4 børns konfirmationer.


På forhånd tak for hjælpen.

Mvh.
Sanne

[vedhæfting slettet af admin]
Med venlig hilsen

Susanne Østergaard Christensen

Torben Bundgaard

Der er noteringer om Morten og Rasmus Peder i lægdsruller. Det viser, at Morten lever i 1886 og Rasmus Peder i 1889.

Barn 3 Morten.:
Lægdsrulle 3. Ud. lægd 47 Skårup 1884H tilgang. nr. H9 med noteringer for 1884, 1885 og 1886
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16480940#19434,1462262

Barn 4 Rasmus Peder:
Lægdsrulle 3. Ud. lægd 47 Skårup 1886K tilgang. nr. K9 med noteringer for 1887 og 1889
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16480940#19442,1464431
Mvh. Torben Bundgaard

Susanne Østergaard Christensen

Hej Torben.

Mange tak for hjælpen. Det vil jeg lige kigge nærmere på.


mvh.
Sanne

Med venlig hilsen

Susanne Østergaard Christensen

Torben Bundgaard

Hej igen
Jeg tænkte om skifteprotokol kunne give noget (det har du måske prøvet), men desværre.

Ifølge skifteprotokol sidder Niels i uskiftet bo efter Johanne Kirstine:
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17071078#147812,24399516

heller ikke efter Niels er der nævnt nogen af børnene:
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17071078#147813,24399910
Da han ikke engang efterlader penge til at dække begravelsen, har der nok ikke været indrykket dødsannonce i avisen, det kunne måske ellers have givet information om børnene!

Bare for at nævne det, har jeg fundet Hans i lægdsrulle:
Barn 5 Hans
Lægdsrulle 3. Udskr. lægd 60 Svendborg Købst. 1889N tilgang. nr. N25 med vedtegning:  har søfartsbog, Sø... q 3 (Overført til sørulle i 1892?)
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16480940#19453,1467556

Det ser ud til at blive svært at finde de manglende konfirmationer og dødsfald. :-[

Også  barn 2 Hansine Petrine ser ud til at flytte rundt, men det har du sikkert set:
Børn af Hansine Petrine: Hilda Johanne Kristine Klara Rasmussen født 21. sept. 1886 i Gudme , døbt i Vejstrup 26. dec. 1886 (Udlagt barnefader: Mejerist Peder Madsen, Sjælland) og Kristian Martinus Pedersen født i 31/1 1890 i Ulbølle  (Udlagt barnefader: Jens Pedersen), hun opholdt sig i Egense på 10 månedersdagen.
Mvh. Torben Bundgaard

Susanne Østergaard Christensen

Hej Torben..

Mange tak for din fantastiske hjælp. Se der lærte jeg lige noget nyt. Vidste sørme ikke at Svendborg Byfoged lå på nettet. Det vil jeg da til at undersøge nærmere.

Hansine Petrine er mit link videre ned i familien. Og hende er det endnu ikke lykkedes mig at få helt styr på.
Hun får faktisk 5 børn uden for ægteskab. I hvert fald hvad det er lykkedes mig at finde indtil videre. Men jeg mister sporet af hende ved sønnens fødsel i 1891. De 4 af børnene kommer i pleje hos den samme familie i Egense. Mens den sidste kommer til en anden familie i Egense. Måske de andre er blevet for gamle til at have flere småbørn.

Men en ting undre mig, den sidste søn står noteret til at blive døbt i den katolske kirke. Jeg troede ikke, de så med milde øjne på børn uden for ægteskab. Men det kan være at jeg er helt galt afmarcheret på dette område.

Jeg havde netop håbet, at et skifte efter forældrene, måske kunne have afsløret, om hun var en af de manglende 2 børn, som var døde inden folketællingen 1901. Men så heldig skulle jeg så ikke være.
Men så fik jeg da afklaret denne mulighed.

Du må have en fortsat god aften

Mvh.
Sanne

Med venlig hilsen

Susanne Østergaard Christensen

Torben Bundgaard

Der blev indrykket dødsannonce.
Johanne Kirstine Mortensen: Svendborg Avis 1907, tors.d.4. juli.

Desværre ingen oplysninger om børnene.

[vedhæfting slettet af admin]
Mvh. Torben Bundgaard

Torben Bundgaard

Der blev indrykket dødsannonce.
Niels Rasmussen: Svendborg Avis 1910, Ons. d.23., fre.25. og man.27. november alle enslydende.

Desværre ingen oplysninger om børnene.
M.Rasmussen, støbemester, er jo svigersøn!

[vedhæfting slettet af admin]
Mvh. Torben Bundgaard

Susanne Østergaard Christensen

Hej Torben.

Mange tak for din fantastiske hjælp.

Jeg er desværre stadig ikke kommet tættere på at finde de yderligere 2 børn, som er døde før 1901.
Heller ikke hvor eller om, de yngste børn er blevet konfirmeret. Jeg tror måske, at det hele bunder i, at familien har skiftet religion et par gange.

Men jeg har fundet dette:

Gudme Kirkebog:
1885, født i Skaarup, 19. august. Kirstine Johanne Rasmussen, Hjemmedøbt i Skaarup 23. august, Døbt i Gudme Kirke, 27. december. Ugift, Stine Jakobine Langelund, Udlagt som Barnefader, Sømand Morten Rasmussen. Faddere: Barnets Moder, Stine Jakobine Langelund, P. T. Gudme, Pigen Hansine Petrine Rasmussen, Lykkesholm, Sømand August C. Johansen af Svendborg, Ungkarl Rasmus P. Rasmussen og Ungkarl Hans Rasmussen, begge af Skaarup.

Så der er endnu en søn (Morten), som også var sømand.

Men endnu en gang tak for din hjælpsomhed. Og fortsat god weekend til dig.

Mvh.
Sanne
Med venlig hilsen

Susanne Østergaard Christensen